fbpx

9000 John Doe - Roll with It or Get Rolled Over

9000 John Doe - Roll with It or Get Rolled Over

Sidste gang jeg modtog en skive med 9000 John Doe, var det alt andet end en succes. Jeg syntes virkelig, at den skive gjorde bandet alt andet end en tjeneste, og at udgive den skive nok kunne sammenlignes med at skyde sig selv i foden to minutter før et maratonløb.

Derfor var det altså med skeptisk mine, jeg modtog bandets seneste ofring ved navn ”Roll with It or Get Rolled Over”. Af samme grund glippede (med vilje og løg på!) koncerten til Day of Decay… En beslutning jeg nok fortryder lidt i dag…

Allerede ved første blik var der en major forskel fra debuten; Coveret virkede gennemført i forhold til debuten. Så langt, så godt! Dernæst kom den bedste og mest udslagsgivende forskel: Musikken var ligefrem god, velproduceret og fængende!!

Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, men langt det meste materiale på denne skive er faktisk ret fedt. Musikken er dejligt skramlet og garage-agtig punk/rock, og man kan næsten lugte cigaretterne og den whisky, bandet er kendt for at søbe i til deres koncerter.
Skal jeg pege fingre ad noget, skal det være den noget letbenede og tynde vokal, men hvis sangeren fortsætter med at høvle whisky, skal der nok komme lidt mere krads på stemmebåndet.
Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet 9000 John Doe, baseret på debuten, men med denne skive melder de sig altså ind i kampen igen! De har taget noget af et kvantespring med denne skive, og når den 3. skive kommer, er jeg klar!

Tracklist:
01: Out of Control
02: Joyride
03: Designated Driver
04: Pick Up Truck Fever
05: I’m Bringing the War
06: Sexy Sixty-Nine
07: Wanna Roll?
08: Show Me What You Got
09: Dead Rockstar Club
10: Don’t think Just Drink

Total Spilletid: 29:06 Minutter


Revolution Music vil gerne takke bandet for tilsending af denne demo.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.