fbpx

Paths of Prakriti - Axis Mundi

Jeg må ærlig indrømme, at min anmeldertjans gennem årene har budt på et par spøjse oplevelser. Nogle gange får man jo chance for at høre noget musik, man normalt ikke ville røre med en ildtang. Paths of Prakriti er i hvert fald et band jeg ikke ville have bemærket, hvis ikke jeg var blevet bedt om at give ”Axis Mundi” en bedømmelse.
Paths of Prakriti er et norsk orkester, der begiver sig rundt i den stenede afdeling af folk musik. De kunne måske visse steder opfattes som Bob Dylans glemte og grimme lillebror. Jeg er ikke sikker på, at de har samme protest-gen som ”his Bobness”, men stemningen i sangene og udtrykket i musikken er godt derhenne ad.
Numrene slæber sig af sted over de tre kvarter, som skiven varer, og det eneste der faktisk går i mine ører som værende decideret træls, er den guitar de mangler at stemme! Den figurerer rigtig mange steder, og ender ud med at blive en ørebæ af format!

Jeg har ærlig talt ikke det store forhold til denne genre, men må sige at jeg ikke er skræmt over Paths of Prakriti´s bud på et album, om end den førnævnte guitar er rådden træls. Jeg synes måske, at der til tider går for meget hindu i den, men hvad kan man forvente af et bande med navnet Paths of Prakriti.

Tracklist:
01: Running Dry
02: There is a Road
03: Outside Your Door
04: Dark Horse
05: In the Morning
06: Kingdom Come
07: Kali Has Woven
08: Devil´s Eye/Demon´s Sigh
09: Unborn Seas
10: The Streets and the Deep Below
11: Oh, Surrender
12: Heaven and Hell

Total Spilletid: 45:49 Minutter

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed