fbpx

Venturia - The New Kingdom

Venturia - The New Kingdom
Venturia blev dannet I 2000 af den franske guitarist Charly Sahona og trommeslager Diego Rapacchietti, (Zero, Paganini og BPM). Resten af bandets line up udgøres af Thomas James – bass, solo artisten fra New York Marc Ferreira – lead vokal og Lydie Robin – vokal. Kevin Codfert (Adagio) – keyboards optræder som gæstemusiker på pladen.

I 2004 startede bandet indspilningen af debut albummet ”The New Kingdom” og blev færdig i august 2005, derefter underskrev bandet en managementdeal med danske Intromental management og kort efter en deal med Lion Music for udgivelsen af ”The New Kingdom”.

Dette er mit første møde med bandets musik, og jeg havde mine bange anelser. Med en titel som ”The New Kingdom”, var jeg bange for, at det var noget rigtigt ”cheesy” power metal som man har hørt til hudløshed, men jeg blev da glædeligt overrasket. I pressematerialet står der, at Venturias musik er et mix af metal, pop melodier og teknisk progressiv rock og det er da heller ikke helt ved siden af. Venturia spiller melodisk progressivt metal, med melodiske undertoner plus en masse tekniske finurligheder. Det ene øjeblik er det hele meget melodiøst for derefter at gå over i noget mere up-tempo, næsten thrashede rytmer, hvor den fede guitarlyd giver den helt rigtige aggressivitet. Bandet forstår også at holde en rød tråd gennem alle numrene, hvorimod mange progressive bands har det med at lave numrene for lange og det kan hurtigt blive rodet at høre på, men det er altså ikke tilfældet her. Pladens eneste minus er dog nummeret ”Walk On To The Daylight”, som er lidt kedeligt, men lur mig om der ikke er et nyt spændende band på vej her. Alt I alt en ganske god debut, hvor Marc’s og Lydie’s mandlige og kvindelige vokal står helt fint til hinanden.

Jeg giver den 4 stjerner, da jeg mener, at bandet sagtens kan gøre det endnu bedre, interesserede kan hente mp3 fra bandets debut album som udkom 21 april 2006 på bandets hjemmeside.

Trackliste
01. New Kingdom
02. The Unholy One
03. Words Of silence
04. Take Me Down
05. Fallen World (Is There A Reason?)
06. Walk On To The Daylight
07. Candle Of Hope Through A Night Of Fears (Instr.)
08. Dear Dead Bride


Yderligere information

  • Band/Kunstner: Venturia
  • Album titel: The New Kingdom
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Lion Music
  • Samarbejdspartner: Intromental Management
  • Genre: Melodic, Metal, Progressive

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.