fbpx

Pinboys - Somewhere In Between

Århusianske Pinboys’ nyeste udspil er EP’en ”Somewhere In Between”. Det er, som altid med Pinboys, en omgang hurtig pop-punk, der virkelig er godt lavet. Numrene er velskrevne og godt produceret. Pinboys er efter min mening et af Danmarks bedste bud på et verdensgennembrud i denne genre. Dette kan blandt andet en lige overstået og særdeles vellykket USA turne bevise.

Musikalsk leverer Pinboys pop-punk, der måske tendenserer til rent punk, og der er fuld skrald på lige fra starten. Der er ørehængende riffs i baggrunden og begge guitarer udnyttes til fulde. En anden af Pinboys’ stærke sider er den dobbelte vokal. Sangerne Jakob Thalund Møller (også bas) og Anne Kalstrup harmonerer perfekt, og deles pænt om opgaven. Der er både sange hvor den mandlig halvdel er decideret forsanger, men på andre numre er han backup for den kvindelige.

Jeg har ikke haft fornøjelsen af, at have hørt Pinboys live, hvilket der efter sigende skulle være noget af en oplevelse, men hvis koncerterne er lige så fede som det studieindspillede, lover fremtiden rigtig godt for Pinboys.

En af de få mindre gode sider af EP’en er tendensen til ensformighed. Det er til tider svært, men ikke umuligt, at skelne numrene fra hinanden, især i omkvædene, hvor begge sangere synger. Hvert nummer har dog nogle særlige kendetegn, der adskiller det fra de andre, men generelt er det lidt ensformigt. Dette kan være af mindre betydning, hvis man kan lide hvad man hører, men lidt ned skal det da trække.

Trackliste:
1. Nothing Left to Lose
2. All I Want
3. A Story to Tell
4. Bleach (Save Me)


Revolution Music vil gerne takke Pinboys for tilsending af denne demo.

Læs mere...

White Frogs X Pinboys - A-side

Denne cd kan desværre ikke købes i butikker, men hvis du er punkentusiast og ikke allerede har denne cd, vil jeg anbefale at du får fat i den.

Først skal det lige sige at jeg ikke er så meget til den moderne punkkultur, men mere old school. Blink 182, Sum 41 og hvad de ellers hedder siger mig ikke så meget. For mig lyder det hele ens og kan kun beskrive det som lalleglad musik.
Uden at gå for meget i detaljer vil jeg prøve at beskrive punkmusikkens historie, selvom det nok ikke høre ind under en anmeldelse. Det kunne måske give en større forståelse for mange mennesker, hvad punk er og var.

Punk er rå tre-akkorder, rock, anarki, stift hår og sikkerhedsnåle i huden.
Musikalsk var punk en reaktion mod den rock som man kender fra 60’erne og 70’erne.
Tekstmæssigt afspejlede den unge engelske arbejder utilfredshed med den konservative krise politik
Det blev hurtigt til en ungdomskultur som handlede om livsstil, attitude og påklædning.
I 75 kom Sex Pistols, som var starten på den engelske punk. Sex pistols brugte rygter, sladder, løgn og aflyste koncerter som aldrig havde været arrangeret, på den måde skabte det en massiv medie opmærksomhed, med budskabet ”alt er sygt”. Både i England og USA var punkperioden kort, man begyndte at snakke om new wave. New Wave var små korte pop sange med energi og tempo FX. Elvis Costello og XNT.
I 1978 dukkede der engelske grupper op, som blev betegnet postpunk. musikken var tung og gotisk. Nu var den udadvendte no future mentalitet blevet erstattet med indadvendt smerte. Bands som The Cure var blevet selvhøjtidelig fuldstændig som den rock musik, man fra starten havde set skævt på.
Efter en kort periode kom punkmusikken til USA, hvor den siden er dukket op i forskellige opdaterede udgaver. fx. Skader-punk, psyko-punk og positive punk.
Fra den tids punk til nutidens punk, er der stor forskel, og alligevel ikke. Mange af de grundlæggende værdier er stadig tilbage. Bare i ny indpakning, som man ser i mange andre ungdomskulturer. Den store forskel er at i 70’erne og 80’erne, var det en måde at gøre oprør, en måde at udtrykke sin utilfredshed. Det var ikke en popkultur, som fx Abba i 70’erne og Wham i 80’erne. Hvorimod at punken i dag er mere mainstream og er for alle. Dette er en naturlig udvikling indenfor musik og bør også respekteres. Derfor behøves man ikke syndes om det.

Nå men til sagen. Albumet hedder A-side og indeholder ep’er fra to bands White Frogs og Pinboys. Det gør det ikke til en dobbelt cd, men giver lige et pift om hvem de er, og hvad de spiller.
Jeg vil holde mig mest til Pinboys, som efter sigende skulle være et meget populært dansk punk band. Personligt kendte jeg ikke selv til dem, men til Heading South’s release party på deres nye EP ”A ride Home”, kom jeg til at opleve dem live, hvor jeg mildest talt blev fascineret af deres musik og energi på scenen. efter koncerten kom jeg i snak med dem, og efter et stykke tid fik jeg deres CD.
Mit førstehånds indtryk var at de var mere ”rockede” end man normalt ser fra internationale punk bands. Det skal jeg så ikke gøre mig klog på, da det ikke er det musik jeg høre mest, som I sikkert kan forstå i de første par linier i anmeldelsen.
Jeg kan ikke komme med noget konkret på, hvad der gør Pinboys til et bedre køb end andre punk demoer. Men når man sætter Cd’en i afspilleren, har man mest lyst til at rejse sig på fra stolen og skabe sig sindssyg (altså på en god måde). Musikken er gennemtænkt og gennemført. I nogle nummerer kommer man helt i tvivl om der er tale om et eller to nummer i en sang, så må man jo lige tage fat i coveret for at se efter. Det kan godt virke forvirrende, men det gør bare musikken mere spænende og derved langtidsholdbar. Foruden de små instrumentelle finurligheder, køre de samtidig en sød lille duet, men to gode sangstemmer. Desværre er deres kvindelige sangerinde ikke længere i bandet. Så kan man jo kun håbe at deres nye sangerinde kan leve op til den standart.
Jeg kan godt forstå at Pinboys er populær på den danske punkscene, for sammensætningen af deres musik og det sceneshow, jeg blev præsenteret for en kolde nat i november, gør det helt klart til en oplevelse man sent glemmer.

Udover Pinboys er Withe frogs også på a-side.
Withe frogs er en del tungere end Pinboys og ud fra Cd’en, falder de i bedre smag. De er på albumet det stærkest band af de to.

Til sidst vil jeg sige at, det er vigtigt at vi støtter de kæmpende bands i Danmark, og ikke altid lader sig friste af de store internationale bands, som før eller siden vil blive mere og mere mainstream.
Det er i undergrunden du finder udviklingen af nye genre og fremtidens musik.

Jeg ved ikke om jeg skulle være retfærdig og give dem efter international standarter, eller bare give dem efter hvad jeg har hørt på andre demoer.
Så vi siger bare at det ligger i den gode ende af de demoer jeg har hørt gennem tide. Ikke kun på grund af de talende musikere, men også for lydkvalitet, mix og cover.
Hele ideen med at smide to bands på samme Cd er genial, ikke nok med man får to bands for samme pris, men også at begge bands har fået deres regning halveret.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed