fbpx

Urne - Serpent & Spirit

Urne - Serpent & Spirit

Da bandet Hang The Bastard gik i opløsning i 2016, besluttede bassisten Joe Nally og guitaristen Angus Neyra sig for at danne Urne. I 2018 kom trommeslageren Richard Harrison ombord, og samme år udkom EP´en ”The Mountain Of Gold”. Nu, hvor man kan begynde at ane en ende på corona-pandemien, er bandet fra London klar med deres første album, som fortæller historien om en mand, der skifter mellem godt og ondt.
Og lige så enkelt, som det lyder, lige omfattende er det arsenal af genrer, som Urne benytter sig af, for at skabe den ledsagende musik og ditto vokal. Denne fremstår hovedsageligt som aggressiv og skrigende, men optræder også brølende og endda ren og blød. Musikken går et skridt videre, og betjener sig af elementer fra Post Rock, Heavy Metal, Grunge, Sludge Metal – genrefetichister kan sikkert udvide listen yderligere. Med så mange inspirationskilder i spil, kunne man frygte, at albummet ville være en rodebutik – men det er ikke tilfældet. Godt nok var det første indtryk lidt rodet og ufokuseret, men efter et stykke tid begyndte tingene at give mening, og jeg endte faktisk med at synes godt om ”Serpent & Spirit”. Urne rammer ikke plet hver gang, men alle numre rammer skiven, uanset hvilken genre, der dominerer dem.

Tracklist:
1. Serpent & Spirit
2. The Palace Of Devils & Wolves
3. Memorial
4. Moon&Sky
5. Desolate Heart
6. Envy The Dead
7. Memorial: Sing Me To Rest
8. A Tomb So Frail
Samlet spilletid: 53:55

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Urne
  • Album titel: Serpent & Spirit
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Candlelight Records
  • Samarbejdspartner: Plastichead
  • Genre: Metal, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.