fbpx

Aalborg Metal Festival føjer norsk black til programmet

Aalborg Metal Festival har i dag offentliggjort yderlige 3 navne på årets festival.

Denne gang har man fanget Indie Recordings’ 10 års jubilæums tour med de 3 norske bands Keep Of Kalessin, Vreid og Vredehammer (bestående af medlemmer fra Abbath’s live lineup).

Og samtidig gør festivalen opmærksom på at de inden for den næste uges tid vil offentliggøre yderlige bands.

Aalborg Metal Festival skriver følgende:
”NORWEGIAN BLACK METAL THUNDERSTORM ANNOUNCEMENT!

All the way from Trondheim, Norway, we present you extreme metal bandKeep Of Kalessin, black metal act Vreid and Vredehammer (containing members from Abbath's live lineup).

We have more bands and announcements to come within the next weeks.

For now, remember to sign up for our newsletter, and purchase a festival ticket before we run out!
666 over and out / the NRB team”

 

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg, den 5. til 7. november.

Læs mere...

Sepultura spiller på Aalborg Metal Festival 2015

Aalborg Metal Festival har I dag offentliggjort at man til November vil kunne finde det brazilianske/amerikanske metal band Sepultura på programmet.

Sepultura vil gæste festivalen som del af deres 30 års jubilæums tour, her vil de eftersigende spille et specielt set med sange som de normalt ikke spille live.

Guitarist Andreas Kisser udtaler:
"It's going to be an amazing experience to celebrate a 30-year career with the strongest album we've ever made in our history,"

Aalborg Metal Festival har tidligere offentliggjort det engelske psykodeliske doom metal band Uncle Acid and The Dead Beats og stoner metal banddet Torche.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg, denne gang den 5. til 7. november.

Læs mere...

Dækning af Tinderbox 2015

Tinderbox løb i weekenden for første gang af stablen i Tusindårsskoven, Odensen, med tæt på 40.000 gæster.

I det store program som blandt andet beståd af store kendte navne så som Robbie Williams og The Prodigy.
Vi havde en skribent på pladsen, men ikke for at kigge på for omtalte navne, men her imod programmes rock del, hvor man blandt andet kunne finde albumaktuelle Faith No More, D-A-D, Eagles of Death Metal og mange andre.

Nedenfor vil man kunne finde links til vores 9 koncert anmeldelser fra Tinderbox 2015.

Anmeldelser:
All Time Low
Carpark North
D-A-D
Eagles of Death Metal
Faith No More
Marmozets
Modest Mouse
Rival Sons
Royal Blood

Læs mere...

Dækning af Copenhell 2015

Endnu en veloverstået festival i ryggen!

Copenhell 2015 har tidligere på måneden gennemført den sjette udgave af danmarks største metal festival og det var som altid et vellykket arrangement fra start til slut.

Og som altid, sendte vi en lille håndfuld redaktionsmedlemmer afsted for at dække festlighederne, hvilket har resulteret i 22 koncert anmeldelser og 240 fede live billeder!

Nedenfor vil man kunne finde vores dækning af Copenhell 2015.

Læs mere...

Faith No More - Tinderbox 2015

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke forstår Faith No More. Jeg forstod dem heller ikke tilbage på Roskilde i 2009, og jeg er ikke blevet meget klogere efter denne omgang.
Det er en pyntet scene fyldt med blomster, såvel som jazzet baggrundsmusik, der byder bandet velkommen uden den ellers vante konferencier ved alle tidligere koncerter. Faith No More går ligeledes på uden nogen form for fanfare eller intro, og er alle klædt i hvidt, så de mest af alt ligner et bryllupsband. Selv roadies og kameramænd har hvidt tøj på.

Det er nu begyndt at regne efter en hel dag fyldt med solskin, og Robbie Williams er ved at gøre sig klar på Rød Scene – det er sandsynligvis derfor at så overraskende få er til stede. Selv i pitområdet er der masser af plads. De forsamlede er en blanding mellem fans og nysgerrige lyttere, og det er primært den første gruppe der er virkelig på. 
Lyden er udmærket, men med en anelse for meget rungende bas, der dog rettes hurtigt op på. Lysshowet er til en begyndelse kedeligt, men det bliver bedre som tiden går.

Mike Patton er en ting i sig selv, selvom han i begyndelsen ikke virker synderligt inspireret – okay, måske skal han og resten af flokken bare lige i gang, for der går ikke længe før band og publikum ser ud til at have fundet hinanden. Der kommunikeres nu også aktivt fra scenen, og Mike Patton bliver f.eks. fascineret af vores ”flotte regnslag”, og straks derefter bliver der fra publikums hånd kastet flere af disse på scenen – det er efterfølgende til stor morskab at frontmanden ikke kan finde ud af at få den på.

De nye sange fra ”Sol Invictus” vikles uden problemer ind imellem de ældre skæringer, og der kommes godt rundt i bagkataloget – og egentlig forløber koncerten de næste 80 minutter uden de store anslag. F.eks. ankommer hits som ”Epic” og ”Easy” midt i sættet. 
Dette show giver derfor associationer til Primus for kun to uger siden, da begge er alt andet end i imødekommende – der gives ikke køb på noget, og hvis man er uforstående, så må det være sådan. Det er undertegnede i dette tilfælde, men udover den anelse sløve start er der ikke andet beklage sig over. Jo, måske kunne det have været federe på Roskilde, men sådan blev det som bekendt ikke. 

Sætliste:
1) – Motherfucker
2) – Be Aggressive
3) – Caffeine
4) – Evidence
5) – Epic
6) – Black Friday
7) – Ricochet
8) – Midlife Crisis
9) – Get Out
10) – Easy (Commodores cover)
11) – Separation Anxiety
12) – Spirit
13) – King For A Day
14) – Ashes To Ashes
15) – Superhero
Encore:
16) – Matador
17) – We Care A Lot
18) – I Started A Joke (Bee Gees cover)
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

D-A-D - Tinderbox 2015

Hvis der er noget de fleste danskere kan relatere til, så må D-A-D være en af dem. Det afspejler sig i at der er proppet til randen foran Blå Scene. Selve scenen er fyldt med forstærkere der hælder faretruende ned mod gulvet, og bandets logo i form af et massivt tyrekranium pryder også udsmykningen. Der kommer desuden lys udfra forstærkerne.

To ting lægger en dæmper på festlighederne i aften, hvoraf den ene er lyden. Den er rodet, svinger op og ned i styrke, og har en noget høj diskant, der skærer i ørerne. 
Den anden er frontmanden, eller nærmere hans stemme; den har det ikke godt. Den har det slet ikke godt; når han synger lyder det lige akkurat acceptabelt, men når der skriges og råbes ønsker man sig fluks et andet sted hen.

Publikum ser til gengæld ud til at hygge sig, især oppe foran, men størstedelen tager det nu mest stille og roligt. En del fællesklap- og sang bliver det dog til. Bandet, foruden den altid energiske, og snart 50-årige frontmand, kører på rutinen, men ser ud til at nyde det – stand-in bassisten gør sig især bemærket med sit brede grin. Forsangeren virker i øvrigt til at være noget bedugget, men er på trods af det (eller måske netop derfor) en god publikumsopildner. Den ellers tilskadekomne bassist dukker desuden op og synger nummeret ”Riding With Sue”. Bare ærgerligt at han ikke ser ud til at kunne synge.

Dette er ikke en fadølsfest, og det er prisværdigt at man forsøger sig med andet end hits på stribe – men det fungerer ikke spor bedre i dette tilfælde. 
Hvem blåstemplede idéen i at kaste sig hovedkulds ud i en ti minutter lang kombination mellem trommesolo, jam og en nu irriterende forsanger, der forsøger – og desuden lykkedes – at få publikum til at råbe ”for helvede Laust [trommeslageren, red.], du jo fuld af talent!” hundrede gange?, for derefter at sætte et opstillet trommesæt i brand. Hvad er idéen? 
Men SÅ kommer der ellers hits. Eller, delvist, for igen afbrydes momentum med en unødig lang jam i ”Sleeping My Day Away” der efterhånden passerer de 8 minutter.

Mærkeligt, mærkeligt foretagende. Som nogle forbipasserende bagefter bemærkede ”det var da fint nok, men de kunne godt have spillet nogle flere hits” – dertil er undertegnede ikke nødvendigvis enig, men når man vil gøre noget andet, så sørg da for at gøre det ordentligt, D-A-D. Alligevel virkede de fleste foran til at have en fest, ikke at jeg forstår det, og dét, samt frontmandens energi hiver dem lige op på en middelkarakter.

Sætliste:
1) – Evil Twin
2) – Rock ’n’ Rock Radar
3) – Everything Glows
4) – Heldyourselfish
5) – A New Age Moving In
6) – Riding With Sue
7) – Monster Philosophy
8) – I Want What She’s Got
9) – I Won’t Cut My Hair
10) – Bad Craziness
11) – Sleeping My Day Away
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Eagles Of Death Metal - Tinderbox 2015

Josh Homme er ikke med i dag – så er dét på plads.
Gul Scene er stadigvæk fyldt exceptionelt godt op, og de forreste rækker ser ud til at hygge sig gevaldigt – nogle har endda taget skridtet videre og påklistret sig et overskæg ala frontmandens skovsnegl. Der spildes ikke megen tid med snak til at begynde med, men derefter fyrer Jesse Hughes, også kendt som ”The Devil”, den ene humoristiske kommentar af efter den anden – primært rettet mod de fremmødte kvinder, og som regel med et ”can you dig it?” som afslutning. Han er cool as fuck, og en rigtig charmør.

Der kommer en smule gang i flere dele af publikum under nogle af bandets hits, og stemningen er god hele vejen rundt. Resten af bandet groover, men holder sig mere i baggrunden. Under de nyere sange daler energien dog fra begge sider.
Lyden er heller ikke så god, og især vokalen drukner af og til. Men det reelle dilemma er, at bandet forsøger, men bare ikke bryder igennem – det bliver aldrig den fest de ellers tidligere har leveret. Måske er joken blevet udvandet i stedet for holdbar, og sætlisten bærer da også præg af, at man næsten kun plukker fra første album, der nu er over 10 år gammelt.

Under alle omstændigheder har Eagles Of Death Metal gjort det langt bedre end i dag, og den 24. november er de tilbage for at tage revanche. Forhåbentligt fungerer det bedre til den tid.

Sætliste:
1) – Bad Dream Mama
2) – Don’t Speak (I Came To Make A Bang!)
3) – Heart On
4) – So Easy
5) – Cherry Cola
6) – Complexity (Boots Electric cover)
7) – I Only Want You
8) – Whorehoppin’ (Shit, Goddamn)
9) – Boys Bad News
10) – Speaking In Tongues
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Royal Blood - Tinderbox 2015

Royal Blood er endnu et ungt band, men det forreste område omkring Blå Scene er velbesøgt, dog er der ikke i nærheden af at være proppet. Mange bagved sidder ned og slapper af.
Lyden er hele vejen igennem god og massiv, med plads til især bas-delen. Frontmanden behersker nemlig både bas og guitar, mens trommeslageren mest af alt ser ud til at kede sig en smule.

Royal Blood spiller fint, og man kan svært klandre dem for ikke at gøre mere – de er kun de to, så det er begrænset hvilke ustyrligheder man kan præstere, men man savner alligevel noget entusiasme derfra. Publikum er lidt af en blanding; sommetider klappes der uden nogen synlig grund, men det meste af tiden er folk meget passive.
De lange pauser imellem skæringerne hjælper om alt andet heller ikke på det.

Jeg mener, når det vildeste under hele foretagendet er da trommeslageren får kravlet op i et lydtårn, står ubevægelig og iskold et minut eller to imens han kigger ud på publikum, for derefter ikke at gøre andet ned at løbe tilbage på scenen… Det er sløjt. Jeg har sjældent kedet mig så bravt, men der er omvendt heller ikke noget at sætte på det tekniske.

Sætliste:
1) – Come On Over
2) – You Can Be So Cruel
3) – Figure It Out
4) – Better Strangers
5) – Little Monster
6) – Blood Hands
7) – One Trick Pony
8) – Ten Tonne Skeleton
9) – Loose Change
10) – Out Of The Black
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

All Time Low - Tinderbox 2015

Næste levende billede på Gul Scene er All Time Low, og der er godt fyldt ud da sagerne begynder. Der er samtidigt en meget klar distinktion imellem de forreste rækker af die-hard fans (som er forøget en smule siden Marmozets), og alle andre der lige er mødt op, såvel som forældrene til disse fans. Det bliver også meget hurtigt klart at det udelukkende er førnævnte fans, der bekymrer sig om All Time Low. De er til gengæld super aktive, skriger, hopper og kaster BH’er og andet stads på scenen. En studenterhue finder også vej, og den ene guitarist beholder den derefter på meget af showet igennem.

Lyden er til en start rimelig god, men uden at være hverken skarp eller sprød. Det hele går dog fint igennem, selvom man kan undre sig over hvorfor der skal være hele 3 guitarer med. 
All Time Low selv er energiske, løber rundt på scenen og smiler. Det mest underholdende foregår ironisk nok imellem sangene hvor selvironiske jokes og anekdoter om sex – hvad ellers? – finder vej. En hyret guitarist/korsanger sørger for at lægge en solid bund, så bandet kan bruge det meste af tiden på at kommunikere med publikum, eller simpelthen visitere dem ved hegnet til stor fornøjelse for pigerne.

I løbet af de næste 45 minutter mistes der af og til noget momentum, men det er et underholdende show, der peaker ved de sidste tre sange. Undertegnede er ikke personligt til musikken, men håndværket er sgu i orden, og bandet kan levere. Større bliver det så heller ikke.

Sætliste:
1) – Lost In Stereo
2) – Stella
3) – The Irony Of Chocking On A Lifesaver
4) – Runaways
5) – Damned If I Do Ya (Damned If I Don’t)
6) – Weightless
7) – Missing You
8) – The Reckless And The Brave
9) – Kids In The Dark
10) – Something’s Gotta Give
11) – Dear Maria, Count Me In
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Marmozets - Tinderbox 2015

5 ludere og en lommetyv – dét er hvad man kunne frygte der dukkede op på dette ugudeligt tidlige tidspunkt. En hel del flere melder deres ankomst, men til en start er det næsten pinligt, og der bliver aldrig fyldt rigtigt ud.
Dét tager Marmozets sig dog ikke det mindste af, og de springer direkte ud i det med ”Move, Shake, Hide”. Bandet har kun et enkelt album ude, så ikke overraskende får vi kun skæringer derfra.
Lyden er udmærket herfra ca. midten af teltet, og der er god smæk på, men jo nærmere man kommer på scenen, jo mere rodet fremstår lydbilledet. Vokalen kunne under alle omstændigheder godt skrues bare en lille smule op, når den nu betyder så meget for udtrykket.

De relativt få forsamlede gør ikke meget andet end at trippe lidt på stedet. Man finder bagefter ud af, at de tilstedeværende oppe foran slet ikke er dukket op pga. Marmozets, men fordi All Time Low svinger forbi derefter – og de pågældende kunne åbenbart ikke være mere ligeglade med hvem der så optræder inden. Selv da frontkvinden Becca Macintyre er oppe (og senere helt ude) ved dem, og næsten spytter de forreste i ansigtet, er der ingen reaktion andet end ”lad da lige være med det, hva!”. Så bliver undertegnede sgu lidt utilfreds – mon ikke I kunne have scoret en god plads uden at skulle vente i 2 timer? Behøvede I virkelig at stille jer i ”kø” siden kl. 12?
Kort sagt lykkedes det aldrig at aktivere folk, andet end med klap og små dansetrin.

Men man skal ikke tage fejl af at Marmozets virkelig gør hvad de kan. De er unge og har et prisværdigt gåpåmod, og Becca Macintyre i front virker både charmerende og sympatisk. Hun danser, hopper, smiler og ser i det hele taget ud til at føle livet lige nu og her – man kan mærke at der er noget på spil. De andre medlemmer gør det ligeledes godt, men bruger mest energi på at levere det tekniske helt korrekt. Noget bevægelse bliver det dog til, da f.eks. trommeslageren sommetider rejser sig op og spiller videre sådan.

Marmozets, I gør det fandme godt. Den første gang er sjældent nem, så kom snart igen – undertegnede håber på et bedre publikum til jer næste gang!

Sætliste:
1) – Move, Shake, Hide
2) – Is It Horrible
3) – Weird And Wonderful
4) – Love You Good
5) – Captivate You
6) – Particle
7) – Born Young And Free
8) – Hit The Wave
9) – Back To You
10) – Why Do You Hate Me?
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed