fbpx

Billy Boy In Poison - Umbra

Billy Boy In Poison (BBiP) har efterhånden femten år på bagen, og det markerer bandet fra hovedstaden med udgivelse af deres tredje album, som har fået titlen "Umbra".
En af standardopgaverne ved alle anmeldelser her på siden er, at bestemme hvilken genre, den anmeldte udgivelse falder i. For denne udgivelse er opgaven ikke helt så enkel, for BBiP holder sig ikke strikt til en enkelt genre, men varierer deres udtryk, så de rammer lidt bredere. Kernen i numrene er Death Metal med en brølende/hvæsende vokal og godt med punch i handsken. Men nogle numre supplerer med let hakkende rytmer og melodiske elementer mere eller mindre vævet ind i helheden – om man vil kalde det Metalcore eller Melodisk Death Metal, må den enkelte gøre op med sig selv.
Et vigtigere spørgsmål end den eksakte genre er, hvordan de forskellige tilgange fungerer. Det afgøres af, hvordan mængden af melodi og punch er fordelt: Numre som ”Umbra” og ”Supremacy” vil uden tvivl tiltale mange, fordi de indeholder en del melodi. Personligt synes jeg, at det koster lidt på hårdheden, og er derfor mere til tracks som ”Kissed by the Sun” og ”The Ancient One”, der sigter mest mod power.
Hovedparten af albummet har et ben i begge lejre, hvilket giver bredde; at jeg gerne havde haft lidt mere fokus de hårde elementer, ændrer ikke på, at ”Umbra” byder på en solid og velproduceret omgang Metal, uanset hvad man så kalder genren.

Tracklist:
1. Lost It All
2. Blinded (feat. Scott Kennedy)
3. Umbra
4. Supremacy
5. White Hills (feat. Andreas Bjulver)
6. Before We Erase It
7. Kissed by the Sun
8. Black Sky
9. The Ancient One
10. Temptress
Samlet spilletid: 37:53

Læs mere...

Diabolical - Umbra

Hvis du har fulgt med i mine anmelderser ved du, at jeg ikke er den store fan af EP’er; som regel er der tale om halvhjertede, uinteressante udgivelser uden lang holdbarhed. Men her er et eksempel på undtagelsen, der bekræfter reglen: Det er EP’en ”Umbra” fra svenske Diabolical.

Åbningsnummeret ”Requiem” er en heftig omgang Blackened Death Metal med tunge guitarer og store kor som støtte for Sverker Widgrens dybe growl. I fællesskab opbygger de vokale elementer en flot stemning, som sparker EP’en flot i gang.

Herefter tager ”Diaspora” over, hvilket betyder et farvel til koret, mens de andre elementer bibeholdes. Det giver et mørkere udtryk, men samtidig et kvalitetsmæssigt dyk. Det bliver hurtigt vendt i det følgende ”Tremor”, som er udgivelsens ubestridte højdepunkt. Nummeret indeholder længere talte sekvenser, hvor temaet frygt behandles. Den ledsagende musik er afdæmpet, men har en stor styrke, specielt de melodiske guitarsekvenser har meget høj klasse. Det samlede udtryk er ret progressivt, og nummeret alene er et lyt til EP’en værd.

I det afsluttende ”Decline” vender Diabolical tilbage til stilen fra de første numre, og med succes. Nummeret forener de fræsende guitarer med grum vokal, mens der også bliver plads til et melodisk mellemspil – næsten som en hurtig opsummering af de resterende numre.

Alt i alt giver det en lækker omgang sodsværtet Dødsmetal, hvor det er svært at finde kritikpunkter; det skulle da lige være, at der skulle have været flere numre.

Tracklist:
1. Requiem
2. Diaspora
3. Tremor
4. Decline
Samlet spilletid: 22:26

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed