fbpx

The Night Flight Orchestra - Aeromantic II

The Night Flight Orchestra - Aeromantic II

Med “Aeromantic II” udsender The Night Flight Orchestra (TNFO) deres sjette album på 9 år, og fortsætter dermed deres høje frekvens for udgivelser. Denne gang har nedlukningen givet naturlig ro til sangskrivning og optagelser, ligesom John Lönnmayr er trådt ind som ny keyboardspiller.
Musikalske tidsrejser er normalt forbundet med udgivelser i Acid- og Stoner genrerne, hvor Rockbands genopliver stilen og stemningen fra hhv. 1960’erne og 70’erne. TNFO gør det samme, men springer et årti frem, og fokuserer på den radiovenlige Hardrock, som den lød i 1980’erne. Det bringer automatisk Lönnmayr i centrum med masser af keyboards i lydbilledet, ligesom de fængende omkvæd. Disse leverer Björn Strid på vanligt højt niveau, og han understreger, at han er en uhyre alsidig sanger.
Når det gælder musikken, må jeg hurtigt konstatere, at svenskerne kan deres Toto, deres Hall & Oates, deres Journey, og hvem der ellers huserede på hitlisterne dengang. Det hele flyder sammen til en næsten perfekt cocktail af årtiets elementer, godt hjulpet på vej af en meget autentisk produktion. Illusionen er sine steder så god, at jeg kommer i tvivl om, om TNFO har lånt elementer fra kendte sange, eller selv fundet på melodi og riffs, der passer ind. Denne kommentar er positivt ment, for den godt 50 minutter lange tidsrejse er så gennemført, at jeg klart kan anbefale albummet.

Tracklist:
01. Violent Indigo
02. Midnight Marvelous
03. How Long
04. Burn For Me
05. Chardonnay Nights
06. Change
07. Amber Through A Window
08. I Will Try
09. You Belong To The Night
10. Zodiac
11. White Jeans
12. Moonlit Skies
Samlet spilletid: 51:21

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.