fbpx

Rob Zombie - Hell Billy Deluxe II–Noble Jackals, Penny Dreadfuls and the Systematic Dehumanization of Cool

Da jeg fik denne plade i hånden, var det med en vis portion skepsis. Jeg havde på daværende tids-punkt ikke rigtig noget kendskab til Rob Zombie og forbandt ham primært med splatterfilm. Jeg satte dog pladen på og tænkte, at han jo skulle have en chance. Den chance forpassede han i før-ste omgang, for ”Devil’s Hole and the Big Revolution” var et af de mest irriterende numre, jeg nogensinde har hørt. Der gik derfor et par dage, førend jeg turde sætte den på igen. Det er jeg glad for at jeg gjorde – for det er sgu’ ret fedt! Jeg har som sagt ikke rigtig noget kendskab til galningen, og kan derfor ikke sammenligne med hans foregående tre soloplader eller hans kreationer i White Zombie; bedømmelsen her er altså udelukkende baseret på hans nyeste værk.
Og jeg kalder ham en galning, for der er naturligvis ikke langt fra gal til genial, men jeg ved ikke helt, hvor på spektret Rob Zombie ligger. For jeg synes som sagt, musikken er ret fed, men det er sat’me nogle syge idéer manden har! Hvordan skriver man f.eks. et nummer som ”Werewolf Wo-men of the SS”? Ja, jeg spørger bare!
Men uanset hvor forskruet manden er indvendigt, så er denne her plade vildt fed! Jeg sad i hvert fald, da jeg fik mig taget sammen til at sætte den på igen, og rokkede med til hvert nummer. Det er vildt tungt, og det er vildt kompromisløst! Og det er fand’me fedt; der er tydeligvis ikke nogen, der skal komme og fortælle Hr. Zombie, hvordan det skal lyde og hvad man må synge – det skal han nok selv bestemme! Og den selvbestemmelse håndterer han ret godt!
Det har i hvert fald resulteret i en bindegal plade med utallige vanvittige indfald, underlige lyde, mærkværdige melodier og ikke mindst afsindige tekster! Og det er en fed blanding!

Trackliste:
1. Devil’s Hole and the Big Revolution
2. Jesus Frankenstein
3. Sick Bubblegum
4. What?
5. Theme for An Angry Red Planet
6. Mars needs Women
7. Werewolf, baby!
8. Everything is Boring
9. Virgin Witch
10. Death and Destiny inside the Dream Factory
11. Burn
12. Cease to Exist
13. Werewolf Women of the SS
14. Michael
15. The Man who Laughs

Total spilletid: 54:45

Læs mere...

Zero Cipher - Diary Of A Sadist

Jeg gned mig i øjnene, strakte mine arme og rejste mig langsomt fra sofaen. Det var mine første reaktioner, efter jeg havde hørt Zero Ciphers nyeste plade Diary Of A Sadist. Eller sagt med andre ord – musikken var så kedelig, at jeg faldt i søvn.

Jeg har aldrig hørt om Zero Cipher, og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det i fremtiden. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvor i alverden de vil kunne passe ind. Dertil finder jeg simpelthen deres musik for unuanceret. Zero Cipher er brutal - uden finesse.

For at give et indtryk af musikken kan jeg sammenligne den med en mislykket kødsovs. Her er kød, lidt gulerødder, flåede tomater og en masse andre ingredienser. Ligesom kødsovsen er Zero Cipher en blanding af alle mulige (og umulige) musikalske genrer. Det giver et rodet udtryk, som kan være svær at finde hoved og hale i. Det ene øjeblik bliver der smidt håndtegn til et tungt hiphop-beat, mens der i det næste øjeblik manisk plukkes æbler i epileptisk stroboskoplys. Pludselig hæves begge arme, hænderne knyttes til "horns-up", mens garnet slynges rundt som i en salatslynge. Forvirret? Det er jeg egentlig også. Zero Cipher er en musikalsk rodebutik uden charme.

Jeg tror ikke, at de musikalske genrer er blandet for at give det bedste udtryk til de forskellige sange. Jeg tror snarere, at Zero Cipher for alt i verden vil lyde anderledes og nyskabende. På mig virker det ikke. Det er eneste skabende, der er i Zero Cipher musik, er skabagtigt. Puha, det ville have været skønt med lidt færre ingredienser og lidt flere kokkehuer.

Derfor: Køb kun denne plade, hvis du mangler et effektivt sovemiddel. På det punkt er det lige før, at jeg udsteder garanti.

Læs mere...

1G3B - Saninjen, gåss

Om navnet er en indforstået joke på svensk, ved jeg ikke. Tilfældet er dog, at 1G3B først fremstår frivilligt morsomme, og at det faktisk er røvirriterende! De spiller jo faktisk pissefedt og laver nogle ørehængere uden lige. Stilen varierer fra dødsmetal til industrial, og efter lidt intense gennemlytninger har jeg svært ved at tro, at 1G3B selv ikke helt ved, hvilket ben de skal stå på. Det virker i hvert fald, som om de befinder sig rigtig godt med at skyde med spredehagl.

Teksterne er på svensk og handler om djævelen, døden og snooker (!?!?) blandt andet. Der er eksalteret kirkeorgel, hamrende stortrommer, distorted bas og hvinende guitarsoli. Der er snakkepassager, storladen korsang og growlende vokal. Kort sagt er der modpoler og makkerløb over hele linjen.

Når man skræller ind til benet, er 1G3B et allerhelvedes underholdende orkester, som primært spiller rock med et lidt industrial-agtigt præg. Ikke noget særligt prangende eller flashy, men når de så ruller humoren ud, høster man lidt guld, for der er ingen idéer der er for tossede til at komme på cd. Og det er sgu en fed kvalitet at have som band. Og det er vigtigt, at den ikke falder til jorden; hør for eksempel det noget stumfilms-agtige orgel, der starter ”Bo Löthman Sälja Armin Åt Jevulin” for at ende ud i gudstjeneste orgelet, der får de små hår til at stritte.

Bandet har en hjemmeside, og på den fremstår de som Slipknot med masker og under trælse aliasser. Det er slet ikke nødvendigt. Musikken holder ganske fint på egen fod!

Jeg har endnu ikke haft mod til at checke noget af bagkataloget ud endnu, men mon ikke deres humor også gennemsyrer de gamle udgivelser?

Tracklist:
01: Korvin Ruular
02: Dödshöve
03: Trindbuss Spelar Snooker
04: I.F.I.F.Å.M.
05: Mett Flesk
06: The Ballad of Hatefolk
07: Bo Löthman Sälja Armin Åt Jevulin
08: Rått on I Nesta Liiv
09: Saturnus
10: Eppel
11: Dryömin Om e Silverfärga Euphorium
12: Toåran Fö Edwin


Revolution Music vil gerne takke bandet for denne demo.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed