fbpx

Aalborg Metal Festival 2016 - Lørdag

Festivalens sidste dag var på forhånd udpeget til den mørke dag med Dark- og Black Metal, så det var på også der, jeg havde de største forventninger.

 

Relicseed (2/6)
Litauen er ikke den største leverandør af navne til Metalscenen, hvilket undskylder mit manglende kendskab til dagen næste navn. Lidt søgen på nettet afslørede, at Relicseed har ud givet 2 albums og spillet i mere end 10 år, så den erfaringsmæssige side af sagen skulle være på plads.
Som ventet var der ikke mange i salen, da de tre medlemmer gik i gang et par minutter efter,at klokken havde passeret 14 - festivalfolket skulle jo lige have øjne.
Relicseed spillede Metal tilsat groove og lidt Thrash, og det gik frisk over stepperne. Guitaristen, som også stod for al kontakt til salen, fortalte, at koncerten var deres første i Danmark – dem er der mange af på årets festival.
Bandet spillede energisk, men jeg havde forventet en bedre og mere sammenhængende koncert af et band med flere albums bag sig. Numrene var temmelig uinteressante, f.eks lød alle guitarsoli ens. Så efter Relicseed kunne jeg konstatere, at sidste-dagen var i gang, men ikke mere.

 

Xaon (3½/6)
Med to år på bagen er Xaon et nyt navn fra Schweiz, som tidligere på året udsendte deres første EP, ”Face of Balaam”. De tre medlemmer Flo(bas), Vinc (guitar) og Rob (vokal) suppleres i livesammenhæng med en sessionmusikere.
Scenen var udstyret med grønlige sidetæpper som supplement til det traditionelle bagtæppe for at skabe stemning. Det samme gjorde introen, som var super tung og truende. Og så var de fem medlemmer i gang. Sangeren skilte sig ud ved at være klædt i hvid skjorte (resten af bandet var selvfølgelig i sort), men det passede fint til hans teatralske optræden, hvor han levede sig ind i numrene. Musikalsk tog man udgangspunkt i Death Metal med dugarytmer, som blev suppleret med melodiske passager og ren sang. Flere steder smagte melodierne kortvarigt af Folk, men numrene mistede ikke power. Lyden var noget buldrende, men kunne ikke ødelægge den udmærkede præstation ved bandets første besøg i DK.

 

Unleash The Archers (3½/6)
Lørdagens eneste bidrag fra den anden side af Atlanten kom fra canadiske Unleash The Archers. Aalborg er kun det andet stop på bandets er på turne med Tyr og Sirenia, så jeg var nysgerrig efter at høre og se, om bandet var kommet op i gear.
Det var de, især sangerinden Brittney Slayes viste fra start et stort vokal register, hun kunne nå meget højt som en kvindelig Rob Halford. Det passede fint til bandets Power Metal, som bød på masser af guitarlir og klassiske Heavy metal rytmer. Samtidig var der fin bevægelse på scenen, hvor især Slayes gjorde meget for at action, når hun ikke var på. I længden blev det lidt for ensformigt med vokalen, men samlet set var det en god performance af bandet fra Vancouver

 

Orm (4½/6)
Så var det tid til endnu et nyt dansk navn i form af Orm. Ud over at bandet spiller Black Metal og har deres debutalbum på trapperne, kendte jeg intet til dem.
Levende lys på scenen satte en fin stemning, inden Orm gik på. Salen blev hurtigt fyldt godt op, alle var nysgerrige efter at høre hvad Orm var for en størrelse. Og så blev vi udsat for Black Metal med mange klassiske elementer som højt tempo og tremolo anslag. Det fungerede super godt, især fordi det lykkedes at fastholde en ulmende mørk stemning. Samtidig var der lange instrumentale passager som hos f.eks. Solbrud. Orm fastholdt det mystiske ved ikke at henvende sig til publikum, hverken mellem numrene eller efter deres sæt. Samlet set var det en rigtig fed koncert, hvor min eneste egentlige kritik retter sig mod vokalerne. De var monotont brølende, og selv om der var to vokalister, lød det meget ens. Men Orm gjorde det meget overbevisende – det kommende album skal jeg helt sikkert have hørt!

 

Nordjevel (5/6)
Med start i 2015 er Nordjevel en ny størrelse, som jeg umiddelbart ikke havde forventninger til, men da jeg så at bandet har fænomenet Fredrik Widigs (Bl.a Marduk og Rage Nucléaire) bag tønderne, ændrede det sig. Samtidig efterlod bandets selvbetitlede debutalbum et positivt indtryk, så jeg var på plads, da de gik på scenen.
Det skete efter en længere filmagtig intro, så bragede det løs med Black Metal i højt tempo. Alle fem musikere var med corpse paint, sangeren var kutteklædt og han præsterede en virkelig fed dødsrallen...
Musikken var klassisk Black Metal i virkelig højt tempo, som blev spillet uhyre stramt – som ventet var trommerne i særklasse; det er imponerende at man kan se så uanstrengt ud, og samtidig spille så vildt.
Sættet havde en lille svaghed i starten, men nordmændene fik sig spillet op, og da klimakset kom i slutnummeret med sejtrækkende guitarer og melodi, var det slut på festivalens bedste koncert, som udløser penta stjerner til Nordjevel.

 

amf2016 nordjevel 

 

Horned Almighty (5/6)
Efter ikke at have hørt Aarhus drengene i nogle år, gav de en fed koncert til VMF sidste år, hvor jeg blev mindet om, hvor godt deres Black’n’Roll fungerer. Derfor havde jeg glædet mig til et gensyn på årets AMF.
Den røgfyldte scene pyntet med gedehorn og gravsten var en perfekt ramme for de corpse paintede aarhusianere, og de gav den gas fra start. Den rockprægede metal havde både groove og power, og det gik rent ind hos publikum - allerede i det andet nummer var der optræk til en moshpit. Generelt var der go kontakt mellem sangeren og salen, så der blev vist horn ved enhver lejlighed.
Horned Almughty var tilbage på AMF efter 10 års fravær, og det med stil: Kombinationen af musik og oplevelse var 5 af de takkede værd.

 

Týr (3/6)
Jeg missede at opleve Týr, da de spillede til RMF i Aarhus, men så er det jo godt, at de var booket til årets festival i Aalborg – så kunne min debut med bandets nordiske Metal være på min hjemmebane. I pressen havde der været en del polemik om bandets deltagelse i hvaldrab med krav om koncertaflysninger, men det mærkede vi heldigvis ikke noget til.
Efter lidt tekniske problemer kom koncerten i gang, og så fik vi Tyrs fortolkning af Metal: Udmærket drive i guitar og rytmer, og melodier som er hentet i Folk-afdelingen. Det gav flot respons i den fyldte sal, hvor der blev hujet og sunget med i stor stil. Skulle jeg bedømme Tyr alene ud fra stemning og publikumsrespons, ville det være svært at gå under 6 stjerner. Men det skal jeg jo ikke, så derfor lander vi noget lavere. Metaldelen er udmærket, men numrene indeholder alt for meget Folk! Jeg stod og tænkte, om hvalfangsten i virkeligheden forgår ved, at færingerne sejler ud og synger, og på den måde skræmmer grindehvalerne op på land …
Nej sorry, men det her er alt for meget skovtur og lalleglad fællessang for mig.

 

amf2016 tyr

 

Sirenia (3½/6)
Før denne aften havde jeg kun set Sirenia live en enkelt gang; det ligger efterhånden mange år tilbage, og var også til AMF. Dengang var det en tynd omgang, som ikke animerede mig til at følge nordmændene, men siden har der været mange udskiftninger. Senest er sangerinden Emmanuelle Zoldan kommet til, og hun er med til at gøre bandets spritnye album ”Dim Days of Dolor”til en god oplevelse, så min gamle skuffelse var udskiftet med positive forventninger.
De blev indfriet i starten, dels fordi musikken havde metallisk kant, dels fordi Zoldan kunne overføre vokalerne fra albummet til scenen. Til gengæld var det lidt underligt at Sirenia stillede op uden bassist og keyboardspiller, men lige som sidst kørte bas, keyboards og kor som backtrack. Det har jeg altid syntes var underligt og kunstigt, fordi det berøver musikken noget liv.
Fremmødet i salen var markant lavere end tidligere på aftenen; enten var folk ikke til Melodisk Metal, eller også gjorde de klar til Abbath. Men de som var i salen så Sirenia give en professionel, men også lidt stiv præstation, som jeg takserer til 3.5 stjerner.

 

Abbath (5/6)
På papiret er bandet Abbath nyt, men deres nøglefigur Abbath Doom Occulta er nærmest en institution indenfor den Sorte Metal. Han spillede i Immortal frem til 2015, hvorefter han dannede Abbath.
Efter den efterhånden obligatoriske ventetid, hvor salen var lukket af, mens der blev stillet an til festivalens hovednavn, blev vi lukket ind et helt kvarter før koncertstart - det er vist ny rekord for festivalen.
Lyset på scenen blev slukket, vi fik en teatralsk intro og hovedpersonen trådte ind. Abbath himself var et imponerende skue med sin make up og sit panser outfit, men hans største asset er og bliver vokalen. Dens dybt rallende natur vil være guld for ethvert Black Metal band.
Som forventet blev der spillet stramt, især fra rytmesektionen. Bassisten King viste stort overskud til at bevæge sig meget og indpiske salen. Det gjorde Abbath også, han drillede publikum, klovnede og var dejligt selvironisk – ikke en egenskab man ser ret tit i den her genre.
Det tog lidt tid at får den fyldte sal helt med, men det lykkedes for nordmændene, så selv om de ikke overgik dagens tidligere koncerter på det punkt, fik de sat et flot punktum for AMF 2016.

 

amf2016 abbath02 

 

Set ud fra fremmødet må årets festival være en ubetinget succes; jeg oplevede at der var mange mennesker alle tre dage. Til gengæld faldt eksperimentet med genreopdelte dage mindre heldigt ud; jeg snakkede med flere, som kun havde købt billet til dagen med deres favoritgenre. Og lørdagen bød på meget forskellige fortolkninger af Black Metal, hvor Dødsmetallen fredag var mere ensidig. Min konklusion er derfor, at et blandet program er en fordel for alle parter. Om det sker næste gang ser vi, når AMF 2017 slår dørene op.

 

Læs også vores dækning af torsdag og fredag.

  • ORM_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • UNLEASH THE ARCHERS_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • HORNED ALMIGHTY_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Lørdag

HIDEOUS DIVINITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Italiensk death metal var, hvad der skulle til for at hive de trætte festivalgængere op denne lørdag. Hideous Divinity har to albums på bagen, og dette var deres første show i DK, men hvilket et!

Forsangeren gjorde flere gange publikum klart, at de hed Hideous Divinity…. From Italy… Lidt spøjst at han blev ved med at nævne det, men ikke desto mindre gav folk sig hen til italienerne, der leverede en stilsikker indsats på den halve time, de havde til rådighed. En del numre fra den nye skive ”Cobra Verde”, men også et par stykker fra ”Obeisance Rising” fik råderum. Bandet spillede godt til, hvoraf bassisten SKAL fremhæves med sin nærmest naturstridige spillemåde, der indebar både tapping og slapping og god gammeldags fingerspil… Mesterligt!

Jeg håber inderligt, at Hideous Divinity får succes, for deres musik er mere end bare death metal… Der er dybde i, og det de leverer på skiven, leverer de også live!

Virkelig god koncert!

Lyt også til vores interview med Hideous Divinity.

 

CORPUS MORTALE
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Man har efterhånden set Corpus Mortale en del gange, men de har aldrig rigtig skuffet mig. Man kan altid regne med en solid indsats fra Rosendahl og kumpanerne. Denne dag var ingen undtagelse. Man blev ikke overordentligt overrasket, men godt og grundigt underholdt. De fire københavnere virkede tændte, og de havde rystet posen med numre til i dag, hvilket gjorde, at numrene virkede langt mere friske og vitale, end de normalvis gør. ”Love Lies Bleeding”, ”Weakest of the Week” og ”Cold Earth” var træfsikre hits, og kombineret med Martins mesterlige growl, var enhver dødsmetal-fans sult stillet denne lørdag eftermiddag. Man kunne kun gisne om ikke, der ville komme mere guf….

 

SOLBRUD
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Så var det endelig tid til en omgang Black Metal, som blev leveret af det unge band Solbrud. De kørte konsekvent stilen ikke at have kontakt til salen, så den eneste henvendelse til publikum var et afsluttende Mange Tak fra sangeren.

Ellers virkede bandet helt opslugt af deres musik, som er kendetegnet ved at bruge meget lange passager til at bygger stemninger op via klassiske Black elementer og en brutalt skærende vokal, som jeg havde ventet fra den unge sanger.

solbrud

Oven på en fremadstormende grundsubstans blev variationen langsomt skabt via enkle guitar melodier, og det samlede resultat havde god dynamik ved at gå fra det helt stille og sarte til brutale angreb på tilskuernes sanser. Publikum reagerede meget positivt på det, de hørte, og det var fortjent, for Solbrud fik vist, at de mestrer den Sorte Metal. De meget lange og Doom-agtige passager tog godt nok meget energi ud af musikken, men samlet set var det en rigtig flot koncert af gutterne.

 

AEON
Skrevet af: Kevin - Karakter: 3/6

Svensk blasfemisk death metal var, hvad Aeon serverede denne eftermiddag. De blev dog frygteligt skæmmet af en dårlig lyd, hvor stortrommerne havde magten, og leadguitaren var det eneste, man kunne høre, når der blev spillet leads.

Lidt ærgerligt, for Aeon har nogle fede sange, der aldrig blev andet end middelmådige denne eftermiddag. Den halve time jeg så (interview-duties) bød dog på fed sceneoptræden med en stor-onanerende Tommy i front, der jo som bekendt har gud-issues, som han ikke er bleg for at indvie resten af verden i.

Jeg tror, at hvis man aldrig havde hørt Aeon før, ville denne koncert skræmme en væk… Hvis man havde lidt kendskab til numrene, ville man bare, som jeg, ærgre sig.

Lyt også til vores interview med Aeon guitaristen og backing vokalisten Sebastian ”Zeb” Nilsson.

 

REVOCATION
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6revo

Bandet jeg personligt havde set mest frem til, da jeg har fulgt dem siden de tidlige Cryptic Warning-dage. Revocation er en sjov størrelse, der faldt i thrash-tønden som barn og derefter i death-tønden for til sidst at blive smittet med melo-feber. Kort sagt er Revocation et band, der ikke lader sig tryne af genre-rytteri.

Jeg har endnu ikke fået hørt deres seneste plade, ”Deathless”, men en del af numrene denne aften var derfra. Ligeledes var der numre fra den selvtitlede plade og så videohittet ”Dismantle the Dictator”. Ligesom tilfældet var dagen før med The Black Dahlia Murder, er Revocation et yderst velspillende foretagende, der gerne viser, hvad de kan uden, det fremstår som selvhøjtideligt wankeri – det kan vi li’!

De er ligeledes nogle usædvanligt behagelige fyre at omgås, og denne koncert de leverede, var langt en af de bedste denne dag.

Lyt også til vores interview med Revocation's guitarist og vokalist David Davidson.

 

MARDUK
Skrevet af: Tom - Karakter: 5.5/6

Jeg har flere gange skullet til koncert med Marduk, men hver gang er det gået i vasken; enten har de aflyst, eller også har jeg været syg. Men nu lykkes det endelig, så det var med pænt store forventninger jeg bevægede mig frem mod scenen.

Black Metal koncerters kvalitet står og falder ofte med lydkvaliteten; hvis ikke denne er i orden drukner musikkens nuancer og det hele kommer til at fremstå som én stor masse. Heldigvis havde Marduk denne dag noget af den bedste lyd på festivalen, så vi fik det hele med. Og det vi fik, var virkelig fedt, for uanset om numrene blev drevet frem i vanvittigt tempo af den nye trommeslager Fredrik Widigs eller det var tungere rytmer fra Morgans guitar der satte retningen, så rykkede det virkelig fremad! Her var jeg specielt imponeret over hvor homogent et lydbillede Marduk fik skabt, selv om man kun havde én guitar på scenen – og ikke mindst at de melodiske sider af musikken bestod blandt det brutale. Det hele satte gang i en omfattende moshpit, der varede det meste af koncerten mens numre som ”With Satan and Victorious Weapons”, “Materialsed in Stone”, “Warschau” og ”Serpent Sermon” blev hamret ud i salen. Marduk viste klasse ved at sammensætte et set, som ikke kun dækkede en bred del af bagkataloget, men også varierede udtrykket meget i stedet for at satse på ultraspeed hele tiden. Derfor var jeg virkelig godt tilfreds da vi nåede frem til afslutningsnummeret ”Panzer Division Marduk”, og det er kun fraværet af et par personlige favoritter der forhindrer mig i at give 6 stjerner til festivallens suverænt bedste koncert.

Lyt også til vores interview med Marduk's guitarist Morgan "Evil" Steinmeyer Håkansson.

 

ENTOMBED A.D.
Skrevet af: Kevin - Karakter: 5/6

Entombed har jeg oplevet før, og dermed har jeg næsten også oplevet Entombed AD.
Hør mit interview med LG for at få updates på navnefnidder. Her får du i stedet en anmeldelse af en supergod koncert! Bandet var denne aften velsignet med en klokkeklar lyd, der på ingen måde overlod det mindste til fantasien. Her vil jeg gerne fremhæve bassen, som det absolut fedeste. Den har i øvrigt også fået en mere markant rolle, efter den ene guitarist er skredet, og desværre savnes den anden guitar altså en gang i mellem.

Entombed AD-8

LG var i et fantastisk humør, og selvom han snottede rundt, som han plejer, var han en sand fornøjelse at se og høre på. Han gurglede sig igennem numre som ”Eyemaster”, ”Revel in Flesh”, ”Eye for an I” og et par af de nye. De to numre fra ”Clandestine”-skiven var dog der, hvor publikum gav den mest gas.

Man kan altid undre sig over at visse sange bliver udeladt, men at man ikke spiller ”Demon” er mig uforståeligt….!

Nå, men Entombed tog altså kronen denne aften. Nyere og yngre bands kan altså virkelig lære noget her – for de aldrende svenskere gælder det blot om at spille hegn og have det sjovt på scenen.

Lyt også til vores interview med Entombed A.D. frontmanden Lars-Göran Petrov.

 

CANNIBAL CORPSE
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Det var en meget positiv oplevelse da jeg for nyligt anmeldte den seneste skive fra Cannibal Corpse, ”A Skeletal Domain”; derfor gik jeg positivt stemt ind til den sidste koncert på årets festival.

Vanen tro var den forsinket, og vanen tro var der trængsel foran de lukkede døre ind til salen. Men ind kom vi, og ret hurtigt kom bandet på scenen og leverede deres Old School Dødsmetal. Den blev leveret med power, og på vej mod slutnummeret ”Hammer Smashed Face” kom vi omkring én lang stribe af amerikanernes klassikere som ”Kill or Become” og ”Icepick Lobotomy”. Det satte vild gang i publikum, men jeg synes ret hurtigt det blev noget ensformigt. Samtidig var der store problemer med at fastholde tempoet, som kørte op og ned; ikke så slem en rutchebanetur som da jeg hørte dem i Århus for et par år siden, men nok til at trække oplevelsen ned. Det samme gjorde lyden, som var lige bastung nok der hvor jeg stod.

Til gengæld trak frontmanden George "Corpsegrinder" Fisher i den positive retning med sin store udstråling og sine groteske head spins – det kan simpelthen ikke være sundt at køre så hurtigt og så længe som han præsterer. Men han imponerer nok til at hente en stjerne mere til bedømmelsen end musikken alene kan klare.

Lyt også til vores interview med Cannibal Corpse trommeslageren Paul Mazurkiewicz.

cannibal 

 

Der var pænt mange mennesker til alle 3 dage, så man må formode at festivallen giver et pænt overskud. Den bruger arrangørerne forhåbentlig på en lidt mindre sikker booking til næste års udgave, for når man ser på programmet er det kun Huldres Folkmetal og de to Black Metal bands, der afveg fra den traditionelle strøm af Dødsmetal. Og den eneste egentlige satsning var Contrastic, hvis avantgarde musik var et specielt men meget velkomment krydderi. Når man ser på den store tilstrømning der var til repræsentanterne for den Sorte Metal kan det undre, at der ikke satses mere på denne genre. Og så gjorde det ikke noget hvis man igen kunne hyre nogle seje repræsentanter for Thrash Metal, det er ved at være længe siden det har været på programmet.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og fredag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Aeon_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Entombed AD_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Solbrud_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed