fbpx

Ford T - Renegade Rock

”Rock ’n roll ain’t noise pollution / Rock ’n roll ain’t gonna die”
- AC/DC

 

Denne påstand, fra AC/DC’s “Back In Black”, har vist sig at være sand! Nutidens lydbillede behøver gudskelov ikke bare være melankolsk flæberock, eller mere eller mindre eksperimenteren-de garagerock. Der er andet og mere at byde på. Og nordjyske Ford T leverer en dejlig antipode til alt det nuværende sørgelige tudemusik. Det her – det er ROCK ’N ROLL. Og det får dig til at føle dig rigtig rock ’n roll når du hører det. Der er ingen tvivl: Ford T skal høres, og der skal skrues op for anlægget!

Allerede det fede åbningsnummer, ”Designated Driver”, der har et virkeligt fedt introriff, tæn-ker man på AC/DC, Guns ’n Roses og Thin Lizzy. Og på ”Renegade Rock” er der da også flere fede dobbelt-leadstykker, som ligeså godt kunne have været spillet af Scott Gorham og Brian Ro-bertson, men i Ford T leveres tråden af Kristian Clausen og Kasper Vesterå. Bag trommerne sidder Kim Sørensen og tæsker løs, og leverer nogle virkeligt energiske trommer, der sammen med Jeppe Aarups basgange giver en fyldig, rocket bund!

Demoen ”Renegade Rock” indeholder fem ferme rocknumre, og skal der nævnes tre uundgåe-lige numre, så må det være åbningsnummeret ”Designated Driver”, der, som sagt, har et vildt fedt introriff. Et riff der også afslutter sangen, men denne gang er det tostemmigt! Demoens andet track, ”I Got A Truck” er efterhånden en klassiker i Ford T-regi, og det er en klassisk rocksang, med et fedt riff og et genkendeligt omkvæd – og selvfølgelig en blæret solo fra Kristian Clausen. Det sidste nummer jeg vil gøre kraftigt opmærksom på, er også det sidste nummer på pladen: ”Louder Than Lust”, starter med et fantastisk introlead, der hurtigt bliver tostemmigt. Det går igen i soloen – i ren Thin Lizzy stil, og det gør bestemt ikke noget!! Ford T er et rigtig godt bud på et nyt, stort rock-navn, der kan løfte arven fra bands som Thin Lizzy, AC/DC, Guns ’n Roses osv.

Samlet vil jeg give pladen 5½ Fuck Pops. Grunden til at den ikke får den sidste halve, er at sangen på nogle steder bliver lige lovlig hæs og rocket. Jeg tror det ville klæde mange af sangene, hvis der kom noget mere ren sang på. For det vil jeg mene at der sagtens kan komme, uden sangen bliver for pæn og pusse-nusset! Men der er i hvert fals absolut ingen tvivl: Det her er en gedigen rockplade, der uden tvivl skal opleves. Og den skal gerne opleves højt! Jeg skal i hvert fald opleve Ford T, næste gang de giver koncert!!

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Ford T
  • Demo titel: Renegade Rock
  • Karakter: Karakter: 5.5
  • Genre: Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.