On Broken Wings - It's All A Long Goodbye
- Udgivet i Album anmeldelser
- Skrevet af Dr. Død
On Broken Wings er en moshende sekstet fra Boston. Bandet blev dannet i 2001 og har allerede en cd på Alveran Records på bagen. Bandet spiller en intens blanding mellem hardcore og dødsmetal uden at gå på kompromis med genrerne og bliver sammenlignet med bands som Converge og Poison The Well. Der bliver moshet en vis del ud af bukserne på det nye album It's All A Long Goodbye – pladen er virkelig, virkelig tung og intens, og der bliver ikke skruet ned for intensiteten…