fbpx

Criminal - Sacrificio

Både sangskrivning og indspilning af bandets 9. studiealbum "Sacrificio” forløb anderledes end vanligt for Criminal: For første gang siden 1990’erne foregik begge dele i hjemlandet Chile. Derfor kunne medlemmerne følge de folkelige opstande mod social ulighed og korruption, der har præget landet, på tæt hold – Det har derfor også sat sit aftryk på albummet.
I åbningsnummeret præsenteres de to muligheder ”Live on your knees or die on your feet”, og så viser Criminal både, at de på ingen måde har tænkt sig at knæle for nogen, og at de bestemt heller ikke skal – ”Sacrificio” er det bedste Thrash Metal album, jeg har hørt i meget lang tid!
Her er det givet, at numrene bygger på skarpe riffs og højt energiniveau, men alligevel imponerer måden, bandet eksekverer stilen på. Langt de fleste numre afvikles i meget højt tempo, ofte på kanten af Speed Metal. Desto mere imponerende er det, at det lykkes at variere udtrykket fra nummer til nummer uden, at det ender i monotoni – at albummet indeholder hele 12 tracks gør bedriften endnu større, specielt fordi man har undladt at smide en ballade ind i feltet. I stedet er der fuld knald på fra start til slut, og numrene har virkelig punch i handsken. Derfor giver jeg albummet en varm anbefaling med på vejen; det her er Thrash Metal fra øverste hylde!

Tracklist:
1. Live on your Knees
2. Caged
3. The Whale
4. Zona de Sacrificio
5. After me, the Flood
6. Dark Horse
7. Theocrazy
8. Sistema Criminal
9. Zealots
10. Age of Distrust
11. Hunter and the Prey
12. Ego Killer
Samlet spilletid: 42:04

Læs mere...

Portrait - At One with None

Som anmelder har man altid langt flere udgivelser at anmelde, end man kan overkomme – Det betyder, at man må vælge til og fra. I tilfældet Portrait valgte jeg deres 2017 album ”Burn The World” fra, fordi jeg ikke var særlig begejstret for de to tidligere udgivelser. Men nu, hvor svenskerne udgiver deres fjerde album, ville jeg lige høre, om der sket noget. Det skulle vise sig at være en rigtig go´ beslutning, for ”At One with None” er et virkelig godt album!
Stilmæssigt har tingene ikke ændret sig synderligt; musikken peger igen på den klassiske Heavy Metal, og vokalen er stadig kraftigt inspireret af King Diamond. Til gengæld er den mangel på selvstændige input, som jeg tidligere har klandret Portrait for, nærmest forsvundet som dug for solen!
Det høres allerede i åbningsnummeret, hvor sej Metal med fedt drive og en fængende melodi virkelig rykker afsted. Tendensen fortsætter i de følgende numre, hvor ”Curtains (The Dumb Supper)” fortsætter den klassiske stil, mens især ”Ashen” scorer point for sin meget stærke melodi. Generelt numrene fint varierede udtryk, og det er kun et par steder, hvor Portrait ikke helt kan slippe deres hang til Mercyful Fate. Men det ændrer ikke på, at ”At One with None” med afstand er det bedste, jeg har hørt fra bandet, og jeg kan kun anbefale alle at checke albummet ud.

Tracklist:
1. At One with None
2. Curtains (The Dumb Supper)
3. Phantom Fathomer
4. He Who Stands
5. Ashen
6. A Murder of Crows
7. Shadowless
8. The Gallow's Crossing
Samlet spilletid: 52:37

Læs mere...

Tuesday The Sky - The Blurred Horizon

Hvad gør man, når man har en stribe numre, som ikke passer ind i de eksisterende projekter, man er del af? For guitaristen Jim Matheos, som primært er kendt fra Fates Warning, var svaret nemt: Han startede projektet Tuesday The Sky, som udsendte albummet ”Drift” i 2017. Nu har han 11 nye numre klar, hvilket betyder et nyt album.
Årsagen til, at Matheos’ numre ikke passer ind i de normale sammenhænge, er, at de er instrumentale. Og ikke bare det, de er også stilmæssigt i den helt nedtonede ende af skalaen.
De fleste numre er opbygget af forskellige guitarmelodier, der i fællesskab opbygger stemninger og skaber nummeret. Fravær af slagtøj giver en løs rytmisk struktur, som underbygger, at det er stemningerne, der er det vigtigste. Det gør musikken sart, og den ender nemt som baggrundsmusik.
Flere steder modvirker Matheos dette ved at tilføje trommer (”Half Remembered”) eller rytmeboks (”Where the Enemy Sleeps”), eller simpelthen ved at stramme strukturen op (”Hypneurotic”). I de nævnte tilfælde fungerer tiltaget, men som helhed er albummet en sart affære; selv slutnummeret, der som det eneste indeholder vokal.
Man kan spørge sig selv: Hvornår man skal lytte til et album som dette? Mit svar er: Når du vil koble fra og komme helt ned i gear. Her kommer de mange detaljer og det store arbejde, der er lagt i dem, til sin ret. For mig er der ingen tvivl om, at Matheos har skabt et godt album i en meget svær genre.

Tracklist:
1. Half Remembered
2. Near Light
3. Cwmwl
4. Where the Enemy Sleeps
5. Laudanum Dream
6. Hypneurotic
7. Later, Then Now
8. Near Dark
9. Half Forgotten
10. The Blurred Horizon
11. Everything Is Free
Samlet spilletid: 46:30

Læs mere...

Space Chaser - Give Us Life

Deres ti års jubilæum fejrer Space Chaser med udgivelse af deres tredje album, "Give Us Life". Det kommer efter fem års pause fra udgivelser, og som forgængerne er det indspillet i Hidden Planet studiet i hjembyen Berlin med Jan Oberg som producer. Og igen er resultatet en omgang Thrash Metal med masser af power, hvor pressematerialet gør en del ud af, at de klassiske dyder tilsættes et moderne islæt.
Hvis vi starter med den klassiske vinkel, så har tyskerne fuld kontrol over genrens basale elementer: Guitarerne er knivskarpe, tempoet er højt, og Siegfried Rudzynski står for en markant vokal helt i tråd med traditionen. Det giver numre som ” Antidote to Order” og ”A.O.A” den helt rigtige kant og power.
Men hvad så med den lovede fornyelse? Tjae, den har jeg lidt sværere ved at udpege. Det eneste, der stikker ud fra mængden, er trommerne. De får lov at fylde mere i lydbilledet, og når Matthias Scheuerer fyrer ekstra op for stortrommerne i ”Remnants of Technology” og ”Signals”, giver det både et ekstra klik på energiskalaen og en halv stjerne i bedømmelsen. Da albummets som helhed ligger på et middelniveau, ændrer det ikke det store, men er et skridt i den rigtige retning.

Tracklist:
1. Remnants of Technology
2. Juggernaut
3. Cryoshock
4. A.O.A
5. The Immortals
6. Signals
7. Burn Them All
8. Give Us Life
9. Antidote to Order
10. Dark Descent
Samlet spilletid: 39:39

Læs mere...

Fractal Universe - The Impassable Horizon

“The Impassable Horizon” er det tredje album fra franske Fractal Universe, og deres andet på Metal Blade Records. Det gennemgående tema er døden og menneskets forhold hertil, og arbejdet med at skrive materialet strakte sig over det meste af 2019, efterfulgt af et halvt års forberedelser, inden man gik i studiet.
I matematikken er fraktaler en gruppe af geometriske former, og nå man lytter til franskmændenes musik, er det ikke overraskende, at det er indenfor naturvidenskaben, at bandet har fundet inspiration til sit navn. Deres fortolkning af den progressive Metal bevæger sig på et meget højt teknisk niveau; alle 4 medlemmer er virkelig dygtige musikere! Derfor har de hele tiden det nødvendige overskud, der sikrer, at selv meget komplicerede passager præsteres uanstrengt - Især guitaristen Hugo Florimond imponerer her. Det samme gør Vince Wilquin; han brøler ondt, men synger også rent og kraftfuldt, hele tiden med masser af udtryk og variation. Til gengæld kunne jeg godt undvære mandens indlæg på saxofon; ikke fordi han spiller dårligt, men fordi instrumentet efter min mening ikke passer ind i sammenhængen.
Når teknikken betyder så meget, er der altid en risiko for, at det hele bliver klinisk og sterilt. Den fare undgår franskmændene elegant ved at give musikken mange forskellige udtryk igennem albummet: De spænder fra brølende Death Metal til helt stille passager, og derimellem er der blevet plads til udfordrende rytmer. Disse er meget som genren foreskriver, til gengæld er produktionen helt i top. Samlet giver det et album, som repræsenterer den progressive Metal på glimrende vis.

Tracklist:
1. Autopoiesis
2. A Clockwork Expectation
3. Interfering Spherical Scenes
4. Symmetrical Masquerade
5. Falls of the Earth
6. Withering Snowdrops
7. Black Sails of Melancholia
8. A Cosmological Arch
9. Epitaph
10. Godless Machinists
11. Flashes of Potentialities (acoustic)
12. A Clockwork Expectation (radio edit)
Samlet spilletid: 57:29

Læs mere...

Desaster - Churches Without Saints

Tyske Desaster har i mere end 3 årtier markeret sig med en blanding af Black- og Thrash Metal, og det har ikke ændret sig på bandets niende studiealbum. Som titlen antyder, har albummet religionens hykleri som tema, og er optaget, mikset og mastered af bandets lydmand Jan Gensheimer.
Han har skabt et lydbillede, som balancerer mellem det rå, garageagtige og det gennemsigtige. Resultatet har en let overvægt til den rå side, hvilket giver helheden en liveagtig energi samtidig med, at der er fin fokus på stortrommerne hos bandets nye mand bag tønderne, Hont. Men han er ikke ene om at nyde godt af rammerne, for også sangeren Sataniac, guitaristen Infernal og bassisten Odin bliver sat fint i scene. Og frem for alt, så passer produktionen perfekt til bandets fortolkning af Thrash Metal, hvor der suppleres flittigt med byggeklodser fra Death- og (især) Black Metal. Det giver denne gang en højeksplosiv blanding, som eksekveres i højt tempo, og med masser af power. I et par numre bryder de sorte elementer igennem og dominerer, men ellers fungerer de som en smagsforstærker til musikkens grundstamme. Resultatet er meget overbevisende; selvom der rykkes hårdt fremad fra start, er der overskud til at variere, og niveauet holdes igennem samtlige spilleminutter, så der ikke er grund til at fremhæve nogle numre frem for andre. Mine møder med Desaster har ikke altid været lige positive, men denne gang må jeg konstatere, at tyskerne rammer plet!

Tracklist:
1 The grace of sin (intro)
2 Learn to love the void
3 Failing trinity
4 Exile is imminent
5 Churches without saints
6 Hellputa
7 Sadistic salvation
8 Armed architects of annihilation (in clarity for total death)
9 Prinordial obscurity
10 Endless awakening
11 Aus Asche (outro)
Samlet spilletid: 46:05

Læs mere...

Various Artists - Metal Massacre XV

I 1982 udsendte Metal Blade Records den første sampler med ny Metal under navnet ”Metal Massacre”, og nu er serien nået til udgave nummer 25, næsten 40 år senere. I løbet af den tid har serien været et springbræt for navne som Metallica, Slayer og Helhammer, bare for at nævne et eksempler. Spørgsmålet er, om 2021-udgaven byder på tilsvarende talent …
Den slags er skal man være varsom med at udtale sig om, når man kun har et enkelt nummer fra hver kunstner at bedømme ud fra. Inden jeg giver mit svar, er det værd at betragte albummet som helhed. Her er det tydeligt, at man har udvalgt de 10 numre ud fra musikalsk bredde: Mellem åbningsnummerets Thrash Metal og sluttrackets Melodiske Death Metal møder man Death Metal, Black Metal og Doom Metal samt forskellige blandinger heraf.
Men hvad har det med talentmassen at gøre? Jeg tror, at man har prioriteret at vise bredde højest, for selvom der ikke er noget i vejen med de valgte numre, udløser de ikke noget ”Wow, her er det nye verdensnavn”. De, der kommer tættest på, er Midnight Dice med deres
stærke Heavy Metal, og Smoulder, som leverer lækker Doom Metal.
Uanset min mening, så forbliver ”Metal Massacre” serien et markant udstillingsvindue for undergrundens navne, og jeg vil da blive glad, hvis et eller flere af navnene på denne udgave bryder stort igennem.

Tracklist:
1. Midnight - Masked and Deadly
2. Poison Ruïn - Demon Wind
3. Fuming Mouth - Master of Extremity
4. Many Suffer - The Trees Die Standing
5. Temple of Void - Leave the Light Behind
6. Ripped to Shreds - 撿骨 (Bone Ritual)
7. Rude - Omega
8. Midnight Dice - Starblind
9. Smoulder - Warrior Witch of Hel
10. Mother of Graves - In Somber Dreams
Samlet spilletid: 48:17

 

Læs mere...

Vulture – Dealin´ Death

Selvom tyske Vulture kun har eksisteret i seks år, er ”Dealin´ Death” deres tredje album. Sangskrivningen foregik delvist under en længere turne, indspilningerne skete i Monkey Moon Studios i Dortmund hos Alexander Stöcker og som på de foregående albums har Marco Brinkmann mikset.
Efter en kort intro går det løs med Thrash Metal, men ikke i den normale udgave: Med næsten manisk fokus på hastighed skruer Vulture sig op til en gang Speed Metal, som den lød tilbage i 1980’erne. Det autentiske forstærkes af, at der ind imellem er overdreven rumklang på vokalen fra sangeren L. Steeler, som med nogle friske powerhvin øger følelsen af, at være tilbage i tiden. Denne stil dukker op i et par numre senere på albummet; ellers holder tyskerne sig til mere traditionel Thrash Metal.
Det sker uden de store afvigelser fra genrens vante opskrifter, men især de lækre guitarer, som pynter i en del numre, fortjener opmærksomhed. Det samme gør titelnummeret, som er inspireret af Edgar Allen Poe’s historie ”The Pit And The Pendulum”. Her startes med lyden af den svingende pendul, inden sej Metal tager over. Det gør den også i det afsluttende ”The Court of Caligula”, som byder på albummets stærkeste og mest iørefaldende melodi og omkvæd. Det afrunder en stilren udgivelse, som i perioder markerer sig stærkt på Thrash genren.

Tracklist:
1. Danger Is Imminent
2. Malicious Souls
3. Count Your Blessings
4. Gorgon
5. Star-Crossed City
6. Flee the Phantom
7. Below the Mausoleum
8. Dealin' Death
9. Multitudes of Terror
10. The Court of Caligula
Samlet spilletid: 42:21

Læs mere...

Artillery - X

Romertallet X markerer, at dette er det tiende album fra Artillery - Et tal, som måske ikke imponerer hvis man ser på bandets lange historie, men mere end halvdelen er udgivet efter genstarten i 2007. Og ligesom for disse er produktionen også denne gang lagt i hænderne på Søren Andersen i Medley studiet.
Der lægges stærkt ud: Først med “The Devil’s Symphony”, som kombinerer hamrende Thrash Metal med virkelig stærke melodier, og der følges op med ”In Thrash we Trust”, som er en hyldest til genren med et elegant omkvæd, der leder tankerne tilbage til bandets gamle klassikere – sådan! Ved min første gennemlytning var der ikke så meget andet, der bed sig fast, og en kættersk tanke strejfede mig: Ville Artillery denne gang performe under niveau?
Nej, det er ikke tilfældet; der er bare nogle numre, der skal høres flere gange, før de sidder. Det gælder både for “In Your Mind” og det eftertænksomme “The Ghost Of Me”, der begge stille og roligt vokser, som man lærer dem at kende. Men også mere traditionelle tracks som ”Turn up the Rage” og det afsluttende ”Beggars In Black Suits” vinder ved nærmere bekendtskab.
At ”X” ikke blive husket som Artillerys bedste udspil, er lige meget; det er det et gennemsolidt udspil fra et band, der viser, at de har masser at byde på – X marks the spot!

Tracklist:
1 The Devil’s Symphony
2 In Thrash we Trust
3 Turn up The Rage
4 Silver Cross
5 In Your Mind
6 The Ghost of Me
7 Force of Indifference
8 Varg i Veum
9 Mors Ontologica
10 Eternal Night
11 Beggars In Black Suits
Samlet spilletid: 45:44

Læs mere...

Capra - In Transmission

Efter endt afvænning i 2016 ville guitaristen Tyler Harper arbejde på noget nyt, så han startede Capra sammen med trommeslageren Jeremy Randazzo. Efter forskellige besætninger lykkes det med bassisten Ben Paramore og sangerinden Crow Lotus at finde det rigtige line-up til dette debutalbum. Hovedparten er optaget i december 2019, mens Covid-19 pandemien udskød både færdiggørelse og udgivelse.
Men nu er albummet her, og det er en voldsom sag. Harpers musikalske vision er, at gengive Punk og Hardcore scenen, som den tog sig ud omkring årtusindskiftet. Og at dømme efter albummet her, var det en periode præget af høj energi og ekstrem vrede. Efter en kort instrumental intro sparkes døren ind med ”Hollow Doll”, der via metallisk kant og Lotus´ skrigende vokal tiltvinger sig opmærksomhed. Så følger 3 numre, som stilmæssigt er Hardcore med et rigtig godt drive. Derved matcher musikken den massive vokal perfekt, og numrene markerer albummets kvalitetsmæssige højdepunkt.
Herefter falder oplevelsen mærkbart i kvalitet, for selv om man arbejder med nogle af de samme elementer, lykkes det ikke at opnå tilsvarende effekt. I stedet forrykkes balancen, og numrene bliver hurtigt forudsigelige og ensformige.
Konklusionen er derfor, at så længe musikken bevarer sit drive, kan den matche vokalen. Men med det samme paraderne sænkes, tipper balancen – det er prisen for at køre så kompromisløst, som Capra gør det.

Tracklist:
1. [Exordium]
2. Hollow Doll
3. The Locust Preacher
4. Medusa
5. Torture Ship
6. Paper Tongues
7. Mutt
8. Transfiguration
9. Red Guillotine
10. Deadbeat Assailant
11. Samuraiah Carey

Samlet spilletid: 32:28.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed