fbpx

Vision Of Disorder - Razed To The Ground

Vision Of Disorder - Razed To The Ground

Det er efterhånden mere end 20 år siden Vision Of Disorder trådte ind på Hardcore scenen i New York, og i løbet af karrieren har bandet vist den tilhørende attitude. Det har ikke bare resulteret i kontrakter for et utal af pladeselskaber, men også pause og egentlig opløsning. 2012 var året for gendannelse og et comeback album, som nu, 3 år efter, får en efterfølger.

Pausen har ikke bremset bandets energi, for der brages løs med Hardcore af høj klasse: I ”Heart Of Darkness” sker det i højt tempo; i ”Hours In Chaos” og ”Electric Sky” kommer der power fra de seje guitarer, mens der i ”Razed To The Ground” tilføjes et skud Metal. I alle numre skriger og brøler sangeren Tim Williams vildt og voldsomt. Det er ofte på kanten af hvad jeg kan holde ud, men det giver power og bliver udglattet af udmærkede rene vokaler.

Dem kommer der flere af på albummets anden halvdel, hvor flere numre har mere karakter af Metalcore end Hardcore. Det betyder en kvalitetsmæssig nedgang, for enten er numrene lidt knudrede, eller også er vokalerne bare uinteressante. Begge dele trækker oplevelsen ned, og selv om bandet i slutnummeret ”Amurdica: A Culture Of Violence” vender tilbage til udgangspunktet, efterlader albummet mig med ønsket om at Vision Of Disorder fremover vil koncentrere sig om Hardcore.

Tracklist:
01. Heart Of Darkness
02. Hours In Chaos
03. Electric Sky
04. Razed To The Ground
05. The Craving
06. Cut My Teeth
07. Red On The Walls
08. Nightcrawler
09. Severed Wing
10. Amurdica: A Culture Of Violence
Samlet spilletid: 40:57

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Vision Of Disorder
  • Album titel: Razed To The Ground
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Candlelight Records
  • Samarbejdspartner: Plastichead Music Distribution
  • Genre: Hardcore, Metalcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.