fbpx

Heaven Shall Burn - Bildersturm - Iconoclast II (The Visual Resistance)

Heaven Shall Burn - Bildersturm - Iconoclast II (The Visual Resistance)

Sidste år udsendte Heaven Shall Burn albummet ”Iconoclast”, og det blev naturligvis fulgt op med en turné. To af koncerterne i denne forbindelse fandt sted på hhv. Summerbreeze festivalen i hjemlandet, og i Wien i nabolandet Østrig. Koncerterne blev optaget, og udgives nu på DVD, så de udgør kernen på en sølvskive hver. Til denne anmeldelse har dog kun den førstnævnte koncert været til rådighed, men da der er mange gengangere i setlisterne, gør det mindre.
Iklædt ens skjorter ligner musikerne mere kontoransatte end Metalheads, da de rolige og afslappede indtager scenen, men man skal ikke skue hunden på hårene!!!! Anført af forsangeren Marcus Bischoff giver Heaven Shall Burn den virkelig gas, og lige fra åbningsnummeret ”Endzeit” er der gang i de første moshpits, som senere følges op af både circlepits og flere gange Wall of Death. Så man må sige, at publikum tager godt imod musikken, og det er der også god grund til; Heaven Shall Burn formår nemlig at blande brølende Hardcore og Melodiøs Metal på en næsten perfekt måde. Samtidig holder de virkelig gang i publikum, så jeg er sikker på, at alle foran scenen havde en superfed oplevelse i den time, koncerten varede.

DVDen indeholder også dokumentarfilmen ”Leitmotiv”, der viser bandet på turne, på scenen, i øvelokalet og i studiet. Desuden er der interviews, men jeg har på fornemmelsen at have set det hele før – intet nyt under solen dér.
Så er der mere gang i de 4 videoclips, som både bygger på billeder fra liveoptrædender og studieoptagelser, der understøtter numrene udmærket uden dog at sætte nye standarder for mediet.
Den første DVD i ”Bildersturm - Iconoclast II”, med Summerbreeze koncerten som det naturlige højdepunkt, er virkelig god - derfor får den 5 stjerner. Med de mange overlap i setlisterne fra de to koncerter er der selvfølgelig risiko for gentagelser og kedsomhed. Som nævnt kan jeg ikke kontrollere om det forholder sig sådan, men vælger at lade tvivlen komme bandet til gode.

”Joel“ DVD
I. LIVE AT SUMMERBREEZE
1. Intro
2. Endzeit
3. Counterweight
4. Profane Believers
5. Murderers Of All Murderers
6. The Only Truth
7. Forlorn Skies
8. If This Is A Man
9. The Weapon They Fear
10. Voice Of The Voiceless
11. Like A Thousand Suns
12. Black Tears
13. Behind A Wall Of Silence
II. “LEITMOTIV” DOCUMENTARY
III. VIDEO CLIPS
The Weapon They Fear
Counterweight
Endzeit
Black Tears

“Amarthius“ DVD

I. LIVE IN VIENNA
1. Intro
2. Endzeit
3. Counterweight
4. Profane Believers
5. Behind A Wall Of Silence
6. Murderers Of All Murderers
7. Voice Of The Voiceless
8. The 7th Cross
9. No One Will Shed A Tear
10. The Weapon They Fear
11. Forlorn Skies
12. To Inherit The Guilt
13. If This Is A Man
14. Like A Thousand Suns
15. Of No Avail
16. Black Tears
II. METAL COOKING
III. BONUS FEATURES
Euro tour diary
US tour diary
backstage and more
live medley
band rehearsal


Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.