fbpx

Accept - tysk tungmetal Fremhævet

Accept - tysk tungmetal

På fredag spiller det legendariske tyske heavy metal band Accept i Amager bio. En koncert som vi her på redaktionen har set frem til, ikke mindst i forlængelse af bandets stærke udgivelse tidligere på året. Men før vi når dertil må det være på sin plads, at tage en trip down memorylane og se tilbage på bandets historie.

 

De tidlige år

Accept har efterhånden rundet en vis alder og derfor skal vi også helt til bage til slut tresserne, nærmere betegnet 68, hvor den tyske by Solinger lægger jord til bandets dannelse. Her boede vokalist Udo Dirkschneider og guitarist Wolf Hoffmann, der sammen dannede Band X, der efter et utal af udskiftninger i lineup, endte som Accept. Første originale lineup bestod ud over førnævnte, af endnu en guitarist, Gerhard Wahl, bassist Peter Baltes og trommeslager Frank Freidrich. Af disse er det kun Baltes og Hoffmann, der stadig er en del af bandet. Godt ti år efter Band X var startet udkom Accepts selvbetitlede debut. Indspillet i 1978 og udgivet i 1979 via det tyske pladeselskab Brain Records. En rodet udgivelse, der bestod af materiale skrevet over de foregående mange år. Ikke desto mindre var det en udgivelse der startede bandets karriere. I hvert fald for nogle af medlemmerne. Kort efter udgivelse af Accept forlod Freidrich og Wahl bandet og blev hurtigt erstattet af Stefan Kaufmann (trommer) og Jörg Fisher (guitar). 

 

Med det lineup indspillede bandet deres anden udgivelse under titlen I’m a Rebel (1980).  Et album der blandt andet indeholdte bandets første musikvideo, produceret til netop titelnummeret. Et nummer der originalt var skrevet til AC/DC, ligeledes indspillet, men aldrig udgivet af australierne. 

 

 

1981 og 1982 bød på endnu to udgivelser fra Accept - Breaker og Restless And Wild. Efter Breaker tog Accept på tour med Judas Priest på deres World Wide Blitz Tour og formåede samtidig at få skrevet og udgivet Restless And Wild året efter. Før udgivelsen forlod Fischer bandet, hvorved guitar blev indspillet af Hoffmann alene. Den faste erstatning for Fischer kom først efter albummet var indspillet i form af Herman Frank, der i dag stadig er del af Accept. Restless And Wild er muligvis bedst kendt for åbningsnummeret “Fast As A Shark”, hvor bandet kaster sig over en af datidens upcoming metalgenrer: Speedmetallen. 

 

''

 

Balls To The Wall

Accept fortsatte ufortrødent den hidsige udgivelsesrate og udgav i 1983 hvad der muligvis er deres bedst kendte album: Balls To The Wall. Et album der favnede bredt lyrisk, arbejdede med politiske temaer og seksualitet. Albummet gav bandet en mainstream succes, de ikke tidligere havde haft og en worldtour, som også inkluderede at Fischer blev indlemmet i bandet igen. I 86 og 87 blev det til yderligere to albumudgivelser, Metal Heart og Russian Roulette, inden Udo, samme år som udgivelsen af Russian Roulette, besluttede sig for at afslutte samarbejdet med kollegaerne i Accept og startede solo. En positiv afslutning hvor dele af Accept-teamet endda hjalp Udo med at skrive numre til hans solodebut, Animal House, der udkom i 1987. 

 

Herefter startede jagten på en ny forsanger. Flere forskellige blev afprøvet inden valget faldt på den amerikanske sanger David Reece. Med Reece om bord gik bandet igang med at indspille deres 8. udgivelse på bare 9 år. I 89 udkom Eat The Heat, og i forlængelse af denne tog bandet på tour. En tour der satte en midlertidig stopper for bandet. Kaufmann pådrog sig en alvorlig rygskade og måtte midlertidigt erstattes af Ken Mary (House Of Lords) indtil touren var afsluttet. Da der samtidig opstod gnidninger mellem resten af bandet og Reece, besluttede bandet i slutningen af 1989 at holde pause på ubestemt tid.  

 

Reunion og Udo tilbage i Accept

Der skulle ikke gå lang tid før Accept igen var en realitet, denne gang med Udo tilbage på vokalposten. I 1993 udgav tyskerne deres comebackalbum, Objection Overruled. Som det nu er med Accept, udmundede det i endnu en tour og et nyt album året efter - Death Row. Endnu engang måtte Kaufmann trække sig på grund af rygproblemer, men blev denne gang midlertidigt erstattet af Stefan Schwartzmann. For en gangs skyld skulle der gå hele to år, før bandet sendte et nyt album på gaden. I 1996 udkom Predator, hvilket derved var bandets 11. udgivelse. Et album der samtidig markerede endnu en pause for Accept - rent plademæssigt. I perioden 1997-2005 måtte den metalhungrende verden undvære udgivelser fra tyskerne, der kun spillede nogle enkelte festivaler, dog i originalt lineup. 

 

Accept og de senere år 

i 2009 udtalte Udo at han ikke var interesseret i en decideret reunion med Accept. Istedet blev Mark Tornillo i slutningen af 2009 præsenteret som Accept’s nye forsanger, og samtidig udgav Accept for første gang i 14 år et nyt album - Blood Of The Nations. Et album hvor trommerne fuldt ud var overtaget af Schwarzmann. Et album der generelt fik gode anmeldelser og fremviste et tysk band tilbage på scenen hvor de hørte hjemme.  Udgivelsen bragte Accept på tour bl.a. med AC/DC, og vanen tro gik der heller ikke lang tid før Accept var parat med deres 13. studiealbum - Stalingrad. Et album der ikke helt levede op til forgængeren, og hellere ikke opnåede samme positive kritik. En positiv kritik bandet til gengæld har fået i høj grad ved udgivelsen af deres 14. album, Blind Rage, der udkom tidligere i år. Et album der er bevis på, at Accept stadig skal tages alvorlige og et album der i langt højere grad lægger sig op ad Blood Of The Nations end Stalingrad. Så vidt så godt. Tyskerne kan sandsynligvis stadig på liveniveau, om ikke andet får de muligheden for at bevise det på fredag, når de gæster Amager Bio i København.

 

 

Billetter til koncerten kan købes her.

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.