fbpx

Thy Art Is Murder - Dear Desolation

Thy Art Is Murder - Dear Desolation
Deathcore er en svær pille for nogle at sluge. Folk kalder genren barnlig, og at den ikke er andet end flyve karatespark i pitten og alt for store stretch øreringe. Deathcore har også været i pressen en hel del det sidste års tid, da en af forfædrene af genren Suicide Silence valgte at blive et Deftones/Korn kopi band og har langet ud efter bands såsom The Black Dahlia Murder, Cannibal Corpse og sidst men ikke mindst: Thy Art Is Murder. Sidstnævnte band har valgt at overtage tronen efter Suicide Silence begik kreativt selvmord, og det kan kun blive godt. Thy Art Is Murder har leveret nogle rimelig solide udspil siden deres dannelse tilbage i 2006, og deres sidste udpsil Holy War blev modtaget med ris og glæde verden rundt. Forsanger Chris "CJ" McMahon valgte at forlade bandet tilbage i 2015, men i 2017 kom han tilbage. Bandet står nu klar med deres seneste udspil Dear Desolation, og kan de virkelig finde ud af at Make Deathcore Great Again?
 
Slaves Beyond Death er åbningsnummeret, og allerede her får vi Deathcore serveret på et sølvfad, men alligevel har bandet valgt at tage en mere dødsmetal retning end traditionel Deathcore. Introriffet lyder en smule som hvis Meshuggah valgte at lave et super hurtigt dødsmetal nummer. Jeg er kæmpe fan af Meshuggah, så det er intet problem for mig. Fedt åbningsnummer. The Son Of Misery er nok det mest traditionelle Thy Art Is Murder nummer. Følger det samme formular som de tidligere sange på deres andre albums har, med tekniske trommer og guitaren følger stortrommen. Ikke den største overraskelse, men alligevel godt at være nostalgisk engang imellem. Albummet indeholder også numre som Puppet Master og titelnummeret, men alligevel så når de ikke helt op på det sammen niveau, som første nummer formåede at levere. Jeg føler at det hele ender lidt at køre med rutinen, specielt på de to numre i hvert fald. Death Dealer er dog en helt anden snak. Det er som om at Thy Art Is Murder prøver noget helt anderledes på det her nummer, og det virker. Introen virker som et eller andet uhyggeligt stemnings stykke og det fungerer også, indtil nummeret bliver sparket i gang og det hælder lidt mere over i den tidligere rutine som blev nævnt førhen. 
 
Thy Art Is Murder har leveret et fint album, men det trækker sgu ned, at de spiller den alt for sikkert. Jeg vil til en hver dag fortrække Thy Art Is Murder fremfor Suicide Silence, dog føler jeg at det her album havde været federe hvis de ikke havde kørt så meget med rutinen, men hey! Hvis det er det, som fungerer for dem, så skal de sgu også have lov til at blive ved med det. 
 
Trackilst:
1.Slaves Beyond Death
2.The Son Of Misery
3.Puppet Master
4.Dear Desolation
5.Death Dealer
6.Man Is The Enemy
7.Skin Of The Sepent
8.Fire In The Sky
9.Into The Chaos We Climb
10.The Final Curtain
 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Thy Art Is Murder
  • Album titel: Dear Desolation
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Deathcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.