fbpx

Svartsot - Svundne Tider

Det her er ikke mindre end forrygende!
Første gang jeg hørte Svartsot var til Metal braget i Januar i Randers, og jeg må indrømme at jeg var fuldstændigt solgt på stedet, til den her blanding af Folkemusik, Power og Dødsmetal. Så jeg måtte bare købe deres demo Cd. Og den har jeg hørt rigtigt mange gange nu, og jeg kommer sgu til at høre den mange gange endnu.

Stilen er en blanding af mange ting men det er stadig med vægten på Metallen. Jeg kan ikke huske hvad det var jeg kaldte det første gang jeg anmeldte deres koncert, men det var noget i stil med vikingefolkedødsmetal. Jeg synes selv at det rammer lige i øjet med den beskrivelse. For man får noget med Death vokal, folkemusik rytmer med fløjte som er helt genial, blandet med tunge Riffs og tekster om vikinger og historier fra den nordiske mytologi. Jamen helt ærligt, Svartsot kan ikke forklares de skal høres. Man bliver sgu næsten selv til en Viking af at høre det, jeg får lyst til at bælle bajere plyndre og hore… intet mindre kan gøre det.

Det er en lidt underlig fornemmelse for man sidder egentlig og lytter til en solid omgang Death, men man smiler bare over hele hovedet og får lyst til lige at nappe en øl mere. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er fløjten eller bassen, men der er bare noget der skaber den helt rigtige stemning. Og det bliver bedre og bedre for hver gang at man hører det.

Jeg kunne måske godt tænke mig at vokalen var lidt tydeligere, når nu teksterne er lavet på dansk er det lidt ærgerligt at de er så svære at forstå. Men heldigvis kan man gå ind på bandets hjemmeside og printe teksterne ud + en lille historie som fortæller hvad meningen med teksten er og hvordan handlingen skal forstås. Nu skal jeg bare have lært dem så jeg kan skråle lidt med næste gang jeg skal ud at se Svartsot live. Jeg kan klart anbefale dem live, det er lidt en anderledes fest når at Svartsot spiller op. På deres hjemmeside kan du både høre deres musik og se hvor de spiller næste gang.

Eneste minus ved denne Cd er at der kun er fire numre på. Jeg kunne sagtens have brugt seks, syv stykker mere. Men jeg må vel vente til at der er et selskab der tør finde pennen frem og satse på noget der er lidt anderledes.
Det her kan godt gå hen og blive kult.

Tracklist.
01. Jotunheimsfærden
02. Havets Plage
03. Valhal
04. Hævnen


Revolution Music vil gerne takke Svartsot for tilsending af denne demo.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed