fbpx

Akoma - The Other Side

Akoma - The Other Side

Akoma er et af de få “female-fronted”-bands, der er at finde I Danmark. De har snart 10 år på bagen, og med ”The Other Side” når totalen op på tre udgivelser.
Tanya og Morten er stadig rygraden i bandet og får svunget taktstokken på ganske imponerende vis denne gang. Det sidste jeg hørte til Akoma var deres debut. To’eren hørte jeg ikke, men kan ud fra min kære kollega, MetalMorfar’s anmeldelse konkludere, at Akoma har lyttet til os begge. Der er kommet langt bedre styr på stort set alt! Tanya står stadig klart igennem som det man vil identificere Akoma med. Mange steder er det guitarlyden – her er det den meget fine og klare vokal. Kompositionerne er blevet langt bedre og fremstår nærmest professionelle, komplet med god tung rytmegruppe, godt spillet guitar og nogle gode og inciterende keyboardflader.

Jeg kan måske være lidt tilbøjelig til at tænke, at tiden er rendt fra Akoma. Goth-metal er i hvert fald ikke så populært, som det har været. Det de gør, gør de dog rigtig godt, og selvom jeg hverken er til kvidrende kvinder eller keyboards i min metal, synes jeg nu, at Akoma gør det fint. Produktionen, som Jacob Hansen har stået fadder til, er heller ikke med til at gøre tingene ringere, kan man sige. Skal jeg sætte min finger på noget, så må det være at vokalen, om end den er fin, delikat og nærmest en ener, bliver for meget i længden. Jeg savner noget bund og pondus. Jeg er dog sikker på, at der for fans af genren er guld at hente, og mon ikke Akoma snart bliver hentet til et selskab, så de kan få smidt et helt album på gaden?


Tracklist:
01: Bittersweet Memories
02: Your Sacrifice
03: My Love
04: Without You
05: Guardian Angel (Keep Me Safe)
06: Immortal Love

Samlet spilletid: 27:35


Revolution Music vil gerne takke bandet for tilsending af denne demo.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Akoma
  • Demo titel: The Other Side
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Genre: Groove Metal, Mathcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.