fbpx

Entombed A.D - Voxhall

Dette var en aften som jeg havde set frem til i utrolig lang tid. Entombed A.D var endelig vendt tilbage til landet, og det var vi en del som var ekstatiske over. Jeg har lyttet til bandets musik siden jeg var 12-13 år gammel, og de har haft en stor indflydelse på mit liv. Specielt de tre første plader lytter jeg stadig relativt ofte til. Efter noget bøvl med tidligere medlemmer endte det med at LG-Petrov og andre medlemmer af bandet valgte af danne Entombed A.D. Jeg har set bandet to gange før, hvor det hele bare har været et par nye sange og så resten består bare af gamle Entombed klassikere. Men kunne denne aften være lige så fed som alle de andre gange?

 

Morbid Evils
På Voxhall er der nok plads til en 500-700 mennesker. Det står der i hvert fald på deres hjemmeside. Det første band Morbid Evils gik på scenen til måske 15 til 20 mennesker. Genren bandet spiller er Sludge, og som har Rotten Sound frontmand Keijo Niinimaa på vokal og guitar. Det var lidt af en skam at der var så få mennesker mødt op, da musikken egentlig var virkelig fed. Meget i samme boldgade som bands som Eyehategod og Crowbar. Lyden var god, og volumen var høj. Næsten så høj at man kunne høre rumklang inde i den næsten tomme sal. Men alligevel endte det med at blive noget af en positiv oplevelse. Jeg synes ikke på noget tidspunkt at deres koncert blev kedelig eller alt for monoton. Det er Sludge lige præcis som jeg kan lide det. Helst super smadret, tungt og råt. Det, som nok var mest imponerende for mit vedkommende var, at de ikke havde nogen bassist men alligevel formår de at lægge den tykke og dybe ende i deres musik. Morbid Evils var en ganske udmærket opvarmning, og det bliver nok heller ikke sidste gang jeg kommer til at se dem live igen, hvor forhåbentligt publikum fremmødet er ikke nær så sløjt.
Karakter: 3½ ud af 6

 

Lord Dying
Andet band på scenen i aften var Lord Dying fra USA. Første gang jeg nogensinde hørte om bandet var, da de opvarmede for Cancer Bats sidste år til deres koncert i København, som jeg ikke kom til alligevel. Men jeg havde dog ingen forventninger, da jeg aldrig har hørt deres musik før. Bandet gik på scenen og virkelig begyndte at give den gas, og højt var det. Der var heldigvis kommet lidt flere mennesker ind i salen, og der var slet ikke ligeså tomt som til første band. Men alligevel synes jeg at jeg mistede interessen meget hurtigt. Jeg synes det blev kedeligt og alt for ensformigt. Efter et kvarter gav jeg lidt op og satte mig ind i baren og ventede på at næste band skulle gå på.
Karakter: 2 ud af 6

 

Voivod
Et noget så legendarisk band som Voivod er noget af et scoop. Jeg så bandet på Aalborg Metal Festival sidste år, og der efterlod de ikke det største indtryk på mig, men alligevel valgte jeg at forblive optimistisk og tænkte, at alle bands kan have off-days. Bandet gik på scenen, og nu var der en del flere mennesker. Bandet begyndte at spille og spilleglæden var til stede, men publikum følte den godt nok ikke. Forsanger Snake prøvede så inderligt at få gang i publikum, men det virkede som en ret umulig opgave. Specielt hvor han bad publikum om lave noget larm, hvor de måske skreg i 2 sekunder og så døde det bare fuldstændig ud. Jeg følte virkelig med bandet da de virkelig prøvede, og det blev sgu en smule halvpinligt for bandet. Jeg tror ikke at Voivod nogensinde kommer til at være noget for mig.
Karakter: 2½ ud af 6

 

Entombed A.D.
Nails, Full Of Hell, Black Breath og All Pigs Must Die. Alle de bands har en ting til fælles. Og det er et Entombed har været en kæmpe inspirationskilde. Endelig stod de klar på scenen og klar til at halshugge Århus. Allerede efter et par nye numre fik vi numre som Eyemaster, Living Dead, Stranger Aeons satte standarden højt. Endelig efter en lang aften var publikum ved at tø op, og horn røg i vejret og håret begyndte at svinge. Et fedt øjeblik var, da Keijo fra Morbid Evils blev hevet ind på scenen til at synge med på nummeret Out Of hand. LG og Niinimaa var et godt vokal match, og det gjorde sangen endnu federe. Forsanger LG-Petrov var lalleglad som altid, og han var god til at underholde publikum og tog gerne imod øl fra flere i publikum. Vi fik også en del nye numre som Dead Dawn, The Winner Has Lost og Waiting For Death, som også gik direkte ind hos publikum og satte gang i en lille men hyggelig moshpit. Jeg følte mig næsten helt nostalgisk da jeg hørte de gamle numre, og specielt da vi fik serveret numre som Wolverine Blues og den evigt fantastiske Left Hand Path. Efter de sidstnævnte nummer gik bandet af scenen, men kom tilbage og spillede den fede Chief Rebel Angel. Vi fik serveret 2 eller 3 ekstra numre til, og det var en perfekt afslutning på en meget lang aften. Det var første gang jeg har set en headliner koncert med bandet, og det er uden tvivl den bedste gang jeg har set dem live og jeg glæder mig allerede til næste gang!
Karakter: 6 ud af 6

Læs mere...

Copenhell 2016 - Samlet vurdering

Jeg skal love for, at Copenhell slog kontra i år. Jeg var der ikke i fjor, - hvad jeg sikkert havde været, hvis jeg havde befundet mig i Danmark. Men programmet var altså underligt. Ikke et ondt ord om hverken Ghost eller Primus, men som hovednavne alligevel?

Og Rise Against? Og Body Count?? Jojo, ting skal da prøves, men der kan ligesom også være så lidt tilbage blandt hovednavnene af det, der egentlig udgør genrens grundstamme, at konceptet med en metalfestival så småt holder op med at give mening.

Når det er sagt, har jeg været rørende glad for at have haft Scorpions og Alice Cooper øverst på plakaten i år. Ja, de spiller “bare” hård rock. Men ved I hvad? Hele heavy metal-genren er en fucking AFART af hård rock, og Scorpions og Alice Cooper har betydet uendeligt meget mere for hele lortet end alt jeres poppunk og highschool-core til sammen. Sagde alle med tilstrækkelig erfaring til at eje kvalificeret indsigt.

Nej, men det er bare én ting. En anden er, at det netop er den type store, samlende oplevelser, der kun kan leveres af navne i den liga, som Copenhell - ja, festivaler i det hele taget - har brug for. Hvorfor skulle man afholde en festival med adskillige tusinde besøgende, hvis folk alligevel bare render og ser meta-niche-bands i hipstervenligt format? Og som både Scorpions og Cooper beviste i år, så virkede det såmænd. Førstnævnte trak den hjem på charme, nostalgi og hits; sidstnævnte leverede det mest underholdende show, Copenhell vel nogensinde har lagt scene til.

Det har dog muligvis været Black Sabbath, der har været talt mest om, og det er med al tænkelig god grund. Når verdens mest betydningsfulde og legendariske metalband giver afskedskoncert i landet, så er der ganske enkelt mødepligt for enhver, der nogensinde har nikket i takt til “Iron Man”. Og at denne koncert skulle foregå på Copenhell er et privilegium, som Jeppe Nissen vil kunne smile over på sit dødsleje. Bill Ward deltog ikke, og Ozzy synger som en tonedøv brøleabe. Men Sabbath gav en dejlig tur ned ad Memory Lane for størstedelen af Copenhells mest massive publikumsskare nogensinde - og en grundig Heavy Metal 101 for den overraskende store mængde børn, der var med i år. (Den slags elementer bør efter min mening ellers holdes i privaten, men det er dejligt at se, hvordan metallen både går i arv og kan appellere til den næste generation. Samt at folk efterhånden godt har indset, at det hele slet ikke er så vildt og farligt, som visse ignorante udenforstående vil påstå.)

At regne Megadeth for et hovednavn finder jeg dog måske lidt spøjst. Men de leverede varen som altid, og de hører jo nok til den type bands, der er fremtidens hovednavne, når de ældste titaner har gjort Sabbath følgeskab. King Diamond levede dog op til sit navn og viste klare tegn på, at det hér med at blive pensionsmoden godt kunne tage sin tid for enkelte titaners vedkommende.

Jeg håber, at Rival Sons med tiden vil kunne opnå status som hovednavn, da de viste sig at være et af få bands på Copenhell i år, der har potentiale dertil. Jeg har aldrig set nogen lignende synergi mellem rendyrket rockenergi og professionalisme. Og at gå fra deres fremragende opvisning til en ligeså god af slagsen med Decapitated siger noget om, hvilken bredde der er plads til på Copenhell. (Når altså de vigtigste kriterier for hovednavne er indfriet, jf. indledningen.)

Red Warszawa endte med at give årets fest. En bedrift jeg ellers havde spået skulle begås af Dropkick Murphys, der dog fik spillet så bravt op til dans, som de nu kunne i den bagende sol, og inden de fleste endnu var blevet ordentligt berusede. Samme type omstændigheder udfordrede også I’ll Be Damned, som dog heller ingenlunde lod sig kue mere, end at de stadig kunne levere den vanlige vare til den vanlige skare. For tidligt til fællessang var det aldeles heller ikke i tilfældet Blind Guardian, som efter 22 års ventetid gæstede Danmark for kun anden gang med et sæt, der omstændighederne taget i betragtning var alt for kort, omend dejligt klassikerspækket.

Trivium og Shinedown holdt gymnasiefest. Entombed A.D. og Abbath buldrede derudaf. Sidstnævnte endda to gange; anden gang i Motörhead-tribute-bandet Bömbers, som spillede i en brandert, der havde gjort Lemmy stolt, men dermed til gengæld leverede numrene så katastrofalt, at han må have roteret i graven. Clawfinger var gode for en nostalgioplevelse, som man muligvis skulle være født i første halvdel af 80’erne for ikke at ryste på hovedet af. Og så fik vi årets ud-af-boksen-oplevelse i form af det stjernespækkede projekt Gutterdämmerung: En kunstfilm castet med prominente medvirkende fra store dele af den verdenskendte metal- og rockscene samt et liveudført soundtrack bestående af hits fra samme. Aparte, men underholdende og interessant.

Noget, som Copenhell skal have ekstra meget ros for i år, er lyden. Jeg har hermed - for muligvis første gang i mit liv - været til en festival, hvor lyden var klar, tydelig og konsistent til samtlige de koncerter, jeg så. Efter et par særdeles vindblæste affærer til bl.a. Behemoth og Triptykon i 2014 er det en kærkommen opgradering af forholdene. Men det er mere end bare dét, for det virker, som om Copenhell har investeret i noget nær verdens mest professionelle lydmænd. Hvad end der er sket, har det i hvert fald virket. Derudover er det skønt at få Helvíti-scenen forlænget med en catwalk. Jeg ville have elsket at se den i brug under Iron Maiden, Twisted Sister eller D-A-D forrige år. Og så skulle jeg i øvrigt takke fra mine ankler for endelig at kunne komme bagom Pandæmonium til det nye bodområde Styx ved siden af Hades, så man ikke skal gå hele vejen over festivalpladsen hver gang.

Copenhell er virkelig blevet omfattende. Udover de bands, jeg ikke fik set, fik jeg heller ikke prøvet andre af de mange spisesteder end Big Bad Wolf, hvis stegt flæsk med kartofler og persillesovs vel efterhånden er berømt selv udenfor Copenhell-kredse. Til gengæld fik jeg en glimrende japansk whisky og et par Lottrup Pale Ale i whisky- og vinbaren på Dokken-området. - Som dog meget gerne må installere et klimaanlæg og dermed tage toppen af den værste saunastemning.

Derudover fik jeg kun kastet et overfladisk blik på Mediemuseets foto-, pladecover- og lyrik-udstilling, Steelborn and Forged in Concrete. Jeg fik slet ikke set Full Metal Jackets-udstillingen af den i metalregi kendte amerikanske fotograf Peter Beste, der i denne omgang har kastet sig over vores battleveste som motiv. Til gengæld fik jeg foreviget min egen vest i boden hos det nyligt åbnede RagnaRock - Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur - en ganske indlysende samarbejdspartner for Copenhell, som jeg håber, kommer til at lave lignende projekter på festivalen fremover.

Det blev heller ikke i år, jeg prøvede det dersens Smadreland. Og Copenhells notoriske Biergarten, som nu er vokset til tremasters skonnertstørrelse, fik jeg heller ikke besøgt mere end et par hurtige gange ind-og-ud, som man siger. Dette kan dog skyldes, at Bodega Tutten har overtaget det gamle Biergarten-telt, der nu pludselig virker helt småt og hyggeligt. Hér kan man tale og høre hinanden, og hér kan man få så’n en H.C. Andersen-øl, så branderten pludselig bliver pengene værd.

Et af mine store kritikpunkter til Copenhell er nemlig fortsat ølpriserne. “Jamen-sådan-er-festivalpriser-og-de-skal-have-det-til-at-gå-op-med-økonomien” og bla, bla, bla. Overpriser er overpriser. +100 kr./liter for Royal er alt, alt for meget, ligemeget hvor i verden man befinder sig. Og det kan ikke passe, at man skal give TRES kr. for en øl, der normalt fås i håndkøb til TOLV kr. i Netto, bare fordi man er på en bestemt side af et hegn. Så må I sgu få Trooper eller Chimay på programmet!

En anden ting er vejret, - hvad festivalledelsen jo til gengæld ikke kan gøre så meget ved. Der har været dejligt meget varme og solskin, og jeg er blevet dejligt bagt på armene og i skallen. Men jeg hader regn, og jeg hader at bo i et land, hvor det skal regne i en periode, der skulle forestille at være “sommer”. Rend mig i røven; jeg flytter fandme til Spanien.

Nå. Men tror I, jeg har tænkt mig at give Copenhell 2016 en tilnærmelsesvist ringe samlet karakter?

Var I der?, kunne jeg måske også spørge. Fornemmede I bassens svingninger i næseborene og riffs’enes rykken i nakkehvirvlerne? Mærkede I varmen fra ildkanonerne? Lod I kroppen køle indefra af fadøl efter fadøl? Brugte I også alt for mange penge? Blev I hæse, fordi I skrålede med på “Poison”, “N.I.B” og “Rock You Like a Hurricane”? Krammede I den ene glade ven efter den anden? Oplevede I stemningen? - Den særlige Copenhell-stemning, som der er sagt og skrevet så meget om, at jeg knapt tør nævne den af frygt for at blive kaldt et plagiat af nogen.

Hvis du kan svare ja til bare et par af disse spørgsmål, kære læser, så vil du - ligesom jeg - fandengaleme på Copenhell igen.

Vi ses på Danmarks fedeste festival i 2017.

 

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016! 

  • RIVAL SONS_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • ILL BE DAMNED_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • GRUSOM_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Læs mere...

Entombed A.D. - Dead Dawn

Mens sangeren LG Petrov stadig kæmper i retten med guitaristen Alex Hellid om retten til at bruge navnet Entombed i forskellige sammenhænge, fortsætter bandet og udgiver med "Dead Dawn” sit andet album med endelsen A.D. i navnet.

Her fortsætter svenskerne ikke overraskende den stil, som har givet dem mange fans: Masser af duga-rytmer giver numrene et udmærket groove, guitarerne tilfører både power og melodi, og Petrovs vokal er stadig brølende på den fede måde. Således er der masser af de nævnte rytmer i ”Silent Assassin” og ”Black Survival”, mens ”Hubris Fall” vokser anderledes pompøst. Det sidste er et velset forsøg på at skabe variation, men det virker ikke helhjertet, og fanger mig ikke rigtigt.

Den følelse følger mig igennem størstedelen af albummet, men brydes et par gange: I “Midas In Reverse” og især “Down To Mars To Ride” sker der noget; her er materialet lige den tand skarpere, der gør, at tingene ender en tak højere oppe – både mht. energi og tyngde. Flere numre i samme klasse havde lunet, men som ved mine tidligere møder med Entombed er der også denne gang numre, som fremstår ustruktureret og rodet. Dem er der nu hverken flere eller færre af end normalt, så I forhold til forgængeren er der ikke de store udsving – Derfor havner bedømmelsen på samme værdi.

Tracklist:
01. Midas In Reverse
02. Dead Dawn
03. Down To Mars To Ride
04. As The World Fell
05. Total Death
06. The Winner Has Lost
07. Silent Assassin
08. Hubris Fall
09. Black Survival
10. Not What It Seems
Samlet spilletid: 48:40

 

Læs mere...

Dækning af Aalborg Metal Festival 2014

  • Udgivet i Nyheder

En hård weekend er overstået og den har i Aalborg stået på metal i form af den årlige Aalborg Metal Festival på Studenterhuset. Og for første gang har vi kunne dække festivalens alle 3 dage, med et par enkelt afstikkere fra de tidlige ”morgen” timer, hvor vores skribenter ikke var nåede frem endnu.

De 2 skribenter har foruden massevise af anmeldelser også interviewet 7 af de deltagende bands inklusiv Cannibal Corpse, Marduk, Entombed A.D. og The Black Dahlia Murder.

Ved siden af det, har vores talentfulde fotograf Thomas Schlein aka HEADBANGERphotography rejst fra København for at tage billeder fra fredag og lørdag.

 

Her er en oversigt af hele vores dækning af Aalborg Metal Festival:

Reportage/Anmeldelser:
Torsdag
Fredag
Lørdag

Galleri:
Fredag
Lørdag

Interviews:
Cannibal Corpse
The Black Dahlia Murder
Entombed A.D.
Marduk
Revocation
Aeon
Hideous Divinity

 

Vi ses næste år til endnu en omgang hårdtslående metal!

 

Video lavet af vores fotograf Thomas:

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Lørdag

HIDEOUS DIVINITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Italiensk death metal var, hvad der skulle til for at hive de trætte festivalgængere op denne lørdag. Hideous Divinity har to albums på bagen, og dette var deres første show i DK, men hvilket et!

Forsangeren gjorde flere gange publikum klart, at de hed Hideous Divinity…. From Italy… Lidt spøjst at han blev ved med at nævne det, men ikke desto mindre gav folk sig hen til italienerne, der leverede en stilsikker indsats på den halve time, de havde til rådighed. En del numre fra den nye skive ”Cobra Verde”, men også et par stykker fra ”Obeisance Rising” fik råderum. Bandet spillede godt til, hvoraf bassisten SKAL fremhæves med sin nærmest naturstridige spillemåde, der indebar både tapping og slapping og god gammeldags fingerspil… Mesterligt!

Jeg håber inderligt, at Hideous Divinity får succes, for deres musik er mere end bare death metal… Der er dybde i, og det de leverer på skiven, leverer de også live!

Virkelig god koncert!

Lyt også til vores interview med Hideous Divinity.

 

CORPUS MORTALE
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Man har efterhånden set Corpus Mortale en del gange, men de har aldrig rigtig skuffet mig. Man kan altid regne med en solid indsats fra Rosendahl og kumpanerne. Denne dag var ingen undtagelse. Man blev ikke overordentligt overrasket, men godt og grundigt underholdt. De fire københavnere virkede tændte, og de havde rystet posen med numre til i dag, hvilket gjorde, at numrene virkede langt mere friske og vitale, end de normalvis gør. ”Love Lies Bleeding”, ”Weakest of the Week” og ”Cold Earth” var træfsikre hits, og kombineret med Martins mesterlige growl, var enhver dødsmetal-fans sult stillet denne lørdag eftermiddag. Man kunne kun gisne om ikke, der ville komme mere guf….

 

SOLBRUD
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Så var det endelig tid til en omgang Black Metal, som blev leveret af det unge band Solbrud. De kørte konsekvent stilen ikke at have kontakt til salen, så den eneste henvendelse til publikum var et afsluttende Mange Tak fra sangeren.

Ellers virkede bandet helt opslugt af deres musik, som er kendetegnet ved at bruge meget lange passager til at bygger stemninger op via klassiske Black elementer og en brutalt skærende vokal, som jeg havde ventet fra den unge sanger.

solbrud

Oven på en fremadstormende grundsubstans blev variationen langsomt skabt via enkle guitar melodier, og det samlede resultat havde god dynamik ved at gå fra det helt stille og sarte til brutale angreb på tilskuernes sanser. Publikum reagerede meget positivt på det, de hørte, og det var fortjent, for Solbrud fik vist, at de mestrer den Sorte Metal. De meget lange og Doom-agtige passager tog godt nok meget energi ud af musikken, men samlet set var det en rigtig flot koncert af gutterne.

 

AEON
Skrevet af: Kevin - Karakter: 3/6

Svensk blasfemisk death metal var, hvad Aeon serverede denne eftermiddag. De blev dog frygteligt skæmmet af en dårlig lyd, hvor stortrommerne havde magten, og leadguitaren var det eneste, man kunne høre, når der blev spillet leads.

Lidt ærgerligt, for Aeon har nogle fede sange, der aldrig blev andet end middelmådige denne eftermiddag. Den halve time jeg så (interview-duties) bød dog på fed sceneoptræden med en stor-onanerende Tommy i front, der jo som bekendt har gud-issues, som han ikke er bleg for at indvie resten af verden i.

Jeg tror, at hvis man aldrig havde hørt Aeon før, ville denne koncert skræmme en væk… Hvis man havde lidt kendskab til numrene, ville man bare, som jeg, ærgre sig.

Lyt også til vores interview med Aeon guitaristen og backing vokalisten Sebastian ”Zeb” Nilsson.

 

REVOCATION
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6revo

Bandet jeg personligt havde set mest frem til, da jeg har fulgt dem siden de tidlige Cryptic Warning-dage. Revocation er en sjov størrelse, der faldt i thrash-tønden som barn og derefter i death-tønden for til sidst at blive smittet med melo-feber. Kort sagt er Revocation et band, der ikke lader sig tryne af genre-rytteri.

Jeg har endnu ikke fået hørt deres seneste plade, ”Deathless”, men en del af numrene denne aften var derfra. Ligeledes var der numre fra den selvtitlede plade og så videohittet ”Dismantle the Dictator”. Ligesom tilfældet var dagen før med The Black Dahlia Murder, er Revocation et yderst velspillende foretagende, der gerne viser, hvad de kan uden, det fremstår som selvhøjtideligt wankeri – det kan vi li’!

De er ligeledes nogle usædvanligt behagelige fyre at omgås, og denne koncert de leverede, var langt en af de bedste denne dag.

Lyt også til vores interview med Revocation's guitarist og vokalist David Davidson.

 

MARDUK
Skrevet af: Tom - Karakter: 5.5/6

Jeg har flere gange skullet til koncert med Marduk, men hver gang er det gået i vasken; enten har de aflyst, eller også har jeg været syg. Men nu lykkes det endelig, så det var med pænt store forventninger jeg bevægede mig frem mod scenen.

Black Metal koncerters kvalitet står og falder ofte med lydkvaliteten; hvis ikke denne er i orden drukner musikkens nuancer og det hele kommer til at fremstå som én stor masse. Heldigvis havde Marduk denne dag noget af den bedste lyd på festivalen, så vi fik det hele med. Og det vi fik, var virkelig fedt, for uanset om numrene blev drevet frem i vanvittigt tempo af den nye trommeslager Fredrik Widigs eller det var tungere rytmer fra Morgans guitar der satte retningen, så rykkede det virkelig fremad! Her var jeg specielt imponeret over hvor homogent et lydbillede Marduk fik skabt, selv om man kun havde én guitar på scenen – og ikke mindst at de melodiske sider af musikken bestod blandt det brutale. Det hele satte gang i en omfattende moshpit, der varede det meste af koncerten mens numre som ”With Satan and Victorious Weapons”, “Materialsed in Stone”, “Warschau” og ”Serpent Sermon” blev hamret ud i salen. Marduk viste klasse ved at sammensætte et set, som ikke kun dækkede en bred del af bagkataloget, men også varierede udtrykket meget i stedet for at satse på ultraspeed hele tiden. Derfor var jeg virkelig godt tilfreds da vi nåede frem til afslutningsnummeret ”Panzer Division Marduk”, og det er kun fraværet af et par personlige favoritter der forhindrer mig i at give 6 stjerner til festivallens suverænt bedste koncert.

Lyt også til vores interview med Marduk's guitarist Morgan "Evil" Steinmeyer Håkansson.

 

ENTOMBED A.D.
Skrevet af: Kevin - Karakter: 5/6

Entombed har jeg oplevet før, og dermed har jeg næsten også oplevet Entombed AD.
Hør mit interview med LG for at få updates på navnefnidder. Her får du i stedet en anmeldelse af en supergod koncert! Bandet var denne aften velsignet med en klokkeklar lyd, der på ingen måde overlod det mindste til fantasien. Her vil jeg gerne fremhæve bassen, som det absolut fedeste. Den har i øvrigt også fået en mere markant rolle, efter den ene guitarist er skredet, og desværre savnes den anden guitar altså en gang i mellem.

Entombed AD-8

LG var i et fantastisk humør, og selvom han snottede rundt, som han plejer, var han en sand fornøjelse at se og høre på. Han gurglede sig igennem numre som ”Eyemaster”, ”Revel in Flesh”, ”Eye for an I” og et par af de nye. De to numre fra ”Clandestine”-skiven var dog der, hvor publikum gav den mest gas.

Man kan altid undre sig over at visse sange bliver udeladt, men at man ikke spiller ”Demon” er mig uforståeligt….!

Nå, men Entombed tog altså kronen denne aften. Nyere og yngre bands kan altså virkelig lære noget her – for de aldrende svenskere gælder det blot om at spille hegn og have det sjovt på scenen.

Lyt også til vores interview med Entombed A.D. frontmanden Lars-Göran Petrov.

 

CANNIBAL CORPSE
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Det var en meget positiv oplevelse da jeg for nyligt anmeldte den seneste skive fra Cannibal Corpse, ”A Skeletal Domain”; derfor gik jeg positivt stemt ind til den sidste koncert på årets festival.

Vanen tro var den forsinket, og vanen tro var der trængsel foran de lukkede døre ind til salen. Men ind kom vi, og ret hurtigt kom bandet på scenen og leverede deres Old School Dødsmetal. Den blev leveret med power, og på vej mod slutnummeret ”Hammer Smashed Face” kom vi omkring én lang stribe af amerikanernes klassikere som ”Kill or Become” og ”Icepick Lobotomy”. Det satte vild gang i publikum, men jeg synes ret hurtigt det blev noget ensformigt. Samtidig var der store problemer med at fastholde tempoet, som kørte op og ned; ikke så slem en rutchebanetur som da jeg hørte dem i Århus for et par år siden, men nok til at trække oplevelsen ned. Det samme gjorde lyden, som var lige bastung nok der hvor jeg stod.

Til gengæld trak frontmanden George "Corpsegrinder" Fisher i den positive retning med sin store udstråling og sine groteske head spins – det kan simpelthen ikke være sundt at køre så hurtigt og så længe som han præsterer. Men han imponerer nok til at hente en stjerne mere til bedømmelsen end musikken alene kan klare.

Lyt også til vores interview med Cannibal Corpse trommeslageren Paul Mazurkiewicz.

cannibal 

 

Der var pænt mange mennesker til alle 3 dage, så man må formode at festivallen giver et pænt overskud. Den bruger arrangørerne forhåbentlig på en lidt mindre sikker booking til næste års udgave, for når man ser på programmet er det kun Huldres Folkmetal og de to Black Metal bands, der afveg fra den traditionelle strøm af Dødsmetal. Og den eneste egentlige satsning var Contrastic, hvis avantgarde musik var et specielt men meget velkomment krydderi. Når man ser på den store tilstrømning der var til repræsentanterne for den Sorte Metal kan det undre, at der ikke satses mere på denne genre. Og så gjorde det ikke noget hvis man igen kunne hyre nogle seje repræsentanter for Thrash Metal, det er ved at være længe siden det har været på programmet.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og fredag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Solbrud_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Corpus Mortale_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Cannibal Corpse_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Entombed A.D. - Interview med L-G Petrov

På grund af interne konflikter måtte det svenske death metal/death n’ roll band Entombed skifte navn til Entombed A.D. og med et nyt album i baggagen vender bandet endnu engang tilbage til Aalborg Metal Festival for at vise de stadig er i live og lever i bedste velgående.

I den anledningen tog vores reporter en snak med gruppens frontmand Lars-Göran Petrov omkring navnskiftet, deres nye album, kontrakt med Century Media og meget mere. Hør hele interviewet her:

Læs mere...

Entombed A.D. – Back To The Front

Jeg ved godt, at når jeg kaster mig ud i en anmeldelse af et kultband som Entombed, risikerer jeg at stikke hånden ind i en hvepserede – for mange mennesker er svenskerne bare toppen, BASTA! Risikoen bliver ikke mindre når man tænker på, at de to gang jeg har oplevet dem live, var jeg langt fra imponeret, men meget forundret over forsangeren Lars-Göran Petrovs grad af beruselse. Han er også i front på det nye udspil, hvor tilføjelse af ”A.D.” i bandnavnet skyldes intern uenighed om rettigheder.

Om disse har inspireret til det tekstmæssige tema på "Back To The Front” ved jeg ikke, men som titlerne indikerer, drejer det sig om krig og andre konflikter. Hertil passer musikken godt, for det er Death Metal med masser af duga-rytmer, der understøtter teksterne. Hertil leverer Petrov en udmærket brølende vokal, som både har power og er nem at forstå – noget af en sjældenhed for genren. Det hele topper i ”Eternal Woe”, som er det mest gennemførte nummer med guitarer, som på én gang er seje og melodiske. Det følges tæt af det sejtrækkende ”Digitus Medius”, men så er der ikke flere egentlige highlights. De resterende numre ligger på et udmærket niveau, men i min optik er der lang vej til at retfærdiggøre det hype, der stadig hænger ved Entombed (det er her, jeg kan mærke hvepsene …)

Summa summarum er ”Back To The Front” det bedste, jeg har hørt fra Entombed, men den udtalelse kommer på en billig baggrund, så forvent ikke at finde skiven på min top 10 liste for i år.

Tracklist:
01. Kill To Live
02. Bedlam Strike
03. The Underminer
04. Second To None
05. Allegiance
06. Waiting For Death
07. Eternal Woe
08. Digitus Medius
09. Vulture And The Traitor
10. Pandemic Rage
11. Soldier Of No Fortune
Samlet spilletid: 51:09

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Entombed A.D., Malrun m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af Hatebreed med yderlige 5 bands, denne gang er det tale om mægtige Entombed A.D., Contrastic, Brutally Deceased samt de 2 danske bands Malrun og Corpus Mortale. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

”We are proud to announce the latest additions to our festival. Please welcome ENTOMBED A.D., MALRUN, CORPUS MORTALE, CONTRASTIC & BRUTALLY DECEASED!

Since we are not done booking the entire program, we still have to cover some of the other genres, therefore, keep an eye out for next weeks announcements!”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.
Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.


ENTOMBED A.D. - Pandemic Rage (OFFICIAL VIDEO)

MALRUN - Justine [Official Lyric Video]

CORPUS MORTALE - Love Lies Bleeding

BRUTALLY DECEASED - Black Infernal Vortex teaser


art

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed