fbpx

Royal Metal Fest 2019: Samlet vurdering

Hvis der er noget, jeg som gammel Aarhus-dreng holder af, så er det den årlige kongelige metalfest i min gamle hjemby. Stemningen, de glade venner og de gode koncerter er aldrig til at gå fejl af. Så det var en nem beslutning lige at blive hængende et par uger i Danmark, når man i forvejen ville undgå påskeugen i traditionskatolske Spanien, hvor man jo er flyttet til, og når man alligevel skulle nordpå for at se Manowar, fordi man for evigt elsker heavy metal højere, end du gør.

I år har jeg på ekvilibristisk vis formået at styre udenom størstedelen af alt det dødsmetal, der gerne præger RMF-programmet. Lad det dog med det samme være sagt, at jeg generelt anstrenger mig for IKKE at brokke mig over programmer på festivaler, efter at have overværet en gang for meget hvordan den slags gerne spænder af på de dér “sociale” medier. Whiners gonna whine; moaners gonna moan; bitches gonna bitch.

Når det så er af vejen, jamen så ER der altså ganske nøgternt set traditionelt en vis overvægt af døds- og black metal på RMF. Og jeg husker skam mange gode optrædener med bands indenfor begge genrer på festivalen i årenes løb. Men i år har de positive overraskelser skullet findes længere nede ad plakaten og udenfor de mere traditionelle metalsubgenrer.

Selvom Asphyx, Taake og Suffocation har kastet positiv respons af sig til årets bal, er der ingen af dem, der for alvor har hovednavnsstarquality. Sidstnævnte er et af alverdens mest teknisk vanvittige dødsmetalbands, men det er edderrådme ikke mange deciderede slagere, de har kastet af sig.

På samme måde kan det godt være, at Urkraft lige er blevet gendannet, og at Impalers går i opløsning lige om lidt, men heller ingen af dem har hovednavnskvalitet eller leverede for den sags skyld performances over det så forrædderisk svært transcendérbare 4/6’er-stadium. Helt fint; udmærket; godt nok. Men absolut intet at falde i svime over.

Næ, det var som antydet bookernes nytænkninger og satsninger, der gav de største poter i denne omgang. Jeg er lidt træt af, at jeg ikke kunne se Incantation, men det lå oveni det langt mere interessante Author and Punisher, der gjorde sig til årets overraskelse med et uhyggeligt dommedagsmaskinelt scenarie, der formåede at lyde mere utilnærmeligt og umenneskeligt end noget døds- eller black-band, ganske uden brug af hverken guitar eller trommer. Ja, det er sgu lige før, man kan begynde at tale om snyd.

Man forstår godt hvorfor, Author & Punisher p.t. er på tour med Lingua Ignota, der stod for et mindst lige så foruroligende, og dog nøgent og sårbart indblik i menneskelig smerte, galskab og lidelse, hvis lige RMF ikke har set siden svenske Trepaneringsritualen i 2016. Herfra skal der lyde et gjaldende bifald til ledelsen for at tage chancen og vinde bamsen med bookingen af årets vildeste tourpakke.

Faanefjell gav en både visuelt og musikalsk lige dele underholdende, professionel og skræmmende opvisning i, hvad man danser til i efterlivet, når man har ført en seriøst syndig tilværelse. Franske Decline of the I spillede black metal, der i programbeskrivelsen og på Metal Archives er omtalt på nogen så interessant vis som neurobiologisk-konceptuel post-black metal om rotteforsøg… men i praksis såmænd bare lød som black metal.

I den danske afdeling viste det Gojira-inspirerede åbningsband Deadnate et usædvanligt skudsikkert format af et åbningsband at være. Der var overraskende god ukonventionel doom/sludge fra Alkymist. Under den kyndige ledelse fra den yndige Marika Hyldmar fastslog infernalske Xenoblight lige deres position som et af de 2-3 mest lovende danske metalbands lige nu. Og Ethereal Kingdoms opførte en svulstig, multi-kreativt opsat metallisk mini-eventyropera, som det måske ikke var så mange, der forstod, men som man fandme må anerkende og respektere ambitionsniveauet bag.

Som en lille sidebemærkning er det i øvrigt påfaldende — og glædeligt, — hvordan tre af årets bedste og/eller mest bemærkelsesværdige optrædener har været med hunkønnet i front.
I disse år er det svært at sige ret meget om kønsforskelle eller seksualpræferencer, der tilnærmelsesvist kan tolkes som noget negativt overfor nogen tænkelig selvidentificeret kønsidentisk eller seksualorienteret minoritet, uden at tiltrække sig en uoverskuelig mængde vrede og forurettethed fra folk der ikke engang behøver at have noget med nogen af delene at gøre.

Lad os således håbe, at dette er endnu et skridt på vejen til at få nogle flere kvindfolk på scenen, så hele dennehér enerverende kønsdebat en dag kan gå samme vej som hudfarvedebatten i USA efter Martin Luther King.
Med andre ord: Keep up the good work, d’damer. Vi elsker jer lige så højt, som vi elsker hegn.

Udover musikken har RMF ’19 selvfølgelig også haft en masse andet lir på programmet. Der var den traditionelle whiskysmagning, som jeg igen var for klog til at deltage i. Der var noget lørdagsbingo med en masse goodiebag-præmier fra sprutfirmaer samt en signeret violinkasse fra Ethereal Kingdoms. Der var naturligvis den legendariske Rullende Pølsemand med hans mange hotdogvarianter opkaldt efter diverse af byens metalinstanser.

Der var ølpriser til 25,- kr., som jeg af en eller anden grund ikke længere synes er så slemme. Måske fordi jeg er blevet ældre; måske fordi der nu sælges Tuborg Rå og Gulddamer fremfor de ærgerlige Royal og Royal Export. Måske fordi RMF’s forvoksede yngre fætter Copenhell tager i omegnen af et kvart øje og seks tæer for en ærlig fad.

Derudover har inddragelsen af Radar på Godsbanen åbenbart fungeret skidegodt, selvom man kunne have frygtet, at folk ikke gad rende for meget frem og tilbage. Dog har det muligvis virket som et ekstra trækplaster, at Den Tunge Radio åbenbart holdt noget udendørs halløj derovre. Det at RMF nu tæller tre scener gør den jo fra et vist perspektiv til en af landets større metalfestivaler. Lad os håbe, at det betyder flere besøgende og dermed et større budget til nogle større navne.

Endelig var der et fantastisk forårsvejr og en dejlig græsplæne mellem Voxhall og Radar, hvor man kunne tilbringe tid med at nedprioritere bands og opprioritere at catche up med nye og gamle venner, hvilket jo for hulen også er en vægtig grund til overhovedet at gå på festival.

Tusind tak for denne gang, kære brødre og søstre. RMF er dejlig, og det er I også. Der er — som sædvanlig — alt for mange af jer, som jeg fik talt alt for lidt med. Men hvis ikke det på den anden side er et luksusproblem, så ved jeg ikke, hvad der er luksus. Og det synes jeg sgu, det er at kunne dukke op til en masse fed hegn og føle sig så hjemme og velkommen, som jeg altid gør på RMF.



Som vores faste læsere nok har bemærket de sidste par dage, har Revolution Inc. traditionen tro haft dækning på årets Royal Metal Fest. I takt med at anmeldelserne bliver uploadet, vil links'ene blive tilføjet herunder.

FREDAG:

Deadnate

Lingua Ignota

Faanefjell

Xenoblight

Author & Punisher

Taake


LØRDAG
:

Ethereal Kingdoms

Urkraft

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2013 – Opsamling: reportage, interviews og galleri

  • Udgivet i Nyheder

I weekenden løb Aalborg Metal Festival 2013 af stablen, en festival der efterhånden har mange mange år bag sig og som hvert år trækker folk til fra nær og fjern.

Revolution Music har som sædvandlig dækket denne kæmpe metal fest, både med omfattende reportage af de optrædende bands (lige på nær et par enkelte bands), galleri og selvfølgelig interview med en lang række bands, her iblandt Napalm Death, Soilwork, Incantation, Textures m.fl.

Find en samlet liste af vores dækning nedenfor med links til forskellige sider:

Reportage af Aalborg Metal Festival

Galleri fra Aalborg Metal Festival

 

Interviews med følgnede bands:

Napalm Death med bassisten Shane Embury
Soilwork med sangeren Björn "Speed" Strid
Internal Bleeding med guitarist Chris Pervelis
Beheaded med sanger Frank Calleja
Incantation med sanger og guitarist John McEntee
Textures med sanger Daniël de Jongh, guitarist Bart Hennephof og bassist Remko Tielemans
Blood Eagle med guitarist Mircea Gabriel Eftemie

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2013

Aalborg Metal Festival er én af de begivenheder på året, som er mejslet ind i vores kalender - der skal vi bare hen.

2013 udgaven var ingen undtagelse, og igen bød programmet på forhånd på mange spændende navne.

Og som vanligt måtte vi vente til fredag med at springe på festivalen; til gengæld var vi der fra dagens start.

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival: Spilletider offentliggjort, Sybreed aflyser

  • Udgivet i Nyheder

Aalborg Metal Festival er lige om hjørnet og festivalen kan nu løfte sløret for den endelige spilleplan, som bekendt består af store navne så som At The Gates, Soilwork, Napalm Death, Belphegor, Incantation og Textures. Nævneværdig er selvfølgelig også danske HateSphere og det nye danske band Blood Eagle, bestående af nuværende og tidligere medlemmer fra Volbeat, Mnemic, HateSphere, Raunchy, Illdisposed og Caro. Find alle bands og hvornår de skal spille på festivalen, nedenfor.

Det Schweiziske band Sybreed, som skulle havde været på tour med Soilwork, har desværre måtte aflyse deres support tjans for Soilwork og dermed også deres optrædende på Aalborg Metal Festival. Grunden til dette er er at gruppens sanger Benjamin har valgt at forlade bandet. Her er Sybreed’s udtalelse om dette:

“Dear all, This is the most difficult and worst announcement that we've ever had to make, and we were not expecting to have to but, unfortunately, we do not have the choice... So here it goes:

One month ago, it’s with great sadness that Benjamin had to inform us that, because of reasons beyond his control, he won't be able to participate in the upcoming tours scheduled. He consequently, after a lengthy period of reflections, decided to leave Sybreed, for professional and personal matters.

On the rest of the band's side, we have therefore chosen to cancel all our upcoming engagements, which include our participation to the Soilwork tour, considering that replacing Ben on such a short notice is out of the question, not only because it verges on the impossible, but mainly because we don't want to. He is now and always will remain an important part of Sybreed's identity, as well as one it's founders. So we will take some time off to focus on our other projects, and in time we'll see where we stand.

We would like to thank Benjamin with a warm heart for those great years spent with him as Sybreed's singer, but also as a true friend.

We are all very sad about this unexpected situation and still shocked, but it is what it is and nobody is to blame, just a mix of very sad and unexpected circumstances.

We also would like to apologize to the bands and the staff involved in the Infinity Tour, and to our fans who expected to see us on stage on the upcoming days. We feel really awful canceling on such short notice.

And most of all, we would also like to thank all the people we worked with and all the fans that supported us in the past ten years, we are very lucky to have you and will never forget.

See you, hopefully, as soon as possible.”

 

Running order Aalborg metal festival 2013

Thursday November 7th.
Doors 19.00
20.00 - 20.30 THE WORLD STATE
21.00 - 21.45 ALTAR OF OBLIVION
22.30 - 23.30 CROCELL

Friday November 8th.
Doors 14.00
15.00 - 15.30 SURVIVE
16.00 - 16.30 FORGOTTEN TOMB
17.00 - 17.30 RAGNAROK
18.00 - 18.30 KEEP OF KALESSIN
19.00 - 19.30 BLOOD EAGLE
20.15 - 21.00 INCANTATION
21.45 - 22.45 HATESPHERE
23.30 - 00.45 SOILWORK

Saturday November 9th.
Doors 12.00
13:30 - 14.00 MORTHEM
14.20 - 14.50 ACT OF COHESION
15.10 - 15.40 FALL OF PANTHEON
16.00 - 16.30 BEHEADED
17.00 - 17.45 INTERNAL BLEEDING
18.15 - 19.00 DISGORGE
19.30 - 20.15 TEXTURES
20.45 - 21.45 BELPHEGOR
22.30 - 23.30 NAPLM DEATH
00.00 - 01.15 AT THE GATES

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival føjer Textures, Incantation m.fl. til programmet

Aalborg Metal Festival kan nu løfte sløret for yderlige navne på årets program. Først og fremmest offentliggøres det hollandske band progressive metal band Textures og det amerikansk dødsmetal-band Incantation.

 

Her ved siden af offentliggøres også black metal bandet Impeity fra Singapore, det norske black metal band Ragnarok og til sidst det danske death metal band Fall of Pantheon.

 

Hermed ser programmet således ud til årets festival:

At the Gates (S)
Soilwork (S)
Napalm Death (UK)
Belphegor (AT)
Textures (NL)
Disgorge (US)
Incantation (US)
Keep of Kalessin (N)
Internal Bleeding (US)
Sybreed (CH)
Beheaded (MAL)
The Burning
Impiety (SG)
Ragnarok (N)
Crocell
Fall of Pantheon
Act of Cohesion
The World State
Altar of Oblivion

 

Aalborg Metal Festival 2013 finder sted den 7. til 9. november og som altid på Studenterhuset midt i Aalborg.

 

AMF 2013

Læs mere...

Incantation - Vanquish in Vengeance

Hvis man kigger på Incantations historie, så har der været over 40 medlemmer inde og ude af bandet. Nogle blot livemusikere, og andre mere fuldtidsmedlemmer, men jeg synes det er vildt, at der har været så mange forskellige mennesker indover et band, der til stadighed består på sit snart 25. år som aktivt band. Det forrige album, ”Primordial Domination” kom på gaden i 2006, og her seks år senere, smider de anti-religiøse sorte metallere deres 9. fuldlængde album på gaden… Og hvilket et! Du skal ikke læse videre, hvis du rådyrker alle de der ubertekniske death metal bands, der partout skal spille 500 riffs pr. sang og samtidigt synes, at alt metal der er lavet før år 2000 er old school, og old school = kedeligt! Incantation er old school, men det er hverken sloppy, kedeligt eller nær pensionsalderen.
Incantation har som skrevet efterhånden hærget metalscenen i over 20 år, og deres aftryk derpå er ikke til at komme udenom. Personligt har jeg aldrig rigtigt fået dyrket dem i bund, men da muligheden for at anmelde deres nyeste opus ”Vanquish in Vengeance” bød sig, havde jeg svært ved at takke nej. Nok mest fordi jeg så det som en mulighed for at få læst op på death metal-kanonen.
Incantation starter ud for fuld hammer med ”Invoked Infinity” og jeg tænker, at hvis det bliver et helt album i dette tempo, og med det udtryk, så bliver det sgu en lang smøre. Dog viser Incantation sig hurtigt fra deres doomede side og smider nogle virkeligt tunge og doomy slæbere efter lytteren. Min umiddelbare favorit ”Transcend Into Absolute Dissolution” er virkelig et fedt nummer, med et godt og supertungt drive! Igen tænker jeg dog, at hvis det fortsætter sådan her resten af skiven, bliver det nok også en anelse tungt, på den trælse måde, at komme igennem. Men hey! Incantation får på bedste vis varieret ”Vanquish in Vengeance” således, at den fremstår konstant spændende. Ja, altså, udtrykket i musikken bliver ikke synderligt varieret, men tempi og en anelse melodi gør sit til at skiven bliver fed.
Kort sagt kan man sige, at den gamle garde har kørt det helt tunge artilleri i position, og de tager ingen fanger. Der er ikke et eneste dårligt nummer på ”Vanquish in Vengeance”, og det faktum alene er nok til, at min top 10 igen skal rokeres rundt!
Skal jeg trække et par numre frem af mængden, så er titelnummeret, ”The Hellions Genesis” og den over 11 minutter lange lukker ”Legions of Dis”, der slutter med noget støj iblandet sindssyge skrig og andet støj, virkelig nogle solide numre. Hold da kæft, hvor er det her en fed plade!!!
Købepligt!!

Tracklist:
01: Invoked Infinity
02: Ascend into the Eternal
03: Progeny of Tyranny
04: Transcend into Absolute Dissolution
05: Haruspex
06: Vanquish in Vengeance
07: Profound Loathing
08: The Hellions Genesis
09: From Hollow Sands
10 Legions of Dis

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed