fbpx

Copenhell 2017 - Samlet vurdering

Konklusionen først: Jeg synes, det har været en skidegod Copenhell i år. Og hvis I er tilfredse med at høre dét, så farvel for nu. I modsat fald: Nedenstående.

Der er sikkert mange metalkonservative puritanere derude, der droppede årets Copenhell på baggrund af hovednavnene System of a Down, Prophets of Rage og Five Finger Death Punch. Og fra en vis vinkel forstår jeg sagtens hvorfor. For de bands ER ikke metal ud af den tradition, som Sabbath, Purple og Zeppelin grundlagde, og som Priest og Maiden brugte anden halvdel af 70’erne på at krystallisere så omhyggeligt.

Men når det er sagt, så gav de to førstnævnte et par koncerter, der hver især allerede nu står i festivalens historie blandt de allerbedste nogensinde. Og sidstnævnte gav, om ikke andet, et incitament til at tage lidt tidligere hjem fredag aften og få noget ordentlig hvile. Så var fødderne også klar til årets uundgåelige thrashhøjmesse ved vores allesammens yndlings-råbe-bandnavn-i-brandert-band, Slayer. Og i den lige så uundgåelige oldschool-ende gav gode gamle Saxon som altid en hyggelig herretur med en sval kasse evigtgrønne heavyslagere.

Progressive Opeth og industrielle Ministry stod for et par yderst koncentreret-hårdtslående seancer, deres markante subgenrer taget i betragtning. Europe og Inglorious beviste hver især, at regulære rockbands med hård kant har en helt naturlig plads på metalfestivaler. Alter Bridge og In Flames mindede os til gengæld om, at metalbands helt foruden kant også skal have det.

Blandt nykommerne kørte Baest og Lost Society Pandæmonium-publikummet helt i smadder med deres respektivt bistre oldschool-død hhv. bistre oldschool-thrash. Og blandt veteranerne stod også Carcass og Overkill for habil, rutineret oldschool-død, hhv. -thrash.

Rob Zombie hyggegøglede. Candlemass hyggedoomede. Huldre bød op til middelalderdans på skovtur og fastslog atter deres position som landets overlegent bedste fokemetaloutfit af internationalt format. Dillinger Escape Plan gav en musikalsk pendant til at tage alt for meget PCP og dyrke nøgenwrestling i glasskår mod sine svigerforældre til alarmen fra 20 gigantiske clockradioer.

Airbourne tog om muligt prisen som det højst spillende band på hele festivalen og viste os, at australiere selv på rutinedage stadig bare har benzin i blodårerne. Buddy Lackey fra Psychotic Waltz benyttede prog-legendernes danmarkscomeback efter 22 år til at synge pivfalsk. Det samme gjorde Lækre Jens fra Red Warszawa, men det var kun et comeback efter et par uger, og det var kun for skæg.

Igen fik stakkels Myrkur som så mange gange før dårlige odds hos metalpublikummet, idet hun hér lå oveni Opeth. Det samme med lykkeligt genopstandne Invocator idet de lå oveni Saxon. (I bliver lige hængende nogle år denne gang, okay drenge?) Og Frank Carter and the Rattlesnakes, der ellers skulle give så forrygende shows, lå oveni Carcass.

Det siger noget om Copenhells format, at overflødighedshornet af bands på denne måde er begyndt at flyde over. Men det manglede også bare, i og med prisoptrækkeriet. Masser af fede bands eller ej: Det er på en måde lidt skandaløst, at man skal give 35,- for noget, der reelt er én enkelt kartoffel på en pind, selvom den så har fået spiralform og er blevet drysset med salt. Samt at man i det hele taget knapt kan spise sig mæt for under 60-70,- kr.. Min ellers så elskede go-to-ret på Copenhell, Big Bad Wolf-bodens stegt flæsk med persillesovs, koster nu pludselig det dobbelte af, hvad den gjorde sidste år.

Det er ærligt talt lidt nederdrægtigt, for almen adgang til næring er fandme en menneskeret. Og der skal fandme også være plads til de studerende, der udgør så stor en del af metalpublikummet. Jaja, hvis man har råd til at gå på festival osv.. Luk nu skideren: Overpriser = overpriser, ligemeget hvordan man vender og drejer det.

Til gengæld er Copenhell lige kommet et kvart kussehår efter det på ølfronten. De nye sixpack-håndtag til 270,- kr. er — omend stadig en ganske hjernedød udgift — en minimal opgradering af de forrige års 5 stk./250,- kr.. Så dét går den rigtige vej. Og så har Bodega Tutten udvidet udvalget af luksusøl en kende samt i øvrigt rykket ind i B&W-hallen. — Endda uden at give helt køb på bodegastemningen.

Dette bringer mig videre til noget meget mere generelt og glædeligt, der lige så vel kunne have endt nær katastrofalt. Festivalens ekspansion til hele 23.000 betalende gæster er naturligvis en kæmpesucces, men nyheden gav mig ærligt talt lidt klaus. For de 5.000 ekstra i 2016 kunne mærkes. Lykkeligvis har udvidelsen af området i år dog virket. Udover at Copenhell nu også har fået sin egen skatebane og en decideret lille shoppinggade, er B&W-hallen som sagt blevet åbnet og huser nu udover førnævnte Tutten bl.a. et mindre udstillingsområde og en mikro-biograf.

Igen kom jeg ikke forbi Smadreland. Også den ellers så hyggelige vinbar måtte nedprioriteres, og heller ikke i år kom jeg i Biergarten og fik hørt “Run to the Hills” og “Walk” for halvfemsindstyvende gang uden at kunne tale normalt med nogen. Det skyldes dog i høj grad vejret. B&W-hallen ligger tættere på sceneområdet, når der skal søges ly for den fornærmende aggressive regn, som jeg efterhånden mener bør anses som et nationalt problem. Jeg ved godt, det er meget folkeligt dansk at brokke sig over vejret, men jeg seriøst fucking AFSKYR at være skidt ud et sted, hvor det er gråt, vådt, køligt og blæsende selv i perioder, hvor det burde være klart, tørt, solrigt og vindstille.

Nok om det. Men apropos det folkelige, så er der en interessant problematik ift. Copenhell, jeg simpelthen er nødt til at benytte lejligheden til at få vendt med jer. Som jeg nævner i min Red Warszawa-anmeldelse fra årets Copenhell, så går Devilutions af slagsen nemlig over i at snakke om identitetskrise hos festivalen. Om hvordan Copenhell har “satset mere på de sikre kort i fadølsfestens tjeneste og mindre på metallen“ og søgt “væk fra de store metalbands og mod rocknavne, der kan sikre billetsalget“. Om “den evindelige promovering af metalkulturens værste klichéer som billigt salgstrick”. Og endelig lidt opgivende om hvordan vi således lige så godt kan tage dumheden (læs: Red Warszawa) til os.

For mig at se er der da netop forhåbentlig ingen af os, der går af vejen for en god fadølsfest. Og det med at booke store rocknavne er for så vidt heller ikke noget nyt for en metalfestival. Hellfest har gjort det i flere år — og Sweden Rock har nærmest alle dage været halvt metal, halvt (hård) rock. Det samme kan man ydermere langt hen ad vejen sige om festivaler som Download samt Rock Am Ring/Rock Im Park.

Men når Wacken og nu også Copenhell i de senere år er begyndt at hive f.eks. Europe ind som hovednavn, så skyldes det, at metallen har nået en alder, hvor der ganske enkelt bare bliver færre og færre potentielle hovednavne at vælge mellem uden at genbrugsplyndre blandt de bands, der nu engang overhovedet er på europatour. Det er af samme årsag, at hovednavnene i år bl.a. har heddet System of a Down, Prophets of Rage og Five Finger Death Punch — og ikke f.eks. Judas Priest, Accept og Manowar. (Ja, for I prøvede da vel at få fat i Manowar her i deres afskedsår, kære Copenhell-bookere??)

Det betyder så bare ikke, at programmet SKAL være letfordøjeligt og folkeligt, — eksempelvis har Brutal Assault troligt haft mindst ét bemærkelsesværdigt electro-industrial-navn på plakaten de sidste tre-fire års tid, ligesom Die Krupps spillede på Wacken i fjor. Så dét kunne måske være en retning at forfølge for Copenhell. (Selvom det jo nok ville afstedkomme bitcheri fra de sædvanlige.)

Men altsåeh... Hvor folkeligt og rocket skal noget egentlig være, før det holder op med at være sådan, som det nu gerne “skal” og “bør” være? Var Twisted Sisters så ubetvivlelige gudekoncert på Copenhell i 2014 for eksempel for “folkelig” til at være seriøs? Og for rocket til at være “ordentligt” metal? Personligt kunne jeg mere end sagtens tage Europe seriøst i år, til skærende trods for at de jo for evigt vil være primærassocieret med et kitschet one-hit wonder, der er mere gennempløjet end hele vatikanets drengekor tilsammen. Og når Slayer formår at samle over 20.000 af os foran Helvíti, er det så på sin vis ikke — i ordets bogstaveligste forstand — nogenlunde så folkeligt, som det overhovedet bliver indenfor metalgenrens rammer?

