fbpx

Aalborg Metal Festival 2016 - Torsdag

2016-udgaven af Aalborg Metal Festival var på flere områder anderledes end de foregående: Rammerne var lidt anderledes, idet Studenterhuset er i gang med en ombygning, som ikke er helt færdig endnu, og programmet var opdelt så hver af de tre dage hovedsageligt indeholdt kunstnere med en bestemt musikalsk stil. Og efter et par års fravær var undertegnede tilbage i rollen som anmelder; denne gang alene på posten, så der ikke var tid til interviews – men man kan jo ikke alt.

Med disse rammer på plads var jeg klar til førstedagen torsdag, som var dedikeret til de mindre ekstreme stilarter.

 

Final Hour (3½/6)
Første band i ilden er de lokale Final Hour, som startede klokken 19 i stedet for det annoncerede 19.30, så jeg missede de første minutter. Det var jeg ikke ene om, for der var godt med plads i salen fra start – det blev heldigvis bedre senere.
På scenen skulle Final Hour også lige i gang, efter et par numre kom der mere bevægelse på scenen, og så kørte det afsted med bandets velkendte melodiske Dødsmetal. Her var jeg imponeret over Jacob Jensens virkelig flotte vokal, som fik det bedste frem i numrenes melodiske passager. Og når bassisten supplerede med brøl, gav det både kant og en glimrende afveksling. At trommerne var en tand for kraftige i forhold til resten, betød mindre – Final Hour efterlod et godt indtryk og årets festival var i gang.

 

Billion Dollar Babies (4/6)
Aftenen fortsatte i gult og blåt med Billion Dollar Babies, som er fra Falun. Men man kunne sagtens tro, at man var havnet på Sunset Strip sammen med Motley Crue, for da svenskerne trådte på scenen, talte netundertrøje, bar overkrop og pels krave til medlemmernes påklædning. Samtidig var der masser af sort make up omkring øjnene og tonsvis af glam-attitude. At trommeslageren konstant vendte stikkerne i bedste Tommy Lee stil passede helt perfekt ind.
Bandet blandede Metal og Hardrock på en overbevisende måde, og præsterede samtidig nogle flotte flerstemmige vokaler. Det fungerede rigtig godt, og der var virkelig god kontakt til publikum, som tog godt imod musikken.
Flere ting, som bandets ”her er vi” efter det tredje nummer, var tydeligt indstuderet - Det er for meget, og Glam er slet ikke min stil, men det var godt show og godt lavet. ”What you see is what you get” lød det i et nummer, og det passer meget godt. Jeg var meget positivt overrasket over Billion Dollar Babies, hvis første koncert på dansk jord skulle vise sig at være aftenens højdepunkt for mig. Så da de sluttede af med ”Everyone’s In Love With a Chemical God”, var min skepsis vendt til et Thumbs Up.

 

amf2016 dynazty

 

Dynazty (3½/6)
Næste band var Dynazty fra Stockholm, som gik på scenen til en Terminator intro. Herefter stod der Power Metal på programmet, som blev leveret med stort engagement. Der var numre fra både 2012-udspillet ”Sultans of Sin” og det nye ”Titanic Mass”, som generelt havde fin energi og ditto melodier. Som landsmændene før dem, fokuserede Dynazty på vokalerne, hvor hele tre sang kor som støtte for frontmanden Nils Molin. Ikke at han havde specielt brug for det, for mandens vokal havde masser af power.
Musikken fulgte genrens traditioner, så guitaristerne præsterede flere double leads. I det glimrende ”Incarnation” var der plads til en udmærket bassolo, men ellers var der ingen overraskelser – det hele var forudsigeligt, og en tand for pænt til mig. Men igen var der god kemi mellem band og publikum, så Dynazty skal have ros for at bidrage til den gode stemning.

 

The Vision Bleak (3/6)
Torsdag aftens fjerde band var tyske The Vision Bleak, som jeg ikke tidligere har hørt, men som har høstet meget ros i hjemlandet for deres mørke musik, som de selv kalder Horror Metal.
Det dystre var også i centrum fra start, for efter en truende intro fortsatte åbningsnummeret i samme stil med roligt tempo. De to guitarister og trommeslageren ledsagede vokalen, som var monoton og næsten messende. Resultatet stod unægtelig i skarp kontrast til de foregående navne, og salen virkede afventende.
Efterhånden som koncerten skred frem, kom der mere rytme i numrene, ligesom tempoet blev øget. Vokalen var stadig kun lidt mere livlig end tale, hvilket var medvirkende til en vis dysterhed og mystik, selv om medlemmerne ikke var helt så mystiske, som de selv syntes. Jeg endte med at konkludere, at The Vision Bleaks musik egner sig bedre til at lytte til i stuen derhjemme end på festival. Folk i salen tog godt imod den, men jeg blev ikke ikke ramt.

 

Et fremskredent tidspunkt på aftenen, udsigten til en times ventetid og et vækkeur der introducerer en ny arbejdsdag klokken 5, er en dårlig kombination. Jeg lod derfor fornuften råde og kørte hjem i seng. Så jeg har stadig min første koncert med Pain til gode...

 

Læs også vores dækning af fredag og lørdag.

  • BILLION DOLLAR BABIES_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • THE VISION BLEAK_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • THE VISION BLEAK_5
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Torsdag

Kalenderen viser November, og det er ensbetydende med en af de sikre poster i den jyske Metalkalender: Aalborg Metal Festival. Som så ofte før bestod Revolution Musics anmelderhold af Kevin og Tom, men med den lille nyhed at vi også var i stand til at deltage i festlighederne på festlighedernes første dag, torsdag.

 

MONKEY OKAY
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Da der var 5 minutter til første band skulle på, var der ikke mange folk i salen på Studenterhuset, men den blev ret hurtigt fyldt til et niveau, som arrangørerne må være tilfredse med. Her hjalp det selvfølgelig også at Monkey Okay er lokale, men alligevel godt gået.

Det hele startede med en kakofoni af abelyde, så jeg følte mig hensat til Randers regnskov, men det blev heldigvis afløst af tung Rock så snart bandet gik i gang.

Det første nummer var lidt anonymt, men blev også skæmmet af en meget ubalanceret lyd, hvor stortrommen var alt for kraftig i siden af salen. De følgende numre bød på mere tyngde, og det hele havde en tydelig retrostemning over sig – der kunne høres inspirationer fra Led Zeppelin til Doors, og bandets egen reference til Queens Of The Stone Age er ikke helt i skoven. Old school stemningen blev forstærket af guitaristens udstrakte brug af wah-wah pedal.

Stemningen på scenen var afslappet og tilbagelænet, og selv om det et par gange blev lige klovnet nok, fik Monkey Okay spillet sig op til et godkendt niveau, selv om man kan diskutere om de hører hjemme på en Metal festival.

 

BLOOD LABEL
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Det er der ingen tvivl om for det næste band, for Blood Label spiller en slagkraftig blanding af Death- og Thrash Metal. Det er efterhånden længe siden jeg sidst havde hørt dem, så jeg var spændt på resultatet. Her kunne jeg konstatere, at gutterne efterhånden er ved at have opbygget en sund rutine, som gav overskud til en fin sceneoptræden. Musikalske var der heller ikke meget at pege fingre ad, og især trommerne var bare superstramme – sådan!

Til gengæld blev jeg ikke rigtigt fanget af numrene, som flere steder virkede lidt rodede og uinteressante. Derfor blev jeg aldrig rigtig revet med af, og den samlede oplevelse af Blood Label var på det jævne.

 

HULDRE
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Aftenens tredje band var nyt for mig, men da de med deres Folk Metal tidligere i år vandt Wacken Metal Battle, havde det alligevel på forhånd skabt forventninger – ikke kun hos mig, men også hos mange andre. Derfor var der fyldt godt foran scenen, der var pyntet med blomster og gevirer, da Huldre entrede denne iført tøj, der passede til deres stil. Med en besætning der foruden traditionel Metal-instrumentering tæller violin, fløjte og hurdy-gurdy var rammerne også meget passende.
Anført af en meget veloplagt og udadvendt Nanna Barslev spillede Huldre et sæt, som både indeholdt flotte stemninger og mere genretypiske trampende rytmer, som lod til at falde i god jord hos folkene længst fremme i salen. Det samme gjorde en svingom på scenen, som straks forplantede sig til de forreste rækker.

Længere bagud kom den ikke, og det samme kan siges om musikken; hvor de stemningsfulde numre fungerede fint, forblev de mere livlige sager ordinære og lidt upersonlige. Det skal ikke forstås sådan, at det var dårligt, jeg havde forventet mig mere af en Wacken-vinder.

 

ILLDISPOSED
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Sidste band på aftenens program var veteranerne fra Illdisposed, som brugte AMF som start på en tour i Europa. Med sig havde de en ny mand, idet den tidligere Corpus Mortale trommeslager Rasmus Schmidt har overtaget efter Kim Jensen; i første omgang på session basis.

Ellers var der intet nyt under solen, for koncerten var helt som den slags plejer at være. Foran en godt fyldt sal lagde århusianerne ud med et par nye numre, som ikke sagde mig det store, inden der blev scoret point med lidt ældre ting som ”Weak is your God”, ”I Believe in Me” og ” I like Cancer”. Det var populært i salen, som prompte svarede på Bo Summers opfordringer fra scenen. Han kom også med de sædvanlige bonderøvskommentarer, hvor nyheden om AGFs 4-0 sejr over Vejle var den mindst irriterende.

Så nej, ingen overraskelser her. Det var en sikker og koncentreret indsats fra Illdisposed, som fik markeret sig som dagens klart bedste indslag uden at imponere.

 

Læs også vores reportage fra fredag og lørdag aften på Aalborg Metal Festival.  

Hør også vores interview med Cannibal CorpseThe Black Dahlia MurderEntombed A.D.AeonMarduk,Revocation og Hideous Divinity.

 

  • The Black Dahlia Murder_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Malrun_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Malrun_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed