fbpx

Witchery - Don´t Fear The Reaper

Witchery - Don´t Fear The Reaper

Witchery er dannet af fire tidligere medlemmer af det svenske Black Metal band Satanic Slaughter. Da de stoppede i Satanic Slaughter blev de enige om at fortsætte sammen under andet navn, og Witchery var født. Bandet tæller nu fem musikere som har spillet blandt andet med Satanic Slaughter, Arch Enemy, The Haunted, Mercyful Fate og Opeth (Hvor trommeslageren Martin Axenrot var stand in på deres 2005 tour). Så der er tale om en rimelig erfaren besætning.
Selvom bandet har eksisteret siden 1997 er dette kun deres fjerde fuldlængde album.

Bandet spiller god gammeldags Satanisk Black Metal med lidt elementer fra Thrash Metal og Death Metal.
Det er fedt på den lidt dystre måde. Der en fed Old School lyd på cd'en, så man nærmest bliver kastet tilbage til den tid hvor Black Metal var noget nyt. Dengang man tegnede omvendte kors og skrev Slayer og Venom på sine skolebøger og sit penalhus. Nå ja, det var også dengang man drev præsten i Langå til vanvid ved altid at vende korset i konfirmandstuen på hovedet, men det er en anden historie.

Det her er godt at høre de dage hvor man hader hele verden, og bare har lyst til at slå nogen ihjel. Det er ondt på den fede måde, og efter at have mediteret lidt med denne cd kommer man af med sine aggressioner, og der blev så ikke slået nogen ihjel i dag.
Det varierer fint i tempo, er velspillet med masser af guitar lir og en djævelsk, totalt umelodisk vokal. Men man hører vel heller ikke Black Metal for at få skøn sang. Personligt synes jeg at deres 2001 album "Symphony For The Devil" er en lille smule bedre. Men det kan altså også være fordi at det var den jeg hørte først, for stilen er meget den samme, og det her lyder som Witchery har lydt fra starten af. Det er bundsolidt og der er masser af fede temposkift. Jeg tror godt at jeg kan anbefale det til folk som godt kan li´ de allerførste Slayer plader, altså dem fra før "Reign in Blood", eller Venom og bands i den stil.

"Ashes", "Styx" og "Cannonfodder" synes jeg er virkelig er værd at lytte til.
Så kan du li´ Black Metal og Witchery må du nok ud at investere i "Don´t Fear The Reaper"

Jeg har desværre ikke nogen officielle links til bandet, da deres gamle side desværre er lukket.

Tracklist 01. Disturbing The Beast
02. Stigmatized
03. Draw blood
04. The Ritual
05. Ashes
06. Plague rider
07. Damned In Hell
08. Crossfixation
09. The wait Of The Pyramids
10. Immortal Death
11. Styx
12. War Piece
13. Cannonfodder

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Witchery
  • Album titel: Don´t Fear The Reaper
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Century Media
  • Samarbejdspartner: EMI
  • Genre: Blackend Death

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.