fbpx

Wizard - Metal In My Head

Wizard - Metal In My Head

Power Metal har i mange år været en paradedisciplin i Tyskland, og til den scene har Wizard bidraget i mere end 3 årtier (!) – En periode, hvor bandet har udgivet nye albums stort set hvert andet år. Det 12. i rækken er nu ude, og har fået titlen ”Metal In My Head”.
Med så lang en karriere er det ikke overraskende, at Wizard spiller en meget traditionel udgave af genren – det var også tilfældet ved mine tidligere møder med bandet. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor dybt man denne gang har gravet i skuffen med klichéer, for det er helt vildt!
For godt nok hører det med til genren, at teksterne dyrker mytologien og dens helte, og at de fyres af med højtidelighed og store følelser; men Wizard overskrider klart grænserne for, hvad der er rimeligt. Ikke rent musikalsk, for selv om tyskerne her arbejder 100% efter bogen, fungerer tingene tilfredsstillende – desværre som det eneste element. Det starter ved teksterne, hvor flosklerne nærmest står i kø: ”We fight for the dream”, ”Metal inside”, ”United we stand”, og ”By metal we are bound” er kun et lille udpluk. Flosklerne er i sig selv slemme, men får en ny dimension ved måden, de fremføres på. Her drives både højtidelighed og selvhøjtidelighed helt derud, hvor det bliver ufrivilligt morsomt. Når helheden samtidig nærmest er støvsuget for selvstændige ideer, er det svært at give andet end en bundkarakter – ”Metal in my head” får ingen anbefaling med herfra!

Tracklist:
1. I Bring Light Into The Dark
2. Metal Feast
3. Metal In My Head
4. Victory
5. 30 Years Of Metal
6. We Fight
7. Whirlewolf
8. Years Of War
9. Firesword
10. Destiny
Samlet spilletid: 44:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Wizard
  • Album titel: Metal In My Head
  • Karakter: Karakter: 1.5
  • Pladeselskab: Massacre Records
  • Samarbejdspartner: Massacre Records
  • Genre: Power Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.