fbpx

Endseeker - Mount Carcass

2 år lader til at være en passende tid mellem albums for tyske Endseeker, så efter udgivelser i 2017 og 2019 er 2021 året for det tredje album fra Hamborg-bandet. Her er alt vedrørende produktion, mix og mastering lagt i hænderne på det lokale producerikon Eike Freese.
Ligesom Endseeker fastholder afstanden mellem udgivelser, fastholder de også det stilmæssige indhold: Death Metal efter klassiske opskrifter uden større eksperimenter eller nyskabelser. Men det, der er, er stilsikkert og stærkt. Tempoet er generelt pænt højt, guitarerne står skarpt med knaldhårde riffs, og den brølende vokal giver numrene kant. Oveni suppleres med iørefaldende guitarmelodier, som runder tingene af, uden at bløde dem op.
Et stærkt træk for albummet er den meget homogene kvalitet, der kendetegner de 9 numre - Derfor fremhæver jeg ikke nogle på bekostning af andre. Man har undladt at medtage fyldnumre for at booste spilletiden, hvilket er befriende – Alt for ofte lider albums under, at man partout skal finde plads til et par slatne tracks. Her får vi virkelig kun det bedste fra deres studiearbejde, og selv bandets tradition med at inkludere et covernummer holder hjem, selv om man denne gang har valgt temaet fra John Carpenters 40 år gamle film ”Escape from New York”. Det er godt gået, endda så godt, at jeg tør udråbe ”Mount Carcass” til at være det bedste udspil fra Endseeker til dato!

Tracklist:
1. Unholy Rites
2. Merciless Tide
3. Bloodline
4. Mount Carcass
5. Count the Dead
6. Cult
7. Moribund
8. Frantic Redemption
9. Escape from New York
Samlet spilletid: 35:48

Læs mere...

Baest – Necro Sapiens

Siden starten i 2015 er det gået pænt stærkt for Baest; de to albums ”Danse Macabre” (2018) og ”Venenum” (2019) har givet positiv respons fra både anmeldere og publikum, og har sikret bandet fra Århus jobs rundt om i Europa. Nu satses der på at fortsætte den positive tendens med albummet ”Necro Sapiens”.
Og det starter godt, for efter en kort intro med hammerslag på ambolten går det løs med ”Genesis”; nummeret byder både på rå energi og glimrende guitarmelodier. Der følges op med titelnummeret, hvor tempoet er øget, og hvor guitarerne leder tankerne i retning af Bolt Thrower. Vokalen gør sig bemærket ved at være lidt monoton i sin growlen, men ret nem at forstå – ikke en selvfølge i genren. Samtidig lægger man mærke til den virkelig flotte produktion, som måske er en anelse til den pæne side, men det er en lille ting.
Den overskygges af en anden sag, for efter en stærk start slår Baest ind på en kvalitetsmæssig slingrekurs: Mens numrene på intet tidspunkt mangler power, er flere af dem en tand for lange. Det resulterer i, at man ryger ind i passager med stilstand flere steder, så jeg fristes til at trykke Skip.
Denne dråbe malurt ærgrer mig, for ”Necro Sapiens” er udmærket håndværk sat op i fine rammer; alligevel lever Baest ikke op til forventningerne denne gang.

Tracklist:
1. The Forge
2. Genesis
3. Necro Sapiens
4. Czar
5. Abattoir
6. Goregasm
7. Towers of Suffocation
8. Purification Through Mutilation
9. Meathook Massacre
10. Sea of Vomit
Samlet spilletid: 44:46

Læs mere...

Nightfall - At Night We Prey

I sin tid var Nightfall et af de første græske metalbands til at få en international kontrakt, og det førte bandet frem i 1990’erne og 00’erne; men siden 2013 har der været meget stille omkring bandet. Det skyldes, at hovedmanden Efthimis Karadimas har været ramt af sygdom, men nu er han klar sammen med et nyt line-up, der bl.a. tæller bandets originale guitarist Mike Galiatsos.
Jeg kan ikke sige, om det skyldes den ret lange pause eller det nye line-up (måske begge dele?), men faktum er, at 2021-udgaven af Nightfall er betydeligt mere spændende at lytte til, end de udgaver af bandet, jeg ellers er stødt på. Musikken har en kerne af thrashet Death Metal, som via en overbygning af tremologuitarer både får tilført en lækker sort kant og et stænk melodi. Det hele passer rigtig godt til Karadimas’ brøl, og selvom numrene gennemgående holder et fint niveau, vil jeg fremhæve “Wiches” og “Temenos”, som kvalitetsmæssigt stikker ud fra mængden.
På de albums med Nightfall, jeg tidligere har anmeldt, var der også gode numre, men de var enlige svaler mellem mindre spændende tracks. Og det er netop fraværet af disse svipsere, der ikke blot gør ”At Night We Prey” bedre end sine forgængere, men også positionerer det som et generelt stærkt udspil.

Tracklist:
1. She Loved the Twilight
2. Killing Moon
3. Darkness Forever
4. Witches
5. Giants of Anger
6. Temenos
7. Meteor Gods
8. Martyrs of the Cult of the Dead (Agita)
9. At Night We Prey
10. Wolves in Thy Head
Samlet spilletid: 46:10

Læs mere...

The Crown - Royal Destroyer

2020 var året, hvor The Crown kunne fejre deres 30 års fødselsdag, og det skulle bl.a. ske med udgivelse af et nyt album. Man havde booket studietid i maj, men som med så mange ting, stak Covid-19 også en kæp i hjulet for dén plan. Indspilningerne blev rykket til efteråret, og derfor udkommer albummet først nu.
Bedømt ud fra åbningsnummeret får man det indtryk, at svenskerne virkelig har ventet på at kunne fyre den af ude i stuerne; ” Baptized In Violence” er et typisk ”her kommer vi”- nummer: En smule rodet, lidt forceret, men med rigtig meget power. Den fastholdes stort set gennem alle 10 numre, og hvor jeg før har rubriceret The Crown som Melodisk Dødsmetal, skal man denne gang ikke lægge så meget vægt på det melodiske – det gør bandet nemlig ikke selv. I stedet er det højt tempo, der præger de fleste tracks, og guitarerne er ene om at flette lidt melodi ind et par steder.
Hele set-up´et fungerer fint de første 3-4 numre, men så er det som om, at det kun er tempo og power, der er tilbage. Eneste undtagelse finder man i ”We Drift On”, som er malet med en bredere pallette, der indeholder tunge rytmer og stille passager.
”Royal Destroyer” er en meget passende titel til albummet, for det vælter alt, hvad der kommer i vejen for det. Målgruppen er derfor folk med hang til POWER; mere sarte sjæle skal nok søge deres underholdning andre steder.

Tracklist:
1. Baptized In Violence
2. Let The Hammering Begin!
3. Motordeath
4. Ultra Faust
5. Glorious Hades
6. Full Metal Justice
7. Scandinavian Satan
8. Devoid Of Light
9. We Drift On
10. Beyond The Frail
Samlet spilletid: 45:45

Læs mere...

Cadaver - Edder & Bile

Den første udgave af Cadaver lukkede og slukkede i 1992, men for Anders Odden var det ikke ovre; derfor har han flere gange genoplivet bandet for en kortere eller længere bemærkning. I den seneste inkarnation har han teamet op med trommeslageren Dirk Verbeuren, som har spillet i utallige bands, men nu er mest kendt fra Megadeth.
Det står hurtigt klart, at Cadaver mener noget med dette come back, for efter lidt dyrisk rallen hamrer bandet døren ind hos lytteren med et cirkelspark af en åbner: ”Morgue Ritual” er fuld power fra start, men nummeret har også drive og groove. De positive tendenser fortsætter i de næste numre, hvor først Jeff Becerra fra Possessed og dernæst Massacres Kam Lee giver en hjælpende hånd på vokalsiden.
Men også resten af albummet afvikles i opskruet tempo, og med Oddens vrede vokal oveni lever de fint op til titlen, som kan oversættes til ”edder og galde”. Begge medlemmer får også demonstreret, at de både er dygtige musikere og ditto sangskrivere. Samtidig er det hele godt hjulpet på vej af en produktion, som giver plads til alle instrumenter, og samtidig fastholder en skarp lyd på alle elementer.
”Edder & Bile” byder en stærkt omgang Dødsmetal, og der er al mulig grund til at ønske Cadaver velkommen tilbage – jeg er klar til mere fra dén kant!

Tracklist:
1. Morgue Ritual
2. Circle of Morbidity (feat. Jeff Becerra)
3. Feed the Pigs (feat. Kam Lee)
4. Final Fight
5. Deathmachine
6. Reborn
7. The Pestilence
8. Edder & Bile
9. Years of Nothing
10. Let Me Burn
Samlet spilletid: 31:25

Læs mere...

Slet Det - Start Forfra

Selvom Slet Det er et nyt navn, tæller bandets meritter navne som Hatesphere, I’ll Be Damned og Olm. Det foreliggende debutalbum ”Start Forfra” er indspillet i Osmium Studio og produceret af sangeren Mikael Larsen.
Han tiltrækker lytterens opmærksomhed med det samme han bryder ind, for alle tekster er på dansk. Og vel at mærke ikke for at lave pis med tingene som hos Red Warszawa; Slet Det mener det alvorligt med tekster om frygt, afmagt og kamp for retfærdighed.
Alvoren gælder også musikken, som baserer sig på Thrash Metal med masser af duga rytmer, men også får et skud Dødsmetal her og der. De melodiske aspekter lægges der ikke meget vægt på, kun i starten på ”Afmagt” træder de frem. Ellers er det fremdrift (eller mangel på samme), der præger numrene. Og netop denne vekslen i tempo er med til at sætte teksternes budskab i scene.
Kigger man på de enkeltdele, der udgør ”Start Forfra”, er der ingen af dem, der imponerer vildt. Men betragtet som helhed er det lykkedes for Slet Det at skabe noget selvstændigt og anderledes – på den fede måde. Derfor, kære band, skal i hverken slette eller starte forfra – i skal videreudvikle jeres stil, for den har potentiale til mange spændende ting!

Tracklist:
1. Gnist
2. Har Levet Det Liv
3. Skræmtidens Børn
4. Start Forfra
5. Træd Væk (fra kanten)
6. Levende Død
7. Afmagt
8. Lad Det Brænde
Samlet spilletid: 30:42

Læs mere...

Insidious Disease - After Death

Siden Insidious Disease udgav albummet "Shadowcast” i 2010 har der været ret stille omkring bandet. Det er måske ikke så underligt, for med navne som Silenoz, Shane Embury og Tony Laureano i truppen, er der meget andet at se til. Og ting tager tid, for arbejdet med materialet til det nye album, ”After Death”, har været næsten 10 år undervejs.
Det mærker man nu ikke så meget til, for i stedet for at opfinde nye stilarter, koncentrerer bandet sig om Death Metal efter klassiske opskrifter. En af disse bygger på moderat tempo tilsat passager med mere drive, men den del af repertoiret fanger mig ikke; her bliver det lidt ordinært. Så går det noget bedre, når Insidious Disease skruer op for tempoet, som det sker i ”Divine Fire” og ”Born Into Bondage”: Her er der meget mere spænding og gang i sagerne. Og begge dele øges i “An End Date With The World” og “Nefarious Atonement”, hvor der i glimt flirtes med både det symfoniske og Black Metal – her sætter Silenoz sit aftryk på musikken.
Hvor musikken holder sig på et solidt niveau et stykke over middel, er det anderledes med produktionen. Optagelserne har bandet selv stået for, mens Russ Russell har stået for mix og mastering. Det er en meget vellykket kombination, for lyden er i top med saft og kraft. Det klæder musikken, og hæver det samlede niveau en tak opad.

Tracklist:
1. Soul Excavation
2. Betrayer
3. Divine Fire
4. Unguided Immortality
5. Invisible War
6. Born Into Bondage
7. Enforcers of the Plague
8. An End Date With The World
9. Nefarious Atonement
10. Secret Sorcery
Samlet spilletid: 43:03

Læs mere...

Six Feet Under - Nightmares of the Decomposed

Med “Nightmares of the Decomposed” kan Six Feet Under (SFU) fejre et jubilæum; ikke fordi albummet er nummer 17 i rækken, eller fordi Chris Barnes har skiftet hele bandet ud inden for de seneste 10 år. Nej, udgivelsen markerer, at det er 25 år siden, at Barnes og Jack Owen senest arbejdede sammen – dengang var det i Cannibal Corpse.

Nu er det i SFU, hvor Owen har skrevet alle numrene, mens Barnes igen står for teksterne. Og denne genforening var en god ide, for på deres nyeste lyder de langt mere inspirerede end jeg har hørt dem meget, meget længe. Barnes fører an med sin specielle vokal, som med growl og bree-hvin er blevet et trademark for bandet. Hertil har Owen skabt en varieret stribe Dødsmetal numre, hvor de tre startnumre sætter barren højt med ret så forskellige opbygninger, men alle med høj kvalitet. Jeg er også nødt til at fremhæve ”Migraine”, hvor de sejtrækkende guitarer og den ondsindene vokal matcher hinanden perfekt.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen, for "Self Imposed Death Sentence” fremstår rodet, mens ”Drink Blood, Get High” og "Blood of the Zombie” er lidt kedelige, selv om sidstnævnte indeholder noget så usædvanligt som en bassolo.

Disse svipsere kan tilgives, og de ændrer ikke på det faktum, at Six Feet Under denne gang virkelig har skabt et godt Death Metal album – jeg håber, at ”Owen effekten” kan smitte af på flere albums.

 

Tracklist:   

  1. Amputator
  2. Zodiac
  3. The Rotting
  4. Death Will Follow
  5. Migraine
  6. The Noose
  7. Blood of the Zombie
  8. Self Imposed Death Sentence
  9. Dead Girls Don't Scream
  10. Drink Blood, Get High
  11. Labyrinth of Insanity
  12. Without Your Life

 Samlet spilletid: 43:31

Læs mere...

Ulcerate - Stare Into Death And Be Still

Selv om Ulcerate har eksisteret i næsten 20 år og udgivet 6 studiealbums (inklusive ”Stare Into Death And Be Still”), er dette mit første møde med bandet fra New Zealand. Hvor Jamie Saint Merat (trommer) og Michael Hoggard (guitar) har været med fra starten, kom bassisten
Paul Kelland med i 2005 og overtog også vokalposten 3 år senere.
Man skal ikke lytte længe før det står klart, at Ulcerate aldrig har satset på at blive mainstream, og heller aldrig bliver det. Deres stil er meget speciel, og kombinerer elementer fra forskellige genrer: Der er masser af tyngde, som man kender det fra Doom Metal, og den kombineres med voldsomt arbejdende instrumenter, som det kendes fra den tekniske side af Death Metal. Det hele er pakket ind i en mørk og utilnærmelig produktion, hvor rytmesektionen flere steder fremstår som en kompakt masse mere end selvstændige instrumenter. Derfor skal man som lytter virkelig fokusere for at adskille enkeltdelene, og det er en krævende opgave. Derfor bliver det til noget af en prøvelse at blive bombarderet på denne måde i 7-8 minutter ad gangen, og jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at trykke PLAY igen lige efter en gennemlytning.
Ulcerate kører en stil, der med sin lukkede facon tiltaler et mindre udsnit af Metalfolket, og som derfor naturligt vil få en mindre udbredelse. Når jeg alligevel smider 3 stjerner efter albummet er det ikke fordi jeg synes om stilen, men fordi den kompromisløse tilgang fortjener anerkendelse.

Tracklist:
1. THE LIFELESS ADVANCE
2. EXHALE THE ASH
3. STARE INTO DEATH AND BE STILL
4. THERE IS NO HORIZON
5. INVERSION
6. VISCERAL ENDS
7. DRAWN INTO THE NEXT VOID
8. DISSOLVED ORDERS
Samlet spilletid: 58:23

Læs mere...

Abysmal Dawn - Phylogenesis

Seks år er der gået, siden Abysmal Dawn udgav ”Obsolescence”, og den tid har bandets eneste originale medlem, Charles Elliott, brugt på at justere på besætningen. Heldigvis er der også blevet tid til at skrive ny musik, som nu udsendes på Season of Mist.
Med Elliott som primus motor er det ingen overraskelse, at menuen igen står på Dødsmetal med højt oktaltal. Der er hele tiden virkelig smæk på drengen, når de fire medlemmer giver den gas; uanset om det er strengeinstrumenter eller slagtøj, så bliver der arbejdet rigtig hårdt. Og Elliotts vokal med growl og brøl kan der heller ikke sættes fingre på, den er så olm som den skal være.
For et enkelt nummer eller to er opskriften fin, og jeg føler mig godt underholdt. Men trods de mange detaljer kommer numrene til at fremstå ret ens, og det dæmper min begejstring. Det hjælper en del, når der suppleres med noget så umoderne som guitarsoli, eller der ændres på rytmerne som i ”Coerced Evolution”, men helt fjerne fornemmelsen af gentagelser, kan disse elementer ikke.
Derfor ender det med en middelkarakter til Abysmal Dawn, for selv om der arbejdes hårdt, så resulterer det desværre ikke i tilsvarende høj underholdningsværdi.

Tracklist:
1. Mundane Existence
2. The Path of The Totalitarian
3. Hedonistic
4. A Speck in The Fabric of Eternity
5. Coerced Evolution
6. True to The Blind
7. Soul-Sick Nation
8. The Lament Configuration
9. Flattening of Emotions (DEATH cover)
Samlet spilletid: 43:09

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed