fbpx

Solbrud - Levende I Brønshøj Vandtårn

Den 23. og 24. november 2019 gav Solbrud to koncerter i usædvanlige omgivelser; her var de vante rammer fra traditionelle spillesteder byttet ud med Brønshøj Vandtårn. Efter at være taget ud af drift i 1999, blev vandtårnet i 20 år senere omdannet til kulturhus, men fremstår stadig råt, bart og koldt – det lyder umiddelbart som meget passende for bandets Sorte Metal.
At rummet har en voldsom efterklangstid hører man på trommerne i åbningsnummeret ”Øde lagt”, men ellers påvirker det ikke koncerten. En anmeldelse af et livealbum er sjældent en bedømmelse af en kunstners musik som sådan, det er en bedømmelse af, hvordan kendt materiale tager sig ud, når det spilles live under de givne omstændigheder. Og i tilfældet ”Levende I Brønshøj Vandtårn” gør Solbrud og deres musik en rigtig god figur! Numrene byder på den kendte stil med en veritabel mur af guitarer, der massivt omslutter lytteren, mens Ole Luks stemme skærer sig igennem alt, den møder. Det er udfordrende, men de lange instrumentale passager skaber en fin balance i tingene.
At bandet også behersker mere melodiske elementer, viser de i ”Sjæleskrig”, som er det eneste nye nummer på albummet. Her bliver der plads til mere afdæmpede momenter, hvilket er med til at udbrede det musikalske udtryk. I det hele taget er setlisten smagfuldt sat sammen, så alle aspekter af bandets musik kommer frem. At lytte albummet igennem fra start til slut er en voldsom oplevelse, men hvis man er til Black Metal, er tiden givet godt ud!

Tracklist:
01-02 Ødelagt-Skygge
03 Menneske
04 Sortedøden
05 Klippemennesket
06 Bortgang
07 Sjæleskrig
08 Besat Af Mørke

Samlet spilletid: 69:28

Læs mere...

Fuath – II

Da Andy Marshall udsendte det første album under navnet Fuath, var det ment som en engangsforestilling, som skulle give afløb for de ideer, han ikke kunne bruge i sit andet projekt, Saor. Men der var åbenbart flere ideer, der skulle bearbejdes, så nu kommer album nummer 2, hvor Marshall står for alle elementer undtagen trommerne; de håndteres af Carlos Vivas.
Hvor Marshall primært bruger inspiration fra hjemlandet Scotland i forbindelse med Saor, er stilen her meget lig den, man fandt hos nordiske Black Metal bands i 1990’erne. Tempoet er til den friske side uden, at det på noget tidspunkt bliver ekstremt. Samtidig har numrene en enkelhed i opbygningen, der minder mig om Darkthrone – bare lidt mere struktureret. Og selv om produktionen på ingen måde kan betegnes som poleret, ligger den kvalitetsmæssigt klasser over nordmændenes.
Ellers spiller Marshall stilen meget efter bogen, og selv om det sker håndfast og sikkert, virker det ikke som om, at han søger at eksperimentere eller at udvide rammerne for den Sorte Metal. I stedet fremstår ”II” mere som en hyldest til den musik, der har inspireret ham igennem tiden. Resultatet er en ærlig og ligefrem omgang Black Metal, som præsenterer genren uden at gå til yderligheder. Det fungerer fint, og min eneste alvorlige anke er, at indholdet ikke helt formår at udfylde tidsrammen med spænding, især på de 3 numre, der passerer 9 minutters spilletid.

Tracklist:
1. Prophecies
2. The Pyre
3. Into the Forest of Shadows
4. Essence
5. Endless Winter
Samlet spilletid: 41:31

Læs mere...

AARA - Triade I : Eos

AARA fortsætter deres høje frekvens mht. albums: Efter ”So fallen alle Tempel” (2019) og ”En Ergô Einai” (2020) udsender bandet nu ”Triade I : Eos”. Som titlen antyder, er der tale om første del af en trilogi, og albummet er inspireret af novellen "Melmoth the Wanderer" af den irske forfatter Charles Robert Maturin.
Black Metal er en af de genrer, som fungerer via modsætninger mellem brutale og melodiske elementer, men det er sjældent, at fronterne er trukket så hårdt op, som tilfældet er på dette album. De brutale elementer (og de ER virkelig brutale) føres an af vokalen, der med sin blanding af skrig og hvæs lyder alt andet end menneskelig – den er komplet uforståelig, og går rent igennem marv, ben og hvad der ellers kommer i vejen for den. Med sig trækker den trommer, bas og guitarer, som alle fyres af i et højt og nådesløst tempo.
Men netop guitarerne bærer samtidig kernen til numrenes mere forsonlige sider. Det sker via passager, hvor voldsomhederne erstattes af f.eks. akustisk guitar, men mest fremtrædende er de melodistumper, der flettes ind i det omkringliggende inferno.
Kontrasterne er meget store, og skaber både spænding og dynamik i numrene. Her er det imponerende, hvor elegant AARA formår at variere udtrykket ved at supplere med forskellige kor – vel at mærke uden, at man keder sig; det er ingen selvfølge med de lange spilletider. Albummet er en intelligent opvisning i Black Metal, og jeg ser allerede frem til næste kapitel i historien.

Tracklist:
01. Fathum
02. Tantalusqual
03. Naufragus
04. Nimmermehr
05. Das Wunder
06. Effugium
Samlet spilletid: 45:08

Læs mere...

Forhist - Forhist

Du skal ikke fortvivle, hvis ikke navnet Forhist siger dig noget – der er tale om et nyt projekt. Til gengæld er der større chance for, at du er stødt på manden bag; det er nemlig Vindsval, som også er drivkraften bag Blut aus Nord, som jeg har anmeldt en del gange her på siden.
I Forhist holder Vindsval sig også til den Sorte Metal, men stilmæssigt er der sket en justering: Hvor Blut aus Nord efterhånden har skabt en bredere tilgang til stilen, er der her tale om et skridt tilbage mod genrens klassiske opskrift. Der er skåret ind til benet, hvilket også understreges af, at numrene ikke har egentlige titler, men blot nummereres fra 1 til 8, bare i romertal.
Stort set alle numre afvikles i et opskruet tempo, hvor trommerne blaster afsted, mens guitaren både stemmer i, og tilfører melodi takket være tremoloanslag. Der suppleres også med lidt keyboardklange her og der, hvilket letter stemningen en smule. Det samme kan man ikke sige om vokalen, som er en blanding af skrig og hvæsen; til gengæld slår den ikke igennem for fuld kraft, da den er trukket langt tilbage i produktionen.
Jeg kan ikke helt gennemskue ideen med dette projekt, for Vindsval giver os intet nyt – det hele bygger på gammelkendte ideer, som fremføres helt efter bogen. Samtidig er udtrykket meget ens igennem numrene, så hvis ikke det var for de seje guitarer og den specielle stemning i ”IV”, var det ikke blevet til de 3 stjerner, der lige netop hentes hjem.

Tracklist:
01: I
02: II
03: III
04: IV
05: V
06: VI
07: VII
08: VIII
Samlet spilletid: 42:42

Læs mere...

Dread Sovereign - Alchemical Warfare

Dread Sovereign er et af flere sideprojekter for Primordial-sangeren Nemtheanga, og bandet har eksisteret siden 2012. Her tager hovedmanden sig af vokal og bas, mens Bones og JK står for hhv. guitar og trommer. ”Alchemical Warfare” er bandets tredje album.
Nemtheangas vokal er stadig markant, udtryksfuld og meget personlig, men omgivelserne er anderledes end dem, han har i Primordial. Musikkens base er hentet i Doom genren, og skabes med tunge anslag på guitaren, hvor der ikke er sparet på forvrængning. Det giver musikken en old school stemning, som trækkes i retning af det rå og beskidte via en mildest talt upoleret produktion. Pladeselskabet nævner Venom, Hawkwind og Hellhammer som referencer, og hvis man kan forestille sig dén blanding, rammer man meget godt indholdet. Og når jeg angiver Black Metal som genre, skal stilen ses mere i retning af genrens allertidligste fortolkning end den, der kom med anden bølge. Samtidig er teksternes referencer til Satan lige så svære at overhøre som bandets ”Fuck Verden”- attitude.
Det hele har en ærlighed over sig, som jeg godt kan li´- her bliver der ikke leflet for nogen. Og når udtrykket varieres, og tempoet øges en tak, som det sker i ”Nature Is The Devil´s Church”, kører det godt for Dread Sovereign. Desværre er der for mange steder, hvor det ikke sker, så den helt store oplevelse udebliver.

Tracklist:
1. A Curse On Men
2. She Wolves Of The Savage Season
3. The Great Beast We Serve
4. Nature Is The Devil´s Church
5. Her Master´s Voice
6. Viral Tomb
7. Devil´s Bane
8. Ruin Upon The Temple Mount
9. You Don´t Move Me (I Don´t Give a Fuck)
Samlet spilletid: 52:00

Læs mere...

Akhlys - Melinoë

Man kan ikke påstå, at Akhlys ligefrem oversvømmer markedet med deres udgivelser; siden deres debut med ”Supplication” i 2009 er det kun blevet til et enkelt album yderligere. Men nu har hovedmanden Naas Alcameth skrevet fem nye numre, som tilsammen udgør bandet tredje fuldlængde ”Melinoë”.
Her fortsætter amerikanerne deres traditionelt opbyggede Black Metal med lynhurtige trommer, melodiske guitarer af samme skuffe og en vildt hvæsende vokal – altså ren stangvare uden afvigelser fra genrens grundbog? Ikke helt, for selv om Alcameth & Co. grundlæggende følger kendte veje, er der noget i fortolkningen, der er værd at bide mærke i: Musikkens vilde sider er virkelig vilde, så når først Akhlys er kommet op på den store klinge, bliver der virkelig trådt igennem til den store guldmedalje. Og så er der en del passager, hvor der skabes nogle rigtig mørke stemninger, det gør helheden mere Black.
Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at Akhlys denne gang helt rammer det niveau, som jeg har tidligere hørt fra bandet. Albummet opleves som enten fuld hammer frem med musikken eller opbygning af stemninger, men for få eksempler på, at de to ting understøtter hinanden. Derfor ender det med en bedømmelse under, hvad jeg tidligere har udstyret Akhlys med.

Tracklist:

1-Somniloquy
2-Pnigalion
3-Succubare
4-Ephialtes
5-Incubatio
Samlet spilletid: 46:06

Læs mere...

Déluge - Ægo Templo

Da Déluge i 2015 trådte ind på den franske scene for Black Metal med albummet ”Æther”, skete det under betegnelsen Untrue French Black Metal. Debutalbummet missede jeg, men på efterfølgeren ”Ægo Templo” får jeg mulighed for at høre, hvad bandet mener med betegnelsen.
Jeg kan hurtigt konstatere, at Déluge ikke er mere ”untrue”, end at deres musik indeholder alle standard elementerne fra den Sorte Metal: Skrigende vokaler, vildt fræsende guitarer og trommeinfernoer sørger for at skabe det rigtige grundlag – så langt, så godt.
Men franskmændene har også elementer i deres musik, som adskiller sig fra genrens almindeligt kendte udtryk. I ”Opprobre” dukker der pludselig en saxofon op i lydbilledet, og man bruger også rene vokaler igennem hele albummet. Det giver selvfølgelig et bredere udtryk, men tager også noget af energien ud af begivenhederne. Det samme sker i ”Gloire Au Silence”, som starter med Black Metal, men siden tones ned til en talt sekvens leveret af Tetsuya Fukagawa fra bandet Envy. Der optræder også en kvindevokal i flere numre, men den flytter heller ikke det store.
Nej, Déluge’ forsøg på at frembringe noget selvstændigt lykkes kun delvist; deres vilje til at prøve noget anderledes er prisværdigt, men eksperimenterne bringer for sjældent noget spændende med sig – derfor er albummet hurtigt en glemt ting.

Tracklist:

1. Soufre
2. Opprobre
3. Abysses
4. Fratres
5. Gloire Au Silence
6. Ægo Templo
7. Baïne
8. Digue
9. Béryl
10. Vers
Samlet spilletid: 56:21

Læs mere...

Enslaved - Utgard

Som det har været gældende i hele Enslaveds karriere, spiller den nordiske mytologi også hovedrollen på bandets femtende studiealbum, ”Utgard”. I mytologien er Udgård et sted hvor guderne ingen magt har; i overført betydning er det et sted hvor mennesker ikke styrer begivenhederne.
På den baggrund er det ikke overraskende, at albummet er en størrelse, som er svær at håndtere. Musikken følger kun kortvarigt de gængse veje for Metal, og kun ”Sequence” og ”Homebound” kan siges at være lige ud ad landevejen. I de øvrige numre har Ivar Bjørnson udstyret musikken med masser af små modhager og knudrede elementer der gør, at de ikke går lige ind hos lytteren. Det gør numre som den tunge ”Jettegryta” og det keyboarddrevne ”Urjotun” lidt svære at komme ind på livet af – her skal man igennem flere gange.
Men det er ikke fordi numrene mangler power, for Grutle Kjellson brøler mandigt igennem hele albummet. Og hans rallen i ”Storms Of Utgard” passer fint ind i nummerets ret voldsomme opbygning – men de langsomme kor, som trækker energien ud af begivenhederne, kunne jeg godt have undværet. Det samme gælder ”Distant Seasons”, som er et underligt fladt og uinteressant slutnummer.
Bjørnson har udtalt, at det nye album vil står som en milepæl i bandets historie, men det må tiden vise. For mig er den knudrede stil en tand for lukket til, at tingene rykker for alvor.

Tracklist:
1. Fires In The Dark
2. Jettegryta
3. Sequence
4. Homebound
5. Utgardr
6. Urjotun
7. Flight Of Thought And Memory
8. Storms Of Utgard
9. Distant Seasons
Samlet spilletid: 44:46

 

Læs mere...

Anaal Nathrakh - Endarkenment

Udgivelser fra den engelske duo Anaal Nathrakh er altid voldsomme affærer, og på deres album nummer elleve bliver der ikke ændret på det. Som titlen antyder, har d’herrer
Irrumator og V.I.T.R.I.O.L. ikke fået et lysere syn på de ting i verden, som behandles i deres numre.
Det bliver man hurtigt klar over, når man lytter til ”Endarkenment”, for albummets titelnummer er virkelig en opvisning i ekstrem Black Metal: Tempoet er vanvittigt højt, guitarerne skærer ubønhørligt igennem, og V.I.T.R.I.O.L. brøler og skriger med en vildskab, som man ikke hører ret tit. I de resterende tracks fortsætter den mørke stemning, og selvom titelnummerets niveau kun gentages i ”Thus, Always, To Tyrants” og det kaotiske ”Beyond Words”, er der tale om en meget voldsom behandling af lytteren.
Men bag den massive omgang Black Metal er der også en anden side af Anaal Nathrakh, for både musik og vokal har også en anden og mere forsonlig side. Musikalsk er det især guitarerne, der serverer melodiske soli, ligesom der flettes noget af de samme ind i passager med tremoloanslag på den seksstrengede. Men den største spændvidde ligger hos vokalen, for ved siden af de brutale indslag har V.I.T.R.I.O.L. mange passager med ren vokal, hvor han virkelig synger flot og rent – samlet set en imponerende præstation.
Albummet som helhed er og bliver brutalt, men trods mange fede sekvenser, der går i nakkemusklerne, bliver jeg mæt af skrigeriet – derfor vil jeg anbefale, at ”Endarkenment” nydes i mindre doser.

Tracklist:
1. Intro: The Birth of Tragedy
2. Endarkenment
3. Thus, Always, To Tyrants
4. The Age of Starlight Ends
5. Libidinous (A Pig with Cocks in its Eyes)
6. Beyond Words
7. Feeding The Death Machine
8. Create Art, Though The World May Perish
9. Singularity
10. Punish Them
11. Requiem
Samlet spilletid: 41:04

Læs mere...

Behemoth - And the Forests Dream Eternally

Nye udgivelser fra Behemoth plejer at være ledsaget af en masse aktivitet, men denne her er anderledes: Hverken på bandets eller pladeselskabets hjemmesider er der i skrivende stund information at finde – det er næsten som at have fået fat i et bootleg album. I virkeligheden er der tale om bandets første EP suppleret med en række ekstra numre, så spilletiden ryger godt op over en time.
De ekstra numre er en blanding af live- og demooptagelser, som forstærker følelsen af bootleg, for de varierer rigtig meget i kvalitet, både når det gælder fremførelse og lyd. Set i det lys er det uforståeligt, at nogle numre optræder både 2, 3 og 4 gange – her havde mindre været mere. Men der er heldigvis et par highlights, som tynger vægtskålen i den anden retning: Således er udgaven af ”Pure Evil and Hate” fra Brutal Assault Festival 2000 er et imponerende eksempel på, at et i forvejen vildt nummer får slået turboen til – det er simpelthen Black Metal af højeste klasse!
Men en enlig svale gør ingen sommer, som man siger, og de ekstra numre tilfører ikke tilstrækkeligt til den originale EP. Ret beset har verden ikke brug for dette album, og den tavshed, jeg nævnte i indledningen, er meget passende.

Tracklist:
01: Transylvanian Forest
02: Moonspell Rites
03: Sventevith (Storming Near the Baltic)
04: Pure Evil and Hate
05: Forgotten Empire of Dark Witchcraft
06: Transylvanian Forest (Merry Christless Festival 2017, Poland)
07: Moonspell Rites (Loud Park Festival 2013, Japan)
08: Pure Evil and Hate (Brutal Assault Festival, 2000, Czech Republic)
09: Transylvanian Forest (Pagan Triumph Tour 1996, Netherlands)
10: Transylvanian Forest (Riviera Remont Club 1996, Poland)11:
11: Sventevith (Storming Near the Baltic) (Rehearsal 1994)
12: Moonspell Rites (1993 Preproduction)
13: Pure Evil and Hate (1993 Rehearsal)
14: Moonspell Rites (1993 Rehearsal)
Samlet spilletid: 72:37

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed