fbpx

Terror - Total Retaliation Fremhævet

Terror - Total Retaliation

Siden bandets start i 2002 har Terror været et stort navn på Hardcorescenen, og har været en vigtig brik i min egen introduktion til genren. Derfor var der ikke lang betænkningstid, da bandets sjette album ”Total Retaliation” dukkede op i indbakken.

Terror har længe været blandt de skarpeste repræsentanter for den type Hardcore, der blander elementer af Metal ind i helheden, og den stil fastholder bandet: Scott Vogel er som vanligt en imponerende frontmand, som konstant markerer sig med vrede og enorm energi. Samtidig er musikken også skarp og dynamisk, og da det samme kan siges om Will Putneys produktion, er rammerne for en ny magtdemonstration til stede.

Den udebliver desværre denne gang, for blandt de tretten numre er der for få steder, hvor Terror viser deres vanlige styrke; faktisk sker det kun to gange på albummet: I titelnummeret, som kombinerer genrens elementer til topkarakter, og i ”One More Enemy”, som med kanonseje guitarer og et fedt drive er albummets højdepunkt. Herudover vil jeg også fremhæve ”Post Armageddon Interlude”, som er et Rapnummer, men som med sin skarpe tekst matcher den omkringliggende Hardcore perfekt.

De resterende numre er ikke dårlige (det er trods alt Terror, vi har fat i her), men de ligger alligevel under det, vi er vant til at høre fra dén kant. Det efterlader mig med håbet om, at der kun er tale om en enkelt smutter.

Tracklist:
1. This World Never Wanted Me
2. Mental Demolition
3. Get Off My Back
4. One More Enemy
5. Break The Lock
6. In Spite Of These Times
7. Total Retaliation
8. Post Armageddon Interlude
9. Spirit of Sacrifice
10. I Don't Know You
11. Behind The Bars
12. Suffer The Edge Of The Lies
13. Resistant To The Changes
Samlet spilletid: 28:26

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Terror
  • Album titel: Total Retaliation
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Hardcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.