fbpx

The Interbeing - Among The Amorphous Fremhævet

The Interbeing - Among The Amorphous

Med debutalbummet ”Edge of The Obscure” fra 2011 skabte The Interbeing behørig opsigt på Metalscenen, ikke kun her i Danmark, men også udenfor landets grænser. Nu er de klar med fuldlængde nummer to, som er et dystert Sci-fi konceptalbum.

Der anvendes rigtig meget keyboards, som både bidrager med melodistykker og den rette maskinelle stemning. I ”Sins of the Mechanical” og ”Sum of Singularity” er lyden meget som hos Flake i Rammstein, men generelt er anvendelsen meget varieret. Det samme gælder det vokale, hvor Frontmanden Dara Toibin præsterer en vokal, som problemløst veksler mellem brøl, growl og ren sang; en meget overbevisende præstation. I omkvædene støttes han af kor, som i opbygning og udførelse minder mig om Fear Factory.

Når det gælder numrenes rytmiske basis, er det nærmere et navn som Meshuggah, der melder sig. The Interbeing arbejder med nogle af de samme staccatorytmer som svenskerne, bare i en lidt mere behersket udgave.

Det er et meget ambitiøst projekt, bandet fra København har sat i søen; det er stilsikkert med den rette hårdhed i de forskellige elementer, det er glimrende produceret og tilsvarende udført. Når jeg alligevel ikke overgiver mig 100% skyldes det primært, at der mangler interessante melodier som i ”Borderline Human” og ”Deceptive Signal”. Det gør helheden lidt overfladisk og uden den spænding, som det store forarbejde havde fortjent.

Tracklist:
01 Spiral Into Existence
02 Deceptive Signal
03 Sins of the Mechanical
04 Borderline Human
05 Purge the Deviant
06 Cellular Synergy
07 Enigmatic Circuits
08 Pinnacle of the Strain
09 Sum of Singularity
10 Among the Amorphous
Samlet spilletid: 46:52

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.