fbpx

Let Us Prey - Virtues Of The Vicious

Let Us Prey er et nyt bekendtskab, idet bandet nu ud sender deres første album. Det hele er startet af guitaristen Jon Morency og sangeren Marc Lopes (mest kendt som frontmand i bandet Ross the Boss). Bandet har haft mange udskiftninger på kort tid, men mener nu at have et stabilt line-up.
Når man kigger på fordelingen af de ti numre, virker det næsten som om lytteren skal lokkes tæt på, inden der for alvor lukkes op for sluserne – måske det er et nik til ordspillet i bandets navn? Anyway, i de første numre er bandets Thrash Metal udstyret med en del melodiske elementer – både i omkvæd og guitarparter. En vis kant sikrer Lopes dog, for hans vokal er aggressiv, og samtidig leverer han nogle meget høje hvin i stil med, hvad Rob Halford er kendt for.
Efter ”In Suffering” nedtones det melodiske, og der skrues op for det metalliske. Det betyder mere tyngde i musikken, og samtidig skærpes vokalen en smule. Det giver helt naturligt mere energi i numrene, men det sker på bekostning af sammenhæng og overblik. Flere numre virker ret rodede, og lidt for ofte er det lige-ved-og-næsten for Let Us Prey. Det eneste nummer, hvor det hele passer, er ”The Saint of Killers” – Det har en fængende melodi OG løg i posen. De øvrige numre har noget af det rigtige, men når ikke helt i mål. Derfor håber jeg, at Let Us Prey får gennemarbejdet materialet lidt bedre på deres næste udspil.

Tracklist:
1. Above the Vaulted Sky
2. Virtues of the Vicious
3. In Suffering
4. Halo Crown
5. Murder Thy Maker
6. The Saint of Killers
7. Ghost Echoes
8. The Cruel Creation of Me
9. Prey
10.And Hell Followed With Me
Samlet spilletid: 51:59

Læs mere...

Havok - V

På deres femte studiealbum siden deres debut i 2009, har målet for amerikanske Havok været at afprøve nye ideer, men samtidig fastholde kernen i deres Thrash Metal - Måske er det baggrunden for den enkle titel. Alle numre er skrevet i løbet af 2019, mens indspilning foregik i tidsrummet fra juli til september i Nashville hos Mark Lewis, som også har mikset og mastered albummet.
Man kan hurtigt konstatere, at begge mål er opfyldt, for de 11 numre byder både på Thrash Metal efter klassiske opskrift, og lidt mere eksperimenterende tilgange til materialet. Fælles for numrene er et højt energiniveau, som naturligt kommer bedst til udtryk i de klassiske numre. Her giver David Sanchez’ skærende vokal et passende modspil til guitarernes skarpe riffs. Det illustreres bedst i albummets højdepunkt, ”Fear Campaign”, som lige har det ekstra kick, der hæver det over standard Thrash. Men også ”Betrayed By Technology” udstråler meget energi, selvom tempoet er sænket en tand.
Hvor de klassiske elementer passer fint til Havok, er det mere blandet, når bandet forsøger sig med andre ideer. Her kommer de ofte på mellemhånd, som i det afsluttende ”Don't Do It”, hvor der bygges flot op, men den afsluttende Thrash virker uinspireret – det oplæg burde man have fået mere ud af. Konklusionen bliver derfor, at man skal lytte til ”V”, fordi man er fan af klassisk Thrash Metal – ikke fordi man søger nye retninger.

Tracklist:
1. Post-Truth Era
2. Fear Campaign
3. Betrayed By Technology
4. Ritual Of The Mind
5. Interface With The Infinite
6. Dab Tsog
7. Phantom Force
8. Cosmetic Surgery
9. Panpsychism
10. Merchants Of Death
11. Don't Do It
Samlet spilletid: 45:52

Læs mere...

Gomorra - Divine Judgement

”Divine Judgement” er det første album fra Gomorra, som hører hjemme i Schweiz. Selvom bandet har eksisteret i 15 år, er jeg ikke stødt på dem før; det eneste navn i besætningen, som vækker genkendelse, er guitaristen Damir Eskic, som også er med i den nyeste inkarnation af Destruction.
Noget inspiration har han uden tvivl trukket med derfra, for der er en del Thrash blandet i den Heavy Metal, der er kernen i bandets musik. Og når sangeren Jonas Ambühl fyrer et par af sine højfrekvente hvin af, bliver det hele trukket over i Power Metal. Det giver også numrene en smule højtidelighed, men aldrig så meget, at det generer. Ellers må jeg sige, at Gomorra satser på det sikre rent stilmæssigt, for der er ingen egentlige overraskelser at finde på albummet.
Det betyder ikke, at man tilbringer de godt 40 minutters spilletid med at gabe kæben af led – tværtimod! Bandet formår nemlig at skabe ret stor bredde i deres udtryk, så varieres fint imellem de forskellige stilelementer. Samtidig varierer tempoet fra det friske ned til det moderate, så også intensiteten skifter. Og lægger man guitarernes skarphed oveni, har man et debutalbum, som holder et bemærkelsesværdigt niveau hele vejen hjem. Det må siges at være en flot præstation, som beriger Metal scenen.

Tracklist:
01. Canaan
02. Gomorra
03. Flames Of Death
04. Hope For The Righteous
05. Out Of Control
06. Brother We're Damned
07. The City Must Fall
08. Children Of The Land
09. Cleansing Fire
10. Angels Amongst Us
11. Never Look Back
Samlet spilletid: 42:48

Læs mere...

Shrapnel - Palace For The Insane

Efter at have fejret deres 10 års jubilæum med en EP sidste år, er engelske Shrapnel nu klar med deres tredje fuldlængde. Det markerer også en udvidelse til en kvartet, for efter en del forskellige folk på pladsen som bassist, har Aarran Jacky Tucker overtaget både instrumentet og den vokale front.
Bandet fortæller selv, at de denne gang har bevæget sig udenfor deres comfort zone, men det er i så fald et meget lille skridt. De fastholder nemlig deres klassiske Thrash Metal helt som jeg husker det fra debutskiven ”The Virus Conspires” fra 2014. Helt efter bogen betyder det et møde med skarpe guitarriffs og et opskruet energiniveau. Vokalen er hørt mere markant, men passer fint til stilen, ikke mindst når den får hjælp af korte og skarpe kor.
Teksterne har denne gang fået bredere perspektiv, så de både når omkring politik, historie og Aleister Crowley, men det flytter ikke helheden – dels skal man lytte godt efter for at få fat i ordene, dels er der ingen, der leder efter litterære perler i Thrash Metal.
Her tæller energi og slagkraft langt mere, og begge dele leverer englænderne fra Norwich – men ikke så meget mere end det. De fleste numre er stangvare, og de personlige træk på albummet sørger de to guitarister Nathan Sadd og Chris Martin for: Deres lækre guitarsoli leveres både en- og tostemmigt, og det redder den sidste halve stjerne til et album, som ellers ligger på det jævne.

Tracklist:
1. Might Of Cygnus
2. Salt The Earth
3. Vultures Circle
4. Cannibal
5. Begin Again
6. Bury Me Alive
7. Turn Off The Lights
8. Infernal Choir
9. The Mace
10. Violent Now, Forever
11. Future Sight
12. Palace For The Insane
Samlet spilletid: 54:12

Læs mere...

Body Count - Carnivore

Hele 30 år er der gået, siden Ice-T dannede Body Count sammen med guitaristen Ernie C, og det fejres med udgivelse af bandets studiealbum nummer 7. Her får man hjælp fra bl.a.
Amy Lee (Evanescence), Jamey Jasta (Hatebreed) og Riley Gale (Power Trip).
Bandet fortsætter stilen med ret skarp Metal som ledsager den halvt syngende, halvt rappende vokal. Men ikke alt materiale er nyt, for ud over en genindspilning af Ice-Ts gamle hit ”Colors”, fortsætter man ideen med at hylde navne, man er inspireret af. På ”Bloodlust” var det Slayers ”Raining Blood”, denne gang fejres Motörhead med en version af ”Ace of Spades”, som dog ikke imponerer.
Til gengæld er det ikke overraskende, at Ice-T stadig er bister og aggressiv, og når han i ”No Remorse” synger ”If you were on fire, I wouldn’t piss on you” er han så troværdig, at jeg bare er glad for, at sangen ikke handler om mig. Dertil passer titlen ”kødæder” fint, ligesom man generelt ikke kan klage over mangel på energi og power på albummet. Til gengæld er der ikke mange højdepunkter at skrive om, for selvom duetten med Amy Lee i ”When I'm Gone” fungerer fint og giver bredde, så mangler jeg numre, der bliver hængende. Det er nok for meget at håbe på klassikere i stil med ”KKK Bitch” og ”There Goes the Neighborhood”, men heller ikke niveauet fra et nyere hit som ”Talk Shit, Get Shot” kommer vi op på denne gang. Skulle jeg beskrive albummet med et enkelt ord, ville det være det være ”uinspireret” – derfor er resultatet kun middelgodt, og karakteren tilsvarende.

Tracklist:
1. Carnivore
2. Point the Finger (featuring Riley Gale)
3. Bum-Rush
4. Ace of Spades
5. Another Level
6. Colors - 2020
7. No Remorse
8. When I'm Gone (featuring Amy Lee)
9. Thee Critical Breakdown
10. The Hate Is Real
Samlet spilletid: 35:55

Læs mere...

World War 5 - World War 5

Hvis navnet World War 5 ikke umiddelbart siger dig noget, er det ikke så underligt; albummet i denne anmeldelse er bandets første. Men helt ukendte er de ikke, for line-uppet tæller guitaristerne Tore Mogensen og Lasse Bak, som begge har en fortid i Illdisposed samt sangeren Knud Lind, som i sin tid var i front for Barcode. Albummet har bandet produceret sammen med Jacob Olsen, og det er mikset af Tue Madsen, så man må sige, at der er kompetente folk i spil. At resultatet er en lækker produktion med flot lyd og hul igennem er ingen overraskelse.
Det samme gælder stilen, hvor World War 5 blander traditionel Dødsmetal med Thrash Metal. Det sker på en både energisk og tempofyldt facon, hvor ”Exposed” og ”Gee” hælder mod Død, mens det Thrash’ede dominerer andre steder, så WW5 i ”Bitter” og ”Grind” mest af alt lyder som Slayer i deres ondeste lune. Uanset stilen, så fastholdes det pænt høje tempo, og det er tydeligt, at der arbejdes energisk, specielt i front. Jeg kan ikke sige, at resultatet er dårligt, for det er det ikke – men det bliver heller ikke rigtig fedt på noget tidspunkt. Jeg antog, at billedet ville ændre sig med flere gennemlytninger, men selvom jeg har pløjet albummet igennem flere gange, har det første indtryk ikke flyttet sig. Derfor efterlader albummet mig en smule skuffet; jeg havde forventet mere fra World War 5.

Tracklist:
1. Grind
2. Retrograde
3. Expose
4. Terrors
5. Haunt
6. Megalomaniacs
7. Gee
8. Bitterness
9. Increased
Samlet spilletid: 31:25

Læs mere...

Neaera - Neaera

At man kan komme frygteligt skævt ind på et album, er mit møde med Neaeras selvbetitlede syvende album et godt eksempel på: Jeg satte albummet på, mens jeg lavede noget andet, og blev hurtigt irriteret over frontmanden Benjamin Hillekes skrigende vokal; den dominerede samtlige numre, og gjorde det umuligt at bedømme helheden. Førstehåndsindtrykket var alt andet end positivt, men det ændrede sig heldigvis ved de senere gennemlytninger.
Men hvad var anderledes, ud over at jeg nu lyttede helhjertet? Ikke vokalen, for Hillekes stil er energisk skrigende, og den varieres kun få gange med lidt brølen. Men hvad der ændrede sig, var min opfattelse af musikken, som med sin Thrash’ede stil mere end opvejede vokalens mangler. Det hele afvikles i pænt højt tempo, hvilket booster energien. Men endnu vigtigere er det lækre drive, som numrene er udstyret med; det rykker vedholdende fremad, hvilket har gjort ”Neaera” til en effektiv indpisker i motionscenteret. Samtidig lykkes det at variere udtrykket overraskende meget, så det også er en fornøjelse at lytte til hjemme i stuen.
Albummet kommer efter en fem år lang pause, hvor medlemmerne havde brug for at lave noget andet end Neaera. Og det var åbenbart en fornuftig beslutning med et break, for der er masser af spillelyst at spore på ”Neaera” – titlen indikerer en genstart af bandet, som har fået et glimrende afsæt.

Tracklist:
1. (Un) drowned
2. Catalyst
3. False Shepherds
4. Resurrection of Wrath
5. Carriers
6. Rid the Earth of The Human Virus
7. Sunset of Mankind
8. Lifeless
9. Eruption in Reverse
10. Torchbearer
11. Deathless
Samlet spilletid: 43:55

Læs mere...

Sylosis - Cycle Of Suffering

I 2016 meldte Sylosis ud, at bandet ville tage en pause på ubestemt tid; bandets mastermind Josh Middleton var endt i en blindgyde, og havde brug for at finde ny inspiration. Pausen gav ham lyst til at genstarte Sylosis, som nu er klar med deres femte studiealbum, som også giver debut til en ny rytmesektion.
Udgangspunktet for albummet er, at lidelse er en naturlig og uundgåelig del af livet, men lidelsen findes kun i teksterne – det er ingen lidelse at lægge øre til albummet. Sylosis fortsætter deres stil med Thrash Metal, der både har Dødsmetallens skarphed og melodiske elementer. De sidste leveres af guitaren, og optræder som korte eller længere solstråler i forhold til numrenes øvrige bestanddele. Disse er rå, for musikken afleveres i pænt højt tempo og med eftertryk. Det samme gælder for vokalen, som er voldsomt brølende, men meget lidt varieret. Og det hele passer fint sammen, hvilket gør ”Cycle of Suffering” og ”Apex of Disdain” til rigtig fede Thrash-titler.
Hen mod slutningen begynder det at knibe med ideerne; Middleton vil for meget, så han får ikke stoppet mens legen er go’. Derfor får albummet længere spilletid end indholdet kan forsvare, og kan derfor ikke leve op til bandets bedste præstationer. Konklusionen er derfor, at Sylosis er tilbage, men stadig en smule rustne.

Tracklist:
1. Empty Prophets
2. I Sever
3. Cycle of Suffering
4. Shield
5. Calcified
6. Invidia
7. Idle Hands
8. Apex of Disdain
9. Arms Like A Noose
10. Devils In Their Eyes
11. Disintegrate
12. Abandon Samlet spilletid: 50:52

Læs mere...

Sepultura - Quadra

Trods det, at Sepultura regnes for et af de store navne på Thrash scenen og nu går ind i deres femte årti, er det ikke et band som jeg har dyrket; samtidig er det kun anden gang, bandet havner i min anmelderstak. Og mødet med ”A-lex” var en slem skuffelse, så det var med blandede følelser, jeg tog hul på Sepulturas nyeste album, ”Quadra”.
Det var der nu ingen grund til, for der skal bare en enkelt gennemlytning til for at fastslå, at det nye udspil er en helt anderledes og meget mere interessant sag. Åbningsnummeret er et virkelig fedt Thrash track med power og et sejt omkvæd, og det får følgeskab af flere numre i samme traditionelle stil. Disse har vanen tro masser af energi, men byder kun på begrænset variation. Som resten af albummet nyder de godt af en virkelig god og gennemført produktion, som Jens Bogren skal have stor ros for.
Heldigvis nøjes man ikke med at følge traditionelle stier, men søger også nye veje. I ”Guardians Of Earth” opbygges intensitet inden Derrick Greens vokal bryder igennem med et brøl. Og så indeholder albummet hele to instrumentalnumre: Hvor titelnummeret er en kort akustisk sag, byder det noget længere ”The Pentagram” på varieret energi og lækre guitardetaljer fra Andreas Kisser. De er der også i ”Agony Of Defeat”, hvor lydbilledet er mindre massivt, hvor Green synger mere end han brøler, og hvor der er en del melodi – helt uden at energien går tabt.
Min konklusion er, at det med ”Quadra” er lykkedes Sepultura at give et virkelig stærkt og gennemført bud på, hvordan man kan variere Thrash Metal uden at miste hverken power eller intensitet – thumbs up herfra!

Tracklist:
1. Isolation
2. Means To An End
3. Last Time
4. Capital Enslavement
5. Ali
6. Raging Void
7. Guardians Of Earth
8. The Pentagram
9. Autem
10. Quadra
11. Agony Of Defeat
12. Fear; Pain; Chaos; Suffering
Samlet spilletid: 51:14

Læs mere...

Urn - Iron Will Of Power

Med en start der ligger helt tilbage i 1993 er finske Urn på papiret et veteranband, men med til historien hører en del stille perioder og mange udskiftninger i line-uppet. Derfor er albummet her kun bandets femte, og meget sigende har hovedmanden Sulphur skiftet resten af besætningen ud siden ”The Burning” fra 2017.
Bandet lægger ud med en blanding af Black- og Thrash Metal med højt tempo og deraf følgende energiniveau. Selvom musikken indeholder mange elementer fra den Sorte Metal, trækker Sulphurs vokal lidt i den anden retning: Den er let brølende, men ikke ekstrem; derfor opfatter jeg mere stilen som Thrash tilsat Black Metal end den rene vare. Urn fastholder stilen på albummets første 4 numre, og her begynder det at blive lidt ensformigt. Derfor er det meget passende med det stille og instrumentale ”Gates To Hyboria”, der ikke blot fungerer som et stille afbræk, men også markerer et stilskifte. I de sidste numre er musikken mindre voldsom og mere i retning af Heavy Metal. den beholder sin skarpe kant, men er mere sej og groovy. Det giver plads til nogle seje guitarer i ”Spears of Light” og ”Hunted”, som begge hører til blandt albummets highlights. Det bidrager til en flot afslutning på et album, som trods en lidt ensidig start alligevel fremstår som interessant.

Tracklist:
1. Downfall of Idols
2. Malignant Strange Vision
3. Funeral Oath
4. Prayers
5. Gates to Hyboria
6. Demonlord
7. Spears of Light
8. Hunted
9. Will to Triumph
Samlet spilletid: 40:50

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed