fbpx

Various Artists - Attack Ships On Fire Records VS. Shave The Area Records

ASOFR VS. STAR er et musikalsk samarbejde mellem to britiske pladeselskaber hvilke begge primært beskæftiger punk/hardcore/metalcore bands fra det britiske kontinent. Pladen består af i alt 8 skæringer fra 4 bidragende bands, hvilke er som følger: The Brides Wore Blood, Rise of Raphia, The NX og Today It Ends. Pladen roterer lige i underkanten af 30min. Så det er ikke lang tid i selskab med denne til pudseløjerlige plade. Skiven er, hvad man kan kalde, et promotionelt skridt mod at få grønskolling bands frem i lyset. For de er ret grønne og ukendte disse 4 grupper. Der bliver på draget paraleller på grupperne fra STAR’s i form af bands som Comeback Kid, Alexisonfire, Everytime I Die og Norma Jean, hvor der fra ASOFR’s side bliver refereret i retningen af nordisk, bidsk metal.

Den første halvdel af pladen, STAR’s bidrag, er rigtigt nok meget screamo inspireret med tilsatte finurlige elementer. Der er ikke meget at råbe hurra for her. Det er screamo som størstedelen af dagens teenagere vil ha’ det, uden at der er noget synderligt godt ved det. Det holder sig hovedsageligt inden for genrens smalle grænser og skiller sig kun ud ved lidt underligt rytmespil. Det holder vel meget godt hvis man er glad for den genre. Men jeg er ikke videre begejstret. 2. halvdel bliver som sagt mere metallisk og læner sig MEGET imod metalcore genren. Det er den emo agtige svensker melodød der kommer på spil her. Store drenge som Killswitch Engage, As I Lay Dying, All That Remains er nok forbilleder her. Jeg vil nok vove at påstå, at denne del af pladen er den stærke del. Det er rimelig velspillet for så nye bands og får en smule gejst op i lytteren. Men de er stadig lysår til forskel fra bl.a. Killswitch Engage m.fl. Bidraget fra Today It Ends er nok det bedste i mine ører og det skal bandet have lidt credit for. Men 2 numre ud af 8 er ikke godt for et helhedsindtryk. Desuden er produktionen en smule tynd og mudret, så man skal væbne sig med tålmodighed. Det er ikke et godt album, men det er ok at have liggende.


Revolution Music vil gerne takke Shave The Area Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - Collisions and Castaways

At jeg ikke før er stødt på dette band skyldes ikke, at de i sin tid blev dannet i Anchorage i Alaska, men at de tager deres musikalske afsæt i Hardcoren – en genre hvor jeg ikke har mit fulde fokus.
Derfor er det positivt at opleve, at musikken indeholder flere elementer, end genre- oprindelsen indikerer. Der varieres fint i tempo, så de agressive uptempo dele får følgeskab af tungere elementer.
Numrene er meget præget af vokalerne, som selvfølgelig indeholder både råben og ret så polerede rene passager, men også har et tredje element: en ren, men rå variant, som er sej og så fuld af energi, at den for min skyld gerne måtte overtage samtlige vokalparter.
Hen gennem albummet blandes vokalerne, og sammen med den varierede musik giver det en stribe numre, som holder et højt niveau. Alligevel lykkes det for 36 Crazyfists at sætte trumf på til sidst: "Reviver” er et superfedt nummer, som ikke bare er albummets bedste, men også indleder en flot slutspurt: sammen med de sidste 3 numre udgør det en kvartet, som indeholder alle albummets ingredienser, og på den måde kan ses som en opsummering. Derfor kan en prøvelytning af ”Collisions and Castaways” med fordel starte med de sidste 4 numre – det giver lyst til at høre resten.

Tracklist:
1. In The Midnights
2. Whitewater
3. Mercy and Grace
4. Death Renames The Light
5. Anchors
6. Long Road To The late Nights
7. Trenches
8. Reviver
9. Caving In Spirals
10. The Deserter
11. Waterhaul II

Samlet spilletid: 44:50


Revolution Music vil gerne takke Warner Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - The Tide And Its Takers

Det er sku svært at skrive noget som helst nyt om de skæve drenge i 36 Crazyfists. Et band som alle dage siden debuten har holdt sig kilometer langt fra alt, hvad der ligner konkurrenter. Selv efter 2006´s noget tvivlsomme ”Rest Inside The Flames”, står de stadig som noget af det überste indenfor genren. Deres legende univers, der rører alt fra Nu-metal, emo, til Post-hardcore, giver dem lov til at nedbryde vægge, som andre kun drømme om berøre. Når Brock Lindow´s tudende og evigt følelsesladede vokal tager fat om én, løsner den aldrig sit greb igen. Lyt bare til “The Back Harlow Road” eller ”Absent Are the Saints”, hvor man virkelig kan høre, hvor betagende hans stemme kan være.

Desværre har albummet en tendens til at blive en tand for klynkende og selvretfærdig, som den snothamrende irriterende ”Only a Year Or So...” der er en 3:39min lang samtale mellem et ægtepar, der taler om, hvor det hele gik galt! FØJ…

Heldigvis er dette den eneste fatale brøler. De har heldigvis heller ikke helt glemt hvordan man laver et super fedt omkvæd, selvom om de desværre er lidt en mangelvare. Tjek Kongeåbneren ”The All Night Lights”, der virkelig beviser, at 36 Crazyfists, til trods for nogle brølere, stadig er stormestre i, hvad de laver.
Og folk derude, som tror at de kan slå dem af pinden… GLEM ALT OM DET.

Trackliste:
1. The All Night Lights
2. We Gave It Hell
3. The Back Harlow Road
4. Clear the Coast
5. Waiting on a War
6. Only a Year or So...
7. Absent Are the Saints
8. Vast and Vague
9. When Distance is the Closest Reminder
10. Northern November
11. The Tide and Its Takers

Samlet spilletid: 42:52 min


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution og Ferret Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - A Snow Capped Romance

Nu ca. 2-år efter de 4 gutter fra 36 Crazyfists udsende deres debut “Bitterness the Star” som var yders succes fuld. Er de klar med albummet “A Snow Capped Romance” hvor man tydeligt kan høre at de har udviklet sig fra sidste udspil, albumet er blevet en del tunger, men stadig meget melodisk og fede tekster. Brock Lindow har også udviklet sig meget med hans helt unikke og for fede stemme, efter han har trænet i forskellige stemme tekniker.

”A Snow Capped Romance” er ligesom forgående album et album der bliver bedre og bedre med tiden. Albumet ligger ud med numret ”At the End of August” som også er et af albumets fedeste, dette numre er også at finde på Mtv2’s ”Headbanger's Ball” dobbelt cd sammen med mange andre at nutidens store rock navne. Udover det førnævnte numre, er ”The Heart and the Shape”, ”Bloodwork” og ”Skin and Atmosphere” også blandt mine favoritter på albumet.

Det eneste minus ved cd’en er at et par af numre godt kan minde en smule om hinanden, som nok også er med til at den ikke få top karakter.

Vis man ikke har høre 36 Crazyfists vil jeg forslå at man tager en lytter, da de helt klart er det værd, og jeg kan roligt sige at det er et band man skal vænne sig til, så giv ikke op for tidligt.

Læs mere...

Rage Nucleaire - Unrelenting Fucking Hatred

Det er sjældent, at der er 100 % overensstemmelse mellem et albums titel og dets indhold, men her er et godt eksempel. En bedre beskrivelse af numrene kan jeg ikke selv komme på, for det her er simpelthen 50 minutters digitaliseret had, vrede og en vildskab så intens, at man burde overveje at få den kategoriseret som et masseødelæggelsesvåben! At bandet bag eskapaderne kalder sig Rage Nucleaire passer perfekt til helheden, og efter at have kastet et blik på tracklisten er det nærmest overflødigt at nævne, at stilen er Metal – SORT Metal.
Derfor er det ikke underligt, at guitaren og stortrommerne har en evig kamp om, hvem der skal tilføre musikken mest power. Det hele foregår i højt tempo, og det nukleare fra bandnavnet lader til at svare til energiindholdet i musikken. Niveauet her er ikke specielt meget vildere end det, man hører fra mange andre bands i det ondes tjeneste – det samme gælder det rå og grynede lydbillede. Den virkelige trumf ligger hos frontmanden Lord Worm. Hans vokal er ekstremt aggressiv, når han hvæser, skriger og sprutter sig igennem numrene med en stemme som er umenneskeliggjort via forvrængning.
Albummet minder mig på mange måder om Kriegs ”The Isolationist” fra 2011, men overgår det på alle områder: Det er ondere, mere intenst og mere varieret. Sidstnævnte skyldes brugen af keyboards som stemningsskaber i baggrunden, men især de melodiske elementer, som guitarerne tilfører numrene. Det er virkelig flot ramt, for det tilfører den nødvendige variation uden at ødelægge det ultra brutale udtryk.
I omtalen af albummet anbefaler Season of Mist, at man nærmer sig udgivelsen med forsigtighed og respekt. Det første giver jeg dem ret i, for det er ikke musik for hvem som helst. Respekten behøver man derimod ikke bekymre sig om, for den kommer automatisk; ”Unrelenting Fucking Hatred” er et fantastisk Black Metal album, som jeg ikke kan give mindre end 6 stjerner.

Tracklist:
1. Violence Is Golden
2. Hunt with Murderworms, Sculpt with Flies
3. The Gift of the Furnace
4. Fields of the Crucified
5. Endziel
6. The Sorrow Children at Mourningside
7. 30 Seconds in the Killhouse
8. Unrelenting Fucking Hatred
9. The Gallows and the Black Coffin
10. The Feeding Habits of Homo Horriblis

Samlet spilletid: 50:39

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed