fbpx

Zakk Sabbath - Vertigo

Zakk Sabbath - Vertigo

Black Sabbath tribute bands findes der rigtig mange af, alle med det formål at hylde mestrene, men når tribute bandet selv består af kendte musikere, tager man det lige en tand længere. Det gælder for Zakk Sabbath, hvor sangeren og guitaristen Zakk Wylde samt bassisten Blasko endda spiller med Ozzy, og hvor trommeslageren Joey Castillo er kendt fra bl.a. Queens of the Stoneage. De tre har valgt at markere 50 året for udgivelse af Black Sabbath’ første album med en genindspilning af USA-versionen (dog uden ”Evil Woman”).
Også uden dette hit formår de tre at skabe den helt rigtige stemning, og ideen med at holde det hele old school passer fint ind. Wyldes vokal er generelt mikset, så han ligger MEGET tæt på Ozzy selv, og hvis man ikke lige koncentrerer sig om at lytte, kunne man nemt tro, at der var tale om en indspilning med Sabbath selv. Lytter man efter, så afslører den lidt mere nuancerede produktion, at vi har at gøre med en udgivelse fra 2020.
Som med vokalen ligger også musikken meget tæt på originalen; de mest markante forskelle leverer Wylde, når han ikke kan lade være med lige at trække en solo lidt ud eller få guitaren til at hvine lidt ekstra.
Så hvis det gælder om at lyde som originalen, har Zakk Sabbath løst opgaven til topkarakter. Det synes jeg ikke helt er nok, specielt fra etablerede navne som de tre i spil her – der burde have været plads til at kunne sætte et personligt præg på numrene uden, kompromittere deres grundide. Som det er nu, giver albummet mig i højere grad lyst til at høre den 50 år gamle skive.

Tracklist:
1) Black Sabbath
2) The Wizard
3) Wasp / Behind the Wall of Sleep / N.I.B
4) Wicked World
5) A Bit of Finger / Sleeping Village / Warning
Samlet spilletid: 41:37

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.