fbpx

Unleashed - Dawn Of The Nine Fremhævet

Unleashed - Dawn Of The Nine

At have eksisteret i mere end 25 år er i sig selv ganske godt gået, men den konstante strøm af studiealbums, der er kommet fra de svenske Metalkæmper i Unleashed siden debut’en ”Where No Life Dwells” udkom i 1991, er imponerende. Det nyeste er således nummer 12 i rækken, hvilket understreger billedet af kontinuitet.

Den fortsætter også rent indholdsmæssigt, for hvis man tidligere har beskæftiget sig med Unleashed’s univers, er der meget at nikke genkendende til: Bandet spiller stadig en blanding af Døds- og Viking Metal, hvor teksterne handler om kampe og de nordiske guder. Det er således ikke overraskende, at ”Let The Hammer Fly” ikke handler om en hvilken som helst hammer, men Thors egen Mjølner. Historierne fortæller Johnny Hedlund som vanligt med stor overbevisning; han har virkelig en fed stemme; dyb og buldrende, men stadig nem at forstå.

Vokalen får udmærket respons fra musikken; her er det især de numre hvor tempoet er hævet, der klarer sig godt. Det gør “Where Is Your God Now?” og ”Land Of The Thousand Lakes” værd at fremhæve, men også slutnummeret står stærkt. Alligevel fremstår albummet forudsigeligt og uden overraskelser – det er de sikre valg, der er truffet. For fans af Unleashed og genren som sådan er det stadig værd at prøvelytte, men ”Dawn Of The Nine” kommer ikke op på niveauet fra forgængeren ”Odalheim”.

Tracklist:
1. A New Day Will Rise
2. They Came To Die
3. Defenders Of Midgard
4. Where Is Your God Now?
5. The Bolt Thrower
6. Let The Hammer Fly
7. Where Churches Once Burned
8. Land Of The Thousand Lakes
9. Dawn Of The Nine
10. Welcome The Son Of Thor!
Samlet spilletid: 44:57

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Unleashed
  • Album titel: Dawn Of The Nine
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Death Metal, Viking Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.