Ydermere: Selvom et eller flere af hovednavnene er nok så folkelige og festlige, bør der så alligevel ikke være plads til begge dele? Er selve genrebetegnelsen “metal” ikke netop så bred, at den både kan omfatte sjov og seriøsitet — både fadølsfolkefesten OG den introspektive højtidelighed? Og ærligt talt… Hvor stort VAR problemet så reelt?? For det forekom altså ikke mig, at der i mærkbart højere grad end normalt blev holdt fadølsfester til rock- snarere end moshbal til metalkoncerter nu i år.

Og i øvrigt: Når man beklager black metallens underrepræsentation på Copenhell 2017, hvorfor så ikke nævne, at power metal i år kun har været repræsenteret ved ét enkelt lokalnavn nederst på plakaten (i.e. Seven Thorns)? Men det er måske fordi, black metal er en mindre “folkelig” subgenre? — Altså, til trods for at power metallen indiskutabelt havde den snævrest mulige repræsentation og opbakning i år? Og hvad hvis jeg nu sagde, at jeg faktisk sagtens kan tage power metal seriøst — og at metal generelt gør mig glad ved livet og giver mig lyst til at feste og hamre fadøl? Det er sjovt, som der stadig findes folk her i landet, der endnu ikke kender deres Piet Hein og således stadig kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt.

En mere generel ting er, at hovednavne overalt netop er blevet så store, som de nu engang er, fordi deres musik indeholder elementer, der ganske enkelt appellerer bredere. Selvfølgelig dels også fordi de har arbejdet i tilstrækkeligt mange år til at bevise deres værd og er blevet ved med at gøre det. Men når det f.eks. er Metallica, der headliner en Big Four-bill, så skyldes det altså de dersens overvejende rockede sange, der får de få, intellektualiserende puritanere til at dømme “fadølsfest” — og samtidig de brede, glade masser til at holde fadølsfest. Det samme gælder i høj grad for vores allesammens Iron Maiden og sgu også vores allesammens Slayer. Og på et meget mindre plan ligger samme princip til grund for, at Nifelheim er blandt hovednavnene på årets Metal Magic Festival. De har arbejdet for det i mange år, ja. Men deres musik indeholder også elementer, der appellerer bredt nok til, at de overhovedet kan komme i betragtning som hovednavn.

Jamen den-og-den sang og den-og-den passage er fandme bare KOMPROMISLØS METAL, så hvordan kan de så stadig være hovednavn måske?!” Jaja. Selvfølgelig er der altid en masse undtagelser og særtilfælde. Sådan vil det nødvendigvis være, når man taler om noget, der i sagens natur er så kulturelt betinget, vanskeligt kvantificérbart, og i det hele taget så fluffy i kanterne, som musik er det. Men hovedreglen — selv med alle sine undtagelser og særtilfælde — ER altså bare, at de store bands netop er blevet store ved at tiltale tilstrækkeligt store mængder af mennesker. Og så kan vi blive ved med at være uenige om, hvor grænserne skal gå for, hvornår noget er “for” rocket og “for” folkeligt til en størrelse som Copenhell.

Det skal naturligvis siges, at alle disse indvendinger kommer fra en mand, der ELSKER, at en metalfestival kan være så stor i et så småt og gennemgående middelmådigt land, som den har vokset sig til på Refshaleøen hver midsommer. Som jeg også var inde på i min Copenhell-sammenfatning fra sidste år, så er der jo ingen idé i at hive mange tusind glade brødre og søstre sammen på et så relativt småt areal, hvis ikke vi netop har de store, samlende oplevelser, som for Dio’s sake er selve rygraden i enhver festival uanset dens genre. Det gør mig aldeles intet, at hovednavnene sidste år bl.a. hed Alice Cooper og Scorpions, for begge formåede at levere netop de dersens forjættede fællesoplevelser, som vi, nå ja, for Lemmy’s sake bare har at nyde, mens muligheden stadig er der.

Alting til trods er jeg desuden sikker på, at mine iøvrigt udmærkede kolleger fra Devilution nok skal have haft endnu et brag af en fest i år, ligesom jeg selv. Og jeg er sikker på, at de nok skal dukke op næste år, selvom der så måtte være nogle bands på programmet, de ikke bryder sig om. Ligesom jeg selv. For i skrivende stund er det kun knapt seks døgn siden, den hidtil største danske metalfestival nogensinde sluttede. Og hold kæft, hvor jeg allerede savner den.

Vi ses derude i 2018, kære brødre og søstre. Og så får vi sgu lige en fad.

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • LOST SOCIETY_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • MYRKUR_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • BAEST_5
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Huldre - Copenhell 2017

Folkemetal er ikke en genre, jeg normalt dyrker. Men når øllet flyder som fra Heidruns yver i Valhal, og når folkemetallen samtidig fremføres for mig så knivskarpt, velklingende og professionelt, som den bliver af Huldre, så elsker jeg fandme folkemetal lige så højt som de ting, der gør denne verdslige Midgårds-eksistens alt besværet værd.

For knivskarpt, velklingende og professionelt er lige, hvad det som minimum er, da Huldre indtager en ad hoc-skovbeklædt Hades med den fabelagtige “Ulvevinter”. Og netop fabler er lige, hvad den næste time byder på. Fabler, sagn, myter, viser — i det hele taget indblik i den melankolske og mørke del af Dannevangs middelalder.

Huldre er vokset siden først og sidst, jeg stiftede bekendtskab med dem for ret præcist 2,5 år siden. Og det klæder dem at være groet ud fra undergrunden, som de træer der omgiver dem, og op foran tusindvis af feststemte vikingeefterkommere. Som jeg før har sagt, er Huldre fandeme så et af Danmarks mest imponerende bands. Og det er der lykkeligvis mange flere, der har opdaget i mellemtiden.

Nye skæringer som den flotte “Fæstemand” og den mesterligt gennemførte “Varulv” får den halve Copenhell til at give genlyd af fællessang. Gamle fanfavoritter som “Trold” og “Spillemand” får nær betongrunden til at flække under støvletramp og kædedans. Ja, det er faktisk svært at se, hvordan det hér band overhovedet kan gøre noget forkert, når de bare bliver ved med at skrive så overbevisende sange og i det hele taget være så skudsikre i deres udtryk.

Enkelte synes måske, det er for meget med fortællingerne mellem numrene. Som min gode kollega Casper Villumsen hos Devilution har påpeget, så tenderer de lange udredninger af sangenes baggrundshistorier af og til en kende børneteater. Nanna Barslev (Nanna hin Fagre, om man vil) er bestemt heller ikke den arketypiske metalfrontfigur. Men altså, gudskelov for dét, da!

Frem for alt elsker jeg også bare, at det hér simpelthen er så fucking gennemført. Min brandert, som jeg i showets anledning har hamret omhyggeligt op lige under level ‘Godzilla’, burde måske råbe på mere hegn og mindre snak. Men fandme nej. Huldre gør tingene på deres måde. Og når musikken spiller, — hvad den jo for hulen gør langt størstedelen af tiden, — så er det hér band ikke bare en normalt crowdplease’ende størrelse. De er simpelthen et af Danmarks bedste livebands nogensinde.

Hvad metal angår, tilhører Huldre landets absolutte elite. Og hvad folkemetal angår tilhører de verdens absolutte elite. Og så er det i øvrigt en superfed overraskelse, hvordan Nanna hin Fagre (jo, den holder!) nu også har implementeret noget growl-tilnærmelse i sin i forvejen så smukke røst.

Når jeg lige lader der mangle 1/2 stjerne fra topkarakteren, så er det fordi, jeg er sådan en irriterende røvballeanmelder, der godt kunne tænke mig, at Huldre rent sangskrivningsmæssigt såmænd bare satsede 1/2 ulvetand mere på at opdyrke melodier frem for stemning. Stilen og atmosfæren er 100% intakt, hooks’ene er det kun omkring 95% af tiden. Men det er sandelig heller ikke fordi, mindre ikke kan gøre det.

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • LOST SOCIETY_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • LOST SOCIETY_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • LOST SOCIETY_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

W:O:A Metal Battle 2015

  • Udgivet i Nyheder

Den årlige metal konkurrence W:O:A Metal Battle vender som bekendt tilbage endnu engang. Og arrangørende kan nu præsentere de 10 dystende bands, så er følgende: Abscission, Contrition, Embryo, Heidra, Møl, Phoebus Cartel, Prevail, Savage Machine, Velociter og When Water Runs Deep.

Der vil være 4 bands deltager til hver af de 5 indledende runder og hvert band vil spille med i 2 indledende runder. Foruden de dystende bands, vil man også kunne opleve to tidligere vindere, nemlig Huldre der vandt sidste år og Aphyxion som vandt i 2011.

4 bands vil blive udvalgt til at spille finalen den 30. maj i Aalborg. Vinderen af finaleaftenen sendes videre til verdens mægtigste metal festival – Wacken Open Air.

 

I følge Huldre’s facebook side, er band fordelingen således:

May 8: Badeanstalten, Slagelse
Abscission
møl
Heidra
When Water Runs Deep

May 9: Templet, Lyngby
Prevail
Phoebus Cartel
Heidra
Abscission

May 13: Godset, Kolding
Embryo
Velociter
Savage Machine
When Water Runs Deep

May 14: Atlas, Aarhus
Contrition
Velociter
Møl
Savage Machine

May 15: Konfus, Esbjerg
Phoebus Cartel
Embryo
Contrition
Prevail

May 30: Studenterhuset, Aalborg (Finale)

 

Læs mere...

Otte nye navne til Copenhell 2015

  • Udgivet i Nyheder

I søndags blev black metal band Marduk offentliggort til at spille på sommerens Copenhell. I dag er yderlige otte bands offentliggjort, og der er tale om otte vidt forskellige bands, lige fra retro rock til doom metal. Der er tale om Irske Primordial, amerikanske Saint Vitus, engelske Krokodil, svenske Blues Pills samt en lille håndfuld danske bands; Night Fever, Konkhra, Huldre og Sea.

 

Copenhell skriver følgende:
”COPENHELL har i dag tilføjet otte spændende nye navne til plakaten, som nu dækker en lang række forskellige rock- og metalgenrer:

Irske PRIMORDIAL leverer et metalbrag med kraftig black-, folk- og celtic-inspiration – et unikt band, alle bør glæde sig til at opleve!

Amerikanske SAINT VITUS er et af verdens allerførste doom-bands, som sidste år drog på deres imponerende 35-års turné, og i år gæster de COPENHELL 2015 med et kæmpestort nostalgisk sus fra metalgenrens fødsel.

KROKODIL er en innovativ seksmands-supergruppe fra England, der spiller benhård sludge-metal med riffs af en helt anden verden.

BLUES PILLS er et af tidens mest spændende nye rockbands, som leverer klassisk rock a la Fleetwood Mac, Led Zeppelin og Cream – en fantastisk medrivende blanding af blues, rock ‘n’ roll og soul!

En håndfuld stærke danske navne slutter sig også til COPENHELL 2015-festivalprogrammet:

NIGHT FEVER imponerede røven ud af bukserne på alt og alle på When COPENHELL Freezes Over tidligere i år, og de står klar til at rive alt og alle rundt til sommer med deres vanvittigt aggressive hardcore; dansk metals “grand old men” fra KONKHRA vil sprede død og ødelæggelse med deres ekstremmetal; HULDRE vil forføre publikum med deres vilde, inderlige fusion af nordisk folkemusik og metal; og SEA vil levere autentisk heavyrock med masser af stil og personlighed og lækker tråd.

Forvent endnu flere spændende navne i de kommende dage!”

 

Om Marduk skrev Copenhell:
”Mægtige MARDUK slutter sig i dag til rækken af spændende bands, der vil give publikum et brag af en oplevelse på COPENHELL den 18.-20. juni 2015.
På et festivalprogram med et bredt udvalg af rock- og metalgenrer bidrager de svenske mørkemænd med djævelsk ond og blasfemisk black metal, som vil få Refshaleøen til at slå revner helt ned til underverdenen, når de kickstarter publikum med deres vanvittige tempo, buldrende blast beats og øresønderrivende riffs.

MARDUKs koncerter beskrives bedst som at blive kørt over af et flammende godstog direkte fra helvede, og det er med god grund, at bandet nyder stor respekt for deres musikalske totalkrig og perlerække af fremragende udgivelser gennem mange år. Det netop udgivne album Frontschwein vidner om et band, der bestemt ikke bliver mindre vredt med tiden, og COPENHELL 2015-publikummet kan allerede nu godt begynde at se frem til at blive tilintetgjort i et sandt blodbad af en koncert!”

 

Copenhell 2015 finder sted den 18. til den 20. juni på Refshaleøen.

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Torsdag

Kalenderen viser November, og det er ensbetydende med en af de sikre poster i den jyske Metalkalender: Aalborg Metal Festival. Som så ofte før bestod Revolution Musics anmelderhold af Kevin og Tom, men med den lille nyhed at vi også var i stand til at deltage i festlighederne på festlighedernes første dag, torsdag.

 

MONKEY OKAY
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Da der var 5 minutter til første band skulle på, var der ikke mange folk i salen på Studenterhuset, men den blev ret hurtigt fyldt til et niveau, som arrangørerne må være tilfredse med. Her hjalp det selvfølgelig også at Monkey Okay er lokale, men alligevel godt gået.

Det hele startede med en kakofoni af abelyde, så jeg følte mig hensat til Randers regnskov, men det blev heldigvis afløst af tung Rock så snart bandet gik i gang.

Det første nummer var lidt anonymt, men blev også skæmmet af en meget ubalanceret lyd, hvor stortrommen var alt for kraftig i siden af salen. De følgende numre bød på mere tyngde, og det hele havde en tydelig retrostemning over sig – der kunne høres inspirationer fra Led Zeppelin til Doors, og bandets egen reference til Queens Of The Stone Age er ikke helt i skoven. Old school stemningen blev forstærket af guitaristens udstrakte brug af wah-wah pedal.

Stemningen på scenen var afslappet og tilbagelænet, og selv om det et par gange blev lige klovnet nok, fik Monkey Okay spillet sig op til et godkendt niveau, selv om man kan diskutere om de hører hjemme på en Metal festival.

 

BLOOD LABEL
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Det er der ingen tvivl om for det næste band, for Blood Label spiller en slagkraftig blanding af Death- og Thrash Metal. Det er efterhånden længe siden jeg sidst havde hørt dem, så jeg var spændt på resultatet. Her kunne jeg konstatere, at gutterne efterhånden er ved at have opbygget en sund rutine, som gav overskud til en fin sceneoptræden. Musikalske var der heller ikke meget at pege fingre ad, og især trommerne var bare superstramme – sådan!

Til gengæld blev jeg ikke rigtigt fanget af numrene, som flere steder virkede lidt rodede og uinteressante. Derfor blev jeg aldrig rigtig revet med af, og den samlede oplevelse af Blood Label var på det jævne.

 

HULDRE
Skrevet af: Tom - Karakter: 3/6

Aftenens tredje band var nyt for mig, men da de med deres Folk Metal tidligere i år vandt Wacken Metal Battle, havde det alligevel på forhånd skabt forventninger – ikke kun hos mig, men også hos mange andre. Derfor var der fyldt godt foran scenen, der var pyntet med blomster og gevirer, da Huldre entrede denne iført tøj, der passede til deres stil. Med en besætning der foruden traditionel Metal-instrumentering tæller violin, fløjte og hurdy-gurdy var rammerne også meget passende.
Anført af en meget veloplagt og udadvendt Nanna Barslev spillede Huldre et sæt, som både indeholdt flotte stemninger og mere genretypiske trampende rytmer, som lod til at falde i god jord hos folkene længst fremme i salen. Det samme gjorde en svingom på scenen, som straks forplantede sig til de forreste rækker.

Længere bagud kom den ikke, og det samme kan siges om musikken; hvor de stemningsfulde numre fungerede fint, forblev de mere livlige sager ordinære og lidt upersonlige. Det skal ikke forstås sådan, at det var dårligt, jeg havde forventet mig mere af en Wacken-vinder.

 

ILLDISPOSED
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Sidste band på aftenens program var veteranerne fra Illdisposed, som brugte AMF som start på en tour i Europa. Med sig havde de en ny mand, idet den tidligere Corpus Mortale trommeslager Rasmus Schmidt har overtaget efter Kim Jensen; i første omgang på session basis.

Ellers var der intet nyt under solen, for koncerten var helt som den slags plejer at være. Foran en godt fyldt sal lagde århusianerne ud med et par nye numre, som ikke sagde mig det store, inden der blev scoret point med lidt ældre ting som ”Weak is your God”, ”I Believe in Me” og ” I like Cancer”. Det var populært i salen, som prompte svarede på Bo Summers opfordringer fra scenen. Han kom også med de sædvanlige bonderøvskommentarer, hvor nyheden om AGFs 4-0 sejr over Vejle var den mindst irriterende.

Så nej, ingen overraskelser her. Det var en sikker og koncentreret indsats fra Illdisposed, som fik markeret sig som dagens klart bedste indslag uden at imponere.

 

Læs også vores reportage fra fredag og lørdag aften på Aalborg Metal Festival.  

Hør også vores interview med Cannibal CorpseThe Black Dahlia MurderEntombed A.D.AeonMarduk,Revocation og Hideous Divinity.

 

  • E´nemia_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Dark Tranquility_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Hatebreed_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Huldre vinder 3. plads til W:O:A Metal Battle i Tyskland

Det københavnske folk metal band Huldre, som for nyligt vandt den danske udgave W:O:A Metal Battle, drog i sidste uge til Wacken Open Air for at repræsenter danmark i den internationale konkurrence. Og det gik særdeles godt og gruppe løb med en 3. plads og et gavekort på 3000 Euro, samt en masse musik gear.

De danske arrangere for W:O:A Metal Battle Danmark skriver:

”Huldre gjorde det igen! De kom, de så og de vandt alles hjerter.
De fik en helt igennem flot 3. plads i Tyskland, og derved gik fra W:O:A Metal Battle med 3000Euro i lommen, og en hel masse musikgear.
Den bedste placering for et dansk band til MB nogensinde, og det kan vi alle være stolte af.

Det er nu helt sikkert ikke den sidste gang vi har hørt og oplevet dem live. Et fantastisk liveband.
Tak til Huldre for en fantastik tur og de oplevelser det har givet os alle, både herhjemme og i Tyskland."

 

Revolution Music’s redaktion ønsker bandet, kæmpe tillykke med den meget flotte 3. plads. Vi ser frem til at høre meget mere fra jer!

Læs mere...

Aalborg Metal Festival tilføjer The Black Dahlia Murder, Illdisposed & Huldre

Aalborg Metal Festival har netop offentliggjort endnu et stort band til årets program, denne gang er der tale om det amerikanske melodisk dødsmetal-band The Black Dahlia Murder. Samtidig offentliggøres det danske death metal veteraner Illdisposed og folk metal bandet Huldre. 

Festivalen skriver:
”We are extremely proud to announce some new and hard kicking acts added to this years line-up. All the way from Michigan, USA, we present you THE BLACK DAHLIA MURDER - all the way from Horsens Highway, no further introduction needed, ILLDISPOSED, and from the dark forests and the deep bogs of the North, we give you folk metal from HULDRE!

Stay tuned - more to come!”

 

De 3 bands tilføjes et program som allerede består af Cannibal Corpse, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label og Hidious Divinity.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

 

The Black Dahlia Murder "Into the Everblack" (OFFICIAL)

The Black Dahlia Murder "Goat of Departure"

ILLDISPOSED Light In The Dark (Audio) Pre-Listening


Artwork amf2014

Læs mere...

Endeligt program for Royal Metal Fest 2014

Metal Royale melder alt klar til festen og offentliggør det endelige program for Royal Metal Fest og tilføjer sidste tilføjelser i foram af det dansk-svenske IamFire samt vinderen af Wacken Metal Battle Danmark; Huldre.

Desuden oplyses der om afterparty, vikingetatoveringer, slagsmål og mad.

Læs Metal Royale’s pressemeddelelse her:

"Seneste tilføjelse til årets RMF er endnu et band med lokalt islæt på bas; nemlig dansk-svenske IAmFire. Gruppen er dannet af Mikael Ehlert (ex HateSphere / ex Artillery / Blood Eagle / Koldborn) sammen med trommeslager Ulf Scott Hansen (L.O.C. / Suspekt), og tæller desuden tidligere frontmand i The Haunted, Peter Dolving!
Stilen er dog lagt om! Ikke mere thrashmetal eller hiphop, nu står den på progressiv stenermetal – som hvis Kyuss mødtes for at jamme The Haunted’s Unseen album?
Er du til sønderlæmmende syret og transcenderende tung metal, så bør du opleve Skandinaviens nyeste superband!

I lørdags blev den danske finale, i verdens største talentkonkurrence for metal bands; Wacken Open Air Metal Battle, afgjort på spillestedet Radar. Her løb folkmetal gruppen Huldre med prisen, foran et sandt ulvekobbel af talentfulde og højpotente vækstlagsartister. Gruppens debutalbum ‘Intet Menneskebarn’ fra 2012 er indspillet hos LSD Studio i Lübeck med Lasse Lammert (Alestorm / Svartsot / Gloryhammer) bag knapperne. Huldre har faktisk, i al hemmelighed, allerede indtaget Danmark, for som de selv skriver, så stammer de fra Asnæs, Bording, Copenhagen, Gadstrup, Mors såvel som Roskilde – og nu er tiden altså kommet til Aros.

Årets officielle afterparty starter to minutter i midnat, både fredag og lørdag på natklubben Backstage, som findes i baggården Mejlgade 53.
Backstage fyrer op for fee hegn, giver gratis entré til alle med RMF-armbånd, samt våde tilbud i baren!

Lørdag kan du opleve tatoveringskunst som vores vikinge-forfædre gjorde det. Lokale Norrøn Tattoo kigger nemlig forbi lørdag og demonstrerer håndstukne/dotwork tatoveringer, dvs. stukket i med håndkraft. Der vil desuden blive mulighed for at snakke med tatovørerne og eventuelt lave en aftale om blæk på eget skind. Selvfølgelig tatoverer de også på konventionel vis.

Når de veludrustede medlemmer fra middelalder-kampgruppen Umbra ryger i flæsket på hinanden lørdag, er der garanti for øretæver. I knap 15 år har Umbra stået for kraftfulde kampshows ved middelaldermarkeder i både Danmark og udland. Råt og intens, med træfninger der går helt til grænsen af det forsvarlige. Så pas på med at stå i vejen, når de tungt pansrede krigere forsøger at pløje hinanden af banen med et bredt udvalg af autentiske våben.

Maden fås i år hos Den Rullende Pølsemand samt hos Råbar, som begge findes på matriklen. Skinkekutteren byder på slagterproducerede pølser fra Kajs pølser / Silkeborgslagteren, hvilket er garant for god smag og høj kvalitet - fra den klassiske hotdog til den lækre krydrede frankfurter. Vores nabo er byens første rawfood- samt 100 % økologiske café. Råbars mad er vegansk (dvs. uden kød eller mælkeprodukter), og ikke opvarmet over 40-42 grader. Kaffen er dog dejlig varm og der gives 10 % rabat på hele menukortet til alle med RMF-armbånd.

Husk, der er endnu få billetter tilbage til vores Royal Metal Whiskysmagning lørdag.
Seneste opgradering fra vores whisky-connoisseur Tonny Nielsen lyder på hele 6 yderst sjældne cask strength whiskyer fra den skotske ø Islay. Så kom glad, hvis du er til røget whisky og gerne vil prøve noget ganske eksklusivt!

RMF’14 afholdes på Atlas & VoxHall d. 30.-31. maj!
Billetter købes online via VoxHalls hjemmeside.
Fredagsbillet; 150 .- / Lørdagsbillet; 260 .- / Partoutbillet; 330.- kroner inkl. Gebyr”

 

Program for Royal Metal Fest 2014:
Fredag (DK):
16:00 Atlas åbner
16:45 Impalers Præsenteres af TAK ROCK!
17:50 The World State
19:00 Huldre
20:15 Killing Ghandi
21:30 Horned Almighty (DK)
23:50 Artillery (DK) Præsenteres af DMF

Lørdag:
14:00 VoxHall & Atlas åbner
14:00 Royal Metal Whiskysmagning
14:30 Electric Hellride (DK) Præsenteres af TAK ROCK!
15:30 Koldbrann (NO)
16:35 Endstille (GER)
17:20 Umbra kamp
17:50 IAmFire (SWE/DK)
19:05 Blood Red Throne (NO)
20:25 Illdisposed (DK)
21:55 One Machine (UK/DK)
23:35 Pretty Maids (DK)
00:00 Atlas lukker

 

Læs mere...

Huldre vandt W:O:A Metal Battle 2014 - Inkl. Huldre udtalelse

Igår, lørdag den 10. Maj, blev årets dansk finale af W:O:A Metal Battle afholdt på Radar i Aarhus. Her dystede de 4 finalister Defilementory, Huldre, Sons of Death Valley og The Vision Ablaze.

Det var det københavnske folk metal band Huldre som løb med sejren og dermed går videre og får muligheden for at optræde på sommerens Wacken Open Air.

Foruden Wacken Open Air, får bandet også mulighed for at spiller på årets Aalborg Metal Festival og Royal Metal Fest i Aarhus.

Huldre udtaler følgende:

"We Won!
We are going to Wacken!
HURRAAAAYYY!!

It has been 3 marvelous days. Loads of great bands, great music and great people. We've had so much fun, and massive quantities of beer. Met many new friends from the various bands and the atmosphere all 3 days have been one of comradery and respect between the bands. Really amazing experience.

Of course also a huge thanks to the organisers and judges for creating a competition that without a doubt have benefitted all that participated, with great constructive criticism and networking opportunities.

Beyond the Wacken gig there are also a lot more coming, but we are still just dazzled, tired and hungover so more info will come later. Something something Ålborg metal festival something Royal metal fest

Lastly, a special thanks to Defilementory for sexy fun times and the backstage acoustic jam in Esbjerg"

 

Fan filmet live optagelse af Huldre på When Copenhell Freezes Over

Læs mere...

When Copenhell Freezes Over 2014

  • Udgivet i Nyheder

Efter sidste års success med showcase arrangementet When Copenhell Freezes Over, har Copenhell nu offentliggjort anden omgang af arrangementet som i år består af 6 danske bands.

When Copenhell Freezes Over 2014 finder sted den 1. februar på Vega i København. Arrangementet beskrives af Copenhell således:

"Så sætter vi igen spot på landets hårdeste upcoming bands med WHEN COPENHELL FREEZES OVER 2014!

Den 1. februar 2014 fryser helvede for alvor til på VEGA, når seks af Danmarks hidsigste upcoming bands laver ”Folkets hus” om til ”Metallens hus”.

WHEN COPENHELL FREEZES OVER blev sidste år lanceret i et samarbejde mellem COPENHELL, VEGA & MXD for at sætte fokus på den danske metalscene og hjælpe nye bands ud over grænserne. Interessen fra både branche og publikum var overvældende, så WHEN COPENHELL FREEZES OVER er nu tilbage i version 2. Derfor vil der også i år være et stærkt panel af agenter, journalister, managers, labels og metal-medier fra hele Europa tilstede for at overvære koncerterne.

Line up er følgende ubehageligheder:

ESSENCE
BILLY BOY IN POISON
REDWOOD HILL
HULDRE
PET THE PREACHER
IMPALERS

Støt op om den danske metalscene!"

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed