fbpx

Hatebreed fejrer 20 års jubilæum i Danmark

  • Udgivet i Nyheder

Hatebreed markerer deres 20 års jubilæum med et eksklusivt klub-show i Danmark.

Dette sker torsdag den 4. juni i lille Vega i København. Billetsalget starter på mandag den 2. marts kl. 10:00 via Billetnet.

Arrangørene 3rd Tsunami udtaler følgende:

”Kongerne af moshpits bruger 2015 på at fejre deres godt 20 år som bannerførere af metallisk hardcore. Derfor er det logistisk at Danmark også inkluderes – og oplagt at vende tilbage til VEGA, som var udsolgt sidst bandet gæstede København.

Med albums som ”Under The Knife”, ”Perserverance”, ”Rise of Brutality” og også seneste udspil fra 2013 ”The Divinity of Purpose” vil der være garanteret en regulær kavalkade af baskere når bandet håndplukker fra bagkataloget.

På live-siden har Hatebreed jævnligt besøgt Danmark og på dén måde opbygget en trofast og dedikeret fanskare; bl.a. med 2 optrædener på Roskilde Festival, Aalborg Metal Festival samt over en håndfuld klubshows på samvittigheden i både Odense, Roskilde, Aarhus og selvfølgelig København.

Så med denne markering inviterer Hatebreed alle diehards til fejring af 20 års pit action!”

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Fredag

BRUTALLY DECEASED
Skrevet af: Tom - Karakter: 2.5/6

Det første band vi hørte på fredagens program var Brutally Deceased fra Tjekkiet, og man må sige, at de levede op til deres navn. De leverede et sæt af Old School Death Metal, og lagde ud med at give den gas fra start fra start. Her var frontmandens grumme brøl med til at give musikken ekstra kraft, men desværre var bandet ikke i stand til at fastholde intensiteten. Hurtigt stod det klart at sangeren kun kunne brøle meget monotont, og da guitaristens soli samtidig havde store tekniske mangler, blev mødet med tjekkerne en noget flad affære, der burde have ligget tidligere i dagens program.

 

CONTRASTIC
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Det her blev på ingen måde, hvad vi havde regnet med!

Når man er et par anmeldere på job, uddelegerer man de forskellige bands nogenlunde efter smag, og da hverken jeg eller min makker kendte noget til dette ældre tjekkiske band, tog jeg gerne chancen… Vi skulle dog ikke meget mere end tre minutter hen i deres koncert, før mine kumpaner (og jeg selv) var klar til at gå… Jeg blev dog, nok mest af arbejdsmæssige årsager, hængende, og jeg blev så vidne til noget af det mest aparte og strittende… ja, ikke engang på denne festival kun, men også sådan generelt.

contrastic

Bandet bestod af fire mand på henholdsvis trommer, bas, guitar og vokal. En del af deres sceneshow var et lærred, der viste film, der på mærkelig vis komplimenterede musikken og den skizofrent udseende sanger, der leverede en myriade af ansigtsudtryk, der nok ville gøre sig bedst på den lukkede. Dog var filmene lige så sorte, som musikken var det.

Hvis man forestiller sig, at Napalm Death (88-89) parrede sig med Fantomas og gik i skole hos Zombi, så er vi i nærheden af, hvad Contrastic var for en størrelse. Jeg fattes sjældent ord for musik, men her må jeg virkelig give op – Det bedste, jeg kan skrive, er, at man nok bør tjekke dem ud, da de rent faktisk har en del at byde på. – Om ikke andet, er det i hvert fald en særegen oplevelse.

Jeg tror i øvrigt, at de fire tjekker er kede af, at deres merchandise-udvalg ikke omfattede cd’er denne dag. Jeg hørte flere sige, at de gerne ville have købt en skive.

Contratic var et modigt valg fra bookernes side, der nemt kunne have resulteret i en katastrofe. Således gik det ikke, og det virkede til, at folk tog vel i mod dem og omfavnede dem som variationen i et ellers konformt fredagsprogram. Mig? Jeg er solgt, og har allerede bestilt et par udgivelser med dem!

 

MALRUN
Skrevet af: Tom - Karakter: 3.5/6

Tidligere på året hørte jeg Malrun da de spillede på festival i Viborg; siden har sangeren Jacob Löbner forladt bandet og er blevet erstattet af Nicklas Sonne. Til dagens koncert var det derfor naturligt med en sammenligning mellem de to; denne kan kort sammenfattes til, at Sonne ikke har helt den samme vokale spændvidde som Löbner, men til gengæld giver han numrene mere hårdhed. Og det passer mig fint, for Malruns melodiske Hardrock har en tendens til at blive for pæn og poleret. Dagens set indeholdt både numre fra den nye skive, ”Two Thrones”, og også lidt ældre numre som f ”The Iron March”. Det blev hjulpet godt på vej af en udmærket lyd og en sikker fremførelse, men var alt i alt en tand for pænt efter min smag.

malrun

 

DARK TRANQUILITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 2/6

Manges begejstring var stor, da Dark Tranquility blev annonceret på dette års udgave af Aalborg Metal Festival. Personligt har jeg aldrig set det store lys i melo-svenskerne, og denne koncert fik bestemt ikke rykket noget ved den holdning.

Musikken fremstod utroligt letbenet, forsangeren var alt andet end overbevisende, og så havde de ingen bassist med på scenen!

Der kan skrives meget om Dark Tranquilitys optræden denne aften. Jeg vil i stedet blot skrive, at Dark Tranquility dog på denne aften høstede klapsalver osv., og at publikum så ud til at nyde det. ”When Death is Most Alive” var en af titlerne, jeg fik fat i, men jeg må blankt erkende, at jeg kedede mig bravt under dette sæt, og at jeg knapt kunne vente på den kommende pause, der skulle gøre godt med en mædl-pølle og en bajer!

 

THE BLACK DAHLIA MURDER
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Det er efterhånden 3. gang, jeg ser de gale gutter fra TBDM, og jeg må indrømme, at jeg bliver gladere og gladere for dem for hver gang, der går. Det er et utroligt velspillende band, der ikke er bange for at blære sig, og samtidig være noget så useriøse. De er ikke spor originale, men det prøver de heller ikke at bilde os ind! En dejlig blanding af musicianship og drengestreger der blandt andet kom til udtryk via deres konstante ping-pong med hinanden på scenen og de hatte, der blev kastet op til dem. Dejligt uhøjtideligt!

tbdm

Jeg er ikke ordentligt inde i deres bagkatalog, så jeg vil ikke spy om mig med titler, men blot konstatere, at den velsmurte maskine leverede en god times underholdning i den stramme ende af den melodiøse death metal-skala, og at mange bands burde kigge til, hvordan man håndterer et publikum – Dette kommer fra ham, der efter min første oplevelse med dem, var klar til at kaste håndklædet i ringen, grundet sangerens trælse opførsel ved en koncert i Århus.

TBDM er og bliver et udpræget liveband, og hvis du ikke har fået set dem endnu, så bør du gøre det!

Lyt også til vores interview med The Black Dahlia Murder frontmanden Trevor Strnad.

 

HATEBREED
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Hvis man skulle være i tvivl om stilen hos aftenens sidste navn, blev det hurtigt understreget da Hatebreed gik på scenen til temaet fra Rocky filmen: Caps på hovedet hele raden rundt signalerede Hardcore, og dét leverede amerikanerne med eftertryk. Der var fra starten et højt energiniveau, som bredte sig til salen. På det punkt levede indsatsen op til forventningerne, ikke mindst pga. sangeren Jamey Jasta, som fik vist hvorfor han er et af genrens store navne. Med glimrende kontrol over publikum holdt hans indsats der holdt niveauet oppe, da numrene midt i settet begyndte at blive ret ens at lytte til. Det trak ned på oplevelsen, så koncerten fremstod som udmærket men noget rutinepræget.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og lørdag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Dark Tranquility_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Dark Tranquility_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Malrun_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Marduk, Solbrud, Caro m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af bl.a. Entombed A.D. med yderlige 6 bands, denne gang er det tale om black metal bandet Marduk, samt de danske bands Solbrud, Caro, Death Comes Pale, E’nemia og Monkey Okay. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

“We are very proud to announce the latest additions to the Aalborg Metal Festival. Please give a cold black metal hail to MARDUK!! And more black metal from Denmark from SOLBRUD, death thrash from fishermen CARO, death metal from A DEATH COMES PALE and kick ass rock’n’roll from ENEMIA & MONKEY OKAY! See you in November??”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Entombed A.D., Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre, Malrun, Corpus Mortale, Hidious Divinity, Contrastic og Brutally Deceased.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

MARDUK - Souls For Belial

Solbrud - Sortedøden [Live at Roskilde Festival '13]

Death Comes Pale - World Grave

Caro - Like a sickness

MONKEY OKAY - Fire Inside

E'nemia - Ghost

art

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Entombed A.D., Malrun m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af Hatebreed med yderlige 5 bands, denne gang er det tale om mægtige Entombed A.D., Contrastic, Brutally Deceased samt de 2 danske bands Malrun og Corpus Mortale. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

”We are proud to announce the latest additions to our festival. Please welcome ENTOMBED A.D., MALRUN, CORPUS MORTALE, CONTRASTIC & BRUTALLY DECEASED!

Since we are not done booking the entire program, we still have to cover some of the other genres, therefore, keep an eye out for next weeks announcements!”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.
Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.


ENTOMBED A.D. - Pandemic Rage (OFFICIAL VIDEO)

MALRUN - Justine [Official Lyric Video]

CORPUS MORTALE - Love Lies Bleeding

BRUTALLY DECEASED - Black Infernal Vortex teaser


art

Læs mere...

Hatebreed offentliggjort på Aalborg Metal Festival 2014

Hatebreed spillede i fredags på Refshaleøen med bl.a. Volbeat og Paradise Lost (læs anmeldelsen her), her kom frontmanden Jamey Jasta til at offentliggøre at gruppen ville være at vende tilbage til november for at spille til Aalborg Metal Festival. Nu har festivalen selv offenliggjort det og skriver følgende:

”As you probably guessed it, or saw it and heard it, and as Jamey Jasta mentioned this Friday, HATEBREED are coming back to Denmark to play the AALBORG METAL FESTIVAL 2014!!!
Still lots of names to be added to the bill and we’ll have more announcements this month for you all!”

 

Foruden Hatebreed kan man opleve Cannibal Corpse, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

 

Hatebreed - Honor Never Dies

Hatebreed - "Destroy Everything"

artwork

Læs mere...

Volbeat, Steel Panther, Hatebreed, Paradise Lost

Hele Danmarks metaldarlings, Volbeat, erobrede fredag aften den eneste interessante del af lorteøen - Refshaleøen. Eneste formål: At skabe en fest. I den sammenhæng var samlet et ganske imponerende lineup. Med rockability en mass på toppen, havde lagkagen fået yderligere tre velsmurt lag. Engelske Paradise Lost, amerikanske Hatebreed og ligeledes amerikanske Steel Panther. På papiret et godt og varieret show, og fire bands der havde passet perfekt ind på Regshaleøen et par måneder tidligere. Taget diversiteten i Volbeats fanskare i mente (behøver jeg uddybe?) skulle det blive yderst interessant, at se om især Paradise Lost og Hatebreed kunne vække de fremmødte gæsters interesse.

 

Paradise Lost

Første band til at forsøge sig var engelske Paradise Lost. Med 26 år på bagen og 13 album bag sig, seneste Tragic Idol udgivet i 2012, stod bandet på scenen som alderspræsidenter og burde om nogen have erfaring med et hårdt publikum. Mens solen indfandt sig til kl. 17:30 position fandt forsanger Nick Holms sin plads sammen med resten af bandet på den store scene. Samme størrelse som Helviti på Copenhell. Her kunne det fuldstændigt sortklædte band så stå og se malplacerede ud i sommersolen. Intet der påvirkede bandet der kastede sig ud i “Honesty”, opfulgt af “Erased” og “As I Die”. Tre numre der blev brugt på at ryde op i den forfærdelige lyd det herskede ved koncertstart. Greg Mackintosh på leadguitar havde for lav lyd, samples druknede og Holms vokal mistede til tider momentum. Med de elementer på plads, måtte bandet yderligere kæmpe med en sidevind der, især bagerst, rev lyden rundt.

Efter de indledende manøvrer, lykkedes det mere eller mindre at få indstillet lyden. Tre numre skulle der til og det værende de samme tre numre det skulle til for at pisse Holms af. Især den del af publikum, der havde placeret sig på bakken fik forsangerens vrede at føle, med udbruddet: "Not even listening, how fucking rude", sagt i forlængelse af endnu er mislykket forsøg på at skabe interaktion mellem bandet og Hr. og Fru Danmark Volbeat fraktionen, der havde slået sig ned på bakken bagerst. Det kan nok diskuteres hvorvidt Paradise Lost var fornuftigt booket eller ej, men den lille kerne der havde fundet frem til scenen fik heller ikke ligefrem en fantastisk oplevelse. Nuvel Holms tøede lidt op som koncerten skred frem og fik endda fundet nogle vittigheder og ja-hatten frem. Numre som “So Much Is Lost” og afsluttende “Say Just Words” gjorde da også sit til at det ikke mislykkede. Desværre lod publikums reaktion til at påvirke det ellers erfarne band lidt for markant. Lysten lod til at sive væk som koncerten gik. Det kombineret med lydforholdene og hele det malplacerede setup resulterer i en halvkedelig koncert og ligeledes halvkedelig karakter. 3 ud af 6.

 

Hatebreed

Herefter var det blevet det amerikanske hardcore band Hatebreeds tur til at stå på scenen. Efter en knapt så gennemført første opvarmning og et publikum, hvor størstedelen lod til primært at vente på hovedenavnet, var det svært ikke at frygte endnu en halvtom plads foran scenen og en tæt pakket ligeglad bakke. 

Omkring 18:45, blev der skruet på for Black Sabbaths “Paranoid”, hvorefter amerikanerne på bedste hardcore-vis gik i gang med at ødelægge scenen. Ikke overraskende splittede det ligeledes publikum i to grupper som tidligere, men Hatebreed havde i langt højere grad greb om publikum foran scenen og derudover var der ingen stjernenøkker at mærke kun "I dont give a fuck attitude". For at sige det pænt var det attituden det gennemgik hele koncerten. Jamey Jasta og resten af Hatebreed gav fanden i hvor mange der stod foran scenen og gjorde hvad de kunne for at spille en tung og hård koncert for de, der havde fundet vej foran scenen.

Til trods for at lyden naturligt stadig sejlede i vinden, formåede Hatebreed med numre som “Everyone Bleeds Now” og “In Ashes They Shall Reap”, at få sat gang i forreste del med såvel mosh og cirkelpit. Det lykkedes endda at få bagerste del til at involvere sig og levere en halvforkølet bølge. Hatebreed gjorde det langt bedre end Paradise Lost og ærgerligt talt også bedre end jeg havde forventet under aftenens forhold. Det viser bare at det hele handler om attitude og indstilling. Det være sagt var der også kommet flere mennesker til pladsen siden Paradise Lost, hvilket absolut var til Hatebreeds fordel. Hatebreed hev en arbejdssejer og en sejer undertegnede har set langt mere overbevisende ved bandets andre koncerter i DK. 4 ud af 6.

 

Steel Panther

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Steel Panther var det opvarmningsband, der på papiret var nemmest at sluge, for Hr. og Fru Danmark Volbeat fan. Efter en arbejdssejer af kaliber fra Hatebreed, var det med stor spænding, at undertegnedes opmærksom faldt mod bakken for at se om nogen af de knapt så engagerede blandt publikum skulle finde vejen op til scenen. Det skal tilføjes at scenen på det tidspunk lå i skyggen, mens solen stadig strejfede bakken og afgav de sidste varme stråler inden den forsvandt ned i horisonten.

Trods det faktum, lod det til, at flere havde fundet vej foran scenen, da Michael Starr og resten af pikrock drengene i spandex og vanelig 80'erne glam rock attitude gik på scenen. Til gengæld var andelen af folk på bakken også steget, så generelt handlede det mere om at flere gæster var kommet til, end at folk endelig engagerede sig. Steel Panther gjorde ellers hvad der skulle gøres for at starte en fest. “Party Like Tomorrow Is The End Of The World” bragede afsted på liderlig vis til publikums begejstring. Der var ingen tvivl om at fadøl var begyndt at holde fest og Steel Panthers platte lyrik og let tilgængelige glam rock var præcist hvad fadøl havde lyst til at høre - naturligvis kun overgået af Volbeat. 

Steel Panther havde et ligeså godt tag på publikum som Hatebreed, men musikken lå langt bedre til publikum. Selvom publikum ikke rigtig lod til at være friske på at "bange hot chicks". Det tog i hvert fald lidt overtalelse, mens en langt større del godt kunne lide at "sliik fissa". Entertainment to the max - men for helvede hvor blev det snakket meget om fisse og sex. Alt for meget snak og alt for lidt musik. MEN når Steel Panther endelig spillede, rockede de også igennem. “Asian Hooker” spillede måske ikke trusserne af kvinderne som normalt, men måske en sweater eller to. Steel Panther leverede er fantastisk charmerende show. Specielt ord at bruge i en Steel Panther sammenhæng (charmerende) men det var virkelig underholdende. Som krølle på halen, skulle bandet naturligvis have nogle af aftenens flotte kvinder på scenen under “17 Girls In A Row”. Flot så det ud specielt hende der valgte at fremvise fissen. Skønt og fantastisk underholdende - men også forfærdeligt plat og ligegyldigt. 4,5 ud af 6.

 

Volbeat

Endelig var det danskernes tur til at ramme scenen. Mens det sidste lys fra solen brændte ud, satte Michael Poulsen og ensemble gang i den koncert publikum var kommet for at se. Scenen var i pausen gjort mere dyb, og pyntet med noget der lignede stenmure, jernegitter og kors, så scenen lignede en regulær kirkegård.

21:40 røg det store forklæde ned og fyrværkeri bragede afsted i takt til Jon Larsens trommerytme. En rytme der havde så meget power gennem hele koncerten, at det føltes som om nogen stod og betjente et trykluftsbord tæt på. Tillæg hertil et utal af spots i diverse farver der oplyste scenen og aftenen som i et show, der ville gøre enhver starwars film til skamme. Scenen var intet mindre end perfekt sat og publikum var i høj grad parat til rockabillity og heavy metal - og så alligevel ikke helt.

Selvom band og især frontmand Poulsen entertainede af vanlig høj karakter skulle der kæmpes for at få folk til at lettet bagdelen og kastet sig ud i festen. Sjældent har jeg hørt så få synge med på Cash’s udødelige klassiker "Ring Of Fire" og publikums bidrag på "Sad Man’s Tongue", var heller ikke ligefrem prangende. Bedre end Cash, men så heller ikke mere. Volbeat spillede ellers en ren tour de force af hits. Som perler på en snor blev “Heaven Nor Hell”, “The Worrior’s Call”, “Maybellene I Hofteholder” og “Pearl Heart” leveret, fra et sprudlende band, der om noget virkede som om de var glade for at være tilbage i Danmark.

Volbeat havde som normalt når der spilles i Danmark, taget en række gæster med sig. Über sexede Pernille Rosendahl gæstede på flere numre herunder “Lonesome Rider”. Mens Jamey Jasta gæstedebrøle løs foran et tæt pakket publikum på “7 Shots”. Christian fra Grumpynators stod parat med gulvbassen på flere numre, mens aftenens overraskelse kom på “The Garden’s Tale”, hvor Jacob Haugaard, iklædt blåt jakkesæt med påsyede hvide rotter, sprudlede. Alt dette tilføjet et fantastisk lysshow, masser af ild og fyrværkeri. 

Konklusion: En gennemført fed koncert. Karakter: 5 ud af 6. Hvorfor ikke højere? Et band kan komme nok så langt og bærer vel 90 % af ansvaret for en god koncert. Men stemningen kan aldrig nå i top hvis publikum ikke er interesserede i at lege med. Selvom publikum var kommet for Volbeat, og størstedelen også udviste interesse, lykkedes det aldrig bandet at få publikum 100 % med. Især den bagerste del havde forskanset sig i tilbagelænet positur, hvor der blev brugt mere tid på at tage selfies end at tilkendegive interesse for musikken - og så på en fredag. 

Læs mere...

Steel Panther og Hatebreed er bekræftet som support for Volbeat

I slutningen af april kunne Volbeat fortælle, at de var på jagt efter support til deres sommerkoncert på Refshaleøen fredag den 1. august, og at de ventede på svar fra internationale bands, som er kendte af alle metalhovederne. Det svar har de nu fået fra ikke mindre end to topnavne, nemlig den amerikanske glamrock gruppe Steel Panther samt hardcore bandet Hatebreed fra Connecticut.

Steel Panther placerer sig et sted mellem Van Halen, Dokken og Bon Jovi og er inspireret af 80’ernes glamrock tilsat deres egen mere eller mindre satiriske tilgang til genren.

Steel Panther havde oprindelig en koncert på Godset i Kolding i kalenderen den 1. august, men det er heldigvis faldet på plads således, at de kan flytte den til Refshaleøen i stedet.

Steel Panther udtaler:

“We are so stoked to be joining Volbeat in Copenhagen, Denmark. It's going to be a night full of rock n roll debauchery and complete insanity. Get ready for a great night!!!”

 

Hatebreed er kendt for deres hardcore lyd der blander crossover thrash med hardcore punk, og er en del af start 90’ernes metallic hardcore scene. Bandet er aktuelle med albummet The Divinity of Purpose, og spillede en anmelserrost koncert på Roskilde Festival sidste år.

 

Volbeat er netop hjemvendt fra en 6 ugers lang og succerig tourné i USA. Poulsen og co. var inden da en kort tur forbi Berlin, for at modtage en Echo Award for ”Best International Rock Act”. De andre nominerede i kategorien var Black Sabbath, Placebo, 30 Seconds To Mars og Imagine Dragons. Echo Awards er Tysklands ekvivalient til DMA.Volbeat modtog ved samme lejlighed en platinplade for salg af over 200.000 eksemplarer af seneste album "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" alene i Tyskland.

Endnu et band tilføjes programmet senere.

 

Koncerten finder sted Fredag den 1. august på Refshaleøen i København. Billetprisen er 395 kr. + gebyr via livenation.dk og billetnet.dk.

 

Volbeat - Lonesome Rider ft. Sarah Blackwood

Læs mere...

Hatebreed, Scarred by Beauty, Hell's Domain

Det er efterhånden 10 år siden jeg rigtigt var med på Hatebreed vognen, efter de udgav "Perseverance" i 2002 og "The Rise of Brutality" i 2003. Dengang gav de bombastiske tekster, trodsigheden og hardcore scenen generelt noget mere mening for mig, end hvad der er tilfældet nu. Som årene er gået er de kommet mere og mere i glemmebogen, så det var en lille rejse tilbage i tiden, da jeg fik gravet de gamle skiver frem fra gemmerne som opladning til koncerten. Efter et par gennemlytninger af dem og en tur på YouTube for at høre noget af det nyere materiale igennem, så var jeg fuldstændigt klar til at opleve dem live på Voxhall.

 

Hell's Domain:

Der er åbenbart gået noget galt da man lærte klokken eller konceptet omkring sommertid, for da jeg ankom til Voxhall lidt i ni, opdager jeg til min store overraskelse at musikken allerede var i fuld gang. Hell's Domain var tilsyneladende allerede gået igang 20.45, så jeg nåede kun lige at se det sidste kvarters tid af deres koncert. Det er efterhånden sjældent at koncerter går igang ret meget senere end det tidspunkt der er opgivet, men at de går i gang tidligere, tror jeg aldrig at jeg har oplevet før. MEN! Det er jo ikke Hell's Domains skyld, så jeg fik rystet irritationen af mig og lusket mig ind foran lydpulten, klar til at indtage den første del af aftenens menu.

Der var et ret pænt fremmøde allerede på det tidspunkt. Vi stod ikke specielt tæt og der var ikke den store aktivitet, men nogle af de forreste havde da gang i noget headbanging. Folk så dog ud til at hygge sig ganske udmærket, og det er egentligt den fornemmelse jeg også selv stod med. De leverede en ganske fornuftig omgang thrash metal, der var pakket ind i ganske fornuftig lyd. Jeg er dog ikke så meget for vokalstilen. Jeg ved ikke helt om det bare er en smagssag eller om det et spørgsmål om træning. Ikke en prangende koncert, men det var solidt og for mig en fin start på aftenen, selvom jeg kun fik fanget den sidste halvdel.
3/6

 

Scarred by Beauty:

Sidst jeg så Scarred By Beauty var da de, på samme scene, varmede op for Asking For Alexandria sidste sommer, og det var ærligt talt en lidt ærgelig oplevelse, da lydproduktionen var forfærdelig det meste af koncerten. Det var der heldigvis rettet godt og grundigt op på denne gang! Selvom jeg finder min indre lydsnob frem, har jeg svært ved at sætte en finger på det. Virkeligt fedt at høre, og de fortjente virkeligt også de betingelser for de var, akkurat som sidste gang, en fornøjelse at opleve på scenen. Man kan godt se at de har været med i gamet et par år nu. De har fundet ud af hvem de er, hvad de vil og hvordan de vil levere det.

Jeg synes det holder, og det lod det også til at resten af publikum synes. Der var komme flere folk på gulvet, og energien på scenen smittede af i salen. Det skabte en lækker intens stemning, der blev kompetent dirigeret fra scenen. Frontmand Jonanthan Albrechtsen gør det fremragende på scenen. Måden han groover de lange lemmer rundt på scenen, attituden passer til musikken og den energi de overfører til publikum. Hans vokal er overbevisende med masser af power og fylde. Som en lille sidebemærkning, synes jeg det kunne være interessant hvis de udnyttede hans vokale kompetencer en smule mere varieret i fremtiden. Han har så sandeligt evnerne til det, og jeg tror det vil kunne give dem nogle spændende musikalske muligheder fremadrettet. Men nok om mine egne små ynkelige ønsker som musik-forbruger; tilbage til koncerten! Det var rigtigt fedt, og personligt er jeg meget glad for at de fik vist Aarhus, hvad de egentligt kan når betingelserne er i orden. Eneste lille ting som jeg ikke helt var på bølgelængde med, var det råbekor de anvender en gang imellem. Det synes jeg ikke fungerede særligt godt. En lille plet på en ellers fejlfri indsats.
4,5/6

 

Hatebreed:

Klokken 22.42 begyndte tonerne fra Rocky temaet at flyde ud fra Voxhalls lækre højtalere. Det var blevet tid til at lade hadet yngle og få gang i stemmebåndene, for efter Mr. Stallone var færdig med at overvinde trapperne, entrerede Hatebreed scenen med sådant et raseri. Efter de første par riffs var blevet slået an, kom frontmand Jamey Jasta farende på scenen og råbte salen fra tomgang til 120 på få sekunder. Publikum var endnu engang vokset siden forrige band. Vi stod efterhånden temmeligt tæt og balkonen var blevet åbnet. Hatebreeds musik er langt hen ad vejen én stor energiudladning, og publikum havde heldigvis rigeligt med energi, der skulle ud. Jasta råbte på en circlepit i andet nummer, og det lykkedes rent faktisk at få gang i en holdbar circlepit foran scenen. Noget der på imponerende vis blev opnået flere gange i løbet af aftenen.

Jasta var koncerten igennem meget aktiv i sin håndtering af publikum. En af mine egne lomme-teorier om at amerikanske bands generelt bare er bedre i deres interaktion med og håndtering af publikum, blev endnu engang bekræftet. Vi blev konstant involveret, og om det så var knyttede næver mod himlen, circlepits eller opfordringer til at synge med, var hans fornemmelse for hvad der skulle til for at holde intensiteten oppe var beundringsværdig.

Omkring kvart over elleve skete der et eller andet længere fremme i salen end hvor jeg befandt mig, hvilket resulterede i at nogle folk røg ned på gulvet ud mod venstre side. Om det var uheld eller en batalje, fandt jeg aldrig ud af, men jeg spottede en politimand omkring en person der sad på gulvet ude bagved senere på aftenen. Jasta havde opfattet at der skete noget, og spurgte efterfølgende om personen var ok (folk i nærheden gav thumbs up), og opfordrede til at vise hensyn. Situationen fik aldrig nogen betydning for koncerten som helhed, og jeg håber at det var et uheld og at der ikke kom nogen til skade.

Lyden startede, som det ofte er tilfældet, en smule konservativt ud, men der gik ikke længe inden den dybt koncentrerede lydmand fik åbnet op for sluserne. For mig er det enormt vigtigt at få en koncert spillet med den rigtige volumen, så stemningen ikke bliver hæmmet af det jeg, i mangel på bedre, vil kalde for tom luft. For lav lyd kan virkeligt få en stemning til fuse ud i ligegyldighedens store univers. Det var heldigvis slet ikke tilfældet her. Efter koncerten var luften i salen blevet fugtig, og den lette duft af sved vidnede om en succesfuld omgang fælles-katharsis.

Jeg stod med fornemmelsen af, at de havde fået spillet 100 numre på de 70 minutter, de var på scenen. Tempoet var højt hele vejen, og deres no-nonsense tilgang til det gjorde, at jeg slet ikke savnede at de spillede nogen ekstranumre. Det blev en herlig blanding af nyt og gammelt materiale leveret af nogle småbeskidte og "stocky" amerikanere i bedste hardcore stil. Der er ingen tvivl om at de metal spillende hardcore drenge i Hatebreed kom, spillede og sejrede i Aarhus denne lørdag aften.
5/6

 

Læs mere...

The Exploited sanger får hjerteanfald på scenen

  • Udgivet i Nyheder

Sangeren Wattie Buchan fra det legendariske punk band The Exploited fra england, har lidt et hjerteanfald på scenen under bandets koncert i torsdag aften (den 13. februar) i Lissabon, Portugal i løbet af "Tour Of Chaos" med Hatebreed og Napalm Death.
Derfor har bandet også måtte aflyse deres kommende tour planer og stopper alt aktivitet frem til maj måned.

Bandet har udtalt følgende:
"We are sorry to say that due to a severe illness that Wattie can't continue with the tour. He will be in hospital for at least a week.
Thanks for all the get-well messages. Much appreciated. Regards."

Læs mere...

Hatebreed indtager skandinavien

  • Udgivet i Nyheder

(Nyhed opdateret!)

Hatebreed vender tilbage til skandinavien til april 2014, her vil de bl.a. spille 2 koncerter i danmark, henholdsvis den 11. april på Lille Vega i København og den 12. april på Voxhall i Aarhus. I pressemeddelelsen står der følgende:

”Siden 1994 har HATEBREED fået adskillige moshpits til at gå op i flammer – og deres optræden på dette års udgave af Roskilde Festival var ingen undtagelse. Som festivalen meget rammende beskrev bandet: ”Amerikanerne yngler deres helt eget monster med stålnosser, jerngæller og ild i øjnene. 'Celtic Frost hardcore' kalder frontmand Jamey Jasta selv genren. Et miks med udgangspunkt i thrash og hardcore, der bør få enhver knægt eller mø med trang til at ryste lemmerne i gang og af sted”.

HATEBREEDs seneste skive, The Divinity of Purpose, har ramt lige i hjertet på samtlige fans og bekræfter blot, at bandet stadig kan frembringe en solid og energisk metallisk hardcore lyd og efter koncerten på Arena scenen i Roskilde, står det også soleklart, at de også garanterer en voldsom pit.

Bandet har i flere år prioriteret Europa og det har resulteret i gentagne succeser på både klubber og festivaler. Således bringer deres kommende Skandinaviske tour dem forbi en række  spillesteder og, afsluttende, på den legadariske Inferno Festival i hjertet af Oslo – forsalget er startet og kan erhverves via spillestedernes egne hjemmesider.”

 

THE SCANDINAVIAN  INVASION 2014:
11-apr, COPENHAGEN (DK), LILLE VEGA
12-apr, AARHUS (DK), VOXHALL
13-apr, GOTHENBURG (S), BREWHOUSE
14-apr, MALMÖ (S), KB
15-apr, STOCKHOLM (S), TYROL
17-apr, HELSINKI (FIN), NOSTURI
18-apr, OSLO (N), ROCKERFELLER

 

 

Hatebreed - Put It To The Torch (Official Music Video)

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed