fbpx

Wizard - The Magic Circle

Wizard - The Magic Circle

Denne cd er lidt af en blandet fornøjelse. Det er ikke fordi, at musikken er dårlig eller sådan noget. Men Tyske "Wizard", som har lavet denne udgivelse "The Magic Circle", har stjålet hele skidtet. De lyder slet ikke som tyske powermetal bands normalt gør, men derimod lyder de meget som amerikanske "Manowar". De lyder faktisk så meget som dem (Manowar), at man skulle tro, at der her var tale om en tysk kloning af dette band. Wizard er ikke helt nye på den tyske metal scene, deres første cd udkom i 1995 og dette er deres sjette udgivelse.
Hvis du kender lidt til "Odins" sønner fra "Manowar" så kan du næsten høre på titler som: "Fire And Blood" ,"Circle of Steel" ,"og Warriors Of The Night" ,at der er tale om totalt plagiater. Jeg kan ikke engang sige, at jeg ikke kan li´ musikken, for det kan jeg jo! Det er bare det, hvorfor har de her drenge ikke selv fundet på noget? For de er jo egentlig dygtige nok. Nogle gange synger "Sven D´Anna" endda ligeså godt som "Manowars" "Eric Adams". Specielt i nummeret "Metal", hvor han på bedste "Adams" maner skriger: "HÆÆÆÆVIEE METAL IS ALIIIIIVE!!!!!"
Så der er masser af ord som "FIGHT", "KILL", "BLOOD" og "DIE" i teksterne som næsten også er stjålet fra mine amerikanske helte.

Nå nok om det. For en voksen drengerøv som jeg selv, er det her ikke så ringe endda. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at se drengene her live, for jeg tror godt, at de kan sætte gang i salen. For det er da fedt at stå med sine knyttede næver i luften og skrige med på tekster, hvor man skråler om krigere og dæmoner, som bare skal dø i den gode metals navn. Så kan vi føle os som rigtige mænd, der nok skal passe på både vores kvinder og børn. Lige indtil, at vi kommer hjem til virkeligheden, hvor opvasken venter, og vi ikke må skrue stereoen op på mere end fem. Virkelighedens dæmon står med kagerullen, og siger at du godt kan tage dine nittearmbånd af igen.

Wizard er udmærkede og de skal høres højt, for at de rigtigt kommer til deres magt. Men et eller andet sted vil jeg nok stadig tage en af mine gamle "Manowar" cd´r og høre den i stedet. Vi må alle håbe, at i deres kamp for "True Metal" vil "Wizard" finde inspiration i mere end èt band, Så tror jeg, de kan blive rigtigt gode. De kunne godt have fået fire stjerner, men jeg beholder en som bod på det åbenlyse tyveri. Den slags skal straffes, derfor kun tre stjerner til "Wizard " i denne omgang.

Tracklist
01. Enter The Magic Circle
02. Fire And Blood
03. Call Of The Wild
04. Death Is My Life
05. On your Knees
06. Metal
07. Uruk-Hai
08. Circle Of Steel
09. Warriors Of The Night
10. No Way Out
11. The Magic Goes On
12. Don´t Say Goodbye

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Wizard
  • Album titel: The Magic Circle
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: LMP
  • Samarbejdspartner: Target Distribution
  • Genre: Mathcore, Psykedelisk Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.