fbpx

Zero Point - Time Stands Still...

Zero Point er et forholdsvist ungt band fra Boston. Bandet mødtes i 2003, hvor de efter et halvt år udgav deres første selvfinansierede demo. I 2004 mistede bandet en bassist, hvorefter de lå lidt i dødvande musikalsk. Da de efter nogle forsøg fandt deres nuværende bassist, Johnny 5, gav det en ny energi til bandet, der i dag, efter deres nye udgivelse af Time Stands Still, står stærkere end nogensinde og får mere respons på deres musik end nogensinde før.

Pladen tager afsæt i 90'ernes rock og grunge, musikalsk set. Der er meget inspiration at spore i musikken fra nogle af de store bands fra dengang, som Nirvana og Sonic Youth. Den er simpel, men har stadig et fængende udtryk. Bandet trækker nogle gange over imod nogle mere fængende riffs a la Weezer, og det klæder dem bestemt! Det er lidt sjovt at høre noget musik der lyder så meget som noget der kunne have været skabt i midten af halvfemserne – specielt bassen med chorus på lyder som om den kunne have været taget ud af noget Nirvana fra dengang.

Zero Point er, selvom de inspireres så meget af "grunge-periodens" bands, stadig godt på vej til at skabe deres eget udtryk – pladen er et godt stykke på vejen mod at finde deres personlige lyd og udtryk. Selvom de trækker en anelse for meget på deres inspirationskilder, mener jeg at musikken stadig har en charme, der ikke helt er til at sætte fingeren på. Bandet er blevet beskrevet som "musik a la Nirvana og vokal a la Josh Homme", hvilket egentlig rammer meget godt.

Vokalen giver et frisk pust til musikken, den er ikke direkte inspireret af nogle af de tidligere nævnte bands, men ligger ret tæt på Josh Hommes. Det giver en lidt mere "rocket" fornemmelse i musikken, så den lander et sted mellem støjrock og grunge. Sangeren svinger lidt mellem at lyde som en klassisk grunge-sanger og til at have et mere afslappet rocket udtryk.

Som helhedsindtryk er pladen en lidt blandet fornøjelse. Nogle af sangene kunne godt have været skåret væk, de giver ikke pladen der helhedsindtryk som den skulle have haft, og pladen giver ikke én lyst til at hoppe helt op af stolen. Men mange af sangene holder rigtigt godt hele vejen igennem, og det er en rigtig god plade i forhold til at det kun er bandets anden demo. Jeg glæder mig til at høre den musikalske udvikling deres næste demo undergå.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Zero Point
  • Album titel: Time Stands Still...
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Casket Records
  • Samarbejdspartner: Target Distribution
  • Genre: Heavy Metal, Soft Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.