fbpx

Non Serviam - Le Coeur Bat

Man vil gerne bevare mystikken omkring Non Serviam, så det er ikke mange oplysninger, der kommer ud til verden. Ud over at være startet som et enkeltmandsprojekt i det sydlige Frankrig i starten af dette årtusind, og at man ikke vil placeres i en enkelt genre, så ved jeg ikke så meget om bandet – ”Le Coeur Bat” må tale for sig selv.
Og det gør albummet så på sin helt egen måde – Meget langt fra gængse opskrifter på Metal. Det hele sættes på plads i det 25 minutter lange titelnummer, som åbner ballet. Her møder man et sammensurium af mange elementer, der sammensættes forskelligt, og derved skaber forskellige udtryk og dynamik. I perioder er der ikke meget rytmisk struktur, her fremtræder nummeret som en collage af keyboards og diverse vokaler, der både synger, taler og skriger. Det virker til tider overvældende og kaotisk, men afløses af passager med ret voldsom Metal i højt tempo.
De følgende numre bruger de samme elementer, der blandes forskelligt, så ”Infanticide” mikser benhård Metal med en talende kvindestemme, mens det instrumentale ”S’Evaporer” forener rolig musik med voldsomme rytmer, der minder mig om Igorrr. Det hele er eksperimenterende, men det er langt fra alle ideer, der resulterer i noget godt. Derfor er ”Le Coeur Bat” et album, som kræver, at man er i det rette humør – ellers bliver det hurtigt for meget.

Tracklist:
01 - Le Coeur Bat
02 - Infanticide
03 - Nights in Black Masses (Interlude)
04 - Salem
05 - S’Evaporer (Instrumental)
06 - I Watch You From Afar
07 - Inno Individualista (Cover)
08 - Je Contre (Demo)
Samlet spilletid: 67:19

Læs mere...

The Amenta - Revelator

"Revelator" er det fjerde album fra australske The Amenta, og det kommer 8 år efter forgængeren ”Flesh Is Heir”. Den relativt lange pause har man brugt på at eksperimentere og forfine bandets stil som et led i arbejdet med det nye materiale.
Det første, jeg lagde mærke til på albummet, er produktionen, som er fjern og distanceret – at lytte til de ni numre er lidt som at opleve en koncert fra parkeringspladsen foran stadion. Det kræver lidt tilvænning, for man skal lige koncentrere sig en tand ekstra, når der lyttes. Koncentrationen gavner ikke kun lydbilledet, for også stilmæssigt falder The Amenta udenfor de vante kasser. Åbningsnummeret er ellers en ret traditionel gang Death Metal tilsat lidt fra den Sorte side og serveret på en småkaotisk facon, men herefter går bandet sine egne veje.
Der lægges mere vægt på at skabe mørke og lidt spooky stemninger end på at vælte lytteren bagover. Derfor er der i flere numre lange passager, hvor den rå Metal erstattes af rolig musik og let mumlende vokal.
At The Amenta vælger deres egen tilgang til opgaven, kan jeg kun bifalde – genremæssig stangvare er der nok af derude. Desværre markerer numrene sig på en indadvendt måde, hvor de fede Metalangreb er i undertal, og det skæve dominerer; derfor kun en middel karakter.

Tracklist:
1. An Epoch Ellipsis
2. Sere Money
3. Silent Twin
4. Psoriastasis
5. Twined Towers
6. Parasight Lost
7. Wonderlost
8. Overpast
9. Parse Over
Samlet spilletid: 45:39

Læs mere...

Cro-Mags - 2020

I betragtning af, hvor længe Cro-Mags har eksisteret, er det ikke mange udgivelser, der er kommet fra New Yorkerne. Men 2020 har gjort så stor et indtryk på bandet, at man i tilgift til albummet ”In The Beginning”, som udkom i juni, runder året af med denne EP.
Det går selvfølgelig ikke stille af, når der skal kommenteres på Corona, isolation og det politiske klima i et USA, der er mere delt end nogensinde. I praksis betyder det en omgang Hardcore, hvor HARD skal tages alvorligt, da der suppleres med en del Metalelementer og en rigtig go’ produktion (for et Hardcore album er den usædvanligt vellykket!). Her følger musikken trop langt henad vejen, i hvert fald så længe der står ren Hardcore øverst på menuen. Det gør der især i ”Age Of Quarantine” og “Violence and Destruction”, hvor tempo og gang vocals sætter den rette stemning. Og i ”Chaos in the Streets” får vi også et fedt omkvæd at brøle med på.
Til gengæld er det Metal-dominerede titelnummer ikke noget særligt, og så ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om afslutteren ”Cro-Fusion”: Nummeret er en instrumental jamsession, som mest af alt er Funk, og falder helt uden for rammerne … Heldigvis er de gode numre i overtal, men jeg ser alligevel frem til et rigtigt album fra Cro-Mags.

Tracklist:
1. Age Of Quarantine
2. 2020
3. Life On Earth
4. Violence and Destruction
5. Chaos in the Streets
6. Cro-Fusion
Samlet spilletid: 20:20

Læs mere...

Eyes - Underperformer

Jeg må starte med at indrømme, at jeg virkelig kom galt ind på ”Underperformer”, som er det første album fra Eyes: Efter de første gennemlytninger var jeg sikker på, at min anmeldelse ville ende med eder, forbandelser og en bundkarakter. Bandets mildest talt kompromisløse stil var alt for ustruktureret og kaotisk, og Victor Kaas’ vildt skrigende vokal gjorde ikke ligefrem tingene bedre.
Heldigvis ligger der som oftest mange gennemlytninger bag en anmeldelse, og efterhånden begyndte jeg at få et mere nuanceret billede af tingene. Bandets blanding af energisk Hardcore og skæv Metal var stadig ekstrem, men nu begyndte jeg at lægge mærke de seje guitarer i ”Choke” og den specielle stemning i ”Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths”. Samtidig viste vokalen sig at have en rallende stil oveni de allerede kendte råbende og skrigende udgaver.

Men tag ikke fejl; albummet er stadig ekstremt og med mange modhager, der nok vil virke afskrækkende på de fleste. Men selv om det hælder til den ekstreme side, er der samtidig noget udfordrende, som jeg godt kan lide. Energien er enormt høj, og selv om albummet aldrig kommer til at tælle blandt mine favoritter, anerkender jeg helhedskonceptet og Eyes’ selvsikre tilgang. Derfor er titlen misvisende; man kan ikke påstå, at Eyes underpræsterer på deres albumdebut!

Tracklist:
1. Verge
2. Distance
3. Underperformer
4. Choke
5. Surf
6. Off
7. Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths
8. Swim
9. Victim
10. Crutches
Samlet spilletid: 31:18

Læs mere...

The Ocean - Phanerozoic II: Mesozoic | Cenozoic

For to år siden udgav The Ocean albummet ”Phanerozoic I: Palaeozoic”, og nu følger de op med del II, som har undertitlen ”Mesozoic | Cenozoic” – dermed fortsætter tyskerne med titler fra jordens geologiske tider. Samtidig hæver de sig kvalitetsmæssigt over forgængeren, endda så meget, at jeg ikke tøver med at udråbe denne anden runde til det bedste album fra The Ocean i mere end ti år.
Musikken har mange facetter, og alt efter humør og hvor i albummet man befinder sig, kan der høres inspiration fra navne som Pink Floyd og Radiohead. Men samtidig eksploderer begivenhederne ind imellem i ren Metal med en voldsomt brølende vokal, ligesom det i perioder er blæserklange, der dominerer numrene – her rammes der bredt!
The Ocean følger dermed ikke i andres fodspor, for albummet er helt sit eget. Stilmæssigt bygges der videre på bandets tidligere udgivelser, men der skal lige et par gennemlytninger til, før man får styr på omfanget. Herfra vokser indholdet i styrke, og med antallet af gennemlytninger er også min glæde ved albummet vokset. Der er ikke tale om en af de udgivelser hvor man automatisk headbanger fra start til slut; i stedet skal man bare lytte koncentreret for at få fuldt udbytte.
Og udbyttet er stort, for det lykkes for The Ocean at kombinere stærke melodier, spændende ideer og energiske udbrud til en afvekslende cocktail, som jeg giver de varmeste anbefalinger med på vejen – her er der lyttepligt!

Tracklist:
1. Triassic
2. Jurassic | Cretaceous
3. Palaeocene
4. Eocene
5. Oligocene
6. Miocene | Pliocene
7. Pleistocene
8. Holocene
Samlet spilletid: 50:59

Læs mere...

Dynfari - Myrkurs er þörf

Dynfari? Det er ikke et navn, der får mine genkendelsklokker til at ringe, er det et nyt band? Nej, bandet fra Island har eksisteret siden 2010, og ”Myrkurs er þörf” er deres femte album, så de er på en eller anden måde gået under min radar.
Bandets stil beskrives som atmosfærisk Black Metal, men det er noget af en tilsnigelse – den Sorte Metal optræder kun rendyrket i et enkelt nummer mod slut. Resten af spilletiden er mere Rock end Metal, og hvis man skal beskrive stemningen, er det passende med et ”Dark” foran. Som et blik ned over tracklisten viser, er de fleste tekster på islandsk, og de leveres med en vokal, som passer fint til Rock stilen; kraftfuld, men ikke voldsom. Det samme gælder den ledsagende musik, som har okay med tyngde, men ellers ikke gør meget væsen af sig.
Jeg har haft svært ved at kæmpe mig igennem denne udgivelse; ikke fordi den er svær at komme ind på livet af, men fordi den ikke rigtig har trukket mig til sig – hver gennemlytning har mere været en pligt end en fornøjelse. Og det afspejler meget godt problemet for ”Myrkurs er þörf”, for selv om musikken er selvstændig og har sine øjeblikke, er albummet som helhed uinteressant. Jeg føler derfor ikke, at jeg er gået glip af noget ved ikke at kende deres tidligere albums.

Tracklist:
01 - Dauðans dimmu dagar
02 - Langar nætur (í botnlausum
spíralstiga)
03 - Myrkurs er þörf
04 - Ég fálma gegnum tómið
05 - Svefnlag
06 - Ég tortímdi sjálfum mér
07 - Peripheral Dreams
08 - Of Suicide and Redemption
Samlet spilletid: 46:50

Læs mere...

Advocacy - Remnants

“Remnants” er den nyeste udgivelse fra Aarhus-bandet Advocacy, og kommer som opfølger til ”Geophobia” fra 2017. Også denne gang er der tale om en EP med 5 numre, som viser bandets fortolkning af progressiv musik.
Der åbnes med det instrumentale titelnummer, som med nydelige guitarmelodier fungerer som en tiltalende modtagelse af lytteren. Herefter følger tre studieoptagelser, som har det til fælles, at de via forskellige temaer, flotte melodier og tilsvarende vokaler viser en fin vifte af forskellige udtryk.
”Corrupted” lægger ud, nummeret er lidt forsigtig og lidt blegt; det virker som om Advocacy lige skal spille sig varme. Det er de så i ”Spoils of War”, som har et virkelig fedt samspil mellem guitar og bas. Samtidig er der mere power i alle elementer, hvilket gør nummeret er EP’ens bedste. Den position bliver udfordret af ”My Socially Transmitted Disease”, hvor vokalerne er ekstra flotte, og hvor der i løbet af nummeret bygges godt op, så intensiteten gradvist forøges.
Til slut får vi et nummer fra bandets optræden til Mono festivalen sidste år. ”Never Ensured” fremstår hårdere og mere aggressiv end de foregående tracks, hvilket forstærkes af en lidt grynet optagelse.
Grynet eller ej, så har Advocacy grund til at være tilfreds med denne EP, for selv om der ikke rammes plet med alle ideer, så ligger niveauet højt nok til, at jeg vender tommelfingeren op.

Tracklist:
1. Remnants
2. Corrupted
3. Spoils of War
4. My Socially Transmitted Disease
5. Never Ensured (Live)
Samlet spilletid: 29:35

Læs mere...

Rings Of Saturn - Gidim

Når man diskuterer teknisk betonet Metal er der grobund for masser af diskussion; hvordan gradbøjer man lige begrebet ”teknisk”? Hvad man opfatter som meget eller lidt afhænger i høj grad af den enkeltes referencer og smag. Alligevel vil jeg påstå, at langt de fleste vil betegne musikken fra Rings Of Saturn som endog meget teknisk betonet.
Hvad det konkret betyder, illustreres allerede i åbningsnummeret: Tempoet er fra start voldsomt opskruet, hvor vilde løb på både guitar og keyboard sætter dagsordenen, men de afbrydes også af passager med flotte melodier. Samtidig veksler vokalen frem og tilbage mellem growl og skarp hvæsen, så der er virkelig mange elementer i spil. Bandets sans for detaljer høres bl.a. ved breaks, for i stedet for at nøjes med enkelte anslag, så kommer de i kaskader som maskingeværild.
De efterfølgende numre indeholder mange af de samme ingredienser, og følger de samme opbygninger. I “Hypodermis Glitch” og “Bloated and Stiff” suppleres der med tungere rytmer, men igen følges der op med drive, tempo og melodi.
Mine beskrivelser ovenfor yder slet ikke musikken retfærdighed, for tingene skifter konstant, og er aldrig i ro. Og det er et imponerende niveau, der præsteres, for teknikken ligger helt i top. Hvad der næsten er mere imponerende er, at Rings Of Saturn bevarer overblikket og undgår at musikken bliver steril. Tværtimod blander de melodi og vildskab på en meget overbevisende måde. Den eneste hage ved mangfoldigheden er, at man bliver bombarderet med så mange detaljer, at det kan være trættende at lytte hele albummet igennem – så må man tage ”Gidim” i mindre portioner, men det går også!

Tracklist:
1. Pustules (Ft. Charles Caswell of Berried Alive)
2. Divine Authority
3. Hypodermis Glitch (Ft. Dan Watson of Enterprise Earth)
4. Bloated and Stiff
5. Tormented Consciousness (Ft. Yo Onityan)
6. The Husk
7. Mental Prolapse
8. Genetic Inheritance
9. Face of the Wormhole
10. Gidim (Instrumental)
Samlet spilletid: 44:34

Læs mere...

South Harbour – A Withered World In Colour

Guitaristen Alexander Varslev-Pedersen startede South Harbour som et énmands studie projekt i starten af 2018, men siden har han fået følgeskab af Kristian Hejlskov Larsen på guitar og Andreas Dahl-Blumenberg på bas. På debutalbummet ”A Withered World In Colour” har man valgt ikke at have en fast sanger, men i stedet lade vokalen varetage af forskellige kunstnere. Det er en rigtig god ide, fordi man med Mikkel (Feather Mountain), Yasin (Jenny Wren), Cornelius (Everything Is Terrible), Marc (Hanging the Nihilist), Ann-Sofie (eif) og Tue (Morild) har samlet en stribe meget kompetente vokalister med meget forskellige udtryk. Denne forskellighed overføres til de enkelte numre, så albummet automatisk får tilført bredde.
Bredde er der også at finde i musikken, selv om den hovedsageligt kun optræder i to udgaver: En roligere og Rockbaseret, og en mere hårdtslående, som tager udgangspunkt i Metal. Uanset hårdhed er musikken progressiv med ret komplekse strukturer, men ikke i den kliniske opvisningsstil; i stedet skabes spænding via variation.
Hovedparten af albummet tilbringes i den afdæmpede afdeling, hvor ”Flowers Need Water” står klart stærkest; den meget intense vokal er virkelig fængslende og matcher musikken flot.
Ikke overraskende er jeg mere til albummets Metalnumre, hvor den let skrigende vokal i ”Naysayer Begone” passer fint til de guitarpassager, der løber ind over musik og vokal. Lidt af det samme sker i ”M Å N E B A R N”, her er det bare kontrasterne mellem musik og vokal, der scorer point.
“A Withered World In Colour” er en udmærket debut med forskellige facetter og retninger, overvejende i den mere afdæmpede ende af skalaen. Albummet har sine højdepunkter, men en del numre ender i mellemklassen, både stil- og niveaumæssigt; det forhindrer en bedre karakter.

Tracklist:
1. As I Gaze Into An Uncertain Future (Feat. Mikkel of Feather Mountain)
2. Delusion (Feat. Mikkel of Feather Mountain)
3. Flowers Need Water (Feat. Yasin of Jenny Wren)
4. A Dying Breed (Feat. Cornelius of Everything Is Terrible)
5. Naysayer Begone (Feat. Marc of Hanging the Nihilist)
6. Exactly Where We're Supposed To Be ((Feat. Yasin of Jenny Wren and Mikkel of Feather Mountain)
7. Svalbard (Feat. Ann-Sofie of eif)
8. Not All Who Wander Are Lost
9. M Å N E B A R N (Feat. Tue of Morild)
Samlet spilletid: 56:51

Læs mere...

Karyn Crisis' Gospel of the Witches - Covenant

Karyn Crisis var forsanger i bandet Crisis i tiden fra 1993 til 2006, men trak sig herefter tilbage fra musikken for at koncentrere sig om andre kreative kunstformer. Sammen med hendes mand Davide Tiso begyndte hun igen at skrive musik til et projekt, der skulle blive til Karyn Crisis' Gospel of the Witches. Bandet albumdebuterede i 2015, og udsender nu album nummer to, hvor Skinlabs trommeslager Fabian Vestod hjælper de to hovedpersoner.
Selv kalder bandet deres stil for Occult Metal, men det kan diskuteres – måske kan teksterne rubriceres under det okkulte, men Metal er der ikke meget af på ”Covenant”. Ud over lidt bankende stortrommer i ”Diana Mellifica” og skarpe guitarer i ”Womb of the World” er der langt mellem indslag fra den hårde genre.
Nej, gennemgående er numrene Rock, om end den er lidt mørk. Det giver hele albummet en dyster stemning, men forhindrer heldigvis ikke bandet i, at udstyre numrene med iørefaldende melodistykker og tilsvarende omkvæd. Især på albummets første halvdel nyder lytteren godt af denne tendens, men herefter er der nogle mindre interessante skæringer på listen.
I sidste ende er det hovedpersonen selv, der redder situationen. Crisis er udstyret med en meget flot vokal, som både mestrer det stille og rene udtryk, og samtidig kan brøle truende – det er rigtig stærkt. Når hun gør det sidste, giver det numrene kant; derfor kunne jeg godt ønske mig noget mere af den slags. Det virker som om bandet ikke udnytter samarbejdets fulde potentiale, og nogle numre skaber forventninger, der ikke bliver indfriet.

Tracklist:
1. Womb of the World
2. Drawing Down the Moon
3. Stretto di Barba
4. Silver Valley
5. Great Mothers
6. Benevento
7. Dea Iside
8. Janara
9. The Hours
10. Diana Mellifica
11. Circle of White Light
12. Blood of the Mother
Samlet spilletid: 48:32

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed