fbpx

Whitechapel - Our Endless War Fremhævet

Whitechapel - Our Endless War

Man kunne fristes til at tro at den 1:21 minutters stemningsfulde og bløde intro varslede nyt fra et band, der var gået i Nickelback mode, men det bliver manet til jorden allerede på skæring nummer to. “Lets go!”, råber manden i titelnummeret, og ja, så falder hammeren! Whitechapel er tilbage i fuld vigør. Vokalen er i dit fjæs lige fra første strofe, og så kører metalmotorcyklen ellers bare derudad! Der rammer den et band der med tunge, selvsikre skridt får dig til at rykke med overkroppen i takt, og vippe med militærstøvlen.

Whitechapel har snart en del udgivelser bag sig, og Our Endless War er sidste skud på stammen. Et album der har været undervejs i over et år, og som i følge bandet selv, er det første de rigtigt har finpudset. De er gået lidt tilbage til fordums dyder og har krydret lidt med nye tiltag. Der er blastbeats, tung lyd fra alle tre guitarister, masser af groove, og som altid Phil Bozeman i front. Den lille mand med den enorme brøl! Den mand har en helt speciel måde at bruge sit råbeorgan på, der går lige ind og rammer min “awesome” nerve. Den harmonerer bare rigtig godt med musikken og bliver et instrument i sig selv. 

Our Endless War er spækket med fede grooves, Phil’s fede vokal og en hel del mere stemning end hvad jeg synes man plejer at høre fra deres side i form af melodiske passager midt i kaosset. De får også, ganske fint, inkorporeret elementer både fra Hardcore og Thrash i form af kraftfulde breakdowns, godt tempo og fede soloer. 
Det bliver aldrig et Whitechapel der desperat forsøger at genopfinde sig selv, men et band der viser fornyet styrke. Brutaliteten, kompositionerne og produktionen er i top. Men det der lige snupper den sidste stjerne, er, at de stadig ikke udnytter de 3 guitarister fuldt ud og at Phil, trods sin absurd fede vokal ikke bevæger sig ret langt fra sin tryghedszone. Det ville klæde ham at presse sig selv lidt og se, hvad der kunne komme ud af det.

Et lækkert album som helt sikkert vil få Whitechapel-fans til at få svedige håndflader.

Tracklist:

1. Rise
2. Our Endless War
3. The Saw Is the Law
4. Mono
5. Let Me Burn
6. Worship the Digital Age
7. How Times Have Changed
8. Psychopathy
9. Blacked Out
10. Diggs Road

Samlet spilletid: 39:00

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.