fbpx

Nedtælling til Copenhell 2014 Fremhævet

Nedtælling til Copenhell 2014

Jeg husker stadig min irritation over den virale promo-video, jeg faldt over i vinteren 2010, hvori en Hellboy-rød djævlegut i trenchcoat tussede rundt ved diverse københavnske seværdigheder og endte ved B&W-bygningerne på Refshaleøen. Der var ingen dialog eller oplysninger udover et navn, et logo og en tagline. Copenhell - "The devil may come".
Jeg hader den type markedsføring. Uha, hvor spændende: Så skal man rigtig gå og være på nysgerrigt udkig efter nye oplysninger og synes at det er helt vildt interessant, fordi det er så mystisk og uinformativt.
Bah. Giv mig et sted, et tidspunkt, en beskrivelse og nogle ølpriser.

Hvorom alting var, ville skæbnen (og DR), at jeg fik en fribillet. Så hey, det skulle da tjekkes ud, det dersens Copenhell. Om ikke andet.

I guder, hvor blev min skepsis dog gjort til skamme.

Én ting var, at et par danske bookere havde fået adskillige af metalgenrens topnavne lokket til Refshaleøen. Men dertil kom arrangementets bundprofessionelle og tilsyneladende glidende fejlfri forløb og afvikling. Ydermere havde man fået Ølfabrikken til at specialbrygge en - iøvrigt rigtig dejlig - Copenhell-øl på 6,66%. Og jo, der var sgu noget om, at festivalens logo lignede Snaggletooth.

Jeg blev overbevist på stedet og har været fast gæst siden da. Og når jeg således genser førnævnte video, kan jeg se, hvordan den ligesom ovennævnte eksempler også afspejler al den omstændelighed, idérighed og professionalisme, som i løbet af de forgangne år har gjort Copenhell til noget mere end bare den succeshistorie, der så småt tegnede sig allerede under jomfruåret. Succeshistorier er et begreb, der for så vidt også omfatter One Direction og Justin Bieber, og fuck nu de ubrugelige lortebørn. Næ, Copenhell er noget så sjældent som en vaskeægte fortjent succes.

 

Hvert år har festivalen troligt udvidet med nye tiltag, idéer, boder og områder, og dette dens halve jubilæum bliver ingen undtagelse. Blandt andre features byder Copenhell 2014 således på bl.a. det vikingeinspirerede område Asgaard, bodegaen Tutten, brusebade og sauna, en folkekøkken-stand, slik-, snack-, is- og milkshake-boder, en gedekranie-destilleret vodka på 66,6% ved navn Baphomet, wrestlingkampe i den navnkundige Biergarten, samt den nye bar Heaven and Hell på den lige så navnkundige bakke, hvorpå mangt et metalvenskab vel er opstået i årenes løb. Og naturligvis vil festivalen heller ikke i år være foruden sit smadreland, metal-karaoke, rom-og-cigar-baren Smoke N Hell, kister til fri afbenyttelse på Graveyard-området og ikke mindst masser af ild.

Hvad der dog er mest bemærkelsesværdigt ved årets Copenhell, er uden tvivl hovednavnene.

For det første er det et scoop uden lige, at verdens største heavy metal-band kommer til Refshaleøen. Efter at have sprunget andedammen over på sidste sommers klassiker-tour beriger evigt virile Iron Maiden nu endelig dansk jord med et udvalgt set sange, flere af hvilke der næppe nogensinde bliver spillet live igen. - Samt naturligvis de klassikere, der har gjort selve genren til det, den er i dag, og som alverdens metalfans til enhver tid vil kunne samles om.

 

Engelske My Dying Bride er om ikke er det største navn indenfor doommetallen, så i hvert fald et af de allerstørste nogensinde. Tilfældet vil, at det i øvrigt var som opvarmning for selvsamme Iron Maiden helt tilbage i 1995, at My Dying Bride sidst gæstede Danmark. Der er altså tale om en sjældenhed, der bør opleves, selvom man slet ikke skulle have stiftet bekendtskab med doom-genren endnu. Denne koncert vil i så fald være noget nær et perfekt sted at starte.

 

Når man taler om scoops og sjældenheder på dansk jord er der dog ingen af Copenhells hovednavne - hverken nu eller muligvis for al fremtid, - der er mere eksklusivt end Twisted Sister. Sidste gang, de legendariske, antiautoritære partyrockere spillede en koncert i Danmark, var for 28 år siden. Nu kender jeg ganske vist ikke til nogen kvantitative fortegnelser over Copenhell-publikummets demografiske træk, men jeg vover stadig gerne den tese, at halvdelen af de deltagende ikke engang var født i 1986. Gå ikke glip af denne sensationelle booking - hvem ved, hvornår vi får chancen igen?

 

Da Behemoth - vor tids Morbid Angel - spillede på den allerførste Copenhell, var det efter overtegnedes mening festivalens stærkeste koncert det år. Denne gang har den visionære polske dødsinstitution årets muligvis mest anmelder- og publikumsroste metaludgivelse, "The Satanist", i ryggen, så der er en reel sandsynlighed for, at Behemoth kommer til at overgå sig selv.

 

Der er lagt op til et sandt brag af en afslutning, når vores allesammens D-A-D konkluderer Copenhell 2014 med endnu en eksklusivitet: Bandet opfører deres fantastiske gennembrudsalbum "No Fuel Left For the Pilgrims" i sin helhed for første og sidste gang nogensinde. Glæd dig til en klassikerspækket, fandenivoldsk festoplevelse som kun Danmarks nationalhardrockstolthed #1 kan levere den.

 

Ovenstående anbefalinger er dog ingenlunde repræsentative for den genremæssige spændevidde i årets prægtige program. Udover de nævnte byder line-uppet på beskidt black fra Watain og Taake, 70'er-inspireret garagerock fra Clutch og Graveyard, kanoniske thrash-klassikere fra Anthrax og Sepultura, lige så klassisk dødsmetal fra Obituary, festlig, dansabel folk-metal fra Tyr og Finntroll, legendarisk punkrock fra Bad Religion, anmelderrost psykedelisk doom fra Uncle Acid and the Deadbeats, moderne, teatralsk opera-tungrock fra Within Temptation, ekstremt teknisk dødsmetal fra Gorguts, alkoholiseret hillbilly-heavy fra Black Label Society, stonerrock i stadionformat fra Monster Magnet og en ond, dyster dødsblack-fusion fra Triptykon. Samt, som det sig hedder, meget mere.

Dette meget mere gælder i øvrigt ikke kun selve programmet. For ligesom Copenhell rent programmæssigt indeholder meget mere end bare metal, er det lige så vigtigt at nævne, at festivalen er meget mere end alt, hvad der står hér. Hvert år på Copenhell har der hersket en stemning, som jeg ikke vil tøve med at give en højere bedømmelse end nogen af de mange koncerter, jeg har overværet på festivalen. En stemning, der er så livsbekræftende, festlig og ovenud positiv, at ord ganske enkelt ikke slår til.

Hvis du endnu ikke har købt billet til årets største og bedste rock- og metalfest, kan det stadig nås hér.

Du vil ikke fortryde det. Har du derimod billet kan du jo passende se forbi Pumpehuset på tirsdag hvor Deus Otiosus spiller. Så kan du både få lidt lækker dansk tråd og dit Copenhell armbånd sat på. 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.