fbpx

Midwinter Meltdown 2015 - billetsalget er startet!

  • Udgivet i Nyheder

Midwinter Meltdown starter billetsalget og løfter sløret for det fulde program. 2015 udgaven af Midwinter Meltdown finder sted lørdag den 31. januar på Underværket i Randers.

Pressemeddelelsen lyder:
”MIDWINTER MELTDOWN 2015 har nu et komplet line-up, og er utrolige stolte af at kunne præsentere dette års headliner THE KANDIDATE, et band der har markeret sig nationalt og Internationalt over en årrække. Bandets lyd bæger præg af død og hardcore elementer, og er centeret af metal ikonet Jacob Bredahl. Bandet har bla. været på turne i Kina, og på turne med bands som VOLBEAT, Entombed, Rotten Sound mfl.

Festivallens anden headliner act er de lokale helte PREVAIL som med sædvanlig ildhu smider os en tur rundt i den groovy metal, med indpisker Claus Gnudtsmann i front er der som altid lagt op til et underholdende og hæsblæsende show.

METAL CROSS er et gammelt 80’er band fra Randers som blev gendannet i 2014, i forbindelse med at de har udgivet “The best of” på dobbelt vinyl igennem Horror Records. De leverer en solid og velspillende omgang Speed & Heavy metal.

WASTED er ligeledes et 80’er ikon som er gendannet og er netop aktuel med genudgivelser af deres albums fra 1984/85, vaskeægte dansk NWOBHM.

E’NEMIA som åbner ballet på MWM, gir den et ordentlig los med Melodic Metalcore.

Så mød op i Randers, støt op om metal-musikken og sving garnet til "fee" tråd!”

 

Billetterne kan købes via Billetlugen her. Prisen er 135,- + gebyr, på Billetlugen og 150,- i døren.

 

Læs mere...

Copenhell offentliggør dato og bands for 2015

  • Udgivet i Nyheder

Danmarks største metal festival, Copenhell, har i dag offentliggjort at næste udgave af festivalen finder sted den 18. til 20. juni og kan samtidig præsentere de første navne, som bl.a. består af Exodus, Life of Agony, Raunchy og Solbrud.

Læs hele festivalens offentliggørelse her:
“Nordens vildeste metalfestival eksploderer for sjette gang på Refshaleøen torsdag til lørdag den 18.-20. juni 2015: Nu med sin helt egen weekend og nye endagsbilletter – og de første syv bands er allerede på plakaten!

COPENHELL har på blot fem år gjort København til Nordens metalhovedstad med en fuldstændigt unik festival fyldt med verdens smukkeste, mest dedikerede og rareste musikfans. Hvert år bliver der skabt et vildt og utæmmet frirum langt væk fra den konforme hverdag, når folk mødes i en eksplosion af energi og hylder de mange forskellige genrer inden for metal og hård rock.

Festivaldatoerne er rykket frem i 2015 for at give COPENHELL sin helt egen sorte weekend, hvor der ikke ligger andre arrangementer i det danske musiklandskab. Jorden vil slå revner, og København bliver rystet i sin grundvold fra torsdag den 18. til lørdag den 20. juni næste år, hvor COPENHELL 2015 sender tordnende seismiske bølger ud fra epicenteret på Refshaleøen!

"Vi skaber rammerne, mens publikum skaber stemningen på COPENHELL, og i det samspil opstår der noget helt fantastisk og magisk: Et frirum, hvor folk kan komme og høre deres yndlingsmusik og holde en vildt fed fest, hvor det meste er tilladt. Det er superfedt, at der i fællesskab bliver skabt noget, som folk er så glade for, og at alle respekterer både festivalen og hinanden. Danmark har brug for den perfekte festival til metal og hård rock, og det leverer COPENHELL med en knivskarp profil," fortæller festivalleder Jeppe Nissen.

Nye endagsbilletter og udvidet camping!

Prisen for en fuld festivalbillet til alle tre dage på COPENHELL 2015 er uforandret og ligger på 1.070 kroner. Som noget nyt bliver der i 2015 også tilbudt et begrænset antal endagsbilletter til alle tre dage for at give flere musikfans mulighed for at nyde rigtig kultur med Københavns allerbedste festivaltilbud. De koster 666 kroner stykket – og vi skulle hilse fra underverdenen og sige, at det er et satans godt tilbud!

Billetterne bliver sat til salg fredag den 24. november kl. 10:00 via Billetnet.dk – be quick or be dead!

Der bliver også introduceret to former for camping på COPENHELL 2015: Der kan som tidligere købes overnatninger i et allerede opslået COPENHELL-telt, man kan tage med sig hjem efter festivalen. Som noget nyt kan der nu også købes en billet med teltplads, så man kan tage sit eget telt med og slå det op ved festivalen.

Knusende hårdt og varieret line-up!

En knaldhård knytnæve bestående af LIFE OF AGONY, THE SWORD, NUCLEAR ASSAULT, ASKING ALEXANDRIA, RAUNCHY, SOLBRUD og EXODUS uddeler den første mavepuster, og de er blot et lille udpluk af de over 40 spændende musiknavne, der vil byde op til dans med djævelen i de buldrende moshpits på COPENHELL 2015. Mange flere hårdtslående navne fra både ind- og udland vil blive offentliggjort i de kommende måneder – læs mere på COPENHELL.dk.

Metal og hård rock er en vild musikalsk og kulturel urkraft, og COPENHELL lader publikum give den fuld gas og opleve en musikfest af international klasse i sikre omgivelser. Alle er velkomne – uanset om man er til helvedes-ond black metal, vil smadre rundt til noget fed død eller bare vil spille luftguitar til en gang lækker tråd, mens man nyder en fadøl eller ti.

Vi glæder os allerhelvedes meget til at se jer alle sammen på COPENHELL 2015!

COPENHELL”


Læs mere...

Mono Goes Metal Festival 2015 - Klar med hovednavn

Mono Goes Metal Festival 2015’s program er ved at falde på plads, arrangørene har netop offentliggjort at næste års festival lukkes af de danske death metal helte i Iniquity. Festivalen skriver:

”ENDELIGT ER TIDEN KOMMET hvor vi kan løfte sløret for hvem der skal lukke næste års Mono Goes Metal Festival 2015!!

Dette er muligvis MGM´s stolteste øjeblik endnu, da vi lørdag aften har den helt enormt store ære af at kunne præsentere et af de mest legendariske bands på den danske ekstrem-scene nogensinde!!

Ingen ringere end de gendannede Death Metal helte - INIQUITY der blev dannet i København helt tilbage i 1989!!

Denne aften på MONO vil de fremføre et helt specialt sæt hvor de vil spille hele mesterværket "Serenadium" fra 1996 fra ende til anden + det meste af "The Hidden Lore" epén fra 1998!!

Dermed er programmet så godt som fuldendt. Tilbage er kun navnet på det band der vil åbne fredagen fra Sort Søndag´s "Undergrunds Ukrudt" som bliver udvalgt senere på året. ”

 

Mono Goes Metal Festival 2015’s program ser således ud:
Fredag. 30. Janaur kl. 19:00:
* PET THE PREACHER - Heavy-doom-blues
* THE WORLD STATE (Progressive Rock/Metal)
* ALL TRAYS FOR VENOM - Melodic Death Metal
* THE POWERGLOVES - Instrumental post-math
* tba - Undergrunds Ukrudt band - udvalgt af SORT SØNDAG/ DEVILUTION/ MGM

Lørdag. 31. Januar kl. 17:00:
* INIQUITY - Death Metal
* HULDRE - Folk Metal
* SMOTHERED (SE) - Death Metal
* WOEBEGONE OBSCURED - Atmospheric avantgarde doom
* LLNN - Hardcore Metal, Experimental
* SILHOUETTE - Dark Rock
* SEVEN THORNS - Power Metal

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed