fbpx

Dækning af Aalborg Metal Festival 2014

  • Udgivet i Nyheder

En hård weekend er overstået og den har i Aalborg stået på metal i form af den årlige Aalborg Metal Festival på Studenterhuset. Og for første gang har vi kunne dække festivalens alle 3 dage, med et par enkelt afstikkere fra de tidlige ”morgen” timer, hvor vores skribenter ikke var nåede frem endnu.

De 2 skribenter har foruden massevise af anmeldelser også interviewet 7 af de deltagende bands inklusiv Cannibal Corpse, Marduk, Entombed A.D. og The Black Dahlia Murder.

Ved siden af det, har vores talentfulde fotograf Thomas Schlein aka HEADBANGERphotography rejst fra København for at tage billeder fra fredag og lørdag.

 

Her er en oversigt af hele vores dækning af Aalborg Metal Festival:

Reportage/Anmeldelser:
Torsdag
Fredag
Lørdag

Galleri:
Fredag
Lørdag

Interviews:
Cannibal Corpse
The Black Dahlia Murder
Entombed A.D.
Marduk
Revocation
Aeon
Hideous Divinity

 

Vi ses næste år til endnu en omgang hårdtslående metal!

 

Video lavet af vores fotograf Thomas:

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Lørdag

HIDEOUS DIVINITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Italiensk death metal var, hvad der skulle til for at hive de trætte festivalgængere op denne lørdag. Hideous Divinity har to albums på bagen, og dette var deres første show i DK, men hvilket et!

Forsangeren gjorde flere gange publikum klart, at de hed Hideous Divinity…. From Italy… Lidt spøjst at han blev ved med at nævne det, men ikke desto mindre gav folk sig hen til italienerne, der leverede en stilsikker indsats på den halve time, de havde til rådighed. En del numre fra den nye skive ”Cobra Verde”, men også et par stykker fra ”Obeisance Rising” fik råderum. Bandet spillede godt til, hvoraf bassisten SKAL fremhæves med sin nærmest naturstridige spillemåde, der indebar både tapping og slapping og god gammeldags fingerspil… Mesterligt!

Jeg håber inderligt, at Hideous Divinity får succes, for deres musik er mere end bare death metal… Der er dybde i, og det de leverer på skiven, leverer de også live!

Virkelig god koncert!

Lyt også til vores interview med Hideous Divinity.

 

CORPUS MORTALE
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Man har efterhånden set Corpus Mortale en del gange, men de har aldrig rigtig skuffet mig. Man kan altid regne med en solid indsats fra Rosendahl og kumpanerne. Denne dag var ingen undtagelse. Man blev ikke overordentligt overrasket, men godt og grundigt underholdt. De fire københavnere virkede tændte, og de havde rystet posen med numre til i dag, hvilket gjorde, at numrene virkede langt mere friske og vitale, end de normalvis gør. ”Love Lies Bleeding”, ”Weakest of the Week” og ”Cold Earth” var træfsikre hits, og kombineret med Martins mesterlige growl, var enhver dødsmetal-fans sult stillet denne lørdag eftermiddag. Man kunne kun gisne om ikke, der ville komme mere guf….

 

SOLBRUD
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Så var det endelig tid til en omgang Black Metal, som blev leveret af det unge band Solbrud. De kørte konsekvent stilen ikke at have kontakt til salen, så den eneste henvendelse til publikum var et afsluttende Mange Tak fra sangeren.

Ellers virkede bandet helt opslugt af deres musik, som er kendetegnet ved at bruge meget lange passager til at bygger stemninger op via klassiske Black elementer og en brutalt skærende vokal, som jeg havde ventet fra den unge sanger.

solbrud

Oven på en fremadstormende grundsubstans blev variationen langsomt skabt via enkle guitar melodier, og det samlede resultat havde god dynamik ved at gå fra det helt stille og sarte til brutale angreb på tilskuernes sanser. Publikum reagerede meget positivt på det, de hørte, og det var fortjent, for Solbrud fik vist, at de mestrer den Sorte Metal. De meget lange og Doom-agtige passager tog godt nok meget energi ud af musikken, men samlet set var det en rigtig flot koncert af gutterne.

 

AEON
Skrevet af: Kevin - Karakter: 3/6

Svensk blasfemisk death metal var, hvad Aeon serverede denne eftermiddag. De blev dog frygteligt skæmmet af en dårlig lyd, hvor stortrommerne havde magten, og leadguitaren var det eneste, man kunne høre, når der blev spillet leads.

Lidt ærgerligt, for Aeon har nogle fede sange, der aldrig blev andet end middelmådige denne eftermiddag. Den halve time jeg så (interview-duties) bød dog på fed sceneoptræden med en stor-onanerende Tommy i front, der jo som bekendt har gud-issues, som han ikke er bleg for at indvie resten af verden i.

Jeg tror, at hvis man aldrig havde hørt Aeon før, ville denne koncert skræmme en væk… Hvis man havde lidt kendskab til numrene, ville man bare, som jeg, ærgre sig.

Lyt også til vores interview med Aeon guitaristen og backing vokalisten Sebastian ”Zeb” Nilsson.

 

REVOCATION
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6revo

Bandet jeg personligt havde set mest frem til, da jeg har fulgt dem siden de tidlige Cryptic Warning-dage. Revocation er en sjov størrelse, der faldt i thrash-tønden som barn og derefter i death-tønden for til sidst at blive smittet med melo-feber. Kort sagt er Revocation et band, der ikke lader sig tryne af genre-rytteri.

Jeg har endnu ikke fået hørt deres seneste plade, ”Deathless”, men en del af numrene denne aften var derfra. Ligeledes var der numre fra den selvtitlede plade og så videohittet ”Dismantle the Dictator”. Ligesom tilfældet var dagen før med The Black Dahlia Murder, er Revocation et yderst velspillende foretagende, der gerne viser, hvad de kan uden, det fremstår som selvhøjtideligt wankeri – det kan vi li’!

De er ligeledes nogle usædvanligt behagelige fyre at omgås, og denne koncert de leverede, var langt en af de bedste denne dag.

Lyt også til vores interview med Revocation's guitarist og vokalist David Davidson.

 

MARDUK
Skrevet af: Tom - Karakter: 5.5/6

Jeg har flere gange skullet til koncert med Marduk, men hver gang er det gået i vasken; enten har de aflyst, eller også har jeg været syg. Men nu lykkes det endelig, så det var med pænt store forventninger jeg bevægede mig frem mod scenen.

Black Metal koncerters kvalitet står og falder ofte med lydkvaliteten; hvis ikke denne er i orden drukner musikkens nuancer og det hele kommer til at fremstå som én stor masse. Heldigvis havde Marduk denne dag noget af den bedste lyd på festivalen, så vi fik det hele med. Og det vi fik, var virkelig fedt, for uanset om numrene blev drevet frem i vanvittigt tempo af den nye trommeslager Fredrik Widigs eller det var tungere rytmer fra Morgans guitar der satte retningen, så rykkede det virkelig fremad! Her var jeg specielt imponeret over hvor homogent et lydbillede Marduk fik skabt, selv om man kun havde én guitar på scenen – og ikke mindst at de melodiske sider af musikken bestod blandt det brutale. Det hele satte gang i en omfattende moshpit, der varede det meste af koncerten mens numre som ”With Satan and Victorious Weapons”, “Materialsed in Stone”, “Warschau” og ”Serpent Sermon” blev hamret ud i salen. Marduk viste klasse ved at sammensætte et set, som ikke kun dækkede en bred del af bagkataloget, men også varierede udtrykket meget i stedet for at satse på ultraspeed hele tiden. Derfor var jeg virkelig godt tilfreds da vi nåede frem til afslutningsnummeret ”Panzer Division Marduk”, og det er kun fraværet af et par personlige favoritter der forhindrer mig i at give 6 stjerner til festivallens suverænt bedste koncert.

Lyt også til vores interview med Marduk's guitarist Morgan "Evil" Steinmeyer Håkansson.

 

ENTOMBED A.D.
Skrevet af: Kevin - Karakter: 5/6

Entombed har jeg oplevet før, og dermed har jeg næsten også oplevet Entombed AD.
Hør mit interview med LG for at få updates på navnefnidder. Her får du i stedet en anmeldelse af en supergod koncert! Bandet var denne aften velsignet med en klokkeklar lyd, der på ingen måde overlod det mindste til fantasien. Her vil jeg gerne fremhæve bassen, som det absolut fedeste. Den har i øvrigt også fået en mere markant rolle, efter den ene guitarist er skredet, og desværre savnes den anden guitar altså en gang i mellem.

Entombed AD-8

LG var i et fantastisk humør, og selvom han snottede rundt, som han plejer, var han en sand fornøjelse at se og høre på. Han gurglede sig igennem numre som ”Eyemaster”, ”Revel in Flesh”, ”Eye for an I” og et par af de nye. De to numre fra ”Clandestine”-skiven var dog der, hvor publikum gav den mest gas.

Man kan altid undre sig over at visse sange bliver udeladt, men at man ikke spiller ”Demon” er mig uforståeligt….!

Nå, men Entombed tog altså kronen denne aften. Nyere og yngre bands kan altså virkelig lære noget her – for de aldrende svenskere gælder det blot om at spille hegn og have det sjovt på scenen.

Lyt også til vores interview med Entombed A.D. frontmanden Lars-Göran Petrov.

 

CANNIBAL CORPSE
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Det var en meget positiv oplevelse da jeg for nyligt anmeldte den seneste skive fra Cannibal Corpse, ”A Skeletal Domain”; derfor gik jeg positivt stemt ind til den sidste koncert på årets festival.

Vanen tro var den forsinket, og vanen tro var der trængsel foran de lukkede døre ind til salen. Men ind kom vi, og ret hurtigt kom bandet på scenen og leverede deres Old School Dødsmetal. Den blev leveret med power, og på vej mod slutnummeret ”Hammer Smashed Face” kom vi omkring én lang stribe af amerikanernes klassikere som ”Kill or Become” og ”Icepick Lobotomy”. Det satte vild gang i publikum, men jeg synes ret hurtigt det blev noget ensformigt. Samtidig var der store problemer med at fastholde tempoet, som kørte op og ned; ikke så slem en rutchebanetur som da jeg hørte dem i Århus for et par år siden, men nok til at trække oplevelsen ned. Det samme gjorde lyden, som var lige bastung nok der hvor jeg stod.

Til gengæld trak frontmanden George "Corpsegrinder" Fisher i den positive retning med sin store udstråling og sine groteske head spins – det kan simpelthen ikke være sundt at køre så hurtigt og så længe som han præsterer. Men han imponerer nok til at hente en stjerne mere til bedømmelsen end musikken alene kan klare.

Lyt også til vores interview med Cannibal Corpse trommeslageren Paul Mazurkiewicz.

cannibal 

 

Der var pænt mange mennesker til alle 3 dage, så man må formode at festivallen giver et pænt overskud. Den bruger arrangørerne forhåbentlig på en lidt mindre sikker booking til næste års udgave, for når man ser på programmet er det kun Huldres Folkmetal og de to Black Metal bands, der afveg fra den traditionelle strøm af Dødsmetal. Og den eneste egentlige satsning var Contrastic, hvis avantgarde musik var et specielt men meget velkomment krydderi. Når man ser på den store tilstrømning der var til repræsentanterne for den Sorte Metal kan det undre, at der ikke satses mere på denne genre. Og så gjorde det ikke noget hvis man igen kunne hyre nogle seje repræsentanter for Thrash Metal, det er ved at være længe siden det har været på programmet.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og fredag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Solbrud_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Solbrud_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Corpus Mortale_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Hideous Divinity - Interview med Enrico

Det italienske death metal band Hideous Divinity, er fortiden aktuel med albummet ”Cobra Verde” og med deres nye album (et album vores skribent har givet 5 stjerner, læs den her) gæstede de årets Aalborg Metal Festival.

I anledningen af deres første visit i Danmark, tog vores reporter en snak med bandet omkring deres nye album, kontrakt med Unique Leader og ikke mindst om at spille på Aalborg Metal Festival. Hør hele interviewet her:

Læs mere...

Hideous Divinity - Cobra Verde

Hideous Divinity er et italiensk band med en broget historie: i gamle dage var bandets base i Norge, men med italienske medlemmer. Nu er bandet så udgjort af italienere og baseret i Italien, så forvirringen stopper her.

For et par år tilbage smed de deres debutskive ”Obeisance Rising” på gaden. Så vidt jeg husker, var skiven kraftigt inspireret af John Carpenter-filmen ”They Live”, og resultatet var en solid affære med smæk for skillingen der ikke blev glemt med det samme.

Nu er tiden kommet til den svære to’er, og jeg har ganske vist ikke hørt forgængeren i en rum tid, men jeg synes at denne nye skive gør ovenstående kliche til skamme. Denne skive gør det let for Hideous Divinity. Det er nemlig velspillet og velskrevet death metal, der serveres al dente her. Bandet har tillagt sig at gøre numrene lidt længere men samtidigt mere varierede, og det pynter, da numrene har længere tid at folde sig ud på. Samtidigt er det musiske niveau steget – 4 nye medlemmer har åbenbart noget at sige! Forgængeren havde egentlig et fint teknisk niveau, men den har altså lige fået et par procentpoint oveni. Hastigheden er overall steget, men også guitarsoli og riffs er markant steget i sværhedsgrad. Dette uden at miste lytbarhed, for her er stadig ikke tale om teknisk show-off eller instrument-onani.

Hvis jeg skal sætte en finger et sted, må det være produktionen, der fuldstændigt sylter bassen. Vokalen kunne også godt have været længere fremme i lydbilledet, men det er en smagssag. Jeg synes blot at kunne huske, at forgængerens produktion havde langt mere punch og nosser, end tilfældet er her. Ligeledes er covernummeret af Ripping Corpse’s ”The Last and Only Son” ligegyldigt i mine ører.

Jeg vil stadig holde fast i min semi-sammenligning med Nile – i denne anledning har man sågar fået Dallas Toler-Wade til at byde ind med gæstevokal på et enkelt track, så det kommer altså til at smage lidt mere af Nile!
Hideous Divinity opfinder så absolut intet nyt, men deres death metal er højst fornøjeligt og veleksekveret, og skal belønnes herefter. Når nu jeg giver ”Cobra Verde” den samme karakter som forgængeren, er det egentlig et udtryk for, at skiven er rigtig god – den er på et andet niveau end forgængeren, som dog havde lidt andre kvaliteter.

Check numre som ”Alonest of the Alone”, ”Cobra Verde” og ”Sinister and Demented”, og hvis du ikke er overbevist, så kom til Aalborg Metal Festival på lørdag, hvor de spiller live!
Uagtet er ”Cobra Verde” et fedt album!

Tracklist:
01: In My Land I was a Snake
02: The Sombre Empire
03: Cobra Verde
04: Salt in the Martyr’s Tear
05: Sinister and Demented
06: Desolation Within
07: The Alonest of the Alone
08: Adjinakou
09: The Last and Only Son

Total Spilletid: 45:43 Minutter

Læs mere...

Hideous Divinity - Obeisance Rising

Hideous Divinity er et norsk band, der nu kun er besat af italienere. Hvis du er forvirret, så fortvivl ikke, for det er jeg også! Bandet startede op i Norge, men har nu ændret base, grundet en flok lineup-skift. Albummet ”Obeisance Rising” er debut-fuldlængden og byder på de to numre, der var at finde på debut-demoen fra 2007. Ydermere skulle albummet være et konceptalbum bygget over historien fra John Carpenters film, ”They Live”. Har aldrig set den, men mon ikke den er fuld af vederstyggelige væsner og andre grusomheder?
Musikken på albummet er også vederstyggelig, men det er på den fede måde! Det er rendyrket death metal. Teknisk eller ej, vil altid være den store diskussion, men jeg synes at disse fyre flytter fingrene (og fødderne) hurtigere end gennemsnittet. Der er rigtig godt blæs på, og visse steder synes jeg faktis, at de slægter Nile på. Måske semi-teknisk?
I hvert fald, så blæser disse fem italienere sig igennem små 50 minutters kvalitets-death metal, uden rigtig at se sig tilbage. Det bliver serveret på en sådan måde, at hverken vokal, riffs, soli eller andre ting, der udgør ”Obeisance Rising” bliver kedelige eller ensformige. Stor kvalitet nu til dags, når man tænker på hvor meget metervare-skrammel der bliver lavet – Hideous Divinity formår faktisk at holde hele albummet og lytteren i ilden, og skaber dem selv et allerhelvedes fornuftigt udgangspunkt, når album nummer to skal smides på gaden.

Raketfysik er det ikke, men jeg synes at Hideous Divinity rykker en solid omgang tråd med numre som ”Summonig Fists to Heaven”, ”I Deny My Sickness” og især de to ”gamle” numre ”Laughing at the Ephemeral Race” og ”As Flesh Gospelled Pure Hatred” rykker virkelig nakkehvirvler!
Kort sagt, er der dog ikke meget dårligt at komme efter, og hvis din death metal ikke behøver at være grumset, trigger-fri og ”trve”, så synes jeg, at Hideous Divinity er et ret godt bud på hvordan den slags skal skæres i 2012.

Tracklist:
01: A New Morning
02: Life During Epidemic
03: The Servant’s Speech
04: Summoning Fists to Heaven
05: A New Hope of Worms
06: Cerebral Code of Obeisance
07: I Deny My Sickness
08: Bred for Slavery
09: Laughing at the Ephemeral Race
10: As Flesh Gospelled Pure Hatred
11: Enclosured

Total Spilletid: 48:54 Minutter 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed