fbpx

Slowjoint - Jutlandian

Dette er ikke mit første møde med Slowjoint, idet jeg sidste år anmeldte en split CD hvor bandet delte spilletiden med Gaia – en meget tung, men ikke særligt varieret oplevelse. Nu gælder det så albummet ”Jutlandian”, der giver mulighed for at bedømme Slowjoint alene. Titlen peger på det tekstmæssige indhold, der fortæller om hvordan det er at vokse op og leve i Jylland på godt og ondt.

Man skal ikke lytte længe for at konstatere, at tyngden fra split CD’en ikke var skabt til lejligheden, men er en fast del af Slowjoints DNA. Numrene bygger alle på meget tunge riffs, hvor fuld forvrængning på instrumenterne giver ekstra vægt. Det lyder helt som jeg beskrev mit første intermezzo med bandet, men denne gang får Slowjoint prøvet flere ideer af. Således lyder riffet i titelnummeret om en heavy udgave af Muddy Waters’ bluesklassiker ”Mannish Boy”, som bliver peppet op med en meget rå vokal – det fungerer godt! Det samme gør den tilbagelænede start på ”Out of Reach”, med cool bas og trommer tilsat følt bluesguitar.

I de resterende tracks er de førnævnte elementer, der helt og holdent kendetegner indholdet. Derfor fremstår albummet som helhed bedre gennemarbejdet, men stilen med den ekstreme tyngde ikke er for alle – det kræver stadig sin mand (eller kvinde!) at lade sig trække ned i Slowjoints dybe afgrund af tyngde.

Tracklist:
1.Jutlandian
2.Snot Shovel
3.Pigs
4.Out of Reach
5.Stagger Me
6.The Last Pick
7.Bottom Shelf
8.Couch Cougher
Samlet spilletid: 38:55

Læs mere...

Gaia / Drukner - Split 12"

Gaia stødte jeg første gang på i 2017, da de udsendte en split CD sammen med Slow Joint. Nu er bandet fra Valby tilbage med en ny split, som de deler med Drukner, som har base i hovedstaden. EP’en er ikke udstyret med en for- og en bagside, i stedet er der to forsider – en til hvert band.

Drukner lægger ud med tre numre, som kombinerer tunge Doom rytmer og stærkt forvrængede guitarer. I ”Discordia I” tilfører guitararbejdet Stoner-stilens old school præg, som præger nummerets stemning. Til gengæld er vokalen trukket tilbage på linje med musikken, så de dansksprogede tekster har svært ved at brænde igennem. I det efterfølgende ”Grotteolmen” mangler den helt; her er kun guitaren på banen, men nummeret er ovre inden det rigtig kommer i gang. Slutteligt vender stilen og stemningen fra ”Discordia” tilbage i mk II udgaven.

De to sidste numre står Gaia for, og de fortsætter med tyngde, men skruer lidt ned for stonerdelen. I ”Earthbound” er tempoet lavt, og i en lang passage gentages de samme anslag igen og igen. Vokalen kommer ind og er lidt råbende, men også her er den trukket langt tilbage, så den næsten drukner i helheden. Musikken snegler sig afsted, men der sker meget lidt – derfor er godt 13 minutters spilletid virkelig lang tid. Heldigvis byder slutnummeret på lidt mere interessante sekvenser, men fastholder ellers stilen.

Som ved mit første møde med Gaia er det igen tyngden, der er i centrum hos begge bands, men desværre balancerer spilletid og indhold heller ikke denne gang; der varieres alt for lidt efter min smag.

Tracklist:
A1 Drukner - Discordia I
A2 Drukner - Grotteolmen
A3 Drukner - Discordia II
B1 Gaia - Earthbound
B2 Gaia - Out of the Well
Samlet spilletid: 40:41

Læs mere...

Gaia/Slow Joint - Split

Her er en udgivelse fra to bands, som geografisk ligger i hver sin ende af landet; Gaia har base i Valby, mens Slow Joint hører til i der sønderjyske. Det, der binder dem sammen, er, at begge bands laver musik i den tunge ende af spektret.
Sønderjyderne lægger for med tre numre, som fra starten sætter en tyk streg under, at Slow Joint lægger vægt på tyngde med stort T. Åbningsnummeret ”Beverage Joe” kan næsten ikke komme i gang for bare tunge anslag, og da vokalen er trukket så langt tilbage, at den næsten ikke er hørbar, forstærkes effekten.

Det efterfølgende ”Low and Slow” lever meget godt op til titlen, for selv om der er fin tyngde og lavt tempo, er musikken ikke så ekstrem som i startnummeret. Tværtimod kommer vokalen mere til sin ret, så nummeret fremstår mere helstøbt. Den fornemmelse holder til omkring midten, så vender den store tyngde tilbage for fuld tryk. Den fortsætter i ”Politicks”, hvor vokalen er rykket frem i forreste række, og antager en halvt råbende karakter; noget mere aggressivt, må man sige.

De to sidste numre står Gaia for, og de har en noget anden lyd end Slow Joint: Den er noget mere nuanceret, mens musikken er mere stoner præget og knap så ekstrem. I ”Wound Gratuity” bliver musikken omsat med fint drive, mens det afsluttende “There's Nothing Left” mere markerer sig ved tyngde alene.

Netop det store fokus på tyngde er split udgivelsens akilleshæl; man må sige, at det er gennemført, men det bliver hurtigt for ensformigt for mig – lidt mere bredde havde gavnet begge bands.

Tracklist:
1.Beverage Joe
2.Low and Slow
3.Politicks
4.Wound Gratuity
5.There's Nothing Left
Samlet spilletid: 41:50

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed