fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Aalborg Metal Festival 2016 - Fredag

Et kig ned over genrebetegnelsen for dagens kunstnere giver mange hits på ordene Teknisk og Death Metal, så nøgleordet for dagens program var Død.

 

Sunless Dawn (3½/6)
Fredag blev sparket i gang af Sunless Dawn, som lige var startet på deres set, da jeg trådte ind i salen. Deres musik er teknisk præget med både tyngde og instrumentale passager med vekslende indhold, som peger i retning af det progressive. Til dagens koncert havde man Danni Jelsgaard fra Satanic Assault Division med på trommer i stedet for den faste mand, Thomas, som var i udlandet. Det kunne man nu ikke mærke, for som resten af bandet leverede han en bundsolid indsats. Ingen tvivl om, at gutterne kan deres kram, men det var ikke alle numre der gik rent ind hos mig, nogle steder blev det lidt for knudret. Men potentialet er der, så Sunless Dawn er et band jeg gerne hører mere til.

 

Rivers Of Nihil (2½/6)
Så var det tid til mere traditionel Death Metal, leveret af Pennsylvania-bandet Rivers Of Nihil. Jeg har ikke været så begejstret for deres albums, men det kunne jo være at de klarer den bedre live.
Bandets frembrusende Dødsmetal indeholder rigtig mange detaljer, som jeg ikke før har lagt mærke til; der blev tappet og shreddet i stor stil. Samtidig lagde trommeslageren og bassisten en virkelig lækker bund. Men når det hele blev lagt sammen, blev det til én stor masse, derfor var amerikanernes første koncert på dansk jord ikke et vendepunkt for mig, jeg blev ikke omvendt.

 

Beyond Creation (4/6)
Næste band på scenen var canadiske Beyond Creation, og så var der lagt op til mere teknisk præget Metal. Det blev understreget af, at både bassist og guitarister bogstaveligt havde rigtig mange strenge at spille på.
Og teknisk, det var det! Jeg tog flere gange mig selv i at kigge på musikerne og beundre den lethed, hvormed de lavede vilde løb på deres instrumenter – så længe musikken havde den typiske Death Metal grundstruktur, var det retningen, men når den ændrede sig, blev musikken progressiv – det skete især mod slutningen af koncerten.
Heldigvis havde Beyond Creation overskud til at få publikum med; som da trommeslageren havde denne ene hånd fri i et kort sekund, som blev brugt til at vise horn til salen. Den slags hævede oplevelsen, og da Beyond Creation gik af scenen, skete det til taktfaste råb om ekstra numre.

 

amf2016 beyondcreation

 

Iniquity (4½/6)
Egentlig blev Iniquity opløst tilbage i 2003, men fandt sammen igen i 2012, og igen i 2014. Aftenens koncert indeholdt også en debut, idet bassisten Mike Sabroe for første gang stod på scenen som en del af bandet.
Han markerede sig fra starten som den bevægelige på scenen, for det er ikke bandets spidskompetence. Til gengæld spiller de en virkelig fed gang Død, som denne gang faldt mere i min smag end sidst, jeg hørte dem. At de er populære ved AMF, vidnede dagens hidtil største publikum om – der var godt fyldt i salen. Og vi blev ikke snydt, for Iniquity var virkelig veloplagte. Musikken var meget varieret mht. tempo og kompleksitet, og når man har Martin Rosendahl i front, kan man lægge en af landets fedeste metalvokaler oveni. Dén kombination gjorde bandet koncert til en virkelig god oplevelse.

 

Revocation (4½/6)
Det er ikke længe siden, at Revocations seneste album, ”Great is Our Sin” var forbi min anmelderstak. Det var en rigtig go’ oplevelse, så jeg havde set frem til at se amerikanerne på scenen.
Og jeg blev ikke skuffet, for Revocation leverede varen; med knapt så meget fokus på det tekniske som hos f.eks Beyond Creation var oplevelsen virkelig intens – Dødsmetal på højt niveau! Der var også mere thrashede numre, hvilket bidrog til bredden og markerede Revocation som et band, som fortjener opmærksomhed.

 

amf2016 revocation

 

Obscura (4½/6)
Jeg har altid synes godt om Obscuras albums; deres tekniske Dødsmetal er af virkelig høj klasse. Min eneste koncertoplevelse med tyskerne ligger en del år tilbage, og det var en lidt mat affære, så her var igen en mulighed for at gøre et bedre indtryk.
Fra starten viste bandet, at de er hovednavnet på deres tour; ikke blot med røgkanoner, men også via en meget varieret performance. Her var det ikke kun teknik, der var i højsædet, for både metallisk power og melodiske elementer kom i frontlinjen. Denne cocktail fungerede bedre end sidst, helheden var uden klinisk perfektionisme. Koncerten var den sidste på deres turné, og på sin vis sammenfattede Obscura indsatsen fra de øvrige deltagende bands (Rivers Of Nihil, Beyond Creation og Revocation). Jeg var meget tilfreds, og publikum omkring mig må have været det samme, for koncerten bød på dagens første Crowdsurfer.

 

Illdisposed (4/6)
Illdispposed behøver ingen intro; bandet har været et af landets førende i mange år, og har faktisk 25 års jubilæum i år.
Foruden knaldhård Metal er frontmanden Bo Summers historier en fast del af enhver koncert, således også denne gang. Derfor hørte vi om nedsat ølforbrug (af hensyn til sundheden), sammenligning med Birmingham (som oplæg til nummeret ”Dark”) og den bekendelse, at han i 1984 blev nummer 3 til DM i electric boogie i Tivoli Friheden (som intro til ”There’s Something Rotten in the State of Denmark”). Det faldt i god jord i den fyldte sal, hvor der var mere crowdsurfing, så stemningen var høj, da ”Submit” rundede koncerten af.
Jeg har efterhånden hørt Illdisposed mange gange, og de har aldrig været dårlige. Det var de heller ikke denne fredag, men indsatsen var præget af rutine. Når man har så højt et grundniveau som veteranerne her, er det tilstrækkeligt til at redde 4 stjerner hjem til Aarhus.

 

amf2016 illdisposed

 

Annihilator (4½/6)
Aftenens hovednavn er vaskeægte veteraner; Annihilator startede helt tilbage i 1984, men de er langt fra gået i stå; deres seneste album, ”Suicide Society” ligger kun et år tilbage.
Som vanligt var salen lukket i en time før dagens hovednavn. Lyden, som hele dagen havde været virkelig god, var blevet en tand bedre, så lidt godt var der da kommet ud af ventetiden.
Annihilator leverede en virkelig stram omgang Thrash Metal, som i sine bedste øjeblikke ligger på niveau med de største – havde de boet i Californien, havde de været kandidater til en plads i Big 4. Det viste bandet i første halvdel af settet, hvor Jeff Waters styrede tropperne med hård hånd. Men efterhånden som tiden gik, blev musikken ret ensidig, og materialets kvalitet var lidt svingende. Det trak oplevelsen lidt ned, men misforstå mig ikke; koncerten var rigtig god, jeg var bare ikke helt oppe at ringe.

 

Læs også vores dækning af torsdag og lørdag. 

  • INIQUITY_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • OBCURA_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • ILLDISPOSED_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Mono Goes Metal Festival 2015 - Klar med hovednavn

Mono Goes Metal Festival 2015’s program er ved at falde på plads, arrangørene har netop offentliggjort at næste års festival lukkes af de danske death metal helte i Iniquity. Festivalen skriver:

”ENDELIGT ER TIDEN KOMMET hvor vi kan løfte sløret for hvem der skal lukke næste års Mono Goes Metal Festival 2015!!

Dette er muligvis MGM´s stolteste øjeblik endnu, da vi lørdag aften har den helt enormt store ære af at kunne præsentere et af de mest legendariske bands på den danske ekstrem-scene nogensinde!!

Ingen ringere end de gendannede Death Metal helte - INIQUITY der blev dannet i København helt tilbage i 1989!!

Denne aften på MONO vil de fremføre et helt specialt sæt hvor de vil spille hele mesterværket "Serenadium" fra 1996 fra ende til anden + det meste af "The Hidden Lore" epén fra 1998!!

Dermed er programmet så godt som fuldendt. Tilbage er kun navnet på det band der vil åbne fredagen fra Sort Søndag´s "Undergrunds Ukrudt" som bliver udvalgt senere på året. ”

 

Mono Goes Metal Festival 2015’s program ser således ud:
Fredag. 30. Janaur kl. 19:00:
* PET THE PREACHER - Heavy-doom-blues
* THE WORLD STATE (Progressive Rock/Metal)
* ALL TRAYS FOR VENOM - Melodic Death Metal
* THE POWERGLOVES - Instrumental post-math
* tba - Undergrunds Ukrudt band - udvalgt af SORT SØNDAG/ DEVILUTION/ MGM

Lørdag. 31. Januar kl. 17:00:
* INIQUITY - Death Metal
* HULDRE - Folk Metal
* SMOTHERED (SE) - Death Metal
* WOEBEGONE OBSCURED - Atmospheric avantgarde doom
* LLNN - Hardcore Metal, Experimental
* SILHOUETTE - Dark Rock
* SEVEN THORNS - Power Metal

Læs mere...

Iniquity, Dreadlord og Disintegrated

Boom shakalaka (sådan talte vi altså dengang, næsten). Så blev det ENDELIG februar og måneden skred nogenlunde sådan her frem for undertegnede, få penge, ryge 1200 cigaretter på tre dage, bruge alle sine penge via osmose (hvor blev de af ? I havent the faintest clue) og så ellers bare sidde og vugge frem og tilbage i fosterstilling mens jeg ventede på at det blev d. 22 og Pumpehuset slog dørene op for et brag af en fest. Iniquity vender nemlig lige pt. tilbage for at give os alle sammen en lille gave (nu hvor vi overlevede apokalypsen så flot). Bandet har nemlig ladet sig gendanne i en begrænset periode for at vise verden hvordan sådan noget skal gøres, for at give gamle fans en sidste oplevelse og jeg har en lille tro på at de ville sparke At The Gates lidt i løgene ovenpå ”the reunion that never stops”. Men nuvel, begrænset periode eller ej, hvis der er noget jeg har lært af den slags, så er det at hoarde et kæmpe lager af cherry coke før det ikke sælges mere, så jeg drog imod Pumpehuset for at bevidne en af dansk metals bedst vogtede skatte stille sig op på en scene og få os til at glemme alt om vinter kulde og boliglån for en stund.

Disintegrated

Jeg har haft æren af at anmelde Disintegrated's sidste EP ”This Is Art” og er stolt ejer af ”Murdered In A Clinic” demoen fra meget meget længe siden. Det var derfor mig en yderst fornøjelse ENDELIG at få lov at se de gæve gutter svinge håret og ikke mindst økserne, som aftenens første levende billede.

Disintegrated leverer headbangalicious (Jo nu er det et ord) dæf mædl (det er også et ord) til de hungrende metallalots (det er ikke et ord derimod) der eksisterer overalt på denne klode. Med ”Carnal Decay Of Life” beviste bandet at de kan spille med blandt de helt store og der blev da også smidt en del numre fra sidstnævnte over skranken på denne aften.
I front har vi ”selveste” Thor Bager, der sammen med Disintegrated leverer en noget mere habil og ikke mindst ærefrygtindgydende (seriøst slå det op) performance end han gør med Svartsot, hvor han jo nærmest er reduceret til lalle glad hygge morfar der bare skal bøvse sine lyrics ud album efter album. Med Disintegrated får han lov at bevise at hans stemme er mere brutal og ikke mindst gennemborende, end han ”får lov til” med de glade vikinger.

Koncerten forløb uden de store problemer, dog vil jeg mene at jeg lagde enormt meget mærke til at tiden gik. Lyd forholdende var ikke optimale og mange gange måtte jeg simpelthen sende blikke imod lyd pulten, keep in mind (Can I get a hell yeah for being multi cultural?) imod denne magiske lokation for at finde ud af om lydmanden havde besluttet sig for at sove på jobbet eller bare var i gang med at chatte en hot metallalot (jeg holder fast i det udtryk! Screw it!) der havde forblændet ham med sit yderst forvirrende lange hår og aspirerende fadøls a-skål. Lyden blev så grel at feedback imellem numrene ødelagde en hel del af oplevelsen og da vi nåede et lille stykke ind i herlighederne var lyden så screwed at det hele blev mudret og ret ufedt at opleve.

Udover det gav Disintegrated en på opleveren og består til UG med pil opad (for så oldschool er jeg) og hr. Bager viste da også utroligt overskud ved at hoppe ud i publikum (eller ned på gulvet, da det var lidt tamt med de opmødte) og headbangede til sit eget band, angiveligt for at vise de aldrende metallalots (det er ved at vokse på dig er det ikke?) at det altså var okay at svinge håret trods man måske lige skal have læse brillerne af og pakke piben sammen.

Alt i alt gav de en yderst ungdommelig performance med masser af solidt indhold og en rimelig fed vibe indtil lyden altså som sagt gik nedenom og hjem. Jeg vil tillade mig at give en stur femtal for en overskuds performance og en god salut til de lidt tungere drenge som skulle følge op på de purunge hede-bavianer.

5 af 6

Dreadlord

Dreadlord åh Dreadlord. På pladen brillierer disse tosser med yderst habil dæf mædl (vi holder fast i det her også) og en meget meget tight performance. Live er de på præcis samme måde, bortset fra at det her med at brillere måske ligger dem lidt fjernere desværre. Lyden var blevet fikset, måske fordi lydmanden havde opdaget at A-skålen intet havde med østrogen at gøre og måske mere var udtryk for en noget passioneret omgang med fadøl, i hvert fald gik Dreadlord på scenen med en lidt meget bedre lyd og det hele stod klarere ud over PA systemet end da Disintegrated var på. En smule flere Metallalots (oh yes!) var mødt op for at hylde Københavner døden (fornyelse er godt for sproget), men måske nærmere Iniquity end Dreadlord.

Jeg kan umiddelbart ikke lige sætte fingeren på hvad der gjorde Dreadlord lidt mere Dreadful (High five for ordspil) end f.eks. Iniquity og Disintegrated, men der var et eller andet der ikke spillede. Hele koncerten virkede en smule træg, indøvet og meget lidt passioneret sådan som f.eks Disintegrated gjorde det, i hvert fald ud fra min ”profesionelle” vurdering (jeg siger professionel, men i virkeligheden er det et spørgsmål om hvem der har mest tinnitus og man vinder anmelder titlen ved at drikke en anden anmelder under bordet). Dæf Mædl er en svær størrelse live, da det er meget sjældent at der sker så meget på scenen, det handler i langt højere grad om at have noget solidt at headbange til og stemningen er det der kommer før alt andet. Jeg syntes måske bare at Dreadlord kørte lidt på backburneren og ikke rigtig kom igennem med deres budskab, jeg stod det meste af koncerten og kedede mig bravt og fik min mave fornemmelse bekræftet da min buddys eneste grundlag, for at Dreadlord var bedre, var at lyden var god. En koncert der kunne have været meget mere, men blev til noget halv vagt ”vi keder os sku lidt” noget. Jeg ved ikke om Disintegrated gutterne havde været i Dreadlords reje madder backstage, eller om Iniquity folkene havde brugt hele backstage lokalet til meditations sal (det hører sig jo til når man er på legende stadiet ikke?), men det var bare en anelse kedeligt omend stadig ganske fedt. Jeg kvitterer med 4 svin og en lille baby gris som vi lige må finde ud af at grille over sagte ild og så snakke om det Call Me Maybe cover alle bands mangler! Fed koncert, men der manglede bare lige det der ekstra skub over kanten.

4½ af 6

Iniquity

Så var turen kommet til at støvet skulle pustes af vintage instrumenterne og de raske svende fra hedengange Iniquity skulle traske op på scenen for at give os alle en lille smag på hvordan tingene så ud dengang for længe siden (hvor ingen var levende og Metallica stadig var sokke). Iniquity behøver ingen introduktion (hvis du ikke kender dem så bare rolig, dine imaginære venner vil kun grine hånligt af dig når du ikke hører 30 Seconds to Mars) og de tog da også scenen med en slags ”Missed me?” look i øjnene. Det er klart for alle at vi her har at gøre med 4 yderst kompetente herrer, der for længst har bevist hvad de kan og som ikke behøver lefle for nogen. Martin Rosendahl og Brian Eriksen fortsætter da også med at sparke os alle i løgene når de til ”daglig” spiller i Corpus Mortale, men nu skal vi ikke snakke om de hersens moderne bands, næ nej børnlille, vi skal helt tilbage til 1998, dengang var internettet ikke opfundet, togene kørte på kul og Rob Halford (hvis du siger hvem så får du en røffel!) indrømmede at det der med nøgne mænd det var lige ham. Okay, indrømmet jeg digter nok en del, men 98 er 15 år siden nu og dengang var jeg en purung lille tosse der stadig så Power Rangers (tror jeg nok). I 98 udkom Iniquity's EP ”The Hidden Lore” og det var selvsamme line up de stillede op med denne aften. Der var selvfølgelig travere fra selvsamme EP, men det meste af repertoiret kom fra de gode gamle plader vi alle elsker. Øllen flød i stride strømme og folk stod efterhånden ret tæt, jeg kunne i hvert fald ikke sende forbandelser imod lydpulten, men det viste sig at det ikke var nødvendigt heller. Godt nok var maestroen af growlet, betvingeren af bassen eller ”the all round nice guy” ude og markere at ting skulle ændres et par og tyve gange, men han ved vel hvordan han vil have det, jeg bemærkede i hvert fald ikke at der skulle være ugler i mosen (lidt old timey ordsprog til de ”evigt unge”). Koncerten forløb på festlig vis og Iniquity gjorde det fantastisk. Spilleglæden lyste ud af de gamle drenge der flere gange bare stod og smilede mens de tyrede det ene riff mere halsbrækkende end det andet i hovedet på de efterhånden små snalrede metallalots (nu begynder du at bruge det i daglig tale gør du ikke?).
Gensyns glæden var stor og stemningen var fantastisk. Jeg har aldrig bevidnet Iniquity på en scene og det var derfor en fryd at høre de sange jeg så godt kan lide, spillet med volumen på 11 og et smil bredte sig da også på mine læber. En fin lille detalje var detekteringen af sidste nummer (åh de små grå vil mig ikke så gerne) til tidligere band medlemmer.

Snart var aftenen omme og bandet høstede masser af håndtegn og et jævnt stort besvær med at komme ned fra scenen da alle lige ville markere at de godt ku lide fee' døø' (sådan taler man altså på hederne, spørg Disintegrated) og jeg skyndte mig ud af døren førend flere fulde mennesker jeg kendte fik øje på mig og ville have en krammer.

6 af 6

Som enhver god koncert aften, sluttede denne aften med højt humør og et ønske om at høre mere smadder, jeg måtte stille mig tilfreds med Hour Of Penance og traske imod s-tog og så tage ”HELE” vejen til Valby for at drikke mig i hegnet i godt selskab. Problemet var så bare at jeg faldt i søvn før den første var færdig, men nok om mig. Denne aften var et bevis på mange ting, både at de gode gamle travere vi alle elsker at høre stadig har en god effekt på os når de fremføres live, at man kender JÆVNT mange mennesker i det her miljø og ikke mindst at metal publikummet i København skal tage at få fingeren ud og så droppe det der pjat med kun at komme for det band de har betalt for, i kvæler undergrunden med jeres arrogance! Jeg har personligt lært at det at der er et rygerum ikke altid betyder dejligt varmt, at metallalots er det nye it ord (JO DET ER SÅ, det i øvrigt Trademarket så du skuller mig pengke franke!) og at anmeldere, når der er alkohol indblandet, godt kan lide og bekræfte hinanden i at det er et hårdt hårdt arbejde, hvilket i øvrigt er en lodret løg for man laver ikke ret meget andet end at høre fee' hegn og feste med sine venner, tage hjem alt for sent for at sove den ud og så konstatere dagen efter at ens evner udi at tage noter nok er årsagen til at man aldrig fik de gode karakterer i Gymnasiet. Hvis du ikke har set Iniquity live endnu og holder af din ”titel” som mædl elsker, så burde du lette røven og få set den her pakke når den rammer en by nær dig, jeg er ikke så bekendt med om Disintegrated og Dreadlord følger med alle steder, men nu er det sådan at Danmark er et lille land og man skal ikke være bange for lidt vand (der er en bro for en grund ikke). Så let røven og støt de her tre solide bands hvorend du må finde dem, Iniquity er væk for good om ikke så længe, men du kan stadig nå at sørge for Dreadlord og Disintegrateds fortsatte overlevelse! Støt dit ”lokale” danseorkester!

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed