fbpx

Black Sabbath - Live...Gathered In Their Masses Fremhævet

Black Sabbath - Live...Gathered In Their Masses
Som en del af Black Sabbath’s World Tour spillede bandet 2 koncerter i Rod Laver Arena, Melbourne Australien henholdsvis den 29. April samt den 1. Maj i år. Dette er der blevet en liveudgivelse ud af, som udkommer i følgende formater:  DVD, DVD/CD, Blu-Ray, Blu-ray/CD og ikke mindst i et box set som indeholder alle ovenstående ingredienser + ekstra materiale. Jeg var i den forbindelse så heldig at chefen bad mig anmelde DVD/CD udgaven, så here goes…
Man kan sige meget om Black Sabbath, men aldrig har et band skrevet så tidløs musik som stadig holder den dag i dag, så det var med stor iver jeg satte DVD’en i sving. Det er jo med den originale besætning med undtagelse af trommeslager Bill Ward, som i forbindelse med denne turné er blevet erstattet af Tommy Clofetus. 
Koncerten lægger ud med ”War Pigs”, og bandet er i dén grad veloplagt hvorfor man straks føler sig tilbage i de gode gamle Black Sabbath-tider.  Kigger man på tracklisten bliver man ikke overrasket, da det er klassiker på klassiker der bliver trykket af, og jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med hvert nummer, da denne anmeldelse så kommer til at fylde et helt leksikon, men jeg kan kort sige, at de gør det simpelthen fremragende. Et nummer som ”Black Sabbath” bliver ved med at fange mig, hver gang jeg hører det; simpelthen et konge nummer som udkom første gang i 1970 og stadig holder i dag - 43 år senere…FANTASTISK!!. Der er også blevet plads til et par numre fra den nye skive, ”13”, og de eksekveres også til ug med kryds og slange. Clofetus laver den fedeste trommesolo som optakt til ”Iron Man” og her ser man, hvorfor han er valgt til pladsen; ganske enkelt en fuldfed erstatning og noget af et powerhouse af en trommeslager.  Til sidst blev jeg dog skuffet, da man kun spiller indledningen til ”Sabbath Bloody Sabbath” men hva’, man kan jo ikke få det hele.
Onde tunger vil måske mene, at de er meget stillestående på en scene, men det gør nu ikke så meget, når man eksekverer musikken så fornemt som tilfældet er her. Især Ozzy synes at være meget veloplagt. Om man kan lide hans evindelige klap-nu-med-hoppen-rundt er en smagssag, men det er jo Ozzy og jeg følte mig i hvert fald godt underholdt hele koncerten igennem. Så er du til Black Sabbath, er der ingen vej uden om…der er dømt KØBEPLIGT!!!
 
DVD
Tracklist:
1. War Pigs
2. Into The Void
3. Loner
4. Snowblind
5. Black Sabbath
6. Behind The Wall Of Sleep
7. N.I.B.
8. Methademic
9. Fairies Wear Boots
10. Symptom Of The Universe
11. Iron Man
12. End Of The Beginning
13. Children Of The Grave
14. God Is Dead?
15. Sabbath Bloody Sabbath (intro)/Paranoid
Samlet spilletid: 106:52
 
CD
Tracklist: 
1. War Pigs
2. Loner
3. Black Sabbath
4. Methademic
5. N.I.B.
6. Iron Man
7. End Of The Beginning
8. Fairies Wear Boots
9. God Is Dead?
10. Sabbath Bloody Sabbath (intro)/Paranoid
Samlet spilletid: 69:18
 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Black Sabbath
  • DVD titel: Live...Gathered In Their Masses
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Pladeselskab: Universal Music
  • Samarbejdspartner: Universal Music
  • Genre: Doom Metal, Heavy Metal, 70'er

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.