fbpx

Sinistral King - Serpent Uncoiling

”Serpent Uncoiling” er det første udspil fra Sinistral King, siden bandet startede i 2018. Navnene på de tre medlemmer holder man hemmeligt, men at der er tale om en international affære ses af, at medlemmerne også spiller i Unlight (GER), Vredehammer (NOR) og Triumph of Death (SUI).
Her har de fundet sammen om at spille Black Metal, der kombinerer genrens traditionelle byggeklodser med symfoniske elementer. Det betyder en cocktail af skarpe guitarer, hamrende trommer og en brølende vokal på den ene side, og lyden af et symfoniorkester og tilhørende kor på den anden. Den symfoniske del er ikke altdominerende, men i tilstrækkeligt omfang til, at det retfærdiggør en plads i genrebetegnelsen. Sammenligner man med et etableret navn som Dimmu Borgir, så er arrangementerne hos Sinistral King knapt så ekstreme; arrangementerne er ikke helt så store, ikke helt så bombastiske.
I stedet skaber de mørke stemninger og en alvorlig atmosfære, som passer fint til de egentlige metalelementer – her står de fem numre på ”Serpent Uncoiling” stærkt, og de forskellige dele er sammensat med sikker hånd. En lille dråbe malurt er der dog i bægeret, for det er samme arsenal, der fyres af i alle numre – Her havde det gavnet med nogle helt anderledes indslag. Det bliver der forhåbentlig mulighed for fremadrettet, for Sinistral King har med ”Serpent Uncoiling” skabt en debut, som skaber respekt og forventninger om mere.

Tracklist:
1. Serpent Uncoiling
2. Nahemoth
3. Isheth Zenunim
4. Fields Of Necromance
5. Where Nothingness Precedes Cosmos
Samlet spilletid: 41:14

Læs mere...

Helfró - Helfró

Et band med to medlemmer, som deler opgaverne imellem sig, et album med håbløshed og tomhed som tema – Yes, der er ny Black Metal i anmelderstakken – Denne gang fra islandske Helfró, hvis medlemmer Ragnar og Simon har valgt at opkalde deres debutalbum efter bandet.
Black Metal er oftest synonym for fræsende guitarer, blastende trommer og skærende vokaler – Alt sammen leveret i højt til meget højt tempo. Alle disse elementer genfindes hos Helfró, men at kalde deres debut for gammel vin på nye flasker ville være overfladisk, halvhjertet og meget uretfærdigt. Det kan godt være, at håbløshed er et tema på albummet, men det gælder hverken for bandets sangskrivning eller fremførelse!
At alle elementer sidder i skabet er nærmest en selvfølge, så der hvor islændingene virkelig scorer point, er i den bredde, de viser i deres numre: ”Ávöxtur af rotnu tré” er klassisk Sort Metal med power og indbygget snert af melodi, ”Þrátt fyrir brennandi vilja” er tungere og mere dyster, mens der i ”Katrín” er passager med inspiration fra bandets hjemlige Folkemusik. Selv om numrene er meget forskellige, hører de klart hjemme i Black Metal genren, og markerer blot tre forskellige tilgange til opgaven. Også indenfor de enkelte tracks skifter udtrykket, og helheden gør Helfró til et meget spændende bekendtskab, som man skal holde øje med fremover; for alle med bare lidt hang til Black Metal er der dømt lyttepligt!

Tracklist:
1. Afeitrun
2. Ávöxtur af rotnu tré
3. Eldhjarta
4. Þrátt fyrir brennandi vilja
5. Þegn hinna stundlegu harma
6. Hin forboðna alsæla
7. Katrín
8. Musteri agans
Samlet spilletid: 36:36

Læs mere...

Aara - En Ergô Einai

Man kan ikke beskylde Aara for at holde igen med deres udgivelser: Det schweiziske band startede i 2018, og udgav sidste år deres debutalbum ”So fallen alle Tempel”, og allerede nu er der nyt fra d’herrer Fluss (vokal) og Berg (Guitar, bas, syhths). Al slagtøj varetages af en fyr med det sigende navn J.
Med bandets besætning og hemmelighedskræmmeri omkring navne, er det ikke overraskende, at vi genremæssigt har fat i den Sorte Metal. Den lader dog vente på sig, for de første knap 2 minutter af albummet er en stille og meget stemningsfuld intro. Men så brages der løs med alt, hvad Black Metal formår af guitarer og blastende trommer – her fastholdes genrens trademark med at væve flotte melodier ind i helheden, så man opnår energi og melodi i ét. Og så sættes der trumf på, da vokalen sætter ind; Fluss hvæser skrigende med en gennemslagskraft, så man automatisk undrer sig over, hvordan han kan holde til det. Det er noget af det nærmeste man kommer at få sandblæst øregangene uden fysisk at gøre det.
Stilen fortsætter albummet igennem, hvor jeg især er imponeret over, hvor lækre melodier, Berg får flettet ind i det ret voldsomme bagtapet. Det giver en meget fin bredde, hvor lyden af et kor i slutnummeret lige hæver det hele ét niveau op. Det forøger kontrasten til vokalen, som bestemt ikke vil være for alle, men for en gangs skyld synes jeg, at den passer fint ind i helheden.
Ifølge deres Facebookside fortsætter Aara deres arbejdsomme stil, og er allerede i gang med arbejdet på næste udgivelse – den glæder jeg mig til!

Tracklist:
1. Arkanum
2. Stein auf Stein
3. Aargesang (Aare II)
4. Entelechie
5. Telôs
Samlet spilletid: 33:50

Læs mere...

Witchcraft - Black Metal

Et band med navnet Witchcraft, som udsender et album med titlen ”Black Metal” – lyder det som noget for denne anmelder? Er paven katolik? Selvfølgelig er det det; jeg har altid været fan af den Sorte Metal, og selvom Witchcraft plejer at spille Doom, havde titlen vakt min nysgerrighed. Her burde jeg måske have lagt mere vægt på, at Nuclear Blast Records havde angivet genren som ”other” …
Denne indledning skulle til for at du, kære læser, kan forstå min overraskelse, da jeg satte albummet på første gang: ”Black Metal” indeholder hverken sataniske ritualer omskrevet til 270 BPM eller tonstunge guitarriffs. I stedet byder skiven på 7 numre, som alle kun består af en mandlig vokal akkompagneret af en akustisk guitar – den stil, man kalder Singer / Songwriter. I et enkelt nummer suppleres med et par klavertoner, ellers er det kun vokal og guitar. Der er ingen trommer eller andre elementer, som kan skabe en rytmisk struktur….

Nu spørger du sikkert, om ikke det her er verdens nemmeste anmelderjob: Straf den åbenlyse vildledning med en absolut bundkarakter og se at komme videre? Det ville det være, hvis ikke det var for den detalje, at numrene faktisk er ret gode. Især åbningsnummeret ”Elegantly Expressed Depression” er så intenst, at det automatisk tryllebinder lytteren; her er virkelig en kunstner, som har noget på hjerte! I de efterfølgende to numre er stemningen lettere og mere old school, men herfra rammes numrene af den ensformighed, der ligger i det begrænsede arbejdsrum. Det er ikke helt godkendt, men set i lyset af den falske varebetegnelse kunne det være gået meget værre for Witchcraft.

Tracklist:
1. Elegantly Expressed Depression
2. A Boy And A Girl
3. Sad People
4. Grow
5. Free Country
6. Sad Dog
7. Take Him Away
Samlet spilletid: 32:59

Læs mere...

Old Forest - Back To The Old Forest

Tilbage i 1999 debuterede engelske Old Forest med albummet ”Into the Old Forest”, som blev rakket ned af anmeldere, men var elsket af bandets fans for sin anti-kommercielle stil og produktion. Nyere planer om at genudgive albummet på vinyl er strandet i en strid om rettigheder, så bandet har taget konsekvensen og har genindspillet det hele.
Fordi der lægges meget vægt på originalens rå udtryk, havde jeg på forhånd frygtet at møde en omgang overgearet Black Metal i en lydkvalitet to hakker under betegnelsen ”garage”. Disse forudanelser gjorde Old Forest hurtigt til skamme, for produktionen er udmærket; den er rå, men absolut nutidig og passer til genren.
Jeg må tilstå, at jeg ikke kender den originale udgave af albummet, så jeg ved ikke, hvor anti-kommerciel den var. Men i den nye version fremstår de 8 numre hverken ekstremt vilde for vildskabens skyld, eller kommercielle. I stedet har Old Forest skabt et album, som byder på genrens styrker uden, at der sælges ud – langt fra! Der er blevet plads til high speed angreb med blastbeats, tungere guitarer og melodiske elementer vævet ind imellem. For mig kulminerer det hele i ”Hymn of the Deep”, som med messende vokaler og pompøse pauker bevæger sig malende fremad, for til sidst at eksplodere i vildskab.
Også resten af numrene klarer sig godt, og har klaret tidens tand på overbevisende facon. Derfor er jeg glad for den strid, der førte til denne genindspilning, ellers var jeg måske aldrig kommet i den gamle skov.

Tracklist:

01 - Grond (Hammer of the Underworld)
02 - Death in the Cemetary
03 - To Haunt the Old Forest
04 - Hymn of the Deep
05 - Glistening
06 - Where Trees are Withered
07 - Shadow Whispers
08 - Become the Gods of War
Samlet spilletid: 35:23

Læs mere...

Omega Infinity - Solar Spectre

Omega Infinity blev startet som et studieprojekt for Tentakel P i 2018, da hans hidtidige hovedband Todgelichter blev sat i bero på ubestemt tid. Han manglede blot en sanger, som kunne stå for numrenes vokale sider. Det blev Xenoyr, som også står i front for Ne Obliviscaris. Debutalbummet ”Solar Spectre” beskriver en rejse igennem vores solsystem, hvor den musikalske side tager afsæt i 1990’ernes Black Metal.
Turen igennem rummet mærker man nu ikke så meget til; den kommer kun til udtryk i nogle få sekvenser i starten af flere numre, hvor synthesizeren skaber lidt space stemning. Den Sorte Metal derimod, den træder virkelig i karakter: Så snart den stille intro er overstået, fræses der løs i vildt opskruet tempo, hvor den skrigende vokal skærer igennem musik, marv og ben. Det er temmelig voldsomt, men da der kun er korte afbræk i angrebene, bliver det meget hurtigt monotont og uinteressant.
Så går det bedre med de tungere rytmer i ”Jupiter”, hvor stemningen er speciel, og ”Neptune”, som både har sammenhængende klangflader og rene vokaler. Desværre er resten en ensidig satsning på næsten kaotisk vildskab. Der er også vildt, men ikke så meget andet – genrens typiske synergi mellem vildskab og melodi bliver ignoreret, og det er ikke nok i længden.

Tracklist:
1. Uranus
2. Mars
3. Venus
4. Jupiter
5. Sol
6. Neptune
7. Saturn
8. Terra
9. Mercury
10. Hosannas From The Basements Of Hell (KILLING JOKE cover)
Samlet spilletid: 48:00

Læs mere...

Lychgate - Also sprach Futura

Lychgate er et engelsk band, som startede i 2011, og har udgivet tre albums i hhv. 2013, 2015 og 2018. Denne gang nøjes man med mindre, idet "Also sprach Futura” er en EP med 4 tracks.
Den starter som et kig tilbage, for de to første numre peger stilmæssigt mod Lychgates tidlige udgivelser. ”Incarnate” starter lidt rodet, men kommer stærkt igen med lynhurtige passager og en rallende, dyrisk vokal, som desværre kun bidrager kort. Desuden optræder et af hovedmanden Vortigerns favoritter, nemlig orgel, som roder lidt rundt i baggrunden. Det gør det også på ”Progeny of the Singularity”, hvor stille passager og talte vokaler sørger for fine kontraster til de tunge anslag. Noget roligere bliver det i ”Simulacrum”, hvor bløde vokaler via messende sang og et supplerende kirkeorgel opbygger fin stemning.
Hvor disse tre numre byder på spænding, musikalsk bredde og sej Metal, falder afslutningsnummeret anderledes ud. Nummeret virker rodet, uinteressant og ufærdigt, og det kunne sagtens undværes. Men nu er det her, og trækker både den stemning, der allerede er skabt, ned på jorden, og samtidig bedømmelsen samme vej.
Set i det lys havde det været bedre, hvis Lychgate havde ventet med at udgive musik til de havde mere materiale, som nummeret kunne forsvinde i.

Tracklist:
1. Incarnate
2. Progeny of the Singularity
3. Simulacrum
4. Vanity Ablaze
Samlet spilletid: 20:24

Læs mere...

Vredehammer - Viperous

Som så mange andre bands i Metalverdenen startede Vredehammer som et enmandsprojekt, men med tiden udvidede Per Valla besætningen til en trio. I denne form udsender Vredehammer sit tredje album, hvor teksterne tager afsæt i værker af Stephen King, ganske som det var tilfældet med forgængeren ”Violator”.
Og det må være nogle ret voldsomme billeder, den gode King har skabt hos Valla, for hold da op, der er knald på tingene her! Numrene fyres af i hæsblæsende tempo, og de tre musikere får virkelig straffet deres respektive instrumenter. Når man lægger den brølende vokal oveni, har man en cocktail, som ikke vil falde i alles smag. Det er heller ikke meningen, for Vredehammer kører deres stil meget fokuseret.
Et andet element, som fortjener at blive fremhævet, er brugen af Keyboards. Dem bruger Valla meget intelligent, både til at sætte stemningen i åbningsnummeret, og som væsentlig del at lydbilledet i ”Suffocate All Light” og titelnummeret. Begge steder gør de musikken både stor og truende, og er med til at hæve kvaliteten. Men frem for alt fylder de aldrig mere end nødvendigt, så hos Vredehammer kan man også begrænse sig.
Trods tilstedeværelse af groove og afvekslende keyboards er ”Viperous” en virkelig voldsom affære, og man skal være mere end almindelig hårdkogt for at trykke på REPEAT efter en gennemlytning. Derfor vil albummet tiltale en smallere, men dedikeret skare.

Tracklist:
1. Winds of Dysphoria
2. Aggressor
3. Suffocate All Light
4. Viperous
5. Skinwalker
6. In Shadow
7. Wounds
8. Any Place But Home
9. From a Spark to a Withering Flame
Samlet spilletid: 42:37

Læs mere...

Regarde Les Hommes Tomber - Ascension

Da franske Regarde Les Hommes Tomber (RLHT) i 2013 udgav deres selvbetitlede debutalbum, leverede de første del af en trilogi, hvis anden del kom to år senere i form af ”Exile”. Nu slutter franskmændene ringen med den sidste del: ”Ascension”.
Hvor bandets tidlige stil var en blanding af Sludge og Black Metal, bekender de sig 100% til den Sorte Metal på deres tredje fuldlængde. Det giver sig udslag i, at hovedparten af spilletiden byder på Metal spillet i rasende højt tempo, mens vokalen skiftevis brøler, råber og skriger. Det giver et udtryk, som er råt, især fordi RLHT er ret fedtede med de melodiske elementer. I praksis optræder de kun via guitarerne, og det endda kun i korte sekvenser.
Stort set alle numre starter med lavere tempo og et næsten forsonligt udtryk, men på et tidspunkt (det er ikke et spørgsmål om, kun om hvornår) bliver gashåndtaget drejet i bund, og der fræses afsted, alt hvad remmer, tøj, strenge og trommeskind kan holde til. I længden bliver det for ensformigt at lytte til, og man mister fornemmelsen for, hvor meget energi musikken indeholder, ene og alene fordi musikken flyder sammen.
Derfor er ”Ascension” en skuffende afslutning fra RLHT, for albummet er for ensformigt og uspændende – hvis man vil have high speed Metal, findes der mange bedre bud derude.

Tracklist:
1. L'ascension
2. A New Order
3. The Renegade Son
4. The Crowning
5. Stellar Cross
6. La tentation
7. Au bord du gouffre
Samlet spilletid: 46:48

Læs mere...

Pure Wrath - The Forlorn Soldier

Det er ikke mange kunstnere fra Indonesien, der anmeldes her på siden, men her er undtagelsen, der bekræfter reglen: Pure Wrath startede som et soloprojekt for multiinstrumentalisten Januaryo Hardy i 2014, og efter de to albums ”Ascetic Eventide” og ”Sempiternal Wisdom” følger han nu op med denne EP, hvor han får hjælp af trommeslageren Yurii Kononov og pianisten Dice Midyanti.
Fra starten markerer Hardy sig med tremoloanslag på guitaren og en hvæsende vokal, som i fællesskab placerer stilen som Black Metal; ikke mindst når de får modspil fra en flot klavermelodi. Samtidig suppleres med keyboards, som giver musikken et større og lidt pompøst snit.
Brugen af de klassiske byggesten fortsætter i de to følgende numre, hvor både ”Children of the Homeland” og ”With Their Names Engraved” har voldsomme passager, men hvor lytteren også får et break fordi musikken nedtones, inden der igen skrues op for tempoet.
Via knap en halv times spilletid giver ”The Forlorn Soldier” et billede af en musiker, der kender sine musikalske rammer, men som ikke arbejder på at udvide dem. Det hele foregår efter kendte opskrifter, og selvom musikken er temmelig voldsom i sin grundform, tager den udstrakte brug af keyboards lige toppen af det aggressive. Det gør EP spiselig for et bredere publikum, men vil ikke appellere til de mest hardcore Black Metal fans.


Tracklist:
1. When a Great Man Dies
2. Children of the Homeland
3. With Their Names Engraved
Samlet spilletid: 27:27

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed