fbpx

The Resistance - Torture Tactics

The Resistance - Torture Tactics

Supergruppe. Et ord som gør mig en anelse skeptisk, når jeg hører det i sammenhæng med metal. Det er enten på forhånd skabt til at blive virkelig fedt eller noget som skuffer utrolig meget. The Resistance falder under kategorien supergruppe, som består af tidligere medlemmer af bands som In Flames, The Haunted og Grave. På deres korte fire års eksistens har bandet formået at udgive deres debut plade tilbage i 2013, og har skabt noget af en fanbase i metalundergrunden. Nu er bandet tilbage med deres EP 'Torture Tactics'.

Vi kan få sat en ting på plads med det samme. Det kan godt være at Jesper Strömblads musik med In Flames mod slutningen blev en del poppet, men det her er noget helt andet. Her viser han, at han skrive riffs som giver dig lyst til at halshugge den næste person du ser. 'For War', som er åbneren på pladen, giver os et meget godt eksempel på denne aggression som bandet leverer. Deres ”buzztone” guitar lyd minder mig meget om de første to Entombed plader. Hold nu kæft det sparker røv. Marco Aro formår også bevise, at han stadig er på toppen med sin vokal. Bandet kategoriserer sig som Dødsmetal, men alligevel lægger jeg mærke til Grindcore og Hardcore inspirationer. Specielt på nummeret 'The Burning', som bare kører derud af og giver lytteren et ordenligt ordenligt spark i maven. Fantastisk nummer. 'Dying Words' er nummeret som skiller sig meget ud fra de andre ved at være rent instrumentalt og køre i en stille og rolig rytme, og det inkorporerer for første gang i løbet af hele EP'en melodi. Et virkelig fedt nummer som fungerer godt og er en god afveksling for det obligatoriske smadder, vi får smidt i fjæset af The Resistance. Det lyriske univers tager for det meste udgangspunkt i frustration, had og total ødelæggelse. Det er ikke noget nyt i metaluniverset, men alligevel leverer det varen.

'Torture Tactics' er en solid EP', der indeholder en masse aggression og hastigheder som får lytteren til at få hårene på armene til at stå op og hovedet begynder at rykke. Det er alligevel noget af en lyd, The Resistance har fundet sig, og det fungerer. Det var mit første møde med The Resistance, og det er absolut ikke det sidste.

Tracklist
1. For War*
2. Dead*
3. Cowards*
4. Deception*
5. The Burning*
6. Dying Words*
7. Slugger
8. Expand To Expire
9. Face To Face
10. I Bend You Break
*sang 1-6 – helt nye sange

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: The Resistance
  • Album titel: Torture Tactics
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: EarMUSIC
  • Samarbejdspartner: Earsplit PR
  • Genre: Death Metal, Grindcore, Hardcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.