fbpx

The Vintage Caravan - Gateways Fremhævet

The Vintage Caravan - Gateways

Hver gang jeg er stødt på The Vintage Caravan, har jeg været imponeret over, hvor autentisk de tre islændinge formår at genskabe den stemning og det feel, der kendetegnede Rockmusikken i 1960’erne og 70’erne. Og lad det være sagt med det samme: Også på deres fjerde album "Gateways” formår Óskar Logi (Guitar/Vokal), Alex Örn (Bas) og Stefán Ari (Trommer) at tage lytteren med på en musikalsk rejse tilbage i tiden.

Vanen tro bliver de stærkeste aftryk på musikken sat af guitaren, og i mine noter optræder kommentarer som ”lækkert riff”, ”flotte hooks” og ”kanon guitarmelodi” flere steder – jo, Logi markerer sig stærkt på albummet. Når der tilføjes stærke melodier og ørevenlige omkvæd, som det sker i ”Set Your Sights”, ”The Way” og ”Reset”, kører det virkelig godt de tre øboere. De positive kombinationer høres ofte på albummets første halvdel, hvor flere numre ligger lige i halen af de nævnte tracks – her holdes der generelt et højt niveau.

Desværre holder den gode stime ikke hele vejen hjem, for efterhånden som man bevæger sig igennem de ti numre, falder kvaliteten støt. Mod slutningen bliver det direkte uinteressant, da de tre slutnumre er blege og kedelige, og på den måde markerer en direkte modpol til den stærke åbning. Hvad der umiddelbart så ud til en bedømmelse i den høje ende af skalaen ender derfor med kun lige at kunne trække fire stjerner hjem – Det er ikke dårligt, men efterlader mig alligevel med en lidt flad fornemmelse.

Tracklist:
1. Set Your Sights
2. The Way
3. Reflections
4. On The Run
5. All This Time
6. Hidden Streams
7. Reset
8. Nebula
9. Farewell
10. Tune Out
Samlet spilletid: 47:54

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.