fbpx

Aalborg Metal Festival 2015 - Fredag Fremhævet

Billeder af HEADBANGERphotography
Billeder af HEADBANGERphotography

Efter byturen, som endte klokken 04 om morgenen, bevægede jeg og mine venner os tidligt mod Studenterhuset for at se åbningsbandet Justin Hate; trods meget slemme tømmermænd hos denne anmelder. Bandet fra København var sat til at gå på scenen klokken 15.00 om fredagen, og det er jo aldrig nogen nem opgave at være det første band. Men Justin Hate leverede en fed koncert, som var fuldstændig spækket med energi. Det var uden tvivl en fantastisk måde at vågne op på, og bandet fik rusket godt fat i publikum og fik dem ud af deres tømmermændstrance.

Efter en kort pause var det så blevet tid til The Arcane Order. Jeg har kendt bandet i lang tid, men alligevel har jeg aldrig haft muligheden for at tjekke dem ud, så nu var det endelig tid til at opleve dem live. Det var noget af en overraskelse at se to medlemmer fra Blood Label, som var hevet ind som live musikere på de næste koncerter. Ikke at det overhovedet påvirkede koncerten på nogen negativ måde.

Bandet virkede tændt og kom godt udover scenekanten. Forsanger Kenneth Jensen gjorde også et godt arbejde, og det kunne man allerede vide på forhånd, hvis man så Blood Label på sidste års AMF. The Arcane Order leverede en ganske fin koncert, og men heller ikke mere end det.

 

amf2015 arcaneorder

 

Efter noget obligatorisk tømmermands junkfood var det endelig tid til det første internationale navn på denne aftens festival, nemlig amerikanske Torche. Bandet kalder deres egen musik for ”Thunder pop” men i det seriøse spektrum, så er vi nok ovre i noget Sludge/Stoner metal.

Bandet spillede meget højt! Det skal lige pointeres. Det var så ubeskriveligt fedt, at man skulle tro at det var løgn. Der gik i hvert fald ikke lang tid før jeg faldt i trance med musikken. Det var sindssygt syret og mærkeligt på samme tid, og jeg kunne ikke være mere tilfreds. Torche leverede dette års overraskelse uden tvivl.

Jeg ville rejse lige meget hvor hen i landet for at se dem igen, fordi det er var virkelig en åndssvag fed koncert!

 

amf2015 frecrowd

 

Når man snakker om stensikre bookninger og hvilke bands man ved på forhånd vil levere, så er det altid Mercenary. Man ved at bandet leverer en fest hver gang, og nu hvor det er på bandets hjemmebase, så ved man at det bliver noget specielt. Salen var helt fyldt, og bandet fik alligevel rusket godt op i publikum. Mercenary var en stensikker bookning, og de leverede en ganske fin koncert på Studenterhuset.

Nu var det tid til at blive rigtigt hurtigt og satanisk. Svenske The Crown var kommet for at spille op til dans, og der var godt nok fart på. Jeg havde aldrig nogensinde hørt deres musik, så det var i hvert fald noget af en oplevelse at se dem live. Bandet fortalte at det var deres anden koncert i Danmark, og at det var en skandale og at de gerne vil spille her noget oftere.

Da det kom til sidste nummer, som hedder ”Total Satan”, prøvede de forgæves at få alle til at skrige satan, men de eneste som gjorde det var måske 2 eller 3 personer som skreg med, og det var ret sjovt at se. Men udover det fik bandet leveret en virkelig god omgang Death/Thrash metal, og jeg gik fra salen meget tilfreds.

 

amf2015 sepultura

 

Nu var det endelig blevet tid til aftenens hovednavn, brasilianske Sepultura. Bandet var på deres 30 år jubilæum tour, og så vidste vi på forhånd, at det ville blive en stensikker hitparade. Jeg så Sepultura sidste år på Copenhell, hvor de efter min mening spillede en utrolig ringe koncert. Men vi var forventningsfulde, da vi havde fået at vide at de havde revet Pumpehuset fra hinanden, så vi var alle sammen utrolig spændte. Bandet var ikke kommet for ødelægge Studenterhuset, men lægge hele Nordjylland i ruiner, og det lykkedes dem! Alle hits fra Troops of Doom til Propaganda blev spillet. Lyden var virkelig god, og bandet var klar til ikke at tage fanger. Hele bandets bagkatalog blev dækket godt og grundigt. Jeg har altid fortrukket Max Cavalera frem for Derrick Green, men alligevel findes der heller ikke nogen bedre erstatning. Sepultura sluttede showet af med den obligatoriske Roots Bloody Roots, og det fik salen til at fuldstændig koge over. Sepultura er efter 30 års erfaring ikke blevet blødere eller lysere på noget tidspunkt. Sepultura er stadig ligeså relevante som de var dengang for 30 år siden. Perfekt afslutning på dag nummer to på Aalborg Metal Festival!

Den sammenlagte karakter for fredag bliver 4½ ud af 6 stjerner!

 

Læs også vores reportage fra Torsdag og Lørdag!

  • Svartsot_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • The Arcane Order_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Mercenary_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet!

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.