fbpx

Winterfylleth - The Reckoning Dawn

Winterfylleth - The Reckoning Dawn

Siden Winterfylleth debuterede med “The Ghost of Heritage” i 2008, har bandet hvert andet år udsendt et nyt studiealbum – præcision som et schweizisk urværk. Winterfylleth er nu ikke fra alpelandet, men Manchester i England, og har taget navn efter den gamle engelske betegnelse for oktober måned.
På deres syvende studiealbum tilbringer briterne det meste af spilletiden med at vise deres bud på, hvordan traditionel Black Metal skal lyde. Det giver (selvfølgelig) plads til masser af blastbeats og hurtige guitarer, som ledsager en olm vokal. Opbygning og fremførelse er helt efter bogen, men Winterfylleth varierer deres udtryk fint via temposkift og forskelligt arrangerede omkvæd. Det fungerer udmærket, men adskiller sig ikke meget fra, hvad man ellers hører indenfor genren.
Derfor er det mere interessant at rette blikket mod de numre, hvor bandet afviger. Det sker mest markant i ”Absolved in Fire”, som starter med en akustisk guitar, inden et lidt sørgmodigt strygeinstrument tager over og skaber en flot stemning, som brydes da Metalelementerne kommer ind. Samlet giver det en fin kontrast mellem det stille og det vilde, som genfindes i mindre omfang i ”Betwixt Two Crowns” og “In Darkness Begotten”.
Ved at indføre disse mentale åndehuller i den voldsomme Metal breder Winterfylleth deres udtryk så meget, at det lige netop hæver et ellers ret ordinært album op over middel.

Tracklist:
1. Misdeeds of Faith
2. A Hostile Fate (The Wayfarer, Part 4)
3. Absolved in Fire
4. The Reckoning Dawn
5. A Greatness Undone
6. Betwixt Two Crowns
7. Yielding the March Law
8. In Darkness Begotten
Samlet spilletid: 57:09

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.