fbpx

Aalborg Metal Festival 2016 - Lørdag

Festivalens sidste dag var på forhånd udpeget til den mørke dag med Dark- og Black Metal, så det var på også der, jeg havde de største forventninger.

 

Relicseed (2/6)
Litauen er ikke den største leverandør af navne til Metalscenen, hvilket undskylder mit manglende kendskab til dagen næste navn. Lidt søgen på nettet afslørede, at Relicseed har ud givet 2 albums og spillet i mere end 10 år, så den erfaringsmæssige side af sagen skulle være på plads.
Som ventet var der ikke mange i salen, da de tre medlemmer gik i gang et par minutter efter,at klokken havde passeret 14 - festivalfolket skulle jo lige have øjne.
Relicseed spillede Metal tilsat groove og lidt Thrash, og det gik frisk over stepperne. Guitaristen, som også stod for al kontakt til salen, fortalte, at koncerten var deres første i Danmark – dem er der mange af på årets festival.
Bandet spillede energisk, men jeg havde forventet en bedre og mere sammenhængende koncert af et band med flere albums bag sig. Numrene var temmelig uinteressante, f.eks lød alle guitarsoli ens. Så efter Relicseed kunne jeg konstatere, at sidste-dagen var i gang, men ikke mere.

 

Xaon (3½/6)
Med to år på bagen er Xaon et nyt navn fra Schweiz, som tidligere på året udsendte deres første EP, ”Face of Balaam”. De tre medlemmer Flo(bas), Vinc (guitar) og Rob (vokal) suppleres i livesammenhæng med en sessionmusikere.
Scenen var udstyret med grønlige sidetæpper som supplement til det traditionelle bagtæppe for at skabe stemning. Det samme gjorde introen, som var super tung og truende. Og så var de fem medlemmer i gang. Sangeren skilte sig ud ved at være klædt i hvid skjorte (resten af bandet var selvfølgelig i sort), men det passede fint til hans teatralske optræden, hvor han levede sig ind i numrene. Musikalsk tog man udgangspunkt i Death Metal med dugarytmer, som blev suppleret med melodiske passager og ren sang. Flere steder smagte melodierne kortvarigt af Folk, men numrene mistede ikke power. Lyden var noget buldrende, men kunne ikke ødelægge den udmærkede præstation ved bandets første besøg i DK.

 

Unleash The Archers (3½/6)
Lørdagens eneste bidrag fra den anden side af Atlanten kom fra canadiske Unleash The Archers. Aalborg er kun det andet stop på bandets er på turne med Tyr og Sirenia, så jeg var nysgerrig efter at høre og se, om bandet var kommet op i gear.
Det var de, især sangerinden Brittney Slayes viste fra start et stort vokal register, hun kunne nå meget højt som en kvindelig Rob Halford. Det passede fint til bandets Power Metal, som bød på masser af guitarlir og klassiske Heavy metal rytmer. Samtidig var der fin bevægelse på scenen, hvor især Slayes gjorde meget for at action, når hun ikke var på. I længden blev det lidt for ensformigt med vokalen, men samlet set var det en god performance af bandet fra Vancouver

 

Orm (4½/6)
Så var det tid til endnu et nyt dansk navn i form af Orm. Ud over at bandet spiller Black Metal og har deres debutalbum på trapperne, kendte jeg intet til dem.
Levende lys på scenen satte en fin stemning, inden Orm gik på. Salen blev hurtigt fyldt godt op, alle var nysgerrige efter at høre hvad Orm var for en størrelse. Og så blev vi udsat for Black Metal med mange klassiske elementer som højt tempo og tremolo anslag. Det fungerede super godt, især fordi det lykkedes at fastholde en ulmende mørk stemning. Samtidig var der lange instrumentale passager som hos f.eks. Solbrud. Orm fastholdt det mystiske ved ikke at henvende sig til publikum, hverken mellem numrene eller efter deres sæt. Samlet set var det en rigtig fed koncert, hvor min eneste egentlige kritik retter sig mod vokalerne. De var monotont brølende, og selv om der var to vokalister, lød det meget ens. Men Orm gjorde det meget overbevisende – det kommende album skal jeg helt sikkert have hørt!

 

Nordjevel (5/6)
Med start i 2015 er Nordjevel en ny størrelse, som jeg umiddelbart ikke havde forventninger til, men da jeg så at bandet har fænomenet Fredrik Widigs (Bl.a Marduk og Rage Nucléaire) bag tønderne, ændrede det sig. Samtidig efterlod bandets selvbetitlede debutalbum et positivt indtryk, så jeg var på plads, da de gik på scenen.
Det skete efter en længere filmagtig intro, så bragede det løs med Black Metal i højt tempo. Alle fem musikere var med corpse paint, sangeren var kutteklædt og han præsterede en virkelig fed dødsrallen...
Musikken var klassisk Black Metal i virkelig højt tempo, som blev spillet uhyre stramt – som ventet var trommerne i særklasse; det er imponerende at man kan se så uanstrengt ud, og samtidig spille så vildt.
Sættet havde en lille svaghed i starten, men nordmændene fik sig spillet op, og da klimakset kom i slutnummeret med sejtrækkende guitarer og melodi, var det slut på festivalens bedste koncert, som udløser penta stjerner til Nordjevel.

 

amf2016 nordjevel 

 

Horned Almighty (5/6)
Efter ikke at have hørt Aarhus drengene i nogle år, gav de en fed koncert til VMF sidste år, hvor jeg blev mindet om, hvor godt deres Black’n’Roll fungerer. Derfor havde jeg glædet mig til et gensyn på årets AMF.
Den røgfyldte scene pyntet med gedehorn og gravsten var en perfekt ramme for de corpse paintede aarhusianere, og de gav den gas fra start. Den rockprægede metal havde både groove og power, og det gik rent ind hos publikum - allerede i det andet nummer var der optræk til en moshpit. Generelt var der go kontakt mellem sangeren og salen, så der blev vist horn ved enhver lejlighed.
Horned Almughty var tilbage på AMF efter 10 års fravær, og det med stil: Kombinationen af musik og oplevelse var 5 af de takkede værd.

 

Týr (3/6)
Jeg missede at opleve Týr, da de spillede til RMF i Aarhus, men så er det jo godt, at de var booket til årets festival i Aalborg – så kunne min debut med bandets nordiske Metal være på min hjemmebane. I pressen havde der været en del polemik om bandets deltagelse i hvaldrab med krav om koncertaflysninger, men det mærkede vi heldigvis ikke noget til.
Efter lidt tekniske problemer kom koncerten i gang, og så fik vi Tyrs fortolkning af Metal: Udmærket drive i guitar og rytmer, og melodier som er hentet i Folk-afdelingen. Det gav flot respons i den fyldte sal, hvor der blev hujet og sunget med i stor stil. Skulle jeg bedømme Tyr alene ud fra stemning og publikumsrespons, ville det være svært at gå under 6 stjerner. Men det skal jeg jo ikke, så derfor lander vi noget lavere. Metaldelen er udmærket, men numrene indeholder alt for meget Folk! Jeg stod og tænkte, om hvalfangsten i virkeligheden forgår ved, at færingerne sejler ud og synger, og på den måde skræmmer grindehvalerne op på land …
Nej sorry, men det her er alt for meget skovtur og lalleglad fællessang for mig.

 

amf2016 tyr

 

Sirenia (3½/6)
Før denne aften havde jeg kun set Sirenia live en enkelt gang; det ligger efterhånden mange år tilbage, og var også til AMF. Dengang var det en tynd omgang, som ikke animerede mig til at følge nordmændene, men siden har der været mange udskiftninger. Senest er sangerinden Emmanuelle Zoldan kommet til, og hun er med til at gøre bandets spritnye album ”Dim Days of Dolor”til en god oplevelse, så min gamle skuffelse var udskiftet med positive forventninger.
De blev indfriet i starten, dels fordi musikken havde metallisk kant, dels fordi Zoldan kunne overføre vokalerne fra albummet til scenen. Til gengæld var det lidt underligt at Sirenia stillede op uden bassist og keyboardspiller, men lige som sidst kørte bas, keyboards og kor som backtrack. Det har jeg altid syntes var underligt og kunstigt, fordi det berøver musikken noget liv.
Fremmødet i salen var markant lavere end tidligere på aftenen; enten var folk ikke til Melodisk Metal, eller også gjorde de klar til Abbath. Men de som var i salen så Sirenia give en professionel, men også lidt stiv præstation, som jeg takserer til 3.5 stjerner.

 

Abbath (5/6)
På papiret er bandet Abbath nyt, men deres nøglefigur Abbath Doom Occulta er nærmest en institution indenfor den Sorte Metal. Han spillede i Immortal frem til 2015, hvorefter han dannede Abbath.
Efter den efterhånden obligatoriske ventetid, hvor salen var lukket af, mens der blev stillet an til festivalens hovednavn, blev vi lukket ind et helt kvarter før koncertstart - det er vist ny rekord for festivalen.
Lyset på scenen blev slukket, vi fik en teatralsk intro og hovedpersonen trådte ind. Abbath himself var et imponerende skue med sin make up og sit panser outfit, men hans største asset er og bliver vokalen. Dens dybt rallende natur vil være guld for ethvert Black Metal band.
Som forventet blev der spillet stramt, især fra rytmesektionen. Bassisten King viste stort overskud til at bevæge sig meget og indpiske salen. Det gjorde Abbath også, han drillede publikum, klovnede og var dejligt selvironisk – ikke en egenskab man ser ret tit i den her genre.
Det tog lidt tid at får den fyldte sal helt med, men det lykkedes for nordmændene, så selv om de ikke overgik dagens tidligere koncerter på det punkt, fik de sat et flot punktum for AMF 2016.

 

amf2016 abbath02 

 

Set ud fra fremmødet må årets festival være en ubetinget succes; jeg oplevede at der var mange mennesker alle tre dage. Til gengæld faldt eksperimentet med genreopdelte dage mindre heldigt ud; jeg snakkede med flere, som kun havde købt billet til dagen med deres favoritgenre. Og lørdagen bød på meget forskellige fortolkninger af Black Metal, hvor Dødsmetallen fredag var mere ensidig. Min konklusion er derfor, at et blandet program er en fordel for alle parter. Om det sker næste gang ser vi, når AMF 2017 slår dørene op.

 

Læs også vores dækning af torsdag og fredag.

  • ORM_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • ORM_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • SIRENIA_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2016 - Fredag

Et kig ned over genrebetegnelsen for dagens kunstnere giver mange hits på ordene Teknisk og Death Metal, så nøgleordet for dagens program var Død.

 

Sunless Dawn (3½/6)
Fredag blev sparket i gang af Sunless Dawn, som lige var startet på deres set, da jeg trådte ind i salen. Deres musik er teknisk præget med både tyngde og instrumentale passager med vekslende indhold, som peger i retning af det progressive. Til dagens koncert havde man Danni Jelsgaard fra Satanic Assault Division med på trommer i stedet for den faste mand, Thomas, som var i udlandet. Det kunne man nu ikke mærke, for som resten af bandet leverede han en bundsolid indsats. Ingen tvivl om, at gutterne kan deres kram, men det var ikke alle numre der gik rent ind hos mig, nogle steder blev det lidt for knudret. Men potentialet er der, så Sunless Dawn er et band jeg gerne hører mere til.

 

Rivers Of Nihil (2½/6)
Så var det tid til mere traditionel Death Metal, leveret af Pennsylvania-bandet Rivers Of Nihil. Jeg har ikke været så begejstret for deres albums, men det kunne jo være at de klarer den bedre live.
Bandets frembrusende Dødsmetal indeholder rigtig mange detaljer, som jeg ikke før har lagt mærke til; der blev tappet og shreddet i stor stil. Samtidig lagde trommeslageren og bassisten en virkelig lækker bund. Men når det hele blev lagt sammen, blev det til én stor masse, derfor var amerikanernes første koncert på dansk jord ikke et vendepunkt for mig, jeg blev ikke omvendt.

 

Beyond Creation (4/6)
Næste band på scenen var canadiske Beyond Creation, og så var der lagt op til mere teknisk præget Metal. Det blev understreget af, at både bassist og guitarister bogstaveligt havde rigtig mange strenge at spille på.
Og teknisk, det var det! Jeg tog flere gange mig selv i at kigge på musikerne og beundre den lethed, hvormed de lavede vilde løb på deres instrumenter – så længe musikken havde den typiske Death Metal grundstruktur, var det retningen, men når den ændrede sig, blev musikken progressiv – det skete især mod slutningen af koncerten.
Heldigvis havde Beyond Creation overskud til at få publikum med; som da trommeslageren havde denne ene hånd fri i et kort sekund, som blev brugt til at vise horn til salen. Den slags hævede oplevelsen, og da Beyond Creation gik af scenen, skete det til taktfaste råb om ekstra numre.

 

amf2016 beyondcreation

 

Iniquity (4½/6)
Egentlig blev Iniquity opløst tilbage i 2003, men fandt sammen igen i 2012, og igen i 2014. Aftenens koncert indeholdt også en debut, idet bassisten Mike Sabroe for første gang stod på scenen som en del af bandet.
Han markerede sig fra starten som den bevægelige på scenen, for det er ikke bandets spidskompetence. Til gengæld spiller de en virkelig fed gang Død, som denne gang faldt mere i min smag end sidst, jeg hørte dem. At de er populære ved AMF, vidnede dagens hidtil største publikum om – der var godt fyldt i salen. Og vi blev ikke snydt, for Iniquity var virkelig veloplagte. Musikken var meget varieret mht. tempo og kompleksitet, og når man har Martin Rosendahl i front, kan man lægge en af landets fedeste metalvokaler oveni. Dén kombination gjorde bandet koncert til en virkelig god oplevelse.

 

Revocation (4½/6)
Det er ikke længe siden, at Revocations seneste album, ”Great is Our Sin” var forbi min anmelderstak. Det var en rigtig go’ oplevelse, så jeg havde set frem til at se amerikanerne på scenen.
Og jeg blev ikke skuffet, for Revocation leverede varen; med knapt så meget fokus på det tekniske som hos f.eks Beyond Creation var oplevelsen virkelig intens – Dødsmetal på højt niveau! Der var også mere thrashede numre, hvilket bidrog til bredden og markerede Revocation som et band, som fortjener opmærksomhed.

 

amf2016 revocation

 

Obscura (4½/6)
Jeg har altid synes godt om Obscuras albums; deres tekniske Dødsmetal er af virkelig høj klasse. Min eneste koncertoplevelse med tyskerne ligger en del år tilbage, og det var en lidt mat affære, så her var igen en mulighed for at gøre et bedre indtryk.
Fra starten viste bandet, at de er hovednavnet på deres tour; ikke blot med røgkanoner, men også via en meget varieret performance. Her var det ikke kun teknik, der var i højsædet, for både metallisk power og melodiske elementer kom i frontlinjen. Denne cocktail fungerede bedre end sidst, helheden var uden klinisk perfektionisme. Koncerten var den sidste på deres turné, og på sin vis sammenfattede Obscura indsatsen fra de øvrige deltagende bands (Rivers Of Nihil, Beyond Creation og Revocation). Jeg var meget tilfreds, og publikum omkring mig må have været det samme, for koncerten bød på dagens første Crowdsurfer.

 

Illdisposed (4/6)
Illdispposed behøver ingen intro; bandet har været et af landets førende i mange år, og har faktisk 25 års jubilæum i år.
Foruden knaldhård Metal er frontmanden Bo Summers historier en fast del af enhver koncert, således også denne gang. Derfor hørte vi om nedsat ølforbrug (af hensyn til sundheden), sammenligning med Birmingham (som oplæg til nummeret ”Dark”) og den bekendelse, at han i 1984 blev nummer 3 til DM i electric boogie i Tivoli Friheden (som intro til ”There’s Something Rotten in the State of Denmark”). Det faldt i god jord i den fyldte sal, hvor der var mere crowdsurfing, så stemningen var høj, da ”Submit” rundede koncerten af.
Jeg har efterhånden hørt Illdisposed mange gange, og de har aldrig været dårlige. Det var de heller ikke denne fredag, men indsatsen var præget af rutine. Når man har så højt et grundniveau som veteranerne her, er det tilstrækkeligt til at redde 4 stjerner hjem til Aarhus.

 

amf2016 illdisposed

 

Annihilator (4½/6)
Aftenens hovednavn er vaskeægte veteraner; Annihilator startede helt tilbage i 1984, men de er langt fra gået i stå; deres seneste album, ”Suicide Society” ligger kun et år tilbage.
Som vanligt var salen lukket i en time før dagens hovednavn. Lyden, som hele dagen havde været virkelig god, var blevet en tand bedre, så lidt godt var der da kommet ud af ventetiden.
Annihilator leverede en virkelig stram omgang Thrash Metal, som i sine bedste øjeblikke ligger på niveau med de største – havde de boet i Californien, havde de været kandidater til en plads i Big 4. Det viste bandet i første halvdel af settet, hvor Jeff Waters styrede tropperne med hård hånd. Men efterhånden som tiden gik, blev musikken ret ensidig, og materialets kvalitet var lidt svingende. Det trak oplevelsen lidt ned, men misforstå mig ikke; koncerten var rigtig god, jeg var bare ikke helt oppe at ringe.

 

Læs også vores dækning af torsdag og lørdag. 

  • INIQUITY_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • ILLDISPOSED_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • SUNLESS DAWN_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed