fbpx

Furious Trauma - Decade At War

Furious Trauma eksisterede i 15 år indtil 2003, og holdt herefter en næsten lige så lang pause. Men i 2017 blev det klassiske Thrash band gendannet, og er nu klar med deres fjerde album, som er mikset og masteret af Tue Madsen.
Efter en nærmest klassisk instrumental intro og tilsvarende første nummer kunne man tro, at Furious Trauma ville køre den hjem ved at gentage fordums bedrifter, men der tager man fejl.
I stedet fornemmer man tydeligt, at der er tale om et band, der har ventet på at vende tilbage, og samtidig har en masse at byde på. For i stedet for kritikløst at høvle dugarytmer afsted i old school 80´er stil, leverer veteranerne en flot og varieret omgang Thrash Metal, hvor energi og drive står i fokus, men hvor der også lægges vægt på interessante melodier og ditto omkvæd. Resultatet er en flok rigtig gode numre, hvor den lækkert brølende vokal giver kant og bid, og hvor alle anslag får attack fra en god og fortættet produktion. Den samlede oplevelse rykker virkelig godt og hæver sig befriende over flertallet af udgivelser fra genopstandne bands. I den sammenhæng forstår jeg ikke helt, hvorfor man har fundet det nødvendigt at genindspillede et par gamle tracks; dels fordi de ikke er exceptionelle, men mere fordi det nye materiale ikke har behov for historisk backup - ”Decade At War” er et rigtig stærkt comeback, som står fint alene!

Tracklist:
1. Prelude To War
2. Decade At War
3. Heroes To Hail
4. Plague Of The New World
5. Ultimate Divine
6. Hooligan
7. Comin' Home
8. Damage Done
9. The Cartoon
10. Lex Talionis
11. War Of The Gods
12. We Are Furious
13. We Salute You
14. Born Of The Flag (Re-recorded)
15. Chaos Within (Re-recorded)

Læs mere...

Darkness - Over And Out

Darkness var en del af den tyske Thrash-scene i 1980’erne, men gik under i 90’ernes Grunge bølge. Siden er de gendannet, først under et andet navn, men de seneste 7 år igen som Darkness. Og tallet syv går igen på EP’en ”Over And Out”, der indeholder 7 numre som optakt til bandets syvende album, der er i støbeskeen.
Her blander man nyt og gammelt, og så vidt jeg kan se, er de 4 første numre nye, mens de 3 sidste er af ældre dato – men i nye udgaver. Hvis vi starter med de nye numre, så er det nye ikke til at høre; numrene kunne lige så godt være 10 år som 10 dage gamle; Darkness bevæger sig nemlig inden for de helt traditionelle rammer for Thrash Metal. Derfor skal værdierne findes i de enkelt numre, men det er hurtigt overstået: Ud over det høje tempo i ”Every Time You Curse Me” og den friske stil i ”Slave to the Grind” er der ikke mange pluspoint til bandet. Tværtimod trækkes oplevelsen ned af en umotiveret stemning og den usædvanligt monotone vokal.
At den fungerer bedre live, viser en koncertoptagelse af et gammelt nummer fra Osaka i Japan. Og at Darkness førhen har ramt plet, illustrerer det virkelig fede ”Armageddon”.
Men samlet set er det en tynd kop te, tyskerne spiser os af med, og det giver mig ikke meget appetit på deres næste udspil.

Tracklist:
1. Every Time You Curse Me
2. Dawn of the Dumb
3. Over and Out
4. Slave to the Grind
5. Tinkerbell Must Die (live)
6. Armageddon
7. Faded Pictures (Unplugged)
Samlet spilletid: 30:30

Læs mere...

Accuser - Accuser

Selvom Accuser har en historie, som går tilbage til 1980’erne, er jeg først stødt på bandet for et par år siden. Det var ved udgivelse af deres seneste album ”The Mastery”, som var en omgang Thrash Metal på det jævne. Nu udgiver de tyske veteraner endnu et album, hvor guitaristen René Schütz vender tilbage.
Han glider helt perfekt ind i Accusers traditionelle udgave af Thrash Metal, som er skåret over skabeloner, der er mere end 30 år gamle: Her står guitaren for skarpe riffs, sangeren Frank Thoms brøler og rytmekompasset peger konsekvent i retning af duga. Det tilfører helt naturligt en masse energi til numrene, men når man har hørt 3-4 tracks efter samme opskrift,
begynder man at længes efter noget variation. Den leverer Accuser i “Be None the Wiser”, som starter stille og har en helt anden opbygning end resten. Også i det efterfølgende ”Rethink” prøves noget nyt, men i begge tilfælde uden, at der opbygges noget spændende.
Så går det bedre, når tempoet øges, som det sker i ”The Eliminator” – her er der nærmest tale om Speed Metal. Stilen passer åbenbart musikerne godt, for nummeret er min favorit på udgivelsen.
Accuser scorer point på en sikker fremførelse af den klassiske Thrash, men deres sangskrivning er alt andet end spændende. Skulle jeg sammenfatte albummet i et enkelt ord, ville det blive ”fantasiløst” – de tre stjerner hives kun hjem med nød og næppe.

Tracklist:
1. Misled Obedience
2. Phantom Graves
3. Temple of All
4. Lux in Tenebris
5. Be None the Wiser
6. Rethink
7. Psychocision
8. Contamination
9. The Eliminator
10. Seven Lives
11. A Cycle's End
Samlet spilletid: 49:30

Læs mere...

Harlott - Detritus of the Final Age

De tre første albums fra Harlott, ”Origin” (2013), ”Proliferation” (2015) og ”Extinction” (2017) udgjorde en trilogi, så da materialet til bandets fjerde album skulle skrives, startede man på blank papir. Samtidig hentede man to nye medlemmer i form af Glen Trayhern på trommer og Leigh Bartley på guitar.
De nye tiltag ændrer nu ikke på stilen, for det er stadig guitarist og sanger Andrew Hudson, der står for materialet, så australierne holder sig til den traditionelle Thrash Metal. Og som det var tilfældet på deres tidligere albums, følger bandet stilen helt i tråd med traditionerne. Det betyder, at numrene bugner af friske guitarriffs og masser af duga rytmer, mens Hudson brøler teksterne ud. Albummet er igen et eksempel på, at øvelse gør mester; alle elementer sidder lige som de skal, og produktionen er gennemsigtig uden at blive poleret.
Så jo, Harlott leverer varen, når det gælder energisk Thrash, men de leverer ikke mere end det. Selv om der er udmærkede detaljer i flere af numrene, formår musikerne ikke at sætte personlige aftryk på genren. Havde der været tale om en debut, kunne jeg forstå de sikre valg, men som et eksempel på et erfarent band, som arbejder uden begrænsninger, er ”Detritus of the Final Age” lidt af en skuffelse.

Tracklist:
1. As We Breach
2. Idol Minded
3. Bring on the War
4. Detritus of the Final Age
5. Prime Evil
6. Nemesis
7. Slaughter
8. Grief
9. Miserere of the Dead
10. The Time to Kill Is Now
Samlet spilletid: 46:08

Læs mere...

Slet Det - Start Forfra

Selvom Slet Det er et nyt navn, tæller bandets meritter navne som Hatesphere, I’ll Be Damned og Olm. Det foreliggende debutalbum ”Start Forfra” er indspillet i Osmium Studio og produceret af sangeren Mikael Larsen.
Han tiltrækker lytterens opmærksomhed med det samme han bryder ind, for alle tekster er på dansk. Og vel at mærke ikke for at lave pis med tingene som hos Red Warszawa; Slet Det mener det alvorligt med tekster om frygt, afmagt og kamp for retfærdighed.
Alvoren gælder også musikken, som baserer sig på Thrash Metal med masser af duga rytmer, men også får et skud Dødsmetal her og der. De melodiske aspekter lægges der ikke meget vægt på, kun i starten på ”Afmagt” træder de frem. Ellers er det fremdrift (eller mangel på samme), der præger numrene. Og netop denne vekslen i tempo er med til at sætte teksternes budskab i scene.
Kigger man på de enkeltdele, der udgør ”Start Forfra”, er der ingen af dem, der imponerer vildt. Men betragtet som helhed er det lykkedes for Slet Det at skabe noget selvstændigt og anderledes – på den fede måde. Derfor, kære band, skal i hverken slette eller starte forfra – i skal videreudvikle jeres stil, for den har potentiale til mange spændende ting!

Tracklist:
1. Gnist
2. Har Levet Det Liv
3. Skræmtidens Børn
4. Start Forfra
5. Træd Væk (fra kanten)
6. Levende Død
7. Afmagt
8. Lad Det Brænde
Samlet spilletid: 30:42

Læs mere...

Heathen - Empire Of The Blind

Ti år er der gået, siden Heathen senest udsendte et nyt album, men det er ikke engang rekord for bandet fra San Francisco; faktisk er ”Empire Of The Blind” kun bandets fjerde album siden de startede i midten af 1980’erne. Men nu er de tilbage med en ny rytmesektion i form af Jim DeMaria (trommer) og Jason Mirza (bas).
Det er ingen overraskelse at bandet stammer fra Bay Area, for deres musik er klassisk Thrash med tilhørende dugarytmer og skarpe guitarriffs – lige fra den Metallica-inspirerede intro til den tilsvarende outro. Men til forskel fra Hetfield & Co. har Heathen fokus på det melodiske, som præger både omkvæd og guitararbejdet – det illustreres godt i ”Sun In My Hand”.
Heathen har brugt et helt år på optagelser og produktion i samarbejde med Christopher „Zeuss“ Harris i Planet Z studiet. Spørgsmålet er, om ikke mindre havde været mere, for resultatet er en flot, men lidt poleret lyd, som får numrene til at fremstå en smule mindre hårde, end de egentlig er. Alligevel skinner numre som ”In Black” og “Devour” igennem som albummets skarpeste tracks.
Med en lidt mindre pæn produktion havde der måske været flere af slagsen, men som det er nu, hælder albummet en anelse for meget til den pæne side. Heldigvis er sangskrivningen udmærket, så albummet falder i kategorien Godt, men ikke imponerende.

Tracklist:
1. This Rotting Sphere
2. The Blight
3. Empire Of The Blind
4. Dead And Gone
5. Sun In My Hand
6. Blood To Be Let
7. In Black
8. Shrine Of Apathy
9. Devour
10. A Fine Red Mist
11. The Gods Divide
12. Monument To Ruin
Samlet spilletid: 47:16

Læs mere...

Let Us Prey - Virtues Of The Vicious

Let Us Prey er et nyt bekendtskab, idet bandet nu ud sender deres første album. Det hele er startet af guitaristen Jon Morency og sangeren Marc Lopes (mest kendt som frontmand i bandet Ross the Boss). Bandet har haft mange udskiftninger på kort tid, men mener nu at have et stabilt line-up.
Når man kigger på fordelingen af de ti numre, virker det næsten som om lytteren skal lokkes tæt på, inden der for alvor lukkes op for sluserne – måske det er et nik til ordspillet i bandets navn? Anyway, i de første numre er bandets Thrash Metal udstyret med en del melodiske elementer – både i omkvæd og guitarparter. En vis kant sikrer Lopes dog, for hans vokal er aggressiv, og samtidig leverer han nogle meget høje hvin i stil med, hvad Rob Halford er kendt for.
Efter ”In Suffering” nedtones det melodiske, og der skrues op for det metalliske. Det betyder mere tyngde i musikken, og samtidig skærpes vokalen en smule. Det giver helt naturligt mere energi i numrene, men det sker på bekostning af sammenhæng og overblik. Flere numre virker ret rodede, og lidt for ofte er det lige-ved-og-næsten for Let Us Prey. Det eneste nummer, hvor det hele passer, er ”The Saint of Killers” – Det har en fængende melodi OG løg i posen. De øvrige numre har noget af det rigtige, men når ikke helt i mål. Derfor håber jeg, at Let Us Prey får gennemarbejdet materialet lidt bedre på deres næste udspil.

Tracklist:
1. Above the Vaulted Sky
2. Virtues of the Vicious
3. In Suffering
4. Halo Crown
5. Murder Thy Maker
6. The Saint of Killers
7. Ghost Echoes
8. The Cruel Creation of Me
9. Prey
10.And Hell Followed With Me
Samlet spilletid: 51:59

Læs mere...

Havok - V

På deres femte studiealbum siden deres debut i 2009, har målet for amerikanske Havok været at afprøve nye ideer, men samtidig fastholde kernen i deres Thrash Metal - Måske er det baggrunden for den enkle titel. Alle numre er skrevet i løbet af 2019, mens indspilning foregik i tidsrummet fra juli til september i Nashville hos Mark Lewis, som også har mikset og mastered albummet.
Man kan hurtigt konstatere, at begge mål er opfyldt, for de 11 numre byder både på Thrash Metal efter klassiske opskrift, og lidt mere eksperimenterende tilgange til materialet. Fælles for numrene er et højt energiniveau, som naturligt kommer bedst til udtryk i de klassiske numre. Her giver David Sanchez’ skærende vokal et passende modspil til guitarernes skarpe riffs. Det illustreres bedst i albummets højdepunkt, ”Fear Campaign”, som lige har det ekstra kick, der hæver det over standard Thrash. Men også ”Betrayed By Technology” udstråler meget energi, selvom tempoet er sænket en tand.
Hvor de klassiske elementer passer fint til Havok, er det mere blandet, når bandet forsøger sig med andre ideer. Her kommer de ofte på mellemhånd, som i det afsluttende ”Don't Do It”, hvor der bygges flot op, men den afsluttende Thrash virker uinspireret – det oplæg burde man have fået mere ud af. Konklusionen bliver derfor, at man skal lytte til ”V”, fordi man er fan af klassisk Thrash Metal – ikke fordi man søger nye retninger.

Tracklist:
1. Post-Truth Era
2. Fear Campaign
3. Betrayed By Technology
4. Ritual Of The Mind
5. Interface With The Infinite
6. Dab Tsog
7. Phantom Force
8. Cosmetic Surgery
9. Panpsychism
10. Merchants Of Death
11. Don't Do It
Samlet spilletid: 45:52

Læs mere...

Gomorra - Divine Judgement

”Divine Judgement” er det første album fra Gomorra, som hører hjemme i Schweiz. Selvom bandet har eksisteret i 15 år, er jeg ikke stødt på dem før; det eneste navn i besætningen, som vækker genkendelse, er guitaristen Damir Eskic, som også er med i den nyeste inkarnation af Destruction.
Noget inspiration har han uden tvivl trukket med derfra, for der er en del Thrash blandet i den Heavy Metal, der er kernen i bandets musik. Og når sangeren Jonas Ambühl fyrer et par af sine højfrekvente hvin af, bliver det hele trukket over i Power Metal. Det giver også numrene en smule højtidelighed, men aldrig så meget, at det generer. Ellers må jeg sige, at Gomorra satser på det sikre rent stilmæssigt, for der er ingen egentlige overraskelser at finde på albummet.
Det betyder ikke, at man tilbringer de godt 40 minutters spilletid med at gabe kæben af led – tværtimod! Bandet formår nemlig at skabe ret stor bredde i deres udtryk, så varieres fint imellem de forskellige stilelementer. Samtidig varierer tempoet fra det friske ned til det moderate, så også intensiteten skifter. Og lægger man guitarernes skarphed oveni, har man et debutalbum, som holder et bemærkelsesværdigt niveau hele vejen hjem. Det må siges at være en flot præstation, som beriger Metal scenen.

Tracklist:
01. Canaan
02. Gomorra
03. Flames Of Death
04. Hope For The Righteous
05. Out Of Control
06. Brother We're Damned
07. The City Must Fall
08. Children Of The Land
09. Cleansing Fire
10. Angels Amongst Us
11. Never Look Back
Samlet spilletid: 42:48

Læs mere...

Shrapnel - Palace For The Insane

Efter at have fejret deres 10 års jubilæum med en EP sidste år, er engelske Shrapnel nu klar med deres tredje fuldlængde. Det markerer også en udvidelse til en kvartet, for efter en del forskellige folk på pladsen som bassist, har Aarran Jacky Tucker overtaget både instrumentet og den vokale front.
Bandet fortæller selv, at de denne gang har bevæget sig udenfor deres comfort zone, men det er i så fald et meget lille skridt. De fastholder nemlig deres klassiske Thrash Metal helt som jeg husker det fra debutskiven ”The Virus Conspires” fra 2014. Helt efter bogen betyder det et møde med skarpe guitarriffs og et opskruet energiniveau. Vokalen er hørt mere markant, men passer fint til stilen, ikke mindst når den får hjælp af korte og skarpe kor.
Teksterne har denne gang fået bredere perspektiv, så de både når omkring politik, historie og Aleister Crowley, men det flytter ikke helheden – dels skal man lytte godt efter for at få fat i ordene, dels er der ingen, der leder efter litterære perler i Thrash Metal.
Her tæller energi og slagkraft langt mere, og begge dele leverer englænderne fra Norwich – men ikke så meget mere end det. De fleste numre er stangvare, og de personlige træk på albummet sørger de to guitarister Nathan Sadd og Chris Martin for: Deres lækre guitarsoli leveres både en- og tostemmigt, og det redder den sidste halve stjerne til et album, som ellers ligger på det jævne.

Tracklist:
1. Might Of Cygnus
2. Salt The Earth
3. Vultures Circle
4. Cannibal
5. Begin Again
6. Bury Me Alive
7. Turn Off The Lights
8. Infernal Choir
9. The Mace
10. Violent Now, Forever
11. Future Sight
12. Palace For The Insane
Samlet spilletid: 54:12

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed